Analyse
Læsetid: 4 min.

Kampen mod ulighed er endt i serielle løftebrud for Mette Frederiksen

Socialdemokratiets gevaldige valgløfte om at ville mindske uligheden når ikke at blive indfriet inden næste folketingsvalg: Skæve reformer, stigende inflation, en droppet velfærdslov og nu også en svær debat om SU’en har bragt statsminister Mette Frederiksen dybt i defensiven på hendes egen dagsorden
Det gør ondt på S-regeringen, at lige netop professor Nina Smith nu udstiller, at en af velfærdsstatens centrale ydelser ligefrem bidrager til at øge uligheden.

Det gør ondt på S-regeringen, at lige netop professor Nina Smith nu udstiller, at en af velfærdsstatens centrale ydelser ligefrem bidrager til at øge uligheden.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
9. april 2022

Ambitionerne fejlede ikke noget, da Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen byggede sig selv op forud for sidste valgkamp. Med under et halvt år til folketingsvalget blæste hun i december 2018 til klassekamp mod de voksende kløfter – og lovede direkte, at en ny S-regering ville »bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft«.

I en storladen kronik her i Information fik den med fuld musik, og Mette Frederiksen citerede ligefrem John Mogensens gamle schlager-sang: »bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil«. Og hun tilføjede selv: »Det er, som om det er mere aktuelt end nogensinde før.«

Sandheden er dog, at uligheden rent faktisk er vokset yderligere under S-regeringen, og at skævvridningen derfor er blevet endnu mere aktuel end nogensinde før.

Kort og kontant står Mette Frederiksen til at bryde sit mest markante ideologiske valgløfte, nemlig løftet om en velfærdslov, og en række aktuelle dynamikker tegner tilmed til kun at ville gøre det næste halve år endnu værre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

Valgløfter bygger alle politiske partier op forud for enhver valgkamp, også ved det kommende folketingsvalg. Så mon ikke Mette Frederiksen snart indleder en spurt, lige som alle andre partier i Folketinget også snart vil tale om at de er enormt sociale?

Men i tiden imellem valgene handler det om ikke at tale om uligheden og fattigdommen i Danmark for 93 % af folketingsmedlemmerne. Derfor er det belejligt at der er distraktioner som corona og eller som nu hvor der sættes fuld skrue med retorikken på millitærområdet.

Måske er det største problem i virkeligheden, at medierne ikke gør den nødvendige indsats imod uligheden. Selv Information blev fyldt med artikler om krig i Europa. Enhver tale om klimakrisen, uligheden og fattigdommen forsvandt praktisk talt.

Det har aldrig været Mette Frederiksens egen dagsorden at fjerne børnefattigdommen, tværtimod har det været utroligt vigtigt at pumpe henved et tusind milliarder kroner af statens penge, ud til de to procent som har mest her i landet. Der er vel ingen journalister som seriøst tror på, at de tyve procent som har mindst har fået nogen forbedringer overhovedet.

Lige netop professor Nina Smith har gået forrest i to årtier for at skabe reformer, eller rettere sociale nedskæringer, som har skabt den fattigdom som nu er her i landet. Praktisk talt alle politiske partier i Folketinget har stemt for de fleste forringelser, lige fra det yderste højre, henover midten og over til SF.

Og netop de borgerlige medier indledte en krig imod det eneste parti der vist aldrig har stemt for sociale nedskæringer, det skete op til og under kommunevalget, og er fortsat hver eneste dag lige siden, desværre stemmer Information i. Formålet er klart; journalisterne har opnåede formuer der skal forsvares.

Hvis omfordelingen, som er historisk lav nu i fire årtier, ændres for at fjerne fattigdommen, hvis de tyve procent hæves op til arbejderklassen, er man nødt til at fjerne opnåede skattelettelser for dem der har akkumuleret formuer. Trusler om tab af opnåede fordele vil indlede endnu hårdere kampe, end ved skabelsen af samme privilegier.

