Uddannelse
Læsetid: 10 min.

Eksperter: Reformkommissionens forslag er en styrkelse af universiteterne, men forslagene er også kontroversielle

Kortere kandidater og omlægning fra SU til lån. Det er nogle af de forslag, Reformkommissionen kommer med, som skal opdatere universiteterne til at passe til nutidens forhold og i sidste ende gøre Danmark rigere. Eksperter hilser visionen velkommen, men peger på, at tiltagene kan skabe større ulighed
Regeringens Reformkommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen har i dag præsenteret sine første anbefalinger.

Regeringens Reformkommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen har i dag præsenteret sine første anbefalinger.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
7. april 2022

De danske universiteter står over for en gennemgribende forandring, hvis det står til den meget omtalte og højtprofilerede reformkommission, som blev nedsat af regeringen for halvandet år siden. 

Kommissionen med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, som netop er kommet med sin anden rapport, foreslår som et af de mest markante forslag, at langt flere unge i dag skal tage en kandidatuddannelse på kun ét i stedet for to år.

Samtidig peger den på, at SU’en på kandidaten skal omlægges til et lån, i stedet for som i dag hvor de studerende får en stor del af det som et stipendium. Og endelig anbefaler kommissionen, at optagelsessystemet bliver ændret, så intet studie må kræve et højere karaktergennemsnit end 9.

Reformkommissionens hovedopgave er at gøre Danmark til et rigere samfund. Et af hovedbudskaberne er, at det er »uomgængeligt« at gøre uddannelserne bedre, end de er i dag, hvis vi skal skabe mere vækst. Derfor anbefaler den overordnet også, at der investeres flere penge i uddannelsessystemet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

Finanssektoren, repræsenteret ved Nina Smith, mener klart nok, at adkomsten til de højere uddannelser fremmadrettet skal reguleres sådan, at dem, der kan betale selv skal have en fordel frem for dem, der har evnerne til det.

Således bortfalder SU og man skal låne sig frem i stedet.

Således bliver der sat grænser for, at alle dem, der har de bedste evner, kommer før dem, der bare har råd til at tage sig en uddannelse.

Som jantes fuckfinger siger, fuck alt det, der rager over snittet, her er alt på det jævne osv. https://www.google.com/search?q=jantes+fuckfinger&sxsrf=APq-WBtoW5IbdF02...

(det, at man har over 9 i snit, skal ikke gøre en forskel)

Mads Bech Madsen, Bjarne Jørgensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Inger Pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvis der skulle køres på lån på kandidaten, vil der være mange der kommer ind i en ubrydelig gældsspiral. Og hvis de så ikke består eller ikke får det gode job, så vil det blive en kæde om halsen resten af livet.

Det vil de fleste forstå, så det vil reelt blive sabotage af kandidaten.

Marianne Jespersen, Dennis Tomsen, Mogens Holme, Mads Bech Madsen, Signe Hansen, Frederik Schwane, Steen K Petersen, Jan Brunchmann, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Inger Pedersen og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar

En af grundene vi klarede os godt i Danmark var fordi vi havde uddannelser i verdensklasse. Vi er et lille land og kan ikke tiltrække folk på samme måde som de store lande.

Uddannelserne er løbende blevet forringet. Flest blev rengøringen sparet væk. Så forskere brugte deres egen tid til at lave rent. Så indførtes taxameter princippet og uddannelserne blev langsomt møre og gjorde det lettere at bestå.
Alligevel kom for meget rakkerpak igennem, og der blev snakket om at lave eliteuddannelser på universiteterne.

Nu kommer så sidste søm i ligkisten, hvor vi kommer ned på niveau med større lande og det kun igen er de rige og nogle få, der kan få højere uddannelse. Lånsatte mennesker er som bonus også nemmere, at kontrollere.

Men typisk danske politikere, at sætte økonomer til at skrive "forskning", der skal bruges til at ødelægge og farve idiologiske holdninger som viden.

