Baggrund
Læsetid: 8 min.

Samia mistede sin opholdstilladelse efter en genopdragelsesrejse. Nu skal reglerne ændres

Bogen ’Genopdragelsen’ satte gang i en politisk diskussion om opholdstilladelser til ofre for genopdragelsesrejser. Med et nyt lovforslag vil regeringen nu sikre en bedre beskyttelse af ofrene, og det finder støtte på både højre- og venstrefløjen
Indland
11. april 2022
Efter Samia mistede sin opholdstilladelse, endte hun med at søge asyl i Danmark. Hun kunne ikke  benytte det danske sundhedssystem, og hun kunne heller ikke begynde på universitetet, sådan som hun gerne ville.

Efter Samia mistede sin opholdstilladelse, endte hun med at søge asyl i Danmark. Hun kunne ikke  benytte det danske sundhedssystem, og hun kunne heller ikke begynde på universitetet, sådan som hun gerne ville.

Sigrid Nygaard

Det var, da Samia gik til lægen, at hun opdagede, noget var galt.

Kort forinden var det lykkedes hende at kæmpe sig fri fra et flere år langt fangenskab i Pakistan. Hun var blevet tvunget af sted på en genopdragelsesrejse af sin far, der ikke kunne acceptere, at hun ønskede at leve et almindeligt dansk ungdomsliv og blive dansk statsborger.

Endelig var hun hjemme i Danmark igen. Men nu kiggede lægesekretæren op fra sin skærm og sagde, at hun ikke kunne finde Samias danske cpr-nummer i systemet.

Det skulle vise sig, at Samia ikke længere havde nogen opholdstilladelse i Danmark og derfor heller intet cpr-nummer. For sådan er lovgivningen: Hvis man ikke er dansk statsborger og befinder sig i længere tid i udlandet, så mister man retten til at opholde sig i Danmark.

Og som reglerne er indrettet i dag, fratages børn og unge allerede deres danske opholdstilladelse efter tre måneder, hvis de er blevet sendt på genopdragelsesrejse.

For Samia fik det alvorlige konsekvenser, og også andre børn er i tidens løb blevet ramt af reglerne. Men det skal nu være slut. Det er et politisk flertal enigt om, efter at Samia fortalte sin historie i bogen Genopdragelsen, der udkom sidst i 2020 og er skrevet af tre journalister fra Information.

Det her fungerer ikke

Bogen fik politikere fra både højre- og venstrefløjen til at foreslå reglerne ændret.

I Altinget skrev SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, at hun ville arbejde for, »at kvinder som Samia kan få de opholdstilladelser tilbage«. Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, sagde, at han ville tage »en snak med integrationsministeren om det her«. Og sammen måtte de se på behovet for at få justeret reglerne, mente han.

Også Enhedslisten gik ind i sagen. Partiet fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget for at fjerne reglerne om, at ofre for genopdragelsesrejser mister deres danske opholdstilladelse efter tre måneder.

Under debatten i folketingssalen om beslutningsforslaget i maj 2021 fortalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at han havde taget et notat i margenen, da han læste Genopdragelsen. Han havde skrevet et lille »obs« ud for beskrivelsen af, hvordan Samia mistede sin opholdstilladelse. For som han sagde: »Her er noget, der ikke fungerer.«

Ministeren tilsluttede sig derfor Enhedslistens beslutningsforslag på den socialdemokratiske regerings vegne, ligesom også Venstre, De Konservative, SF og De Radikale gjorde. Han lovede at fremsætte et lovforslag for at ændre reglerne og annoncerede samtidig, at forslaget ville indeholde »yderligere tiltag«.

Børnene bliver straffet

Det er dette lovforslag, som nu er blevet til virkelighed. Mattias Tesfaye understreger, at det ikke kommer til at påvirke tusindvis af mennesker.

»Men vi skal rette op på det problem, at der er nogle børn og unge, der som Samia risikerer at miste deres ret til at opholde sig i Danmark,« siger han.

Ministeren mener, hensigterne var gode, dengang man indførte reglen om, at børn og unge fratages deres danske opholdstilladelse efter tre måneders genopdragelsesrejse. Det skulle afskrække forældrene og på den måde beskytte børnene. Problemet er bare, at der fortsat er blevet sendt børn og unge af sted. Og så er det dem, der er blevet straffet for deres forældres beslutning.

– Er du ikke bekymret for, hvad der vil ske, når man ikke længere har de regler til at afskrække forældrene?

»I mellemtiden har vi kriminaliseret det at sende børn på genopdragelsesrejser, og der rammer vi forældrene mere præcist. Så nej, det er jeg ikke,« siger Mattias Tesfaye.

I januar 2019 blev der således indført en bestemmelse i straffeloven, der gør det strafbart for forældre at sende deres børn på genopdragelsesrejse, og efterfølgende er de første domme efter bestemmelsen faldet.

En forsikring til børnene

Lovforslaget fra regeringen lægger ikke kun op til at fjerne den såkaldte tremånedersregel, sådan som Enhedslistens beslutningsforslag foreskriver. For det er ikke nok til at beskytte ofrene for genopdragelsesrejser.

Som reglerne er indrettet, bortfalder udlændinges opholdstilladelse i Danmark nemlig almindeligvis, når de har opholdt sig seks eller 12 måneder i udlandet. Og det ville også ramme børn og unge på genopdragelsesrejse, selv om tremånedersreglen blev fjernet.

Derfor vil regeringen indføre »et nyt udgangspunkt«, så heller ikke reglerne om bortfald af den danske opholdstilladelse efter seks eller 12 måneder gælder for børn og unge på genopdragelsesrejse.

Denne ordning skal »virke som en forsikring« for børnene og de unge, står der i lovforslaget, så de ikke skal »opleve at blive straffet for forældrenes handlinger«.

Familiens ære er vigtigst

Det er en intention, som Mads Fuglede fra Venstre deler.

»Vi ønsker en ny politik på det her område,« siger han. »Man troede, at det ville afskrække forældrene fra at sende deres børn af sted, hvis de vidste, at børnene risikerede at miste deres opholdstilladelse. Men det gør det ikke, og nu prøver man så at gå en anden vej. Det er fornuftigt, og så må vi følge det tæt og være klar til at justere reglerne igen, hvis det ikke går, som vi ønsker.«

Og måske er det ikke så mærkeligt, at tremånedersreglen ikke har virket efter hensigten. Det vurderer lektor på Københavns Professionshøjskole Sofie Danneskiold-Samsøe, der er ekspert i æresrelateret social kontrol.

»Børnenes opholdstilladelse vil ofte ikke være forældrenes primære bekymring. Deres primære bekymring vil være, at de har et barn, som de eksempelvis oplever tager danske værdier til sig, som de er modstandere af. Og der er familiens ære meget vigtigere end deres barns mulighed for at komme tilbage og bo i Danmark,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, der ikke er i tvivl om, at lovforslaget vil beskytte ofre for genopdragelsesrejser bedre end de nuværende regler.

Bekymret for radikalisering

Enhedslistens Rosa Lund glæder sig over, at regeringen nu går endnu længere, end partiets beslutningsforslag i første omgang lagde op til.

»Alt for ofte bliver unge, der er udsat for negativ social kontrol, fanget i den stramme udlændingepolitik,« siger hun. »Den bedste måde at bekæmpe negativ social kontrol på er ved at give unge og kvinder flere rettigheder.«

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ser omvendt på det.

»Vi er bekymrede for at udvide mulighederne for at give opholdstilladelse til udlændinge. Det har jo en præventiv effekt, hvis forældrene ved, at børnene mister opholdstilladelsen,« siger han.

Desuden frygter DF, at børn og unge er blevet radikaliseret, når de vender hjem fra genopdragelsesrejser.

»Det kan man jo ikke udelukke – at der er nogen, der ikke er blevet bedre mennesker at være af sted – og så kan det jo være problem, at man giver dem ophold,« siger Peter Skaarup.

Overvåget af faren

Da Samia havde opdaget, at hun havde mistet sin danske opholdstilladelse, søgte hun om at få den igen. For det åbner reglerne for, hvis der er særlige grunde til det.

Men fordi hun udfyldte ansøgningen sammen med sin far, kunne hun ikke skrive, at han havde tvunget hende af sted til Pakistan, hvor hun var blevet holdt i fangenskab hos hans familie. 

I håb om at kunne få mulighed for at fortælle den sande historie til de danske myndigheder, tilføjede hun derfor selv to korte afsnit længere nede i ansøgningen. Her bad hun om at få lov at »komme ind til et møde« og forklare nærmere om, »hvorfor og hvordan jeg blev forhindret i at vende tilbage til Danmark«.

Men Udlændingestyrelsen kaldte hende aldrig ind til et møde. I stedet fik hun afslag på sin ansøgning om at få den danske opholdstilladelse tilbage. Og sådan er det også gået for andre børn og unge. Som der står i det nye lovforslag, er der »flere eksempler på tilfælde, hvor børnene ikke kan få en ny opholdstilladelse«.

Også den del af Samias fortælling bed Mattias Tesfaye mærke i, da han læste Genopdragelsen. Og nu vil han indføre en mulighed for, at ofre for genopdragelsesrejser kan komme til en samtale med myndighederne, hvor forældrene ikke deltager, og hvor de unge i fortrolighed kan fortælle, hvad de har været ude for.

»Der er en scene i den bog, hvor Samia er sluppet hjem fra Pakistan og sidder og udfylder en blanket til Udlændingestyrelsen, mens hendes far kigger hende over skulderen,« siger ministeren. »Der synes jeg, at både den unge og Udlændingestyrelsen skal kunne forlange, at der kan være en samtale, uden at forældrene er til stede, så man kan få den rigtige historie på bordet. For en ting er, hvad børn og unge siger, når deres far sidder ved siden af. Noget andet er, hvad de siger, når han ikke sidder der.«

Inddrage passet

Regelændringerne sigter dog ikke kun på at hjælpe børn og unge, der har været af sted på genopdragelsesrejse. De skal også bidrage til at forhindre, at rejserne overhovedet finder sted.

Et stort problem er lige nu, at Udlændingestyrelsen kun får få underretninger om mulige genopdragelsesrejser. Det skyldes, at kommunerne først er forpligtet til at underrette, efter at børnene har været væk i over tre måneder.

Derfor vil regeringen skærpe underretningspligten. Som der står i lovforslaget, skal der indføres »en pligt til videregivelse af relevante oplysninger, når der er kendskab til eller begrundet mistanke om en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset opholdets længde, og om opholdet er forestående, igangværende eller gennemført«.

Det skal blandt andet understøtte, at udlændingemyndighederne kan inddrage eller afvise at udlevere rejselegitimation i tilfælde, hvor de er blevet underrettet om risikoen for en forestående genopdragelsesrejse.

Igen henviser Mattias Tesfaye til historien om Samia. Her fremgår det, at myndighederne flere gange blev gjort bekendt med oplysninger, der viste, at hun var udsat for social kontrol og risikerede at blive sendt på genopdragelsesrejse.

»Noget af det, jeg var frustreret over, da jeg læste Genopdragelsen, var, at de danske myndigheder faktisk havde den information, de skulle bruge for at stoppe tragedien. Men det var, som om der ikke blinkede nogen advarselslamper. Nu vil vi sikre, at myndighederne bliver gode til at orientere hinanden, hvis der er risiko for blandt andet genopdragelsesrejser,« siger Mattias Tesfaye.

Endte som flygtning

Samia endte med at søge asyl i Danmark. Hun flyttede på asylcenter og blev i den efterfølgende periode rykket rundt mellem forskellige centre. Det almindelige danske sundhedssystem kunne hun ikke benytte, og hun kunne heller ikke begynde på universitetet, sådan som hun gerne ville.

Et afslag ville betyde, at hun ikke længere havde ret til at opholde sig i Danmark, hvor hun var vokset op. Hun ville skulle rejse tilbage til Pakistan, hvor hun var statsborger – men hvor hun også var blevet holdt i fangenskab af sin fars familie og ikke havde andre relationer.

Men til sidst fik hun opholdstilladelse som flygtning – og et nyt cpr-nummer.

Samia fra bogen ’Genopdragelsen’ er et opdigtet navn, som er benyttet af sikkerhedsmæssige årsager. Anton Geist er forfatter til bogen sammen med Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Ministeren mener, hensigterne var gode, dengang man indførte reglen om, at børn og unge fratages deres danske opholdstilladelse efter tre måneders genopdragelsesrejse. Det skulle afskrække forældrene og på den måde beskytte børnene."

Hensigterne var aldeles ikke gode.

Det er grotesk, at man i store dele af Folketinget for eksempel mener, at børn skal straffes, mennesker med handicap og sygdom skal sanktioneres (straffes) når de ikke kan arbejde, og at det hjælper på integrationen og den sociale mobilitet at smide folk ud af deres boliger (straffe folk) for at rive deres hjem ned eller sælge dem til private.

At straffe og 'statuere eksempler' overfor nogle, der er fulstændig uden skyld, er desværre blevet det foretrukne middel til at beholde magten; ved at splitte befolkningen og udgrænse grupper, der ikke kan forsvare sig, får man sig nogle herlige lynafledere og prügelknaber.
For ej at nævne den afskrækkelse (eller fryd!) det indgiver resten af befolkningen

Hvis ikke der var kommet så stor debat omkring Informations journalisters bog "Genopdragelsen", er det ikke godt at vide, om loven ville stå ved magt ud i al fremtid.
Det var godt, den blev skrevet!

Men hvordan kan det være, det skal tage evindelige tider at lave dårlige love om, når det kun tager et par dage at bestemme, vi skal bruge milliarder på forhenværende minkavlere og militær??

Peter Bryde Poulsen, Johanna Haas, Steen Obel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For nu at være djævlens advokat: Er det ikke et racistisk synspunkt at Samias forældre ikke har retten til at opdrage deres datter efter de normer der nu er herskende i deres kultur. I alle andre sammenhænge er udsagnet om at dansk kultur er bedre da opfattet som provinsiel og racistisk. At børnene ikke skal miste opholdstilladelsen i DK er fint, men hvad mener man med negativ social kontrol andet end at vores normer er bedre end de andres. Hvor går grænsen?