I stedet for er uligheden tilkæmpet og medierne er de vigtigste kampzoner. Der spanderes ufattelige beløb på politisk kamp, og det kan rigeligt betale sig. Men de fattige har ikke penge, ikke råd til at investere i denne velfærdskrig, derfor taber de på alle områder, sundhedsområdet, boligområdet, retssikkerheden. Kort fortalt alle vegne.

Hvis bare vi havde et repræsentativt demokrati hvor alle samfundsgrupper deltog i lovgivningen efter antal borgere, kunne det være at uligheden ikke længere kunne stige, men lederne af de politiske partier indsætter deres egne i toppen af valglisterne, og således er akademikerne blevet majoriteten i Folketingssalen, det til trods at de kun udgør otte procent af befolkningen.

Der er ingen som kan undre sig, at forbedringerne i samfundet kun går til de fyrre procent og op, dvs. middelklassen og overklassen? Hele systemet er indrettet derefter. Arbejderklassen blev købt med deres egne feriepenge. Penge er fundamentet for magt. Det er ikke borgermagten der bestemmer, ikke demo-kratiet.

Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, sys jensen, Søren Kristensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Søndergaard, Marianne Jespersen, Issa Chaaban, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Jan August, Rene Madsen, Jes Thomsen, Ebbe Overbye, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Ib Christensen, Elisabeth From, Jens Voldby Crumlin, Martin Rønnow Klarlund, Holger Nielsen, Jakob Sulsbrück Møller, Estermarie Mandelquist og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

Regeringens forslag om begrænsning på cigaretter og alkohol til unge kommer forhåbentlig til at hjælpe alle uanset indkomst, og vil på sigt mindske uligheden i sundhed. Ligesom varmecheken gives til dem med de laveste indkomster. Så lidt har regeringen gjort.

Steffen Gliese

Pyt med uligheden, det handler om igen at afskaffe fattigdommen.

jens christian jacobsen

Men nu får de små tilskudspartier lidt på SUen der ikke bliver hverken låne- eller inkomstafhængig og et par natur- naturparker. Så er de glade, de små, og kan hygge sig i skyggen af de næste 4 års ulighedsskabende sosserstyre.

Martin Jacobsen

First things first. Eller som de neoliberale plejer at sige; En god krise må ikke gå til spilde. På dansk: Enhver krise skal bruges til at skabe yderligere ulighed.

Den slagplan har politikerne på Christiansborg fulgt i fire årtier. Man har udsat kampen om at fjerne fattigdommen vha. Ukrainekrigen, Coronakrisen, Flygtningekrisen i 2015, Klimakrisen, Finanskrisen som synsmæssigt blev forlænget helt hen til 2015 via tysk austerity, samt Syrien-, Libyen-, Irak- og Afghanistankrigene osv. osv. osv. i fyrre år nu.

De fattige børn herhjemme skal ikke leve i fattigdom et år mere. Mette Frederiksen vidste dette, for tre år siden, da hun fik regeringsmagten, alligevel sagde hun First things first, corona er den eneste sag hun kunne tage sig af. Indled straks en plan for at mindske uligheden, start med at regulere overførselsindkomsterne med prisstigningerne. Samt fjern børnefattigdommen. Bagefter kan der skabes balance i finanserne.

First things first. Alle borgerlige medier slog til, da krigen i Ukraine startede, de vidste at her havde de en sag som kunne få Søren Pape Poulsen til regeringsmagten. Men de havde ikke regnet med at Mette Frederiksen gennemskuede dem, og gik all inn med 19 mia. kr. mere i militærudgifter og amerikanske tropper på Bornholm.

Sammenlign dette med at ved den første finanslov fra 2019 tilbød MF venstrefløjen 1,2 mia. kr. til alt som støttepartierne ønskede, inkl. til at løse klimakrisen. Den sidste rapport fra IPCC siger tydeligt, at vi ikke kan vente længere, fordi prisen ved ikke at agere på klimaforandringerne vil være meget højere.