Marianne Jespersen, Dennis Tomsen, Mogens Holme, Mads Bech Madsen, Signe Hansen, Christian de Thurah, Eva Schwanenflügel, Lene Basballe, Carsten Wienholtz, Ole Olesen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Jan Brunchmann, Rune Stilling, Inger Pedersen, Torben Kjeldsen, Issa Chaaban, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Hej Carsten
Reformen betyder, at dem fra bedrestillede familier får lettere ved at komme frem til de gode stillinger.

Samtidigt vil de bedst begavede ikke længere være selvskrevet til en studieplads.

Man vil have middelmådigt begavede, gerne med gæld til op over ørerne. De er servile, nemme at have med at gøre for erhvervslivet.

Nina Smith har gjort et glimrende stykke arbejde for Nykredit og resten af rosset, som kører med klatten her i dammen.

Marianne Jespersen, Dennis Tomsen, Torben Siersbæk, Inge Lehmann, Signe Hansen, Carsten Wienholtz, Ole Olesen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Steen Ole Rasmussen, du blander tingene godt sammen - f.eks. er du åbenbart uvidende om, at Nykredit er det eneste kreditselskab, der i dag er ejet af kunderne.
Men ellers er der rigelig grund til at kritisere endnu et skridt væk fra fordybelse og specialisering, som er universitetets eneste raison d'être.

Jeg er altid på vagt, når diverse kommissioner barsler "nye" løsninger. Især når de tager udgangspunkt i en konkurrencestats-mentalitet.
Men i dette tilfælde synes jeg at man bør forholde sig til at det nuværende SU-system i relativt høj grad er økonomisk støtte til dem som allerede har væsentligt potentiale for en høj livsindkomst (unge fra de høje socialklasser) - og man udsulter de systemer (AMU, erhvervsskoler og erhvervsakademier) som kan flytte folk med et lavt potentiale.
Der er flere løsninger på denne udfordring - I dette forslag tager man udgangspunkt i en nulsumsløsning, hvor man flytter rundt på midlerne inden for samme sektor (og dem som kommer til at betale på den korte bane er de, alt for få, mønsterbrydere som vi har)
Men man kunne også gøre skatten endnu mere progressiv og lade midlerne tilgå de uddannelsessystemer som vitterligt kan flytte folk et par socialklasser op (og dermed blive en bedre ydende ressource i konkurrencestaten)

Steen Ole Rasmussen

Hej Steffen
Du skriver: "Steen Ole Rasmussen, du blander tingene godt sammen - f.eks. er du åbenbart uvidende om, at Nykredit er det eneste kreditselskab, der i dag er ejet af kunderne."

Jeg var med til at støtte op om de "oprøre" (consum) der forsøgte at forhindre børsnoteringen af Nykredit og stoppe stigningerne i bidragssatser, som alle de bankejede kreditforeninger gennemførte i perioden som kompensation for det, at renteniveauet var lavt eller ligefrem negativ.
https://borsen.dk/nyheder/finans/oprorer-efter-sejr-ved-nykredit-valg-fe...

Nogle af de betragtninger, som jeg kom med i forbindelse med oprøret, kan læses her, hvor jeg skriver på bevægelsens hjemmeside: http://fairbidragssats.dk/hvorfor-er-fair-bidragssatser-en-vigtig-sag/#c...

Medarbejderdemokratiet er sat til side af hensyn til almindelige forretningsprincipper. Og "forretningen" Nykredit adskilder sig i praksis ikke fra andre kreditforeninger. Man kan sige, at forvandlingen er sket på det daværende demokratis betingelser. Men jeg mener, at folk som Nina Smith, der arbejder for den orden, som de andre banker står for, netop har tilsidesat og misbrugt demokratiet, bl.a. fordi låntagerne i Nykredit ikke har brugt sin demokratiske magt til egen interesse, grundet mental dovenskab, uvidenhed og afmagt.

Steffen Gliese, før du påstår, at andre blander tingene sammen, så sæt dig venligst lige ind i stoffet først. Når du har gjort det, så kan du komme med et mere kvalificeret indspark. Lige nu står du bare med bukserne nede!

Mvh Steen

Mogens Holme, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Ole Olesen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Jeg hører også lige i min øresnegl, at Nina Smith netop er trådt ud af Forenet kredit. 4 dage gammel nyhed.

