Indsatte
Læsetid: 8 min.

Skarp kritik fra Institut for Menneskerettigheder: Træk lovudkast om afsoning i Kosovo tilbage

Justitsministerens forslag om afsoning i Kosovo er for upræcist og giver alt for stor bemyndigelse til forvaltningen, mener Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder, der opfordrer til ikke at fremsætte forslaget i sin nuværende form. Det samme gør Advokatrådet, Dignity og Amnesty
Den danske stat ønsker, at Gjilan-fængslet i Kosovo anvendes til afsoning for udvisningsdømte i Danmark. Lovforslaget har netop været i høring, og flere organisationer har anbefalet at udsætte vedtagelse, da aftalen mellem Danmark og Kosovo endnu ikke foreligger. 

Den danske stat ønsker, at Gjilan-fængslet i Kosovo anvendes til afsoning for udvisningsdømte i Danmark. Lovforslaget har netop været i høring, og flere organisationer har anbefalet at udsætte vedtagelse, da aftalen mellem Danmark og Kosovo endnu ikke foreligger. 

Erkin Keci/Ritzau Scanpix

Indland
5. april 2022

Institut for Menneskerettigheder har afleveret et høringssvar til justitsminister Nick Hækkerups lovudkast om, at udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU og EØS fra næste år kan afsone deres fængselsdom i Kosovo.

Instituttets høringssvar er usædvanligt langt – hele 32 sider – og konklusionen er temmelig radikal: Forslaget er for upræcist, så træk det tilbage og vent med at fremsætte det, til indholdet af de kommende aftaler mellem Danmark og Kosovo kan vedhæftes lovforslaget.

»Folketinget bør have kendskab til aftalerne mellem Danmark og Kosovo. Ellers risikerer politikerne at stemme ja uden at vide, hvad forslaget konkret går ud på,« siger seniorforsker Peter Vedel Kessing.

Han henviser til, at selv om udgangspunktet er, at de udvisningsdømte skal afsone i Kosovo på samme vilkår, som hvis de sad fængslet i Danmark, så indeholder lovudkastet en meget bred bemyndigelse til justitsministeren.

Som tidligere beskrevet i Information får Nick Hækkerup alt efter de konkrete omstændigheder en vidtgående mulighed for at fravige gældende danske regler, blandt andet i straffuldbyrdelsesloven. Men hvor ofte ministeren kommer til at tage bemyndigelsen i brug, afhænger helt af det nærmere indhold af en traktat og en samarbejdsaftale, som lige nu forhandles mellem Danmark og Kosovo. Det vides ikke, hvornår forhandlingerne er afsluttet, og resultatet kan offentliggøres.

Opgaven for Institut for Menneskerettigheder er at rådgive regeringen, Folketinget og myndighederne om menneskeretlige problemstillinger blandt andet i lovforslag.

»Det er et helt usædvanligt bredt skøn, som lovudkastet vil overlade til forvaltningen. Jeg mindes i hvert fald ikke at have set det før,« siger Peter Vedel Kessing og fortsætter:

»Vores høringssvar forholder sig til de menneskeretlige problemer og uklarheder, som vi har identificeret i lovudkastet, og da det er temmelig mange, er høringssvaret også blevet temmelig langt.«

Kosovo er ikke bundet af konventioner

Norge har tidligere indgået en aftale med Holland om at leje et antal fængselspladser, som blev kraftigt kritiseret af den norske ombudsmand, hvorefter aftalen ikke blev fornyet. En helt afgørende forskel i forhold til Kosovo er, at både Norge og Holland var bundet af Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og af FN’s torturkonvention.

»Da Kosovo hverken er medlem af Europarådet eller FN, er landets myndigheder ikke folkeretligt bundet af EMRK eller torturkonventionen på samme måde, som Holland er. Det gør det efter vores vurdering meget sværere at lave en ordning om afsoning i Kosovo. Det er for os at se et nybrud at indgå en sådan aftale med et land, der ikke er forpligtet efter de internationale konventioner.«

Dertil kommer, at den norske aftale med Holland ifølge Peter Vedel Kessing var mere præcis i forhold til at fastslå, hvilke norske regler der kunne fraviges.

