380 milliarder kroner. Så mange penge købte den offentlige sektor i form af staten, regionerne og kommunerne ind for i 2020. Det er en stor købekraft, som svarer til 15 procent af Danmarks bnp.
Nogle af milliarderne risikerer imidlertid at havne i skattely, fordi den danske udbudslov ikke gør det muligt at udelukke leverandører med ejere i skattely. Gennem sine udbud kan det offentlige derfor være tvunget til at hyre og betale selskaber, som har ejerskab i lande, som er karakteriseret som skattely.
Det skal der hurtigst muligt rettes op på, mener SF. Partiet vil have ændret udbudsloven, så selskaber med ejere i skattely fremover obligatorisk udelukkes fra offentlige udbud.
»Virksomheder, som unddrager sig skat i Danmark, må grine hele vejen til banken, hvis de både får offentlige skattekroner i form af udbudsopgaver og samtidig ikke betaler dansk skat,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, erhvervs- og finansordfører for SF.
I juli 2020 – da pandemien rasede – udsendte EU-Kommissionen et brev med en opfordring til medlemslandene om ikke at sende offentlige penge efter virksomheder, som enten direkte eller indirekte befinder sig i skattely. Anledningen var dengang landenes milliardstore hjælpepakker, men Kommissionen har siden gentaget pointen med henvisning til landenes offentlige udbud.
Den danske regering har dog ikke endnu ikke ændret loven i tråd med EU-Kommissionens opfordringer. Udvalgsspørgsmål og korrespondance med Kommissionen viser, at de danske skattemyndigheder hidtil har været i tvivl om fortolkningen af EU’s henstilling. Konkret har tvivlen handlet om, hvorvidt Danmark ikke blot må udelukke selskaber med direkte ejerskab i skattely, men også selskaber indirekte ejet af skattely.
I et svar fra juli 2020 henstiller Kommissionen til, at medlemsstaterne afholder »sig fra at yde finansiel støtte til virksomheder, hvis disse har en direkte eller indirekte forbindelse til andre virksomheder i jurisdiktioner, som er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
Kommissionen understreger desuden, at »det bør anses for irrelevant, hvor mange lag af juridiske enheder« der er i kæden af selskaber inden den reelle ejer i skattely.
Dermed har EU-Kommissionen givet grønt lys til udelukkelsen af virksomheder med både direkte og indirekte ejerskab i skattely, mener Lisbeth Bech-Nielsen.
»Vi står i den situation, at den danske udbudslov ikke er i sync med EU’s direktiv. Vores lov er på en række områder ikke lige så stram som direktivet,« siger hun.
Udbudsloven har netop været til revision, men ifølge Lisbeth Bech-Nielsen har der ikke været reelle politiske forhandlinger.
»Nu, hvor udbudsloven er ved at blive revideret, er det en historisk mulighed for at rette op, så vi kan bruge de 380 milliarder kroner mere socialt bæredygtigt og ikke sende skattekroner i skattely. Det er møghamrende ærgerligt, hvis vi misser den oplagte chance,« siger hun.
Minister: Helt enig
Efter den seneste revidering tæller EU’s sortliste over skattely følgende ni lande: Amerikansk Samoa, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, US Virgin Islands og Vanuatu.
Tilbage i 2017 foretog mediet Kommunen en rundspørge blandt borgmestre om deres holdning til at kunne fravælge leverandører med ejere i skattely. Her svarede mindst 20 borgmestre, at de ønsker lov til at sortere virksomhederne fra i offentlige udbud.
En af dem var den socialdemokratiske Aarhus-borgmester, Jacob Bundsgaard:
»Folketinget og regeringen må skride ind, når de ser problemerne, og når det kan konstateres, at der er virksomheder, der foretager aggressiv skatteplanlægning,« sagde han.
Information har spurgt erhvervsminister Simon Kollerup (S) til regeringens holdning. For så vidt angår direkte ejerskab i skattely, oplyser hans ministerium, at »det vil fremgå af lovforslaget, at det bliver obligatorisk at udelukke økonomiske aktører, der er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, også omtalt som direkte ejerskab«.
Hvad angår selskaber med indirekte ejerskab i skattely, erklærer ministeren sig »helt enig i intentionen bag SF’s forslag«.
»Derfor vil jeg kontakte Kommissionen i næste uge og bede dem afklare spørgsmålet om skattely og indirekte ejerskab,« siger han.
Lisbeth Bech-Nielsen undrer sig imidlertid over, hvorfor regeringen med hendes ord »trækker processen i langdrag«, når EU’s opbakning ifølge hende allerede er afklaret.
»Det er ikke kun det direkte, men det indirekte ejerskab, der er afgørende.«
– Men sparker du ikke bare en åben dør ind, når regeringen nu siger, at de går ind for det samme?
»Det skulle man tro, men absolut ikke. Jeg har siden juli 2020 spurgt til det her. Kommissionen er traktatens vogter og skal tolke EU-retten. De siger i et umisforståeligt sprog, at det her må vi godt ifølge EU-retten – og de opfordrer til at gøre det. Så er det meget mystisk, at vi har en dansk, socialdemokratisk regering, som siger, at de vil bekæmpe skattely, men aktivt modarbejder det, som kommissionen siger.«
Prisværdigt at EU Kommissionen vil beskytte europæiske erhvervsinteresser mod udefrakommende konkurrence (Traktaten = erhvervslivets vogter) med begrundelsen om skattely udenfor EU. Det er Kommissionens raison d'être (kerneopgave)
Kommissionen varetager EU erhvervsinteresser ved at sikre skattely i EU.
https://corporateeurope.org/en/lobbying-eu
læs den nye bog af Kenneth Haar: Kapitalens Europa
Skattely er kun for snyltere, Annette og de holder de virksomheder der opfører sig ondeligt fra at kunne vinde noget som helst.
Skattely eller selvforsvar.
Diskussionen om skattely popper jævnligt op og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat en anden dimension - nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter, der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og snyd?
Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel når samfundet skal bygges og vedligeholdes. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, om end der er en evig diskussion om skatternes størrelse.
Men der er skatter der stinker af magthavernes begær efter borgernes penge og indbyder til kreativitet i kunsten at minimere skatten eller helt undgå den. Som eksempel på en årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Begge fænomener forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen, at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende ingen gyldighed i andre lande. Man kan med en vis ret betvivle om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet; at beskatte danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om lovlighed, rimelighed og retfærdighed der trænger sig på.
For går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark så er disse midler nu formuer og der er ikke længere grundlag for indkomstbeskatning af afkastet til Danmark. Beskatning er tværtimod et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.
Jeg tænker på, hvor meget af dette, der kan tilskrives AFR´undergravning af skattevæsnet, og de besparelser han lavede med sin skatteeform, efter min mening så er han også skyld i dette, og alt et andet lort han lavede, da han var statsminister. De store reformer han gennemførte i sin tid, ser vi konsekvenserne af nu. Politireformen - skatteformen - kommunalreformen og den såkaldte sundhedsreform. LLR forsatte med sine bespareler, og nu klynker de over det, for de har MÅSKE indset, at det ikke var det bedste de kunne lave. Nu spørger I måske om, har jeg glemt, alt det lort som de røde har lavet, nej det har jeg ikke, men der er ikke plads til en roman, Jeg kan heller ikke huske alt det der har ødelagt det danske samfund.
Glemte af sige, han ville jo have en minimalstat, men til gavn for hvem? De velhavende og virksomheder? Det skadede jo den alm. borger.
Det er meget let, det offentlige skal ikke i væsentligt omfang sende ting i udbud.