Jeanette Jensen

Er det virkelig hvad den højt profilerede reformkommision kan komme op med på dette område?
Er det virkelig hvad nogle af landets bedste hjerner kan udtænke?
Eller måske problemet ligger i at kommisionsmedlemmerne er Tordensskjolds soldater - som tydeligvis har peaket?
Nytænkning kræver at bedre hjerner bringes i spil og gerne fra den yngre generation - kommisionens medlemmer er alle grå i toppen hvilket dog ikke nødvendigvis er negativt. Her tænker jeg dog det er. Jeg er selv +50.

ja det er helt sikkert Tordensskjolds soldater, det plejer det at være . Ellers overordnet et godt forslag , det fjerner jo ikke SU men gælder til og med Bachelor . Der skal jo spares på alle mulige fronter for at betale for så meget andet ....

Inger Pedersen

erik jensen

Det er næppe folk med en bachelor, der generelt udgør klassen af Bestemmere i Danmark, vel?

Så ved denne manøvre sikrer man sig et glasloft, som det bliver meget svært atkomme igennem - nedefra.

Klassen med penge og ressourcer sikrer sig, at deres yngel får en "forlomme" i kampen om fremtidig magt, uanset yngelens egne kvaliteter.

Dennis Tomsen, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det kan jo ikke være gået helt istå med den sociale mobilitet, når 30% i dag får en videregående uddannelse.
Men der er så mange ting i disse spørgsmål, der dækker over forringelserne i vores samfund - f.eks. at den sociale mobilitet var relativt lav i mange år, fordi vi havde en bedre udligning af værdierne i samfundet, så folk i almindelige lavtlønsjob var sikret en udmærket tilværelse med mulighed for at erhverve bolig og med en social tryghed igennem et velfungerende system med arbejdsløshedsforsikring.
Hvad man også glemmer, når man påpeger den manglende sociale mobilitet, er, at det kun er en til to generationer siden, at springet blev foretaget af bedsteforældre eller forældre.
Men der er bestemt et andet problem, og det er, at SUen var og er en lav indkomst; men i mellemtiden er andre fag, der var bedre betalt med studie- eller lærlingeløn, også kommet ned på SU'ens niveau, hvilket ikke kan siges at være rimeligt.
Hvad der dog er det allermest graverende ved dette forslag er, at det gør studerendes frihed og muligheder til rammestyrede systemer.

Rolf Andersen, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Anbefalingerne har nogle indbyggede skævheder; herunder at de baserer sig på en antagelse om, at det er dem, der tager en kandidat-grad, der tjener mest i samfundet. Dette er ikke korrekt. Rigtig mange med bl.a. en håndværker-uddannelse tjener mindst lige så meget. Så det argument er letkøbt og fejlagtigt. Skal de håndværkere så også optage lån i den sidste del af deres uddannelse, i stedet for at modtage en ydelse på dobbelt så meget som SU’en.

Derudover ligger der også en grundlæggende fordom omkring de mennesker, der tager en længerevarende uddannelse. En jantelov? At det er en gave de får. Dette er også totalt fejlagtigt. Det er Danmark, der får en gave af de mennesker, der uddanner sig til nogle positioner, der er med til at skabe værdi og velfærd for Danmark. Tag som eksempel DTU og den forskning, der sker derude i klimateknologier. Ingen forskere = ingen udvikling af klimavenlige teknologier = eneste løsning på klimaproblemer er, at vi skal bo i jordhuler allesammen i ekstrem fattigdom.

Og så er jeg slet ikke kommet til den sociale slagside. En social slagside, der er helt fundamental for et samfund som vores, hvor vi praler (måske engang imellem lidt for meget) af stor lighed. Det at tvinge mennesker til at låne penge for at få en uddannelse, vil få de mest økonomisk sårbare til at trække sig på forhånd. Dvs. kun de mest velstillede vil gå ind i at gældsætte sig. Det burde få enhver arbejder på gaderne i protest- for det vil stoppe den sociale mobilitet og afskære deres børn for at få en længerevarende uddannelse, og dette vil medføre en skærpelse af klassesamfundet.

De forslag vil få så mange uhensigtsmæssige konsekvenser ift. at vi er et land, der kun har faglighed og mennesker at sælge (ift. andre land, der har råstoffer).

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Frederik Schwane, det er jo den nedadgående slidske for NPM og neoliberalismens verdensfjerne samfundsopfattelse, vi ser.
Oprindeligt var SU'en den laveste ydelse, man kunne få - det var rimeligt, de fleste havde udsigt til i det mindste at få et job bagefter, og det var rimeligt, at den var lavere end f.eks. kontanthjælp, hvor folk formodedes at have andre problemer, der bl.a. udfordrede dem i forhold til overhovedet at kunne tage en uddannelse.
På et tidspunkt siger nogen så, og vi kan godt kalde denne for Karen, at det da egentlig er urimeligt, at de, der knokler for at få en uddannelse, hvis de stoppede med det, ville kunne få langt flere penge i bistandshjælp. Der sker altså en sammenblanding af noget, man ellers har været pinligt klar over var to vidt forskellige levevilkår. I første omgang halverer man simpelthen bistandshjælpen for de yngste modtagere. Senere har man skåret endnu mere og også fundet ud af at overskride den røde linje, nemlig den linje, der siger, at når man arbejder, skal man have en løn.
Man har forsvaret sig med, at man gerne vil have, at de, der modtager en af de nu uoverskueligt mange ungeydelser, skal tage en uddannelse eller i det mindste et job - og til den ende har man dels strammet alle krav for at kunne modtage sin overlevelseshjælp, men man har også forringet kraven på uddannelserne, gjort dem mere konforme og skoleagtige. Man har også strammet reglerne for at kunne oppebære SU ved at blande de to institutioner sammen: SU-styrelsen og de enkelte uddannelser, hvormed man begik det voldsomste indgreb i studerendes frihed til at disponere deres studietid. Det andet voldsomme indgreb var at indføre mikroeksaminer efter hvert semester i alle fag. Den frihed, som studenter altid har haft, er dermed blevet totalt beskåret og gjort til skole, hvilket er en decideret kastrering af andre fag, som er tvunget til at antage økonomstudiets arbejdsmodel.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann og morten bech kristensen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese
Det kommer vel an på, hvor de 30% kommer fra. Hvis de fleste kommer fra overklassen eller den øvre middelklasse (hvilket de allerfleste gør) er der jo ikke meget social mobilitet.

@Frederik Schwane
En håndværker tjener meget langt fra det samme som en person med en lang videregående uddannelse - Et hurtigt opslag på Dansk Statistik giver flg resultat (2020-tal): en gennemsnitlig erhvervsuddannelse giver en månedsindkomst på ca. kr. 39.800 og en Lang Videregående Uddannelse er på ca 57.900! Altså en forskel på 18.100 pr mnd. - 217.200 pr. år og 10.860.000 på 50 år (2020-tal)
Hvis man så medregner formueopbygning og forventet levetid bliver forskellen yderligere forstærket

Ellers er jeg ikke uenig med jer i jeres syn på neoliberalismens ulyksagligheder.

Men æres den som æres bør - Forslaget med at gøre efter- videreuddannelse gratis er intet mindre en genialt
Hvis vi tager den føromtalte håndværker (denne gang VVS-montør) så koster det ham/hende ca 85.000 at tage en AU i VVS-installation (svarende til en kort videregående uddannelse). Herefter kan han/hun tage en diplomuddannelse i Energi og Miljø som koster ca 90.000 (så er vi på bachelorniveau)
Hvis man så vil gå det sidste stykke kan han/hun tage en master i bygningsfysik som koster 108.000 (nu er vi på kandidatniveau)

Så for kr 283.000 kan en håndværker få den samme uddannelsesgrad som en fuldtidsstuderende får betalt af samfundet, og som man nu foreslår ikke er SU-berettiget (men man kan tage rentefrit studielån)

Eksemplerne er selvfølgelig skarpt vinklet. Man kan godt få en billigere AU-uddannelse, og nogle deltidsstuderende kan få tilskud fra uddannelsesfonde, omstillingsfonde etc. Men det er begrænset til en af uddannelserne

morten bech kristensen

@Frederik Schwane: "Det at tvinge mennesker til at låne penge for at få en uddannelse, vil få de mest økonomisk sårbare til at trække sig på forhånd."

