Uddannelse
Læsetid: 6 min.

Skader omlægning af SU’en til lån på kandidatuddannelsen den sociale mobilitet? Forskere er uenige

Reformkommissionens forslag om at fjerne SU på kandidaten har vakt stor debat i denne uge. Særligt synes forskere og samfundsdebattører at være uenige om, hvorvidt det vil forhindre unge fra lavere sociale lag i at tage en kandidatuddannelse. Information undersøger spørgsmålet
Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen foregriber kritikken og skriver, at det i kommissionens øjne er vigtigt, at »anbefalingen ikke mindsker den sociale mobilitet«.

Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen foregriber kritikken og skriver, at det i kommissionens øjne er vigtigt, at »anbefalingen ikke mindsker den sociale mobilitet«.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
9. april 2022

Noget af det særlige ved Reformkommissionen er, at den ikke blot er sat i verden for at øge produktivitet og velstand i Danmark. 

Den skal også sikre, at de forslag, den kommer med, mindsker uligheden, og anbefalingerne skal samtidig øge den sociale mobilitet. Den skal altså bidrage til, at børn og unge fra lavindkomstfamilier i højere grad end nu realiserer sig med uddannelse og karriere.

Blandt andet derfor har især ét af Reformkommissionens forslag været til stor debat, siden den kom med sine første anbefalinger til gennemgribende forandringer af universiteterne denne uge. Nemlig forslaget om at omlægge SU’en på kandidatuddannelsen fra stipendier til lån.

Forslaget vil nemlig betyde, mener kritikerne, at unge, som kommer fra lavere sociale lag, vil fravælge en kandidatuddannelse. Regeringen og støttepartierne har da også allerede afvist forslaget.

Men lad os alligevel se nærmere på, hvad der er op og ned i diskussionen. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

Hold dog op med at kalde dem, som i citerer fra, for forskere!

Nina Smith, forkvinde for forenet kredit, Nykredit, ind til for få dage siden, sidder i snart hvert eneste af de råd, som magteliten henter sine dagsorden fra, og som medier servilt citerer oppe fra og ned i en uendeligehed.

Selvfølgelig er enhver ved musikken uenig om udspillet. Men det er skabt, klart nok af en elite, der vil sig selv.

Det vigtigste herfra er sluppet ud.

Evner i sig selv, skal ikke længere være nok, til at få en plads i det uddannelsessystem, som eliten selv kan se nytten af at se sine poder udfolde sig inden for.

Karaktererne, som man opnår via evner og arbejdssomhed, skal ikke fremmadrettet give adgang. Man skal have en personlig samtale med institutionen, præsentere sig personligt med hele sin sociale baggrund, for at komme ind.

Desuden, så skal man låne sig frem i sidste ende til de uddannelser, som er blevet forkortet, afstumpede, så der ikke kommer for meget ud af det.

Nykredit, børsnoteret med Ninas indsats som baggrund, dvs. afdemokratiseret, står sammen med resten af finansverdenen, der finansierer de lånefinansierede kapitalværdiers latterlige prisstigninger over de sidste årtier bag ønsket om, at fremtidens kandidater ikke rager så meget over snittet og at de i højere grad hentes fra de kaster, som magteliten selv tilhører.

søg på og læs om "magteliten" 2015.

søg på og læs om "penge skabes som lån i kapitalværdiernes inflationsværdier"

Dorte Sørensen, Mogens Holme, Dennis Tomsen, Torben Kjeldsen, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal tilbage til de fire år til et hovedfag, bestemt, 2+2 - og så 2 mere til en cand. mag., der jo består af et hoved- og et bifag. Finansieringen burde ikke være et problem: afskaffelsen af ph.d.'en til fordel for den toårige magistergrad, der er forskeroverbygningen på hovedfaget. Sådan var det, og sådan var det godt.

Dorte Sørensen, Dennis Tomsen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Steen Ole Rasmussen

Jeg kan - begrædeligt nok - ikke være mere enig.

