Inklusion
Læsetid: 9 min.

Langvarigt skolefravær er tæt forbundet med mangel på støtte i skolen. Løsningen kan være mere behandling i kommunerne

Flere elever med særlige behov får ikke den støtte i skolen, de har behov for. Men elever med uindfriede støttebehov ender oftere med højt skolefravær, viser inklusionsevalueringen. Kommuner og skoler mangler viden og ressourcer til at tage sig af problemer med skolevægring, mener eksperter
Skoleangst eller skolevægring har været et problem i flere år, og mange skoler har ikke kompetencerne til at tage sig af de elever, som ikke trives mentalt.

Skoleangst eller skolevægring har været et problem i flere år, og mange skoler har ikke kompetencerne til at tage sig af de elever, som ikke trives mentalt.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
4. april 2022

Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole. Det viser en analyse blandt godt 2.600 børn i 4.-7. klasse, som Børns Vilkår har lavet. Og seneste uges evaluering af inklusionen i folkeskolen viser da også, at børn med særlige behov har markant højere skolefravær.

Særligt de børn, der ikke får den støtte, som de ifølge lærerne har brug for, har dét, som i evalueringen kaldes kronisk fravær. Hvilket svarer til mere end 15 procent fravær på et skoleår.

Og netop den gruppe er vokset, siden inklusionen i skolen sidst blev kigget efter i sømmene i 2016. Det samme er det langvarige skolefravær, forklarer Katrine Iversen, der er chefanalytiker hos VIVE og har været med til at lave inklusionsevalueringen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bør, der ikke trives mentalt.....I skolen stilles der krav til elever. Om at tilpasse sig, sidde stille, holde mund, følge med, markere sig, lave opgaver, samarbejde, koncentrere sig, være udadvendt, være stille, finde sin plads, finde ro, være aktiv, kunne noget, vise noget frem (den er svær), være fleksibel, kunne gå fra ude til inde, fra fællesrum til klasserum, kunne finde løsninger, kunne tænke selv, væres selvstændig (men ikke for selvstændig), det er svært at gå i skole. Og udviklende, men nok ikke så meget, hvis man er syg og har det meget svært. For den er jo også et spejl, og man er grundlæggende alene, sammen med andre. It´s not easy to get your kicks, when you´re going down.
Hvis man vil have, at skolen skal rumme børn, alle børn, ikke elever, skal man lægge et helt andet dannelsessyn til grund, som intet har med udvikling at gøre, men med behandling og støtte. Det er noget andet, end det nuværende.
Hvad man kan gøre: først og fremmest være langt klarere, transparens er afgørende , altså sikre ro i klassen. Det opnås med to lærere i klasser på max 20 elever. Gør det i alle timer, så kan man vende skuden. Ellers ikke.

Carsten Hansen

Noget er så åbenlyst at ingen ser det. Sæt 28 voksne i et lille klasselokale med dårlig udlufting. Sæt dem tæt og give dem en varm madpakke og en liter vand. Parker dem kl. 0800 og send dem hjem kl. 1400.

Så se hvor mange der kan holde til det i længden. INGEN er nok svaret.

Så at børn kan holde til det viser deres store omstillingsevne.

Kim Houmøller, Vivi Hemmingsen, Ruth Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Vivi Hemmingsen

Enig med Lars og Carsten.
Da jeg var barn var der et slogan der hed “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”, jeg tror det var en kampagne for få folk til at lære førstehjælp, men det kunne også gælde hjælpen til de børn der rammes af konsekvenserne af de pressede rammer skolerne i dag skal fungere i.
At man overvejer at lade kommunerne varetage hjælpen til børnene kan umuligt skyldes at de har vist særlige evner på dette område hidtil. Det kommer som minimum til betyde større budgetter til tidlige indsatser, men jeg tror på at der spares endog temmelig store summer på langvarige behandlingsforløb til unge og voksne som blev tabt i barndommen.
Det haster med at gøre noget, vi taler om mistede barndomsår som ikke kommer igen. Jeg har personligt været vidne til at børn må vente mellem 1 og 2 år på den rette hjælp, og det er fortvivlende at se på,