Mon ikke det også er meningen. Eller effekten. Omvendt tvinger neoliberalisterne os aldrig til noget. De afskærer os bare veje, og kalder det ensrettende for frihed.

@Steffen Gliese: "Den frihed, som studenter altid har haft, er dermed blevet totalt beskåret og gjort til skole, hvilket er en decideret kastrering af andre fag, som er tvunget til at antage økonomstudiets arbejdsmodel."

Universiteterne skal levere en 'vare', som både studerende, magthavere og produktionsejere efterspørger: Afrettede, ureflekterede børnevoksne, der aldrig præsenteres for noget reelt udfordrende og anderledes, da det ville gribe forstyrrende ind i det, som de studerende allerede kommer med, forøge deres allerede alt for høje stressniveau, og ændre ved det, som de nye kandidater forventes at besidde efter endt universitetsskolegang. Det SKAL være trygt, men let OG nyttigt, og man SKAL gøre, hvad der bliver sagt. Fra starten på studium under en ny rektor: "I skal arbejde i grupper her, fordi det vil erhvervslivet have". Hvis erhvervslivet en dag vil noget andet, så retter man ind efter det.

@Jan Nielsen: "En håndværker tjener meget langt fra det samme som en person med en lang videregående uddannelse"

Du tror vel ikke, at det håndværkere (også) tjener, registreres af Dansk Statistik. Den almindelige løn er nok ofte et supplement.

---

For år tilbage skulle uni'er sikre at alle blev Niels Bohr'er og/eller Elon Musk'er - og nu er det PRODUKTIVITETSborgere, der er det nye sorte. Det lyder som et camufleret opgør med præstationskulturen, men med "hovedet oppe i anus" på Kapitaldanmark.

"I dag så er den helt overordnede titel for det vi kommer med, det er bedre produktivitet, i vores samfund" (Nina Smith, på et pressemøde på IT-universitetet i København): Der er noget 'autistisk' over det endimensionelle syn på universitetets 'funktion'. Hvis man blot var en myg, ville alt handle om at flyve. I det mindste kalder Smith en spade for en spade. Det handler om PRODUKTIVITET mao. "du uddanner dig for produktivitetens (Kapitaldanmarks) skyld". Og dog ikke helt. For det kaldes investeringsøvelse, ikke en spareøvelse, men virker umiddelbart som fortsættelsen af en fordummelses- og infantiliseringsøvelse, der nu også tilgodeser de velbeslåede. Omvendt har Kapitaldanmark behov for konstant reproduktion. Udspillet synes i tråd med CEPOS' forslag om at høvle af SUen for at sikre statsoverskuddet efter de store udgifter pga. Covid, og nu Forsvaret. Man kommer længst med sit eget projekt, hvis man har de rette alliancer. Kommissionen afspejler denne særlige logik: De studerende (jeg kendte) arbejdede allerede, med mindre de havde forældre i Kapitaldanmark, der både finansierede husleje og studiebøger.
Forslaget lyder verdensfjernt, og forventeligt. Et 4-tal.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@morten bech kristensen
Jeg er selv håndværker (med 40 års erhvervserfaring), så jeg tror ikke - jeg ved!
Jeg ved, hvor meget det koster i afsavn fra børn, familie og venner at påtage sig ekstraarbejde.
Jeg ved hvor meget man skal kæmpe for at hæve lønnen/akkorden med 5%, og jeg ved hvor meget de fleste håndværkere ønsker sig samme vilkår som ansatte med funktionærlignende vilkår (mere en 14 dages opsigelse, 14-18 % i pension, og væsentlig mindre nedslidning)

Jeg ved også hvor meget modtageren af mit hypotetiske ekstraarbejde opnår i formueforøgelse (mindst faktor 10)

