I sidste uge ramte det, som mange vil mene er nogle meget vidtgående anbefalinger fra WHO, nyhederne:
I et forsøg på at fjerne enhver forhindring for adgangen til abort anbefaler Verdenssundhedsorganisationen at fjerne enhver tidsgrænse for, hvor sent en abort kan foretages. Derudover foreslår den blandt andet at afkriminalisere abort i hele verden og fjerne krav om, at kvinder skal få tilladelse fra andre mennesker eller instanser for at få foretaget indgrebet.
Sundhedsorganisationen begrunder de nye retningslinjer med, at ulovlige aborter udgør en global trussel mod kvinders folkesundhed. Verden over udføres der 25 millioner ulovlige aborter om året. Størstedelen er livstruende og udføres i lande med svage sundhedssystemer og stramme love mod abort i Afrika, Asien og Latinamerika. Ulovlige aborter slår omkring 70.000 kvinder ihjel årligt, og det er dermed den ledende årsag til mødredødelighed på verdensplan.
I Danmark har kvinder siden 1973 kunnet få en provokeret abort frem til 12. uge i graviditeten. Derefter klassificeres en abort som en ’senabort’, og det skal der gives tilladelse til.
Men hvorfor ligger grænsen lige der? Og hvad er der af argumenter for og imod at hæve den grænse? Det ser Information nærmere på.
1) Hvordan landede grænsen i Danmark på 12 uger?
»Slag i underlivet, strikkepinde, salt- og sæbeopløsninger og giftige kemikalier som bly og kviksølv.«
Det var nogle af de metoder, som gravide kvinder tyede til inden frigivelsen af aborten, skrev blandt andre Birgit Petersson i bogen ’Abort i 25 år’ fra 1998. Hun er speciallæge i psykiatri og tidligere lektor ved enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ved Københavns Universitet. På det tidspunkt anslås det, at der foregik mellem 12-20.000 ulovlige aborter om året i Danmark.
I 1950’erne var abortdebatten for alvor blusset op, og i 1960’erne i takt med ungdomsoprøret begyndte kvindebevægelsens kamp for adgangen til abort at påvirke lovgivningen.
Et af de første juridiske skridt, der blev taget hen imod frigivelsen af aborten, var muligheden for at søge om tilladelse til at få en abort af sociale og medicinske grunde. Den vejledende grænse var ved 12. uge.
Grænsen byggede blandt andet på, at en abort før 12. uge kan ske som et mindre lægeligt indgreb, men efter 12. uge skal kvinden gennemføre en fødsel af fostret. Den 12. uge markerer også afslutningen af det første trimester, hvori der er en høj risiko for, at en kvinde kan få en spontan abort. Endelig afspejlede grænsen også et etisk hensyn til, at man ville undgå aborter på så sent et tidspunkt, at fostret kunne blive født levende, forklarer Birgit Petersson.
I 1950’erne blev det muligt at ansøge om en specialtilladelse til at få en abort, og i en kortere periode var det muligt frem til 16. uge. Birgit Petersson har bidraget til den historiske gennemgang af abortlovgivningen, som indgår i Etisk Råds redegørelse for sene aborter. Deri beskrives det, at et flertal i Svangerskabskommissionen besluttede at rykke grænsen til 16. uge, fordi man havde svært ved at nå at udføre aborten inden for de 12 uger, »når man samtidig skulle nå at foretage en omhyggelig undersøgelse.« Dertil står der, at kommissionen fandt det »lægeligt forsvarligt at forlænge fristen«.
Op til frigivelsen af aborten i 1973 havde folkestemningen vendt sig til fordel for lovlig abort før 12. uge. Og praksis var, at 90 procent af kvinderne, der søgte om tilladelse til at få en abort, også fik det. Tiden var blevet moden til det, siger Birgit Petersson:
»Grænsen på 12 uger kom til at afspejle den praksis, der var i samfundet i 1973.«
Siden 1973 har grænsen været uændret. Og i dag udføres der årligt omkring 15.000 provokerede aborter inden den 12. uge. Derefter klassificeres en abort som en ’senabort’.
2) Hvilke regler har vi i Danmark for en sen abort?
