Interview
Læsetid: 7 min.

Kontorchefen fra Statsløsesagen: Embedsmænds ansvar bør vurderes, selv om de er fratrådt

Dorit Hørlyck er en af de tidligere embedsmænd, som har oplevet at være i et krydspres mellem en ministers ønske på den ene side og pligten til at sikre lovlighed på den anden. Hun var kontorchef under Statsløsesagen og ville ønske, at hendes ansvar dengang var blevet vurderet
Indland
25. april 2022
Tidligere kontorchef under Statsløsesagen, Dorit Hørlyck, tænker over, om hun kunne have gjort mere for at stoppe den forkerte behandling, som gjorde, at statsløse ikke fik tildelt statsborgerskab, som de havde ret til.

Tidligere kontorchef under Statsløsesagen, Dorit Hørlyck, tænker over, om hun kunne have gjort mere for at stoppe den forkerte behandling, som gjorde, at statsløse ikke fik tildelt statsborgerskab, som de havde ret til.

Magnus Hove Johansson

Det er beskrevet mange gange før, men forløbet er kommet op til overfladen igen for Dorit Hørlyck, tidligere kontorchef i Integrationsministeriets kontor for indfødsret.

Hun husker tydeligt den dag, hendes souschef kom ind på hendes kontor. Det var den 8. februar 2008, og souschefen sagde:

»Dorit, jeg tror, at vi administrerer forkert i nogle sager.«

Der var på det tidspunkt tale om syv unge statsløse født i Danmark, som havde fået en forkert behandling, fordi de ikke fik det statsborgerskab, som FN-konventioner gav dem ret til. Dorit Hørlyck fortæller, at hun straks sagde, at det måtte der rettes op på. De måtte kommunikere opad i ministeriet og sige, at de havde lavet en fejl og indstille til straks at rette ind.

»Og ja, det skete jo så bare ikke,« fortæller hun i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En anden mulighed havde været, at regeringen blot opsagde statsløsekonventionen, der aldrig nogensinde har gavnet en dansker i Danmark.

Steffen Gliese

Der er brug for en helt anden åbenhed i forvaltningen - og at politikere i højere grad end ideologiske skoleridt tænker på mennesker og samfund i en mere ideel form, så man ikke arbejder kortsigtet efter det, der her og nu kan betale sig, men langsigtet for at skabe et bedre samfund løbende.
Det er i udgangspunktet en fejl at mene, at det er et formuleret tankespind i en anden tid, der kan lære os noget om den verden, vi lever i i dag, fremfor realbetonede analyser af vilkår og ønsket om at stå sammen om at forbedre dem igennem samarbejde.