Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 7 min.

Afstemningen om forsvarsforbeholdet handler ikke kun om EU, men også om tilliden til Folketinget

Partier fra både ja- og nejsiden har udtrykt bekymring for, hvad politikerne på Christiansborg kan finde på, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. Professor genkender argumenterne fra afstemningen i 2015, hvor japartierne tabte på grund af mistillid fra befolkningen
En del vælgere stiller spørgsmål, der slet ikke handler om EU, men om tilliden til Folketinget. Her Søren Pape (K), Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) inden TV2s partilederdebat i søndags.

En del vælgere stiller spørgsmål, der slet ikke handler om EU, men om tilliden til Folketinget. Her Søren Pape (K), Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) inden TV2s partilederdebat i søndags.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
1. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Vil et knebent flertal i Folketinget fremover sende danske soldater afsted til EU-missioner af »yderst tvivlsom karakter«? Og vil Mette Frederiksen (S) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) som regeringsledere gå med til at deltage i missioner, der går imod Danmarks interesser, »for at sende et signal til Bruxelles« om dansk samarbejdsvillighed?

Sådan lyder bekymringen fra flere stemmer i debatten om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. 

Eksempelvis udtrykte Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt sammen med Liberal Alliances partiformand Alex Vanopslagh – der ellers er for at afskaffe forbeholdet – sidste fredag i Jyllands-Posten skepsis over for, hvad Jakob Ellemann-Jensen vil ende med at gå med til, hvis han bliver statsminister, og der ikke længere er noget forsvarsforbehold.

Ellemann har efterfølgende afvist beskyldningerne om, at han kunne finde på at sende danske soldater ud, hvis det strider mod danske interesser. Men Messerschmidts mistillid er ikke kun møntet på Ellemann, fortæller han til Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Damskier

Så vidt jeg ved, er det SF der har foreslået forslaget, og ikke EL, men EL bakker det op

Jan Damskier

*stillet foreslaget

Jean Thierry

Det er måske lidt overraskende Enhedslisten, der har stillet forslaget
Måske også for at støtte et Nej ved at vise, at pro-EU partierne ikke vil give den forsikring.

jens peter hansen

Jeg føler sådan set at ja eller nej er hip som hap. DK sendte soldater til Mali de kom hjem samme dag. DK sendte soldater til Irak, det gjorde de ikke fra Frankrig og Tyskland. DK sendte soldater, sammen med det meste af Europa til, Afghanistan . Hvad Folketinget kan finde på, ja det er vel det de er valgt til. At finde på.

Harald Viuff

"..... kvalificeret flertal" se det er bund solid politik som burde få støtte fra samtlige demokratiske partier!!!

John S. Hansen

Ja - partierne fremhæver Folketinget som en bagstopper/garant, som skal sikre at vi ikke skal deltage i missioner af den karakter som Nej - partierne frygter.

Til det må man jo bare sige, at FT sendte Danmark ind i en ulovlig krig i 2003.

Så det at have mistillid til den institution kan man vist ikke bebrejde nogen!

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Frank Wilhelmsen, Mike Skaløe-Wilhjelm, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og erik pedersen anbefalede denne kommentar
René Hansen

Svært at fatte tidlid til politikere, der ikke engang magter at sig undskyld til de soldater, de har sendt ud i blodige og fejlagtige krige.

John S. Hansen, Christel Gruner-Olesen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Forslaget om 2/3-deles flertal ved afgørelser om udsendelse af dansk militær rejser (mindst) to problemer.

For det første har jeg svært ved at se, hvorfor folk, der ikke har tillid til Folketinget (hvilket jo er selve udgangspunktet for forslaget), lige pludselig skulle have større respekt for en afgørelse, truffet med mindst 2/3-dele af de tilstedeværende MF'er, end for en afgørelse med simpelt flertal (der jo godt kan være 60% af stemmerne, f.eks.).

For det andet er der ingen hjemmel i grundloven for at stille sådan et krav.

Man kan vedtage en lov, der stiller sådan et krav, med simpelt flertal, men det vil så kun gælde indtil Folketinget evt. igen ophæver kravet - igen med simpelt flertal.

Og hvor langt er vi (I, der ønsker kravet indført) så?

PS: den danske grundlov er en de forfatninger i hele verden, der er sværedt at ændre, så det er nok ingen genvej at foreslå det indarbejdet i en ny grundlov.

Torben Siersbæk

For det tredje har jeg svært ved at forstå, at danske vælgere skælder ud over det folketing, de selv har valgt!

Hvis de ikke er tilfredse med de MF'ere, de har valgt, kan de faktisk kun takke sig selv for ikke have stemt anderledes!
Eller for at have været bedøvende passive i partierne imellem valgene!

Ebbe Overbye

Årh! Det er da de andre der har stemt imod min ene stemme og valgt et folketing jeg ikke bifalder. Min stemme tæller for en. Jeg har sgu da ikke ansvar for hvordan de andre stemmer. Jeg er i permanent demokratisk underskud.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Torben Siersbæk
01. juni, 2022 - 17:44
"For det tredje har jeg svært ved at forstå, at danske vælgere skælder ud over det folketing, de selv har valgt!"

JEG har ikke valgt folketinget.
Jeg har afgivet en stemme på et parti/en person - men ikke på sammensætningen af folketinget, skulle jeg hilse og sige!

Så jeg forbeholder mig retten til at være utilfreds med "alle de andres" valg af "alle de andre".
Samtidig med, at jeg - selvfølgelig - må acceptere, at det jo bare er sådan, det er - og så bare få det bedste ud af DEN virkelighed...

Torben Siersbæk, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Når det ved en afstemning ikke går som jeg vil så er man i permanent demokratisk underskud . Skrives der. Så er der vel kun at flytte til en øde ø.

Frederik Schwane

Ebbe Overbye

"Årh! Det er da de andre der har stemt imod min ene stemme og valgt et folketing jeg ikke bifalder. Min stemme tæller for en. Jeg har sgu da ikke ansvar for hvordan de andre stemmer. Jeg er i permanent demokratisk underskud."

Nogle gange er det bare nemmere at få lov til at (drømme om at) være diktator og være totalt ligeglad med andre i fællesskabet.

Torben Siersbæk

Jeg tror der er rigtig mange, der har det ligesom mig: jeg accepterer fuldstændig at andre vælgere kan - og gerne må - stemme anderledes end jeg gør. At det er fundamentet for vores demokrati.

Jeg fatter bare ikke, hvordan det kan være, at andre rent faktisk gør det!

(Ovenstående sagt med et skævt smil...)

Jeg tror, at en lignende følelse ligger bag manges overraskelse over at et valg eller en afstemning falder anderledes ud, end jeg ønsker.

Sådan oplevede jeg det udpræget i 1972.

Det opleves derfor også som om ens egen stemme ikke betyder noget: det er i hvert fald meget sjældent at en stemme gør at "min" kandidat bliver valgt frem for en anden, eller aldrig at mit ønskede resultat af en folkeafstemning viser sig.

Alligevel gør din og min stemme en forskel, for jo færre af os, der bruger valgretten, desto færre skal der til for at erodere demokratiet!

Derfor er jeg også uenig med både Inger Pedersen og Erik Overbye, når I bagatelliserer jeres stemmes betydning.
Heldigvis er der i Danmark ingen enkeltperson, der kan diktere parlamentets sammensætning.
Partierne - og dermed deres medlemmer - har en meget stor rolle i kandidatopstillingen, men partierne er åbne foreninger, som man kan melde sig ind i og dermed få indflydelse også på denne del af demokratiet.
Det koster mere energi end at skrive kommentarer - indrømmet - men det giver også mere!