I praksis udføres en abort op til uge ni medicinsk. Mellem uge ni og uge 12 foregår en abort kirurgisk ved en udskrabning af fostret. Kvinden er her i kortvarig, fuld narkose, mens fostret fjernes. Derefter skifter abortindgrebet til at have en mere ’fødselslignende’ karakter.
En senabort er juridisk set en abort, der udføres efter den 12. uge. Det kræver en tilladelse fra det regionale samråd, som består af tre fagpersoner: en psykiater, en gynækolog og en socialrådgiver. De skal tage stilling til, om kvindens begrundelse for at ønske en abort kan godkendes.
Ligesom før frigivelsen af aborten beror tilladelsen til en senabort på, at der enten er en social eller medicinsk grund til at fjerne fostret.
I 2019 afgjorde de regionale samråd 869 ansøgninger. De gav 813 tilladelser og 56 afslag. Det svarer til, at der gives afslag i 15 procent af sagerne.
Kriterier, som de regionale samråd kan bevilge en sen abort ud fra:
- Hvis graviditeten truer kvindens helbred
- Hvis graviditeten skyldes voldtægt, incest e.l.
- Hvis der er udviklingsproblemer med fostret
- Hvis kvinden har fysisk eller psykisk sygdom samt svag begavelse
- Hvis kvindens alder eller umodenhed kan påvirke hendes evne til at tage vare på barnet
- Hvis enten graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil belaste kvindens tilværelse
Samrådets afgørelse kan ankes til abortankenævnet. I 2019 kom 40 sager for nævnet. Ifølge stastistikken over antallet af senaborter de seneste syv år foregår de fleste i uge 13 til 14 og derefter i uge 15 til 16.
Charlotte Wilken-Jensen er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Hun forklarer, at langt størstedelen af ansøgningerne handler om abort af medicinske grunde.
»Nakkefoldsscanningen ligger først i uge 12 eller 13,« siger hun og tilføjer, at der også er en stigning i antallet af aborter i uge 21-22, fordi der mellem uge 19 og 20 foretages en misdannelsesscanning, hvor alle kropsdele og organer undersøges for uregelmæssigheder.
Selv skriver Abortankenævnet i deres årsrapport, at det er »overordentligt sjældent«, at der gives tilladelse til abort efter uge 24.
3) Giver WHO’s nye retningslinjer mening?
WHO begrunder som beskrevet sine nye retningslinjer med, at ulovlige aborter udgør en trussel mod kvinders folkesundhed verden over.
Charlotte Wilken-Jensen er enig så langt, at kvinders adgang til abort skal lettes for at hæve folkesundheden globalt:
»Det giver mening at fjerne de barrierer, der forhindrer kvinder i at få adgang til en abort,«
Men hun mener ikke, at det giver mening helt at fjerne en grænse for, hvor sent en kvinde kan få en abort. Hun ser potentielt et problem i at åbne muligheden for meget sene aborter i lande med ringe sundhedsydelser, hvor man ikke kan behandle »vanskelige og livstruende« komplikationer, som kan opstå ved en senabort. Derved kan en lovlig senabort potentielt sætte kvinders liv i fare.
Hvad der skal afgøre, hvornår man sætter grænsen, kan være vanskeligt at besvare. Der er stor forskel på, hvilke dilemmaer senaborter sætter en kvinde og et samfund, afhængigt af hvor i verden det sker.
Hvis et fattigt lands sundhedsvæsen ikke er i stand til at tilbyde livsforlængende behandling til et for tidligt født foster, vil det dø af naturlige årsager. Hvis en kvinde ikke er i stand til at brødføde sig selv eller et kommende barn, kan en senabort være det humane for både hende og fostret. En sådan diskussion kan »virke vanvittig i en dansk kontekst,« siger Birgit Petersson.
Hverken Charlotte Wilken-Jensen eller Birgit Petersson mener, at WHO’s anbefaling om at fjerne enhver øvre grænse for, hvornår en senabort kan udføres, giver mening i en global eller dansk kontekst.
Danmark har allerede adgang til fri abort frem til 12. uge. Derefter kan kvinder søge om tilladelse til at få en senabort. Flertallet af ansøgninger imødekommes, og et afslag kan ankes. Dermed står kvinder i Danmark ikke over for de samme barrierer, som WHO prøver at nedbryde, mener Charlotte Wilken-Jensen. Derimod mener Birgit Petersson, at der er en problematik i forhold til de aborter, som der ansøges om af sociale årsager:
»Man får tilladelse i langt de fleste tilfælde, men der er eksempler på afslag. Der er et stort etisk dilemma i at bestemme, hvor grænsen går,« siger hun og nævner ganespalte som et eksempel:
»Det skal man måske ikke give tilladelse til, men hvor skal grænsen gå? De fleste i Danmark vil sige, at det skal forældrene selv bestemme, imens fostret er så ungt, at det ikke kan overleve af sig selv.«
Det er ikke første gang, at anbefalingerne fra WHO retter sig mod lande med ekstreme barrierer og mangler i sundhedsvæsenet, siger Birgit Petersson. Hun mener, det er helt utænkeligt, at man i Danmark vil acceptere abort gennem hele graviditeten. Selv er hun fortaler for, at grænsen sættes ved uge 18, fordi det ikke forstørrer de etiske problemer:
»Kvindens ret til selvbestemmelse bør stadig vægte tungt frem til det punkt, men derefter kan samfundet begynde at stille krav.«
De fleste lande i EU har en grænse ved uge 12. Men i Sverige kan kvinder få abort frem til uge 18, og i England er grænsen uge 24. Begge lande ser en årlig influks af danske kvinder, der rejser dertil for at få foretaget en senabort.
4) Skal teknologi afgøre, hvor grænsen sættes?
Grænsen for, hvornår en kvinde må få en abort, markerer også det punkt, hvor man går fra at vægte kvindens ret til selvbestemmelse højere end et ufødt fosters ret til liv.
Hvor den grænse skal gå, er der stor uenighed om. Den katolske kirke har i flere lande kæmpet for en kriminalisering af abort, fordi livet, ifølge kirken, er en gave fra Gud, som begynder ved undfangelsen.
Et andet perspektiv er, at et foster ikke starter ud som et menneske, men udvikler sig til det. Dermed har fostret en voksende moralsk status, som på et tidspunkt berettiger det til menneskerettigheder. Men kritikere af det synspunkt mener, at ethvert liv er noget værd uafhængigt af dets udvikling.
Endelig er der det medicinske perspektiv, men det er konstant i forandring. I dag kan en kompliceret senabort udføres uden at sætte en kvindes liv i fare. Samtidig kan man gøre meget for at holde et for tidligt født foster i live:
»De teknologiske fremskridt har gjort, at man har rykket grænsen for, hvornår man vælger at kæmpe for at holde et for tidligt født foster i live,« siger Charlotte Wilken-Jensen og fortsætter:
»Man har rykket grænse fra 28 uger, og nu er den ændret til uge 22, fordi vi i dag har teknologien til at holde dem i live.«
Deri opstår et potentielt dilemma for sundhedspersonalet, som den ene dag kan blive bedt om at abortere et foster for derefter at blive bedt om at holde et lige så gammelt foster i live, siger Birgit Petersson:
»Det er den teknologiske udvikling, der er med til at forstærke dilemmaet omkring abort i Danmark.«
I lande som Danmark bliver sundhedsvæsenet konstant bedre, og de teknologiske fremskridt har taget et kvantespring siden 1973. Men fordi samfundet kan holde et for tidligt født foster i live, er det ikke ensbetydende med, at den teknologiske mulighed bør diktere grænsen for, hvornår en abort kan foretages, mener Birgit Petersson:
»Det er en utrolig vanskelig etisk diskussion.«
Selvfølgelig skal man kunne bestemme over sin egen krop.
Mon ikke også det lille barn kunne tænke sig det!
Allan Hansen
Fyrrestien 18
Thorupstrand
9690 Fjerritslev
»Et andet perspektiv er, at et foster ikke starter ud som et menneske, men udvikler sig til det. Dermed har fostret en voksende moralsk status, som på et tidspunkt berettiger det til menneskerettigheder.«
Dette synspunkt åbner for det, der kaldes »Efter-fødsel abort«, og hænger sammen med tanken om, at det sundhedsmæssigt fremfor en abort er bedre for kvinden at gennemføre graviditeten og så derefter aflive den nyfødte, der endnu ikke har udviklet moralsk status til at være berettiget til menneskerettigheder.