Yderfløjene skal bekæmpes for at øge uligheden. Ingen har sagt det mere direkte end Lars Løkke Rasmussen. Formuerne skal bevares der hvor neoliberalismen har flyttet dem hen. Dette er grundfundamentet for ulighedsskabelsen på Christiansborg. Derfor har vi fattigdom i et af de rigeste lande i verden, fordi praktisk talt alle partier kæmpet for mere ulighed.

Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Carsten Søndergaard, Marianne Jespersen, David Zennaro, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, ingemaje lange, Susanne Kaspersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Tja, hvis det så kun galt for SU, offentlige ydelser ect., men det gælder også for lavtlønsgruppen, praktikanter, (moderne slaveri), oven på det er der mangel på sygeplejersker, Sosu, pædagoger, skolelærer, fængselsbetjente, stort set alt i det offentlige er faldet ned på et plan vi måske ville beskylde diktatoriske/kommunistiske lande for førhen, hvor politikerne kun kan se sig selv og sine lige.
Vi har også et overvågnings system som Stasi ville være misunderlige over.

De eneste vi ikke hører brokke sig er akademikerne som skummer fløden med ekstrem høje lønninger for at sidde foran en skærm, gamle mursten der stiger i pris o.s.v., mens alle dem som sørger for at samfundet fungere hver dag bliver glemt sammen med folk på offentlige ydelser, som jo bare kan tage sig sammen.
For dem er har, hedder det, "det udligner sig selv".

Det er politikere i dag.

Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Martin Mortensen, David Zennaro, Ib Christensen, Bjarne Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Hun viste sig ikke at være helt så god en Statsminister, som man havde turdet håbe på. Elendig som mange forgængere var hun ikke, men rigtig god blev hun aldrig. Selvfølgelig skal en Statsminister ikke gøre som jeg eller andre synes, men statsmandskab kræver at man sætter sig ud over sig selv og sin egen agenda og tænker på befolkningen i stort og småt og viser det ved handling.

Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg arbejder med en praktikant på 62 år. Han får 130 kr i timen.
Og så ikke alligevel. Firmaet betaler de 21 kr, han så kan bidrage med til samfundet. Resten betaler vi med vores skattekroner.

Det er ikke menneske liv politikerne går op i. Det er erhvervsliv, og deres ejerkreds.

Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Dylan Storm, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Martin Mortensen, leif olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, David Zennaro og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hvis jeg var regering, ville jeg sætte et fast mål, f.eks. at Danmark i 2030 skulle en nå en Gini-kooefficient på xx %, og at max. yy % måtte lever under fattigdoms-grænsen.

OK, først skal man lige blive enige om en fast målemetode, med det er egentlig ikke så vigtigt, bare det ikke er en målemetode, der er 'helt i skoven', og at man så holder fast i den.

Man kan sikkert bliver inspireret af målemetoderne i andre lande, og så bare lægge sig fast på et mål-tal.

Så kan man år for år se, at man forhåbentlig gradvist nærmer sig målet over de næste 8 år. Og forslagene til al kommende lovgivning skulle indeholde et kapitel om, hvordan det nye lov-forslag virker på Gini-koefficienten og fattigdomsmålene.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

De fleste ved, at en Gini-koefficient på 100 betyder, at en person sidder på al indkomst, og at en Gini-koefficient på nul betyder, at alle har samme indkomst.
Men hvad betyder fx. en Gini-koefficient på 25? Her står de fleste nok af.
For nemheds skyld kan man derfor forestille sig et (indrømmet) meget simpelt samfund, bestående af kun to personer. Hvis ønsket er total lighed, vil et Gini-tal på 25 betyde, at 25 pct. af samfundets samlede indkomster skal omfordeles fra den rige person til den fattige: Det betyder, at den rige i udgangspunktet tjener 75 pct. af al indkomst i samfundet og den fattige tjener 25 pct. af samfundets indkomst, hvilket betyder, at den rige har en indkomst, som er tre gange højere end den fattige.
I Danmark var Gini-tallet i 2020 på 29,7 og derfor er uligheden endnu mere skæv end i eksemplet ovenfor.
Efter min bedste overbevisning bør Gini-koefficienten ikke overstige 25: Et Gini-tal på 25 sikrer, at det (med et fortærsket udtryk) “kan betale sig at arbejde”, men også at forskellen mellem rig og fattig ikke bliver for stor.

Martin Jacobsen

Der var en kommentar i Information den 18. maj 2021 som sagde: "De 10 % rigeste får 80 % af alle indtægter. Altså betaler de resterende 90 % af befolkningen 60 % af alle skatter, ud af kun 20 % af indtægterne, ja det er vel nok synd for de rigeste at de overhovedet skal bidrage." Det er et svar til Berlingske, der finder det urimeligt, at de 10 % rigeste i DK betalte hele 40 % af alle skatter. Gå ind på informations forside og tilføj følgende i adressefeltet: /node/734869#comment-1503169

Angående uligheden ville det blive et hundeslagsmål at ændre på lønindkomsterne, hvor uligheden er blevet tilkæmpet over årtier. Ingen regering ville overleve det. Det sidste kan man selvfølgeligt have en personlig mening om, altså om en regerings overlevelse er vigtigere end det at mindske uligheden.

Derimod kan man lettere fjerne de reformer / sociale nedskæringer, som har skabt fattigdom i landet, rul dem tilbage og fjern skattelettelserne, hvor pengene er kommet fra de sociale nedskæringer. Folketinget har en oversigt over alle ulighedsskabende reformer, samt hvilke partier der stemte for mere ulighed. På handicapområdet, hvor der særligt bliver skåre i disse år, findes der en liste med såkaldte reformer for årene 2007 - 2017. Avisen.dk Vigtigste politiske reformer og beslutninger 2007-2017

"Igennem det seneste årti er der blevet gennemført store politiske forringelser af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, især på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Nedenfor skitseres en oversigt over nogle af de vigtigste lovgivninger og beslutninger fra perioden 2007-2017 på dette område."
https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Med andre ord så start med at gøre en indsats, der hvor det er mest tiltrængt, fjern fattigdommen. Men selvfølgeligt, det vil kræve et nyt Folketing, hvor befolkningen igen repræsenteres i Folketinget efter antal, ikke efter rigdom eller uddannelse.

Alvin Jensen, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Antag at tømrersvendens årlige løn i udgangspunktet er 340.000 kr. før skat, og at lønnen i gennemsnit herefter vokser med 3 % om året de følgende 10 år.

Antag dernæst, at ejeren af tømrervirksomheden, hvori tømrersvenden er ansat, i samme år har et udkomme før skat på 450.000 kr., og at dette overskud herefter vokser 4 % p.a. i gns. de samme følgende 10 år.
Bemærk desuden at ejeren selvsagt IKKE er garanteret et overskud endsige et minimums-udkomme, og at dennes arbejdstid er UDEN en øvre grænse på 37 timer om ugen, idet denne undertiden laver regnskaber og budgetter, udarbejder stillingsopslag, giver tilbud på udbudte opgaver, besvarer emails fra bl.a. revisor, myndigheder og kunder, bestiller varer osv., osv. om aftenen og i weekenderne.

I ovenstående lille forenklede eksempel vokser uligheden, men de bliver begge mere velhavende målt i nominelle priser.

Har vi her et ulighedsproblem ?

Erik Fuglsang

Tilrettet:
Antag, at tømrersvendens årlige løn i udgangspunktet er 340.000 kr. før skat, og at lønnen i gennemsnit herefter vokser med 3 % om året de følgende 10 år.