Instituttet forudser, at de udvisningsdømte vil kunne lide et rettighedstab, når de overflyttes til afsoning i Kosovo, alene fordi landet ikke folkeretligt og internationalt er forpligtet af menneskerettighederne og torturkonventionen.

»Konkret vil det betyde, at en indsat vil kunne miste den beskyttelse, vedkommende har som individ i kraft af EMRK og torturkonventionen. Den indsatte mister også muligheden for at klage til Den Europæiske Menneskeretsdomstol eller til FN’s torturkomité over tortur eller umenneskelig behandling.«

Lovudkastet lægger op til, at de kommende aftaler mellem Danmark og Kosovo vil betyde, at de kosovoske myndigheder forpligter sig til at behandle de indsatte i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

»Det lyder fint, men realiteten er, at de indsatte ikke får nogen individuelle rettigheder med en sådan aftale. Det vil i givet fald være op til Danmark at rejse en sag over for de kosovoske myndigheder, hvis en indsat mener sig udsat for tortur eller umenneskelig behandling.«

I den forbindelse er det afgørende, om Danmark har fuld jurisdiktion i hele processen. Men det lægger Nick Hækkerups lovudkast ikke op til: Transport til og fra fængslet i byen Glijan vil således foregå efter kosovoske regler og under kosovosk jurisdiktion. Og som afdelingschef hos den norske ombudsmand, Helga Fastrup Ervik, mandag udtalte til information, så er netop transport »en af de situationer, hvor indsatte kan være udsat for krænkelser, fordi man ofte bruger mere intense magtmidler under en transport.«

Dertil kommer ifølge Peter Vedel Kessing, at det er uklart efter lovbemærkningerne, hvem der vil have ansvaret, hvis der for eksempel udøves vold mellem indsatte i fængslet.

»Det vil være kosovosk politi, der skal efterforske det, og hvis det fører til en fængselsstraf, hvor skal den så foregå? I fængslet i Glijan eller et andet fængsel i Kosovo?« spørger Peter Vedel Kessing, der peger på en lignende uklarhed i forhold til, at en udvisningsdømt bliver flyttet til hospitalsbehandling i Kosovo. Også her er der ifølge ham usikkerhed om, hvilke regler der skal følges, og hvem der står med ansvaret.

Dertil kommer, at både internationale organer som Europarådet og nationale ngo’er såvel FN’s torturkomité og Europarådet ved flere lejligheder har kritiseret det kosovoske politi. Der er beretninger om korruption og meget hårdhændet behandling.

»Det spiller naturligvis en rolle for vores bekymringer, at de kosovoske fængsler har en dårlig track record,« som Peter Vedel Kessing udtrykker det.

Dansk fængselsbetjent skal følge med under alle transporter

For at sikre, at Danmark har jurisdiktion i hele processen, foreslår instituttet som »en pragmatisk løsning«‚ som Peter Vedel Kessing kalder det, at en dansk fængselsbetjent skal følge med, hver gang en af de udvisningsdømte skal opholde sig uden for fængslet. Altså hver gang en indsat skal på hospitalet eller transporteres til lufthavnen i Pristina, skal der følge en dansk embedsmand/kvinde med.

»Det vil være en konkret måde at sikre dansk jurisdiktion, fordi den danske fængselsbetjent vil have mulighed for at overvåge, hvad der sker, og mulighed for at gribe ind, hvis der skulle ske et overgreb eller unødig magtanvendelse. I praksis vil det betyde, at Danmarks ansvar efter EMRK ikke forsvinder.«

Han er med på, at det vil gøre ordningen en del dyrere, hvis der hele tiden skal være danske fængselsbetjente, der står klar i Glijan-fængslet, hvis en udvisningsdømt skal udenfor.

»Men hvis det skal svare til danske forhold, så må det jo være sådan. Der sker også massevis af transporter af indsatte mellem danske fængsler, og det er jo en myndighedsopgave. Det er ikke noget, man bare overlader til private vagtselskaber eller Falck.«

»Justitsministeren kan gøre noget i den stil, hvis han mener det alvorligt, at afsoningen i Kosovo skal finde sted på samme vilkår som i Danmark,« tilføjer han.

FN’s torturkonvention og EMRK indebærer, at hver stat har et selvstændigt ansvar for at efterforske anklager om tortur. I lovbemærkningerne udvander Justitsministeriet rækkevidden af dette ansvar ved at skrive, at medlemsstaterne »efter omstændighederne« kan være forpligtet til at foretage en effektiv og officiel undersøgelse af forholdene.

»Men det er ikke en retvisende beskrivelse af ansvaret. Både den Europæiske Menneskeretsdomstol og senest Højesteret har fastslået, at staten har en sådan forpligtelse. Så det må være en fejl,« siger Peter Vedel Kessing, der forudser, at ministeriet selv vil rette den misforståelse.

Flere høringsparter: Udsæt lovforslag

Også Advokatrådets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton kritiserer i rådets høringssvar de »særdeles vidtgående bemyndigelser«, som lovudkastet indebærer.

»Det forekommer ikke betryggende,« fortsætter han, »at udformningen af sådanne fravigelser af loven ikke er undergivet parlamentarisk kontrol.« Derfor opfordrer også Advokatrådet til, at lovudkastet »i det hele tages op til fornyet genovervejelse«.

En lignende opfordring kommer fra Dignity. At overlade et så omfattende skøn til forvaltningen, som forslaget lægger op til, »skaber en begrænset forudsigelighed for de personer, som vil blive omfattet af reglerne«, skriver Dignity, der forudser et større analysearbejde for en nærmere afklaring af de områder, hvor det vil være nødvendigt at fravige de danske regler.

Også Amnesty International mener, at det er »yderst vanskeligt« at vurdere forslagets retlige konsekvenser uden kendskab til de kommende aftaler. Udkastet til traktatgrundlaget mellem Danmark og Kosovo bør derfor sendes i høring, mener Amnesty International, »før dette lovforslag behandles af Folketinget«.

Sværere at få besøg

Det er Justitsministeriets vurdering, at Danmark vil »blive anset for« at have jurisdiktion over forholdene i fængslet. Ministeriet anerkender, at uden for fængslet, for eksempel i forbindelse med transport, vil Danmark kun efter omstændighederne kunne udøve jurisdiktion over »visse forhold«.

Den nøjagtige rækkevidde af Danmarks jurisdiktion er med andre ord uklar, mener Dignity.

»Afgrænsningen er afgørende, da medlemsstater kun er forpligtet til at efterleve EMRK, når de udøver jurisdiktion,« skriver Dignity.

Hvad nu, hvis en lokalt ansat beskyldes for at have udsat en indsat for umenneskelig behandling? Hvem skal så stå for efterforskningen, og skal efterforskningen følge danske eller kosovoske regler? Det giver forslaget ifølge Dignity ikke svar på.

Amnesty International ønsker, at det i de kommende aftaler mellem Danmark og Kosovo tydeligt kommer til at fremgå, at de indsatte vil være under dansk jurisdiktion på alle tidspunkter og alle steder.

Der er mere end 2.100 km fra Rådhuspladsen til Glijan, så afsoning i Kosovo kan også blive et problem i forhold til de indsattes ret til besøg fra børn og familie. Selv om Kriminalforsorgen i første omgang forudsættes at udpege udvisningsdømte uden børn til afsoningen i Kosovo, så vil besøg fra ægtefælle eller forældre blive besværliggjort og i hvert fald meget, meget dyrere.

»Placeringen af afsonere i tredjeland giver på den baggrund i sig selv anledning til betydelige betænkeligheder,« skriver Advokatrådet og henviser til, at forslaget ikke nærmere beskriver, hvordan afsonere kan bevare kontakten til familien, »uanset at Danmark menneskeretligt er forpligtet til at sikre, at en sådan kontakt kan opretholdes«.

Uvist om forslaget trækkes

Information har modtaget et skriftligt svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), som ikke forholder sig til opfordringen om at trække lovforslaget tilbage i sin nuværende form. 

