svigt i særforsorgen
Læsetid: 9 min.

Omfanget af vold og tvang mod anbragte under særforsorgen har gjort indtryk på historikere i ny udredning

Seksuelle overgreb, spark, brug af spanskrør og remme, indespærring og fiksering med muffetrøjer såvel som med medicin. Ny rapport om ’åndssvageforsorgen’ i Danmark er et studie i vold og tvang
Seksuelle overgreb, spark, brug af spanskrør og remme, indespærring og fiksering med muffetrøjer såvel som med medicin. Ny rapport om ’åndssvageforsorgen’ i Danmark er et studie i vold og tvang

Dansk Forsorgshistorisk Museum

Indland
29. april 2022

Blev anbragte i særforsorgen udsat for svigt og overgreb i perioden 1933-80, hvor de var under statens varetægt? Det spørgsmål fik fem historikere to år til at undersøge og besvare, og nu foreligger deres udredning.

Historikernes korte svar på spørgsmålet: Ja, mon ikke!

Efter at have analyseret et omfattende arkivmateriale med mere og interviewet en række tidligere anbragte har de udarbejdet en udredning, som over 380 sider beskriver forholdene for børn, unge og voksne i særforsorgen, det vil sige det, man dengang omtalte som åndssvage og vanføre (i dag kaldet mennesker med psykisk funktionsnedsættelse, red.), talelidende, epileptikere, døve og hørehæmmede samt blinde og svagtseende. Det drejer sig kort sagt om behandlingen af samfundets allersvageste borgere over en periode på knap fem årtier. Antalsmæssigt drejer det sig om tusinder og atter tusinder af medborgere.

»Vi er nok mest overraskede over omfanget af vold og tvang, især i åndssvageforsorgen. Og over den manglende retssikkerhed for anbragte i åndssvageforsorgen,« siger Klaus Petersen, professor ved Syddansk Universitet og en af forfatterne til udredningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

De gode gamle dage, dem vil vi aldrig have tilbage.
(Undtagen DF, kanske..)

Føj for den lede!!!

Marianne Jespersen, Frederik Schwane, Franz Nitschke, Klaus Lundahl Engelholt, Alvin Jensen, David Zennaro, Inge Lehmann, Carsten Munk, Kamma Thomsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Har arbejdet siden 1973 på området. De år hvor de “langhårede”, ufaglærte flippere sammen med de snart uddannede pædagoger “humaniserede” området. Tænker tilbagevendende over og snakker gerne med gamle kolleger om oplevelserne i det arbejde. Et arbejde som var skønt, lærerigt og som forudsatte en høj grad af selvjustits og kollegial refleksion over menneskesyn. Der var en del progressiv forskning på området, som dannede “lærestof” for den ny socialpædagogiske uddannelse. Der blev iværksat masser af projekter - tilpasset individder og grupper af udviklingshæmmede - af ildsjæle på institutionerne, bl.a. “det kan nytte” og andre radikale ændringer af hverdagslivet. .

Marianne Jespersen, Alvin Jensen, Eva Kjeldsen, Bent Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Lad det være sagt med samme, jeg ønsker ikke de ”gamle dage” tilbage, som beskrevet i artiklen.

Men lad mig lige minde om følgende:

Afskaffelse af revselsesretten i Danmark[
I takt med, at korporlig afstraffelse af lovbrydere fik en mindre og mindre betydning i samfundet op igennem 18- og 1900-tallet blev i begyndelsen af 1900-tallet indført en række begrænsninger i omfanget af revselsesretten. Der blev således ved vedtagelsen af medhjælperloven i 1921 indført forbud mod husbonds revselse af tyendet, og i 1937 blev håndværksmestrenes ret til at revse lærlinge ophævet.
I 1951 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, men først i 1967 afskaffede man med en bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret, læreres ret til overhovedet at slå elever. Samme år forbød en tilsvarende bekendtgørelse at slå klienterne i døgninstitutioner for børn og unge. Forældrenes ret til at revse egne børn forblev dog uantastet.
I 1979 blev revselsesretten afskaffet i Sverige og i Danmark indførte i 1985 en bestemmelse i Myndighedsloven, der lød:
Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.
Den formulering blev siden opfattet som tvetydig, fordi der kunne rejses tvivl om, hvorvidt pligten til at beskytte barnet også medfører, at den pågældende forælder har pligt til ikke selv at volde barnet skade. I 1997 fandt Folketinget efter længere tids politisk debat derfor behov for at tydeliggøre formuleringen og på den måde utvetydigt afskaffe den sidste rest af revselsesretten. Konkret skete lovændringen ved at ændre ovenstående formulering i det, der nu hedder lov om forældremyndighed og samvær, til
Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
https://da.wikipedia.org/wiki/Revselsesret

Retten til at straffe folkeskoleelever, blev so m slrevet først afskaffet i 1967.
Jeg husker endda at et par ældre lærere på min skole sagde op før tid i protest mod loven i 1967.
Selvom de Københavnske skoler allerede i 1951, formelt havde afskaffet retten til at slå. var det langt fra alle der fulgte dette, personlig fik jeg adskillige lussinger så sent som i 1960erne i KBH. Og de lussinger var overhovedet ikke fortjente!
Det var også almindeligt at revse/slå lærlinge langt op i 1960erne.

Vold har/var i en lang årrække været accepteret som opdragelse metode/middel.

Samfundet uden for forsorgen har ikke været mindre voldeligt end forsorgen.
Desværre..

Marianne Jespersen, Frederik Schwane, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Anders Reinholdt, Inger Pedersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ William Mannicke

Det er nemlig fuldstændig rigtigt.

Og samfundet er stadig ikke kommet på bedre tanker.

"Det er 25 år siden, at det blev forbudt for forældre at slå deres børn, og siden 2019 har også psykisk vold i nære relationer været strafbart.

Alligevel melder flere end hver femte elev i 8. klasse om at have været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for det seneste år, viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår.

Næsten hver fjerde melder om at have været udsat for en eller flere former for psykisk vold."

https://bornsvilkar.dk/nyheder/flere-end-hver-femte-elev-i-8-klasse-har-...

Danmark har altid været et samfund præget af fysisk og psykisk vold.
Tænk også på, hvor mange der hvert år må sygemelde sig på grund af mobning og chikane på arbejdspladsen, eller hvordan børn i skolen ryger helt ud af uddannelse af samme årsag.

Man har fra politisk hold dog overbevist borgerne om, at det kun er folk fra andre kulturer (læs: muslimer) der har problemer med vold, eller ligestilling for den sags skyld.

Det er jo rigtig smart, at man sådan kan slippe for at forholde sig til bjælken i eget øje..

Marianne Jespersen, Frederik Schwane, Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen, Inge Lehmann, Franz Nitschke, Ivan Mortensen, Christel Gruner-Olesen, Inger Pedersen og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Og så skal vi jo ikke forglemme, at vi har noget, der hedder hjemrejsecentre....

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar