Det er beskrevet mange gange før, men forløbet er kommet op til overfladen igen for Dorit Hørlyck, tidligere kontorchef i Integrationsministeriets kontor for indfødsret.
Hun husker tydeligt den dag, hendes souschef kom ind på hendes kontor. Det var den 8. februar 2008, og souschefen sagde:
»Dorit, jeg tror, at vi administrerer forkert i nogle sager.«
Der var på det tidspunkt tale om syv unge statsløse født i Danmark, som havde fået en forkert behandling, fordi de ikke fik det statsborgerskab, som FN-konventioner gav dem ret til. Dorit Hørlyck fortæller, at hun straks sagde, at det måtte der rettes op på. De måtte kommunikere opad i ministeriet og sige, at de havde lavet en fejl og indstille til straks at rette ind.
»Og ja, det skete jo så bare ikke,« fortæller hun i dag.
En anden mulighed havde været, at regeringen blot opsagde statsløsekonventionen, der aldrig nogensinde har gavnet en dansker i Danmark.
Der er brug for en helt anden åbenhed i forvaltningen - og at politikere i højere grad end ideologiske skoleridt tænker på mennesker og samfund i en mere ideel form, så man ikke arbejder kortsigtet efter det, der her og nu kan betale sig, men langsigtet for at skabe et bedre samfund løbende.
Det er i udgangspunktet en fejl at mene, at det er et formuleret tankespind i en anden tid, der kan lære os noget om den verden, vi lever i i dag, fremfor realbetonede analyser af vilkår og ønsket om at stå sammen om at forbedre dem igennem samarbejde.