Børn, unge og voksne spiller spil på mobilen, computeren og konsoller som aldrig før. Det får med jævne mellemrum debatten om, hvorvidt det kan være skadeligt, til at blusse op. Men hvad sker der, når de unge også får gaming på skoleskemaet, som det er muligt på en række e-sportsgymnasier og hf’er i dag? Det har psykolog Anne Fiskaali undersøgt i sin ph.d.-afhandling.
Interessen for computerspil er langtfra ny for den 31-årige forsker. Siden hun var barn, har hun spillet Doom II og Heroes of Might and Magic III, og som studerende begyndte Anne Fiskaali som weekendunderholdning at se de professionelle e-sportsligaer, når de dystede i Counterstrike og League of Legends.
Også på psykologistudiet blev hun optaget af, hvad der egentlig foregår inde i hovedet på folk og mellem folk, der gamer. Det spørgsmål har her otte år senere ført til, at Anne Fiskaali har skrevet ph.d.-afhandling om e-sportslinjer på ungdomsuddannelserne, og hvad det gør ved elevernes trivsel.
"som studerende begyndte Anne Fiskaali som weekendunderholdning at se de professionelle e-sportsligaer" Hvad betyder denne sætning, Lise Richter?
'...der mangler kvalitetsforskning,' siger Fiskaali. Hendes egen forskning synes at vise at trivselproblemer ligger uden for computerspillene. Artiklen fortæller ikke om Fiskaalis forskkning undersøger sammenhænge mellem e-sportsspillernes oplevelse af mistrivsel uden for spillene og den tid, de bruger på spillene. Det kunne ellers have været interessant at få at vide.
Men i øvrig er det som regel sådan, at spilnørder som Fiskaali får forskningsresulktater der viser, at spil ikke skader, Tværtimod fremmer det nye sociale fællesskaber osv osv. Det har forskningen fra den kant vist siden 00erne.
Kvalitetsforskning?
@Jam Damskier
E-sport er hvad man kalder dét at spille visse computerspil mod andre på professionel basis. Visse spil, især strategispil og skydespil har ligaer på samme måde som fodbold har forskellige ligaer de spiller i.
Og det er altså det som skribenten har haft som underholdning i weekenderne.
Ved ikke om Anne Fiskaali selv spiller PC spil, for det er utroligt afhængigheds skabene og man skal lige have ét spil mere hele tiden. og så fjerner man sig fra omverden..
Selvom jeg er 63år, så kan jeg fange mig selv i at have brugt adskillige timer på et spil og timerne flyver bare af sted og så er "fællesskabet" væk, for det er jo ikke fællesskab man får ud af at spille i et rum for sig selv som de fleste gør, men ensomhed og til sidst dumhed, for alt drejer sig kun om spillet.
Fra artiklen:
»Hvis de reelt var meget afhængige af at spille, så ville de have det dårligt, og det tyder på, at den måde, vi måler computerspilsafhængighed på, er forkert,« siger Anne Fiskaali.
For mig lyder det som om man vil stemple folk afhængige.
Der har gennem tiden været flere stemmer fremme for at ville forbyde computerspil. Og hver gang har de endt med selv at bevise, argumenterne for "skadevirkning" ikke holder.
En påstand har været at det gør folk voldelige. De voldsdømte jeg har kendskab til kan knap nok tænde en PC selv.
Jeg tror man måske skulle vende blikket mod, hvad fravælges ved at spille computerspil.
Hvorfor vil folk hellere deltage i en fiktiv verden på skærmen, end som en del af den virkelige verden.
Computerspil er noget spilleren aktivt tager del i, i modsætning til f.eks. film og tv shows. Der er man reduceret til iagttagere.