Vi skal jo ikke være naive, for i kulturer overalt i verden har det været - og er formodentlig stadig - en moralsk acceptabel måde at afslutte livet for børn, der ellers ville lægge forældrene og/eller lokalsamfundet til byrde. I de kilder, jeg har læst, var det ofte jordmoderen, der med en pude udførte denne form for »abort«.
Selvom det gyser i os, så kan det i samfund med stor ressourceknaphed være en nådig gerning.
Men hvis ovenstående kædes sammen med argumentet for kvindens ret til at bestemme over egen krop, kommer vi ud i absurditeter, hvor følgende to situationer er kongruente:
1) Kvinde i 11. uge hos lægen: »Min kæreste har forladt mig. Jeg magter ikke at være enlig mor. Jeg vil have en abort.«
2) Kvinde på fødegangen: »Min kæreste har forladt mig. Jeg magter ikke at være enlig mor. Tag livet af min nyfødte.«
Åh ja, dilemmaerne står i kø ...
Så kan man snakke om at være en privilegeret klasse
kvinder og børn først Og i denne rækkefølge...
jeg er klar over der er mange problemstillinger, i for og imod abort spørgsmålet. Som ikke gør dette til et nemt spørgsmålet.
Men det drejer som et liv. Så jeg vil sige, at spørgsmålet IKKE skal være nemt.
PS. Men også, så herved give man et stærkt og berettiget argument til tvivler og abortmodstander. ved at tippe skålen helt over til den ene side.
Et foster er vel et liv så snart det er undfanget og er dermed et menneske i udvikling, så hvornår grænsen er for en abort er et underligt spørgsmål, men kunne også spørge "er der en aldersgrænse for at man kan slå folk ihjel".
Hvorfor er det i disse ligestilling tider helt op til kvinden om barnet skal fødes eller ej, manden har intet at skulle have sagt.
Hvad hvis manden gerne vil have barnet og kvinden vil ikke, har manden så ikke en ret til at få "sit" barn med kvinden som rugemor, som en "pligt" overfor manden fordi de har været sammen på et tidspunkt og fået et foster i maven.
De har været 2 om at få barnet ind i maven også har de vel også begge 2 samme rettigheder til at få barnet, men i dag er det udelukkende op til kvinden at bestemme om barnet skal fødes.
Jeg sidder og undrer mig over, med hvilke begrundelser der gives afslag til senaborter. Men det kommer måske i en senere artikel?
Det er noget af en etisk byrde, vi som samfund lægger på jordemødrene.
På fødestue 1 skal jordemor Lene bruge al sin faglighed for at redde skrøbelige Amalie, der er født for tidligt i uge 24 - På stue 2 skal Lene tage livet af sunde og raske Emilie født i uge 40, fordi far er skredet fra mor?
Republikanerne i USA har i længere tid, lavet nye love, der stort set forbyder abort. Og vil have det gjort strafbart for sundheds personale at udføre abort.
Jeg tror det er derfor WHO kommer med deres udtalelser nu.
Et meget spændende emne.
Forhåbenligt et emne, som vi kommer til at debattere til evig tid.
Hvorfor? Fordi det er et ALT for vigtigt og kompliceret emne til at vi skal stilles tilfreds med en permanent læsning.
Løsningen er IKKE det simple svar:
- helt fri abort (værdien i menneskeliv ad barn, værdien i handling og konsekvens, værdien i at ikke lave radikale samfundsændringer med obs ukendt effekt etc)
- abort 100% forbudt (handikappede forældre, voldtægtsofre, for unge/for gamle mødre, syge/defekte foster, uværdige sociale vilkår, præventionsbørn etc)
Og det komiske ved denne debat som helhed i samfundet er 3 ting:
- det er statistisk fleste kvinder som kæmper for abort, men sjovt nok også flest kvinder er kæmper for at bekæmpe abort (dertil ikke bare hvide mænd, som bestemmer over kvindekroppen!). Hvor er kvindernes ret til deres eget selvbestemmelse ad værdsætte liv, som et samfundsideal? (Obs internalised misogyny og hvad ikke argumenter)
- at man forvente at kunne gennemføre det ekstreme uden modstand eller uforudsigelig samfunskonsekvens.
- at bare fordi man ikke selv værdisætter menneskeliv, hvorfor skal dette perspektiveres til et samfundsideal? Eller andre påtvinges at affinde sig med det samme?
Jeg er personligt af den holdning, at tillade 12 uger abort ved det frie normale valg… som et nødvendigt onde af samfundet! Men det skal altid betragtes som en alvorlig gerning!
P.s. hvad er liv?
Hvis vi fandt en encellede organisme på mars, så ville nogen vinde Nobelprisen for at have fundet liv på mars!
Mens en mange mange mio celleorganisme ikke nædvendigvis tæller som liv? (Bare Fordi det er uønsket)
Rene Madsen
"Hvorfor er det i disse ligestilling tider helt op til kvinden om barnet skal fødes eller ej, manden har intet at skulle have sagt."
Vil du da gerne have retten til at tvinge en kvinde til at gennemføre en graviditet?
Frederik Schwane
Tvinge?
Næ, det kunne være en lov, at har man samleje sammen og det ender med en graviditet, så er muligheden for at manden kunne bestemme at kvinde skal føde barnet for ham ved lov til stede, hvis kvinden altså ikke selv vil have barnet.
Det ville være ligestilling og en mulighed for en mand at få et barn for sig selv uden rugemor :-)
Det er bare en måde at gøre det på, der er sikkert mange flere.
@ Rene Madsen
Ja, det er jo en måde at få genindført det dystopiske samfund på..
Velkommen til the Handmaidens.
Rene Madsen
Altså tvang! Jeg kan slet ikke forestille mig det grænseoverskridende i, at tvinge et menneske til at lade et barn vokse i sig.
Og heller ikke særlig gennemtænkt - hvordan vil du for eksempel forhindre denne kvinde i at få lavet en ulovlig abort andet end via frihedstvang. Så udover at tvinge kvinde til at bære et barn i sig i 9 måneder, skal hun også frihedsberøves i samme periode.
Ja, som Eva Schwanenflügel siger - velkommen til the Handmaidens...
At tvinge en kvinde til at føde et barn uden at ville have det, er absolut ikke ideelt!
Men at fratage mandens mulighed for beholde sit barn, er heller ikke ideelt. (Særligt hvis graviditeten blev gennemført med den intention, og så kvinden kan helt op til sidste uge sågar ugen efter fjerne barnet fra verdenen)
Elendigt situation begge sider…
Dertil debattens kompleksitet, især hvis der ønskes ligestilling på et område med naturligt signifikant biologiske forskelle ad handlinger, effekt og konsekvens for de enkelte køn.
"I 2019 afgjorde de regionale samråd 869 ansøgninger. De gav 813 tilladelser og 56 afslag. Det svarer til, at der gives afslag i 15 procent af sagerne."
15% ?? 6,4% !
Den slags fejl får mig til at overveje, hvilke oplysninger i min avis jeg overhovedet kan stole på.
Frederik
Du kan godt kalde det for tvang, men det er jo langt fra sikkert at manden vil have et barn alene, så det er bare en mulighed.
Men hvorfor har kvinderne retten over om barnet skal fødes eller ej i de her ligestilling tider?
Det er jo kvinden der bestemmer 100% om barnet skal fødes eller ej og manden har stort set intet at skulle have sagt, hvis det ikke passer kvinden.
Hvis manden nu gerne vil have et barn (er nok sjældent at en mand vil have en nyfødt alene), så er det lidt dumt at slå det foster/barn ihjel og måske senere i livet er manden nød til at bruge en rugemor.
Selvfølgelig får man ikke en gravid kvinde til at aflevere sit barn efter graviditeten, så ville Mor kærligheden sikkert være slået igennem og så vil der opstå et stort problem om hvis barnet er bagefter :-)
Det er bare et lidt "sjovt" tanke eksperiment :-)
Men der mangler ligestilling på området :-)
Liv
Det er i hvert fald ikke ideelt at en kvinde skal bære et barn som hun ikke selv skal have, men hov, det gør rugemødre jo allerede? :-)
Rene Madsen, hvad er der med ordet tvang, du ikke forstår, siden du kan finde på at sammenligne med frivillige rugemødre???
@ Rene Madsen
For lige at starte med det sidste; rugemødre er ulovlige i Danmark.
At det så er lovligt i andre lande, hvor fattigdommen er stor, er en helt anden sag.
Det er stadig udnyttelse.
Hvis dit 'tankeeksperiment' skulle gennemføres, ville det medføre at der skulle lovgives om at kvinder skulle have tilladelse af en mand til at få foretaget abort.
Med andre ord er det tvang, du agiterer for, som Frederik Schwane skriver.
Det har intet med ligestilling at gøre, når det ene køn har legal magt over det andet køns krop.
Læs artiklen igen; mindst 70.000 kvinder dør årligt som resultat af gedulgte aborter, og det er kun toppen af isbjerget.
Mange, mange flere invalideres af disse indgreb.
Men det er måske helt i sin skønneste orden?
PS. Vi kunne jo også lave et andet tankeeksperiment.
Hvad hvis kvinder nu kunne bestemme, at en mand skulle have indopereret et præventionsmiddel, eller ligefrem gøres steril, før han kunne gå i seng med kvinder?
Det er trods alt mænd, der gør kvinder gravide, ikke ;)
For som ting er sat op nu. Så har kvinde "alle" rettighederne. men ikke forpligtelsen. og manden har forpligtelsen men ikke rettighederne.
kvinder kan fraskrive sig sit ansvar. Selv efter hun har født. Kvinden kan "bare" gå op på kommune og læg barnet på diske og gå..
Mens mand hvis han er far, har ikke samme muligheder for at fraskrive sig sit ansvar og de økonomiske forpligter dette medføre at blive far, om han vil det eller ej.
Derfor er juridisk abort noget nogle snakke om som en mulighed, i ligestillingens
navn "juridisk abort er ideen om, at en mand kan adskille sig fra sit potentielle barn inden for tidsperioden"
Jeg tro på der er biologiske forskelle og drifter og tilbøjeligheder. så man kan ikke "bare" gøre ting i ligestillingens navn, for vi har ikke samme udgangspunkt.
Men retssikkerhed for manden på dette punkt. kan lægge på et meget lille sted
Så som kvinde kan sige hun er på P-piller eller stoppe med at tage dem. for at holde på manden, ude der er en konsekvens, selv om hun bondefanger manden.
Eller og en kvinde kan få mig til at skrive under på det er mit barn og at jeg så SKAL påtage mig de forpligtelser dette medfører. selv om hun VED/TRO jeg ikke er faren, og dette er der INGEN konsekvenser forbundet med. selv hvis det bliver opdaget.
Barbara Kay: No consequences for women who “stealth” men
https://www.youtube.com/watch?v=Tcng4ccVlVI&t
Jens Jensen, du taber simpelthen dine argumenter totalt på gulvet, ved at angribe kvinder for at snyde mænd til graviditet. Mig bekendt er mænd ikke uvidende små børn, og prævention til mænd er opfundet.
Eva Schwanenflügel
Der vil helt klart være nogle jura problemer der skal af vejen, men med en "god vilje" så kan meget lade sig gøre :-)
"Det er trods alt mænd, der gør kvinder gravide, ikke ;)"
Det mener jeg ikke det er.
Jeg håber de begge to er enige om samlejet og dermed begge med til at skabe et barn. kvinden skal jo være frugtbar for at blive gravid og det ved en kvinde sikkert godt hvornår er, det ved en mand ikke :-)
Der er jo opfundet p-piller til mænd, så det kan være det bliver fremtiden.
Begge køn er på p-piller :-)
Ja, der dør desværre mange kvinder rundt om i verden ved "ulovlige" aborter og det er selvfølgelig ikke i orden.
Det handler min lille "ligestilling debat" jo bare ikke om..
Det tog mange år og en heftig debat før vi fik fri abort.
Det er jo op til de myndighedernes opgave de har i de lande at lave om på det og få ordnede forhold og der er måske religiøse forhold der spiller ind i deres forhold til abort, desuden er sundhedsforhold ikke de samme i hele verden, mange steder i verden bor de langt fra sundhedsvæsnet og er mere eller mindre overladt til sig selv.
@ Rene Madsen
Ja, andre lande har alvorlige udfordringer mht sundhed.
Men med dit forslag er det en direkte billet tilbage til fortidens kvindesyn, som selv Taleban og den hårde, katolske kerne ville klappe i deres små hænder over!
Eva Schwanenflügel
Det var dog en væmmelig sammenligning.
Jeg går ud fra at det er de døde kvinder du omtaler?
Det er begrænset hvad "verden" kan gøre ved meget store afstande som i f.eks Indien, Pakistan, Afrika o.s.v. og deres religion som gør aborter ulovlige, det må være op til befolkningen og myndighederne at sørge for befolkningens helbred igennem pres og valg.
Vi skal selvfølgelig hjælpe alt det vi må for dem, men i sidste ende er det op til holdningen i befolkningen, myndighederne og politikkerne.
Vi kan ikke bestemme om en religion skal spille ind i et lands forhold til graviditet/abort.
Vi kan ikke bestemme om et land skal lave deres sundhed bedre.
Men vi kan hjælpe, hvis de vil tage imod hjælpen.
@ Rene Madsen
Nej, det var dit forslag om, at mænd skulle bestemme om kvinder måtte få abort, jeg hentydede til.
Det gør mænd i mange andre egne af verden, fx i Afghanistan og i de katolske lande.
Jeg siger, dit forslag er lige deres kop te.
Så synes jeg du misforstår.
Du skal se det som en rettighed til manden om at få barnet hvis kvinden bliver gravid og hun ikke vil have det og i stedet for at smide foster ud, så glæde partneren med barnet, det vil nok ske sjældent.
Det er selvfølgelig også at tage kvindens ret over sin egen krop.
Hvor er mandens rettigheder henne over hans barn, det er jo lige så meget mandens barn som kvindens eller hvordan?
Eller er det KUN kvindens foster så længe det er i maven?
Jeg misforstår da ikke noget, Rene Madsen.
Du siger lige så tydeligt, at det drejer sig om en "rettighed til manden".
En kvindes krop er ikke en eller anden gavebod.
Rene Madsen, du er vist blind på det ene øje i dit menneskesyn (det der ikke handler om mænds ret til at få), hvis du seriøst kan mene, at det er ok at underlægge kvinder tvang ift. at bære og føde et barn mod deres vilje, og at du samtidig ikke engang rynker øjenbrynene ved tanken om, at har som konsekvens at der må ske frihedsberøvelse af disse kvinder.
Jeg ved alle mænd ikke tænker sådan, men det er desværre ofte de mest ekstreme, der råber højest. Mand dig dog op.
Et konkret dilemma i min familie, som lige nu ville være aktuelt her.
Burde måske ikke skrive det her, men går ud fra ingen kender sammenhængen. Men her var frygten for manglende fertilitet medførende til at nr 2 kom før forventet og ja moderen er stadig ikke færdig med uddannelsen, så fint to tæt på hinanden Godt 16. måneder, men amning og manglende menstruation var så ingen garanti for ikke graviditet så nu bliver forskellen mellem nr 2 og tre kun 15 måneder.. Jeg er oldefar, så min rettigheder og medbestemmelse eksisterer ikke, men indrømmet aborttanken her af hensyn til den lile familie og fremtid, samt børnenes vel lå der..
Men de to og snart fem vælger livet hos dem alle og tilsidesætter "karrieren"
Og som en buddhistven med 4 børn sagde: ja det er et livsvilkår.
Der mange dilemmaer mellem kvindens og det ufødte barns rettigheder, men en ting kan vi forhåbentlig enes om. Oplysning om og nem adgang til prævention, er det bedste middel mod uønskede graviditeter.
PS. Fuck den katolske kirke og deres modstand mod prævention.