De nye danske logningsregler har kun været gældende i en enkelt uge, men allerede nu har EU-Domstolen bragt Justitsministeriet i vanskeligheder.
De nye regler skulle ellers rette op på den højst usædvanlige situation, at Danmark i årevis har haft logningsregler, der strider imod EU-retten. Justitsministeriet har selv siden 2017 erkendt, at de danske regler skulle laves om, men fik altså først i sidste uge endeligt styr på situationen. Troede de.
For allerede tirsdag ser en ny dom fra EU-Domstolen ud til også at underminere et af de mest centrale elementer i de nye regler.
»Det er det værst tænkelige scenarie for Justitsministeriet, og det er sket allerede efter en uge,« siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.
@Sebastian Gjerding
Det er helt utåleligt, at Danmark ikke kan finde ud af at overholde
de love, som vi selv har været med til at udarbejde og senere ratificeret
ind i dansk lovgivning.
Helt konkret er jeg nærmest ligeglad med logningsreglerne -
jeg forventer ikke at komme i karambolage med dem -
men vi skal ubetinget efterleve domme fra EU Domstolen,
også selvom Politiets arbejde hermed besværliggøres.
I EU går den ikke med at overvågning medfører mere frihed..
Tak for det!
Der er stadig konstant overvågning. Politiet har bare ikke lige så nem adgang til den. I min verden er det selve logningen uden en dommerkendelse der er problemet.
Logning er ikke aflytning.
For Danmarks vedkommende har vi forbud mod at myndighederne, uden dommerkendelse, aflytter telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed, jvnf. Grundlovens par. 72. Denne bestemmelse forhindrer således ikke, at myndighederne overvåger teletrafik m.v. Man må dog ikke tilegne sig indholdet i meddelelser uden en dommerkendelse, hvilket man heller ikke gør.
Reglerne i Grundloven, stemmer desuden fint med bestemmelserne i Menneskerettighedskonventionens artikel 8, om borgernes ret til respekt for privatliv og korrespondance. Staten er dog i stk. 2, tildelt ret til, at vedtage lovgivning der indgriber i borgernes rettigheder når det er nødvendigt for, at forebygge forbrydelser m.v.
Har EU derfor vedtaget regler der trumfer Grundlov og Konvention er man gået for langt. Vi skal selvfølgelig ikke tillade, at folketinget fratages en ret, som udtrykkeligt er givet tinget i Grundloven. Så længe myndighederne ikke ser og lytter med på borgernes trafik uden dommerkendelse, er der intet problem.
Jeg har den opfattelse, at Menneskerettighedsdomstolen agerer åbenlyst aktivistisk i spørgsmålet. Domstolen har påtaget sig lovgivers rolle og udvidet borgerbeskyttelsen og samtidigt indskrænket myndighedernes rettigheder. Det er en rædselsfuld retstilstand som er helt i strid med magtens tredeling. Dommere skal ikke skrive loven om til "nutidigt behov" for derved gør de sig til lovgivere, hvilket alene er forbeholdt folkets valgte repræsentanter.
"Menneskerettighedsdomstolen" er vrøvl - skal være EU-domstolen. Beklager.
@Krister Meyersahm Grundloven havde ikke mobiltelefoner og internet i tankerne da den blev skrevet. Men hvis vi går tilbage til den tid, svarer det vel nogenlunde til at alle informationer om hvem der havde sendt et brev eller ringet til nogen, blev nedskrevet og senere kunne politiet få adgang til disse dokumenter efter en dommerkendelse. Det var ikke praktisk muligt, så derfor er det ikke en del af grundloven, men jeg er ret overbevist om at de mennesker der udformede grundloven ville være imod en sådan process.
Grund ideen er at man igangsætter logning efter en dommerkendelse.
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Jeg har det svært med, at justitsminister Nick Hækkerup (den lovgivende magt) underminerer EU-Domstolen (den dømmende magt): “ Det er rigtig ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat i dag,« udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen”.