Opgaven med at "begrænse uligheden" kan vist defineres forskelligt, afhængigt af, hvor man befinder sig.
Det er der nogen, der kalder "social blindhed"...

Martin Sørensen

Norge Sverige og finland har i årevis haft et låne system. hvor man fik statslån når man tog sig en uddannelse, ja det har gjort at man vælger uddannelser der er mere behov for i samfundet. så det har en effekt mens man ikke kan sige at der er en væsenlig forskel i Gini-koefficient, at det skaber mere ulighed, at systemet er indrettet sådanne,

der er en fin balance i at det er på kandidat delen at vi pålægger med lånefinansering. mens vi stadig kan få os en fin uddannelse med SU som Bachler eller tekniker mm.

jeg ved godt at mange vil korsfæste mig for at sige dette men vi har et ret stort problem som land, vi mangler faglærte, i stor stil ja militær reformen gør at forsvaret kommer til at tage en pæn del af en ungdomsårgang, og det vi i fremtiden har som ja den mest sparsomme resurse det er faktisk unge.

Vi har helt enkelt ikke råd, til at Gilberts universitets gavebod forsætter med at man kan realisere sig selv i studier som samfundet ikke har behov for. nej det er ikke prisen for SU eller ovenikøbet prisen for at tage selve uddannelsen der er problemet men det faktum, at der siden 1990. til nu er født ja faktisk kun stadig mindre årgange. og at vi om få år mangler omkring 100.000-250.000 faglærte omkring, 50.000-100.000 i plejesektoren, da vi samtidigt har mange flere ældre i det samfund vi går i møde. der er en på venstrefløjen udpræget blindhed overfor dette problem et ja nærmest totalitært fravær af erkendelse over problemers eksistens den for samfundet og verden livsnødventige grønne omstilling vil ganske enkelt gå i stå hvis vi ikke imødekommer dette problem da vi helt enkelt vil mangle de vitale hænder til at gennemføre den grønne omstilling,

jeg representere en af de sidste store årgange, som født i 1969. en af de sidste årgange hvor det var normen man blev faglært som det mest normale. mens der har været en ja tyrkertro på at automatiseringen og globaliseringen ville udfase alt praktisk arbejde, i løbet af ja et fingerknips. vi er på et plautue af automatisering i produktionen, hvor det er svært og få nye gennembrud, med kvantespring. som der vil udfase jobs i storstil og frigøre de resurser der er nødventige.

og globaliseringen er nu en film der er begyndt og løbe baglæns. med genlokalisering af produktion, som der så øger behovet for faglært arbejdskraft og tekniker viden, vi har forbedret os så flere af de svage i en ungdomsårgang nu opnår og tage sig en udandelse men her er vi også ved og komme til ja en vejs ende, af hvad vi kan opnå som der er realistisk, jeg siger ikke vi skal opgive de sidste og lade ham den hornede karl tage dem. men at vi må erkende at det måske nok er en smule ambiøst at tro at denne gruppe kan bidrage med mere end de gør nu.
mens jeg socialt klart mener at vi som samfund skal bære dem med respekt. gennem det liv som der for dem er problematisk af flere årsager handicaps. mm. mens vi naturligvis skal søge og få alle ind som aktive med borgere, man glemmer bare at IQ er en klokkeformet graf, med "normal" IQ, som miden.

summen er at fremtiedens store problem er at vi ikke har nok unge, at samfunds udfordringer ganske enkelt, gør at vi er nødtil at være bedre til at fordele os mellem de opgaver der er for samfundet essentielle og løse. og nej det er ej heller realistisk at indvandring kan løse dette problem, selv om jeg som progasiv bestemt er tilhænger af øget indvandring.

Hele debatten om at nu kommer den sociale massegrav fordi vi vælger og gøre kandidat delen lånefinanseret, er helt afgjort. at overdrive, alt data fortæller det modsatte. der er en skæv ubalance i hvordan vi som folk, tager vores uddandelser hvor vi nu har omkring 30% af en ungdomsårgang der bliver kandidater, hvilket er ekstremt højt da jeg var ung i 1990ne var det omkring 10%. . og mange kom meget langt med deres tekniker eller bachelor, mens vi idag faktisk nærmest sætter kanddater til at udføre opgaver vi før hade ja HK ansatte til at kunne løse, uden at opgaverne er blevet ekstremt mere komplexe. vi har som samfund oplevet en kandidat inflasion, hvor ja det nu nærmest heller ikke engang er nok og være kandidat, mens vi om få år vil mangle hænder til de mest vitale, praktiske opgaver i samfundet. som faglært jubler jeg naturligvis til udsigten til at vi om får år kan diktere hvad vi vil ha i løn, men som samfundsborger er jeg dybt bekymret. da vi er ved og ødelægge hele rygraden i vores økonomiske succes nemlig den enorme eksport, som produktions danmark har haft i ja årtier. med enorme overskud på betalingsbalancen.

jeg ved godt jeg taler for døve øre hos den yderste del af venstrefløjen her, som der har et LA LA LA jeg kan ikke høre dig når vi snakker om at der er et vitalt problem her, som der SKAL løses. og nej det er næppe populært. og vil kræve reformer der gør ondt som reformen om lavere dagpenge til ny uddannende, ja flere på samme venstrefløj vil nok angribe mine stave evner, for at påpeje problemet, da man jo er løbet tør for ja tørt krudt i krudt kammeret. mens problemet så stadig vil være der. selv om man har forsøgt og nedgøre mit indlæg, fordi jeg er ordblind, faktum er der er født små årgange siden jeg blev førdt i 1969. og at siden de små årgange nu begyndt og få børn selv ja så blev der født stadig mindre årgange, og nej forvent ikke revulusioner i den teknologiske omstilling med automatiering, ja faktisk er næste bølge i White collar jobs ja precist det område som vi nu uddander hobetal af kandidater på universitetet til at udfylde. da AI vil automatisere jobbene væk her, og gøre det lige så effektivt som man gjorde det i produktonen, til vi nåde dette paltue vi er på nu hvor vi så faktisk nu ser flere nye jobs opstå i produktionen.

så nej vi kan ikke alle blive professor, og leve i en gigantisk storby, for der er altid praktiske opgaver der bare skal løses.

Henning Kjær

Jeg savner fakta om batchelors og kandidaters gæld efter færdig udd, efter eksisterende ordning og efter forslag til den nye ordning. Hvor mange 1000kr.

Henning Kjær

Jeg savner fakta om batchelors og kandidaters gæld efter færdig udd, efter eksisterende ordning og efter forslag til den nye ordning. Hvor mange 1000kr.

Henning Kjær

Jeg savner fakta om batchelors og kandidaters gæld efter færdig udd, efter eksisterende ordning og efter forslag til den nye ordning. Hvor mange 1000kr.

Torben Kjeldsen

Martin Sørensen
Er måske nok venstreorienteret, men pointen må være at ophæve postionssnakken og se problemet, især samfundsøkonomi, med forskellige lige rationelle briller. En hævet SU kan faktisk fører til samme rationelle 'økonomiske gevinst for et samfund som at omlægge til SU lån. Dvs den præmis, at et samfund ikke har råd, er principielt primært et ideologisk valg. Hvis vi sammenligner vores samfundsøkonomi over tid har Danmark aldrig været rigere. Vi kan fx hæve skatter hvis vil øge investeringer i vores samfund. Hvis vi alene ser på vores som samlede skattetryk i procenter så var det fx i 2018, 44.9% og i 2014, 49,8%. Øgede vi fx skattetrykket til 2014 niveau , især selskabskat, ja så kunne vi få ca. 100 miliarder mere i statskassen. Vi kunne også se på hvem der egentlig får SU: Oprindeligt i 1970 blev uddannelsesfonden afløst af indførelsen af SU. Det skulle give de unge bedre muligheder for at tage en videregående uddannelse. På det tidspunkt fik mange andre løn under uddannelse, fx sygeplejerske, politibetjente, mig selv som ansat i forsvaret, som pædagog når man var i praktik som i elev i staten osv. I 1970 var vi ikke nær så rige som samfund, som i dag. Den gang var de kloge nok til at indføre SU som en form for løn under uddannelse ligesom de andre uddannelser fik løn. Desværre har man afskaffet løn under uddannelse i de andre fag. Det betyder grundet det stigende antal studerende (mere end dobbelt så mange) og at flere uddannelser er blevet SU-berettigede, dertil er dagpenge- og kontanthjælpsreglerne blevet ændret, så flere modtager SU i stedet for andre ydelser. Samlet betyder det selvklart at SU udgiften er mere end fordoblet. Vi kunne jo se på om ikke det var på tide at indføre løn igen under uddannelse og øge arbejdsgiverandelen . Vi kunne dertil øge forbedring af professionsuddannelserne, især studiemiljø, flere og nemmere adgang til lærerpladser, forbedre arbejdsmiljø for lærlinge, mv. Og tale erhvervsuddannelser op langt tidligere i folkeskolen. Det ville skabe en 'naturlig nedgang i antallet af universitetsstuderende.
Kan uddannelse så betale sig selv hjem? Skal man fx forkorte de akademiske uddannelser med et år? Der tales for at 'man' over-uddanner. Det er et rimeligt komplekst spørgsmål og har mange usikre indikatorer hvis man vil måle dette. Rockwoolfonden har i en rapport (Afkast af uddannelser 2018) undersøgt spørgsmålet - Det viser at løntabet på det danske arbejdsmarked som helhed ved underudnyttelse af de uddannelsesmæssige kompetencer er ca . 1,7 % i 2015 . Der er en vis variation for de forskellige længder af uddannelser – og den er højest for de faglærte og dem med en kort videregående uddannelse, hvor lønta- bet er ca . 3,4 % i 2015 . Hvis der ses på forskellige typer af lange videregående ud- dannelser, er løntabet ved underudnyttelse af uddannelse højest og ca . 2,3 % for de humanistisk uddannede og for sundhedsuddannede i 2015 . For de samfunds- videnskabeligt uddannede er løntabet 0,5 %, hvilket er det laveste niveau. Det er 'meget lave' niveauer og kan relativt nemt 'løses' ved at tilpasse nogle af uddannelserne mere erhvervsrelevant.
Får vi pengende hjem ved de lange videregående uddannelser ?
Ja det gør vi !
En ufaglært bidrager i gennemsnit med ca. 9 mio. kr. til velstanden gennem livet, så en gennemsnitlig faglært på ca. 15 mio. kr. En person med en kort eller mellemlang videregående uddan-nelse bidrager med ca. 18 mio. kr., mens en akademiker i snit bidrager med 28 mio. kr. til væksten gennem livet. (kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2017)
Hele diskussion er såvidt jeg kan se 'kun' et forsøg på at skabe flere i arbejde. Det antager jeg ikke på sigt giver nogen samlet samfundmæssig gevinst, målt over hele 'den enkeltes' erhvervskarriere, slet ikke når de skal arbejde til de 75 år. Min tese er, at den samlede vidensproduktion uddannelse giver, øger potentialet for godt nok langsigtede samfundgevinster, men betydelig øgning. Det er jeg ret sikker på, fordi det netop er det høje uddannelseniveau der har forøget vores velfærd.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Dennis Tomsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Som eneste 1. generationsakademiker i min familie fra 60-erne kan jeg forsikre om at en SU hele vejen igennem er en vigtig og nødvendig forudsætning. Med forældreindkomstafhængig SU (håndværkerindtægter), lav forældreuafhængig SU først fra 23 år suppleret med mange års statskautionerede lån og arbejde klarede man sig. Men det var pga af utrolig lav husleje i saneringsmodne boliger, og en antiforbrugerattitude , måske mere af nød end overbevisning. Forældregaver til jul, fødselsdage og hjælp til tandlægen. Da krisen kom og kradsede i 70-erne holdt man fast fremad og lukkede øjnene for den enorme gæld til banken. Endelig færdig med kandidatpapiret i hånden styrtede man til A-kassen fordi nu var der arbejdsløshed på alle akademiker områder, nogle værre end andre. Bankerne pressede på for kæmpe månedelige afdrag af de helt risikofrie lån, som var en fed forretning på den enkeltes og statens bekostning. Man betalte af med store beløb månedligt i 10 -15 år. Lad os ikke komme tilbage til sådanne vilkår for studerende og nyuddannede. Dette forslag om lån på kandidaten blev luftet af de borgerlige partier og Cephos for længe længe siden. Reformkommissionen har bare fulgt trop på det borgerlige liberalistiske model.

Og skal vi så ikke holde op med at lade os narre til at slås om vilkår, som generelt har forbedret de uddannelsessøgendes liv, mens de studerer. Snarere skulle vi diskutere om denne SU ikke er så urimelig lav at gruppen burde medregnes som fattige og ydelsen øges så man reelt kan leve af den ligesom også for de øvrige offentlige velfærdsydelser.

Konjunkturer ændrer sig, højtlønnede akademiker jobs findes - ogsså urimeligt høje, hvis man når de overordnede stillinger eller særligt eftertragtede og når op i den borgerlige elite. Det gælder vist bla. for bestyrelsesformænd mv. som Nina Schmidt og kollegaer. Hvornår har hun og hendes trosfæller i deres mange reformaktiviteter sat tænderne i kapitalismens enorme profit og formueophobninger. Hjælp mig her hvis nogen kender til sådanne initiativer fra den side !!. Mange akademikere når aldrig sådanne lønninger og lever på prekariatsbetingelser i årevis.

Opdelingen af reformkommissionens publikationer og forslag er genialt lavet. Nu kan man flytte rundt på klodserne i små lukkede rum. Når kritikken kommer for tæt på de postulater, argumenter og ideer man foreslår her:: Nemlig at fodre universiteterne m.fl. med studenternes SU, så kan man henvise til en anden rapport som nok skal klare den ulighed man fremmer -" Ligheden er vigtigere i børnehaven! Det ser vi på næste gang", formentlig med nye kreative forslag om at fodre hunden med sin egen hale. Gad vist om vi nogensinde kommer frem til formuer, topskat, arv og boligformuer- og gevinster på aktier mv.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Steen Ole Rasmussen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Marianne Jespersen.
Du skriver om gamle dage sidst i 70erne og først i 80erne, dengang renten på de statsgaranterede lå på 12-16%, og obligationslån på op til 20%.
Verden er en anden nu, men jeg ved godt at nogle studerende dengang blev fanget i en rentefælde, især hvis de ikke blev færdige på normeret tid.

Marianne Jespersen

Henning Kjær

Ja vel skriver jeg om "gamle dage" - den slags realiteter har det jo med at dukke op igen. Kriser, Inflation, arbejdsløshed, pandemier, ja selv krig i Europa.
Genbrug af gamle løsninger som fx. studielån i stedet for SU. Gamle problemer - samme gamle løsninger - samme el. endnu flere nye problemer.
Hvorfor skal vi do slagte kandidatuddannelser. Vores danske økonomi har det jo ekstraordinært godt. Politikerne inkl. finansministeren har foreløbig uden ringeste betænkningstid kunnet levere 18 mia. ekstraforbrug til militære foremål. Måske kan vi bare fortsat bruge lidt på de mennesker der vil uddanne sig til forskning og uddannelse.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Gamle dage.
Jeg fik både SU og studielån i 1971, så det er længe siden der ikke var SU og studielån.

Kandidatuddannelserne skal begrænses til dem der reelt har brug for dem, og så slipper nogen for at sidde fast i specialesumpen.

Dorte Sørensen

Et PS: t il Steen Ole Rasmussen 08. april, 2022 - 20:34
Det kunne også tænkes af mange af disse unge fra "det bedre borgerskab" går glip af en god faglært uddannelse , som de måske var meget bedre til end håb eller krav om en akademisk uddannelse.