Klimakamp
Læsetid: 7 min.

Den Grønne Studenterbevægelse skifter navn: Vi er en flok ressourcestærke universitetsstuderende, og det er et problem

Klimabevægelsen er domineret af privilegerede, højtuddannede unge. Det er en af grundene til, at Den Grønne Studenterbevægelse nu kalder sig en ungdomsbevægelse i stedet. Men problemets kerne findes i store dele af klimadebatten, mener forsker
Rose Nicoline Reunert, som selv går på FGU, mener, at det er vigtigt at få flere kreative mennesker med i Den Grønne Ungdomsbevægelse. »Dem, der har gået på universitetet, har måske megameget akademisk viden. Men det er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til at male bannere eller skrive en sang til demonstrationerne.«

Rose Nicoline Reunert, som selv går på FGU, mener, at det er vigtigt at få flere kreative mennesker med i Den Grønne Ungdomsbevægelse. »Dem, der har gået på universitetet, har måske megameget akademisk viden. Men det er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til at male bannere eller skrive en sang til demonstrationerne.«

Magnus Hove Johansson

Indland
8. april 2022

Navnet Den Grønne Studenterbevægelse har hele tiden kunnet misforstås, indrømmer klimaaktivisterne nu. Det lyder, som om de kun er en bevægelse for studerende, og det har aldrig været meningen. Derfor har de besluttet at skifte navn til Den Grønne Ungdomsbevægelse for at vise, at klimakampen er for alle – akademiker eller ej.

Men problemet stikker dybere end som så. For i praksis er det gamle navn faktisk ikke helt forkert. De er, mener de selv, i alt for høj grad præget af en helt bestemt type unge.

»På mange parametre er vi en enormt homogen gruppe. Det er hvide, ressourcestærke gymnasie- og universitetsstuderende. Mest universitetsstuderende faktisk. Og det er et problem,« siger klimaaktivist og talsperson Jeppe Svan Sørensen.

Det er et problem, mener han, fordi de som bevægelse gerne vil samle alle de unge op, som føler sig alene med frygten for klimakrisen: »Men det er også et problem, fordi man ikke nødvendigvis er en bedre klimaaktivist, hvis man også er universitetsstuderende. Det er faktisk antitesen til den måde, vi gerne vil lave aktivisme på.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Ravn-Olesen

Er der gode eksempler på danske folkelige bevægelser som er lykkedes med at inkludere ud over den øvre middelklasse? OOA måske?

Dennis Baggers Laursen

Hmm, jaa, interessant perspektiv.
Men er dét så ensbetydende med, at unge fra arbejder- og underklassen er ligeglade med klimaet? Eller kan det - sat på spidsen - snarere skyldes, at klimabevægelserne er skabt af og for akademiske unge, og der dermed er opstået en kultur der er ekskluderende over for folk, der ikke er "hvide, ressourcestærke, akademikere"?
Kan meget af det også skyldes, at ressourcestærke mennesker, af indlysende grunde, har flere ressourcer til at være aktiv, end ressourcesvage? Og, for at være lidt fræk: Kan overrepræsentationen af akademikere i klimabevægelsen måske skyldes "generation CV", at det snarere handler om at skrive noget på sit CV, end en oprigtig, engageret og dedikeret kamp for klimaet? Og derfor er mange af akademikerne højst engageret ½-1 år?

Jeg oplever faktisk, at mange unge fra ikke-akademisk baggrund også er bekymret over klimaet. Måske er årsagen til, at flere akademikere og gymnasieelever er engageret noget så lavpraktisk som studiemiljø? Det er som regel i studiemiljøet, at man opfordrer og motiverer hinanden til at engagere sig. Og erhvervsuddannelserne har ofte et meget "løsere" studiemiljø, præget af eksterne praktikophold og ofte ret korte skoleophold uden stamklasser; hvor gymnasierne jo som regel har en 3-årig stamklasse.