Jeg ved tværtimod ikke hvor du skrev det.
Er det fordi du ikke synes at statistikken ikke underbygger dine påstande? Eller fordi du synes at håndværkere ikke betaler nok i skat? Eller fordi du synes at det eneste rigtige er at elle skal have en kandidatuddannelse?

jens christian jacobsen

Nævn 3 ting der med sikkerhed får majoriteten af kommentarsporet i Information op i det røde felt: 'Erhvervsrettethed', universiteter - og Nina Smith - 'kapitalist-Nina.'
Rent Paulov. Trivielt for en, der har været med til at lave de sidste 3 store reformer af det videregående uddannelsessystem. Det sker hver gang.
Denne reform forsøger at løse nogle af væsentligste problemer ved optag, gennemførsel og ansættelse i og efter uddannelserne. Det bliver spændende at se, om det lykkes at få reformen gennem det politiske system. Her sidder der også en masse Paulov'ske hunde.
Reformen tager for 1. gang i dansk uddannelseshistorie efter 1960 fat i at konkretisere helt rimelige forventninger som samfundet kan have til et primært offentligt finansieret uddannelsessystem. Jeg havde gerne set et større fokus på grøn omstilling, regionaliseret udvikling og bæredygtighed. Men det kan politikerne jo passende tilskære i reformforslaget.

jens christian jacobsen

Politikerne kunne overveje et andet studielånesystem end det, der gælder i Danmark.
I et statsgaranteret banklånesystem som reformforslaget lægger op til og som er velkendt i dansk uddannelseshistorie, er studerende forpligtet til at tilbagebetale lånet inden for en fastsat periode, uanset deres økonomiske situation efter endt uddannelse. Dette kan pålægge dimittender (eller dem, der ikke færdiggør uddannelsen) med lave indkomster en stor økonomisk byrde. I modsætning hertil er tilbagebetaling i indkomstafhængige lånesystemer betinget af låntagers indkomstafhængige tilbagebetalingsmuligheder efter endt uddannelse. Kan låntager ikke betale lånet tilbage, eftergives lånet. Den indkomstafhængige tilbagebetalingsordning anses for at være mere retfærdig, da den tager højde for låntagers evne til tilbagebetaling. Det kunne man overveje i Danmark.
Begge systemer medfører omkostninger for staten, der garanterer tilbagebetaling af ​​lånet. Den potentielle økonomiske byrde for det offentlige er dog mere usikker ved indkomstafhængige lån, da disse er betinget af låntagers evne til at finde arbejde og skaffe sig en indkomst over minimumsgrænsen for refusion, dvs for eftergivelse af lået.
Flere lande har i de senere år indført indkomstafhængige lån. For eksempel erstattede UK i 1999 sit statsgaranterede lånesystem med et indkomstafhængigt lånesystem – og i dag bliver langt over 45 % af studielånene ikke tilbagebetalt. Med stigningen i studiegæld blev nogle indkomstafhængige lånesystemer også indført i USA i 2009 og 2012. Det har Australien, Chile og New Zealand også gjort. Japan, Korea og Holland har et blandingssystem, som indeholder både begge lånesystemer.

Dennis Tomsen, Jan Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jeg som 76 årig uddannet pædagog som lånte i min studietid og min kone lige så og et barn også i en toværelses. Og ingen af os var bedrestillede.
Jeg kan ikke gennemskue om det her er bedre eller dårligere da samfundet som sådan har ændret livsbetingelser undervejs. Men et år på lån med en rimelig løn i sigte burde ikke friholde nogen fra at prøve, Men det skal så ikke være bankerne som skal afgøre om lånet kan tilbagebetales.
Men for mange også unge er ramt af velstandsbehovet og hermed et krav om både at yde, men også nyde livet, hvilket jo så hjælper cafeer m.v.
Men reelt forstår jeg ikke alle de tiltag og for hvis skyld?

Frederik Schwane

Viggo Okholm, jeg ved ikke, hvor meget du mener, at en studerende kan hygge sig på cafeer med en SU på 6.397 kr pr. måned - før skat og før husleje, mad, forsikring, transport og ikke mindst bøger? Det lyder jo nærmest som en fest (ironi kan forekomme).