Antag desuden, at ejeren af tømrervirksomheden, hvori tømrersvenden er ansat, i samme år har et udkomme før skat på 450.000 kr., og at dette overskud herefter vokser 4 % p.a. i gns. de samme følgende 10 år.
Bemærk desuden, at ejeren selvsagt IKKE er garanteret et minimums-udkomme endsige et overskud, og at dennes arbejdstid er UDEN en øvre grænse på 37 timer om ugen, idet denne undertiden laver regnskaber og budgetter, udarbejder stillingsopslag, giver tilbud på udbudte opgaver, besvarer emails fra bl.a. revisor, myndigheder og kunder, bestiller varer osv., osv. om aftenen og i weekenderne.

I ovenstående lille forenklede eksempel vokser uligheden ganske vist, men de bliver begge mere velhavende målt i nominelle priser.

Har vi her et ulighedsproblem ?

Martin Jacobsen

Har vi her et ulighedsproblem? Nej, ikke alle har et ulighedsproblem. Det er vigtigt for dem som har rigeligt at få fokus væk fra fattigdommen. De tager udgangspunkt i deres egen hverdag, og konkluderer at lige som der her i mit kvarter ikke er ulighed, således findes der ikke ulighed eller fattigdom i Danmark, ulighedsproblem løst.

Skal vi lade os distrahere af deres sociale skyklapper, eller skal vi lytte til de mennesker som beretter hvorledes det er at leve med et overskud på et tusinde kroner om måneden? De må dele pengene op i fire dele, 250 kr. om ugen til mad o.l.

Uligheden tordner derudaf i disse år og er bevidst øget i fire årtier. Det er på tide at løfte dem, der har mindst her i samfundet, op til arbejderklassen og derved fjerne fattigdommen. Dette alene vil over tid gøre Danmark endnu rigere.

Stadigvæk i dag er der politikere, som forsøger at bilde befolkningen ind, at vi er et meget lige land. Treoghalvfems procent af alle politikere på Christiansborg går ind for at de sociale nedskæringer, som de selv har lovgivet om, ikke må fjernes. Men ingen af dem vil sige det offentligt: "Vi ønsker mere ulighed, vi vil skabe mere fattigdom."

I en tid hvor de to procent rigeste sætter priserne op på alt, i en hypergriskhed som aldrig før er set, skal vi starte med at kræve at underklassen hæves op til arbejderklassen.

De to procent rigeste kæmper stadigvæk imod den indlysende model, at landet bliver rigere, hvis alle har en chance. De vil have det hele selv. Dem udenfor arbejdsmarkedet nægtes en anstændig levestandard.

Må disse tider være de to procent privilegeredes sidste krampetrækninger, fjern dem fra magtpositionerne. Lad dem ikke sidde i råd og udvalg i ministerierne samt i kommissioner der skaber mere ulighed.

Det er op til os selv at fjerne fattigdommen. Ingen andre befolkningsgrupper kommer til at gøre det. Derfor skal vi demonstrere, lige som arbejderne gjorde for hundrede år siden, om lørdagen, i gågaderne. Det er vores pligt overfor en bedre fremtid for vores børn. Fjern fattigdommen.

Alvin Jensen, Carsten Munk, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Martin Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Indsatsen imod ulighed går ud på, at uanset, hvad du foretager dig, så skal resultatet være det samme.

Med andre ord, uanset om du knokler 20 timer i døgnet eller sætter dig surmulende hen i hjørnet, så skal udbyttet være det samme.

Så når den bonde, som vælger at pløje to marker ikke får mere ud af det, end som den bonde som kun pløjer én mark, så vil den bonde som pløjer to marker, hurtigt vælge kun at pløje én mark.

Hvis ikke udbyttet er betinget af en indsats, så ender udbyttet altid med at være det lavest mulige.

Mon ikke at det er bedre, at der også er plads til lidt mangfoldighed!!

Hanne Andreasen

Martin Jacobsen:

Du har fuldstændig ret i dine anskuelser, mht. regeringens økonomiske politik, og den måde man behandler sine vælgere på (de der er nede i bunden af pyramiden). Men jeg vil gerne have et begreb sat på i diskurs, nemlig det lidet anerkendte nemlig; KLASSEKAMP, som ikke gerne bliver brugt mere i analysen om samfundsstrukturen. Der er kun 2 klasser!
Men mange tak for din analyse.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Niels Erlinger

Så det vil sige at de 3 marker to bønder pløjede, nu pludselig kan forsørge 3 bønder.

Martin Jacobsen

Er der kun 2 klasser? Det vil jeg gerne høre om. Men her fra bogen: Rige børn leger bedst, af Lars Olsen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug.

Der regner de med fem klasser: Overklassen på 1,7 %, Højere middelklasse er 13,9 %, Middelklassen udgør 25 %, Arbejderklassen er på 39,5 %, Dem udenfor arbejdsmarkedet udgør 19,9 %. Det omhandler 18-59-årige fraregnet studerende.

‟I disse dage vokser klasseskellene i Danmark, økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt. De øverste klasser, det meningsdannende og beslutningstagende lag, stikker af fra de over 60 procent på de nedre trin på klassestigen.

‟Bogen rejser spørgsmålet om hvilken tænkning, der sætter sig igennem i Danmark efter coronakrisen? Er det arbejder- og middelklassens tro på velfærdsstaten, eller overklassens forestillinger om en mere liberal samfundsmodel?

‟Bogen advarer imod nye sociale og geografiske brudflader. Store dele af hovedstadsområdet og Stor-Aarhus domineres i dag af overklasse og højere middelklasse, mens arbejderklassen presses ud i provinsen. Danmark er ved at få de skel, der førte til Donald Trump i USA og Gule Veste i Frankrig.”

Alvin Jensen, Jørn-Erik Rasmussen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Mon ikke markens evne til forsørgelse er proportional med størrelsen af marken.

Eva Schwanenflügel

Den økonomiske lighed i Danmark er på ingen måde nær så stor, som vi tror.

Såfremt man medtager velstandsfordelingen i beregningen, er Danmark et mere ulige land end Storbritannien, og på samme niveau som Namibia og Zimbabwe..

https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

Alvin Jensen, Steen K Petersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Niels Erlinger

Hvad har det med markens størrelse nu?
Du nævner kun en og to marker. Ikke at de er af forskellige størrelser de 3.

Hvis du nu kommer og siger ham med to, havde to af halv størrelse af den ham med en har. Så må du gerne lige uddybe, hvad pointen du forsøgte at videregive skulle være.

Alvin Jensen, Inger Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Niels Erlinger

"Med andre ord, uanset om du knokler 20 timer i døgnet eller sætter dig surmulende hen i hjørnet, så skal udbyttet være det samme."

Vil du ikke give os en henvisning til hvor du har det fra?

Vi lever i H.C. Andersens hjemland. Så danskere har ingen undskyldning for at være i gruppen af folk, der holder sig til "Jeg kan se kejseren er klædt på. Må jeg gå hjem/få løn nu?"

Kom med noget bedre end en linning, der skal tilpasses, når der stilles spørgsmål til den. Eller erkend du følger en falsk profet, her i landet, hvor vi ikke skal have noget tilovers for fanatisk troende!

@ Martin Jakobsen
“De 10 % rigeste får 80 % af alle indtægter. Altså betaler de resterende 90 % af befolkningen 60 % af alle skatter, ud af kun 20 % af indtægterne, ja det er vel nok synd for de rigeste at de overhovedet skal bidrage." Det er et svar til Berlingske, der finder det urimeligt, at de 10 % rigeste i DK betalte hele 40 % af alle skatter.”
Det lyder voldsomt: Har du dokumentation for påstanden?