Niels-Simon Larsen

Peter Ravn-Olesen: Der er mange eksempler. Fredsbevægelsen i 80’erne bestod da af et bredt udsnit af befolkningen. Miljøbevægelsen med dens mange eksperimenterende grupper inden for selvforsyning og folkeoplysning. De mange fødevarefællesskaber over hele landet. Den økologiske havebevægelse. Energibevægelsen bestod i begyndelsen af håndværkere fortrinsvis smede. Så må man nævne NOAH, ØKO-net og et hav af beskyttelsesbevægelser som tit klades protestbevægelser. Her til sidst klimabevægelsen, hvor man skal have en psyke, der kan holde til at læse om verdens undergang hver dag.
Til trods for alle disse gode bevægelser er vi stadig langt fra målet, som selvfølgelig må være et bæredygtigt Danmark. Det skyldes bl.a. at mange stemmer på R eller SF, som er ‘glade og stolte’ over at bruge en pokkers masse penge på militæret. Det er bevægelsernes fallit, og det kan de kun takke sig selv for.

Hans Larsen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Forskerne, dem som kender udviklingen i klimakrisen kommer med mange forskellige klima-tiltag - både alternative energiformer, men også eksempler på begrænsning i vores forbrug - politikkerne kommer med lappeløsninger !!!!!
- politikkerne håber at kunne fortsætte det forbrug vi har nu, de mener at de bliver upopulære hvis der stilles for store krav - til DEN NØDVENDIGE OMSTILLING AF VORES CIVILISATION - de mener at friheden til at vælge eget liv er vigtigere.

Politikkerne er valgt / sat til at passe på befolkningen, livet.... men de administrere vores liv ud fra tilfældige opfattelser af klima-krisens alvor -

- nogle kan ikke forestille sig den ødelæggelse vi påfører naturen / klimaet med uhæmmet brug af ressourcer og overflødig produktion

- andre opfatter forskernes forudsigelser som det "rene opspind" og overdrivelser

- nogle prioritere økonomiske interesse

- andre er problem-fornægtere

- nogle kan ikke se konsekvenserne i udviklingen af vækst

- nogle bliver "gale" hvis de skal undvære eller ænder deres forbrugsvaner -

INTERESSE KONFLIKTERNE ER TIL AT FÅ ØJE PÅ !

Hvem skal vi tro på , forskerne som seriøst viser " den ubekvemme sandhed" om den globale opvarmning ???
( se Al Gores film fra 2006 ) lhttps://en.wikipedia.org/wiki/An_Inconvenient_Truth#/media/File:An_Incon... )

- eller skal vi tro på dem som er sat til at misinformerer klima-krisen bl.a. Bjørn Lomborg / dem som bagatellisere miljø-katastrofen, bevidst eller af uvidenhed ???

- vi som ser de u-hæderlige sider af klima-indsatsen, misinformationer og mangler på konstruktive initiativer, skal forsøge at sætte os ind i problematikkerne og blive ved med at gøre opmærksom på de fejl satsninger som vi bliver præsenteret for.

Vi er stadig et mindretal som gør oprør - men vi bliver en større og større gruppe modstandere af den overflødige overflod.

NU skal der ryddes op !!!!

Niels-Simon Larsen

Anne Bruun: “De mener, at friheden til at vælge eget liv er vigtigere”.
God sætning, men der skelnes ikke mellem at vælge til og fra. Du og jeg kan ikke fravælge atomkrigen, 3.Verdenskrig og alle de onder, som overforbruget fører med sig på verdensplan. Det såkaldt frie valg er altid valget mellem forbrugsvarer eller valget mellem to tre overfladiske livsstile.

Valgfrihed i et demokrati er også begrænset, når flertallet kan tromle deres værdier igennem. I Danmark fx bestemmer det politiske flertal, at vi alle er med til at understøtte folkekirken, hvad enten man er troende eller ej.

Ødelæggelse af planeten har vælgerne gjort til en hjertesag. Vi er alle med til at
ødelægge børnenes fremtid gemmen vores overforbrug, og som du ironisk skriver skal vi tro på dem, som er sat til at misinformere.
Gid den nye ungdomsbevægelse må få vind i sejlene.