»Det er  vigtigt at understrege, at det ikke er hensigten, at de indsattes rettigheder skal forringes ved afsoning i Kosovo. Netop af den grund er der sat nogle afgørende hegnspæle i høringsversionen af lovforslaget, som skal sikre imod dette. Det fremgår blandt andet, at det i alle tilfælde vil skulle tillægges afgørende betydning ved udstedelsen af reglerne, at de indsattes forhold grundlæggende svarer til forholdene i et dansk fængsel, ligesom Danmarks internationale forpligtelser skal overholdes. Det er et komplekst arbejde, og derfor ser jeg også frem til at læse høringssvarene fra organisationer og interessenter, som kan være med til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt om denne store og vigtige opgave.«

Justitsministeriet oplyser, at Danmark gennem aftalegrundlaget forpligter Kosovo til at overholde Danmarks internationale forpligtelser under opholdet, og det er noget, som løbende vil blive monitoreret. Det fremgår også af Letter of Intent, at »regeringerne vil træffe de nødvendige skridt for at sikre, at straffenes fuldbyrdelse gennemføres i overensstemmelse med Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Jakobsen

Magten taler, og alt andet må vige. Danske fangelejre i Kosovo: man tror, det er løgn. Men magten vil gøre det sandt.

erik pedersen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Per Klüver, Dorte Sørensen, Elisabeth From, Ete Forchhammer , Hans Larsen, David Zennaro og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

I Kosovo, Rwanda etc. vil man finde en lille bid Danmark… Hvornår rykker en lille bid Kosovo, Rwanda så ind i Danmark? - hvis det da ikke allerede er sket i hovederne på nogle politikere?

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Dorte Sørensen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Benåd og smid ud.

Danske fængsler er overfyldte og det overvejes at købe fængselskapacitet i udlandet. Blandt de indsatte er der mange udlændinge som fylder godt op i fængslerne og man kan med god ret spørge; hvorfor sender vi dem ikke hjem?

Jeg tror nu nok vi får problemer med Menneskerettighedskonventionen, hvis vi sender fængslede ud af landet i bundter. Det vi gerne vil er jo, at blive af med en gruppe udlændinge. Der er med andre ord tale om kollektiv udvisning af en gruppe, bevares, fængslede udlændinge. Det er forbudt iflg. protokol nr. 4.

Regeringen bør i stedet overveje, som Grundlovens § 24 giver mulighed for, at benåde og sende de bemeldte hjem, med et livsvarigt indrejseforbud til Danmark. De benådede og udviste, som nu er straffrie, er så ikke længere en juridisk bekymring eller økonomisk byrde for Danmark.

Steffen Gliese

Krister Meyersahm, danske fængsler er overfyldte, fordi der er nedlagt mange, mange fængselspladser over de seneste tiår. De blev mindre og mindre nødvendige, og når der er brug for flere nu, skyldes det de forøgelser af straframmerne, der desværre er vendt tilbage med den ydre højrefløjs revanchisme og manglende lyst til at yde den nødvendige indsats for forebyggelse og rehabilitering.
Forbrydelser skal straffes, og de skal straffes, hvor de begås, alt andet er meningsløst. Det er ikke et økonomisk spørgsmål, det er et moralsk.

Erik Karlsen, Inger Pedersen, Gitte Loeyche, Steen Obel og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Steffen Gliese.

Lige netop på dette punkt er jeg ikke så snerpet - udlændinge der har forbrudt sig mod loven her i landet, har jeg ikke lyst til at brødføde. Hjem med dem med et indrejseforbud - enkelt og humant.

Steffen Gliese

Jeg tror godt, Krister Meyersahm, at jeg kan forudsige en voldsom stigning i den grænseoverskridende kriminalitet, hvis dit forslag gennemføres - og især hvis det danner skole i andre lande.

Inger Pedersen

Hvad er det for et dansk overmod, der får regeringen til at forvente at kunne klare den opgave i Kosovo, som ikke er en del af diverse konventioner - når Norge måtte opgive i Holland?
Et land, der har tilsluttet sig alle konventioner.

Eller er de bare bedøvende ligeglade?

Med de konventioner, vi selv har tilsluttet os?
Med menneskerettigheder?
Med almindelig anstændighed?
Med vores anseelse i de lande, vi ellers så gerne praler af at sammenligne os med?

erik pedersen, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar