Den regnemodel, der bruges til at udregne effekterne af ændringer i dagpengesystemet, bygger på gammel empiri og giver misvisende resultater.
Sådan lyder det nu fra Det Økonomiske Råds formandskab, bedre kendt som de økonomiske vismænd.
»Den grundlæggende udfordring er, at de adfærdsvirkninger, som indregnes i dag, afviger fra det, forskningen fortæller os,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.
Tirsdag kom vismændene med deres halvårlige rapport om den danske økonomi. Rapporten indeholder denne gang et helt kapitel om, hvordan ministerierne udregner konsekvenserne af politiske indgreb i dagpengesystemet, og ifølge vismændene tyder meget på, at regnemetoden er misvisende.
»I bund og grund siger vi, at det ville være en god idé, hvis man går de her regneprincipper igennem for at sikre en bedre afstemning mellem det, man siger til beslutningstagerne, når de forhandler reformer, og det bedste faglige bud på, hvad man må forvente.«
Skævvridningen i beregningerne handler om den såkaldte tilgangeffekt, som angiver, hvor meget tilgangen til dagpengesystemet bliver påvirket af politiske ændringer af dagpengereglerne. Hvis man eksempelvis ændrer på dimittendsatsen, som Folketinget gjorde tilbage i januar, er der altså tale om den effekt, beslutningen har på, hvor mange mennesker der går på dagpenge.
Om effekten overdrives eller underdrives afhænger af, hvilken type indgreb, der er tale om. Men rapporten konkluderer blandt andet, at indgreb, der omhandler ydelsesniveauet, typisk vurderes til at have større effekter, end de reelt har. Et problem, fagbevægelsen også tidligere har peget på.
»Vi har gennem mange år sagt, at man i ministerierne regner pilskævt på dagpengeområdet. Metoden er ubalanceret, og der er ikke nok forskning på området,« skriver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i et skriftligt svar til Information.
Og det kan potentielt have store konsekvenser, mener hun.
»Hvis modellen gav et mere nuanceret billede, kunne det jo være, at flere politikere ville investere i dagpengesystemet og den danske model.«
Peger i flere retninger
Ifølge vismændene er det ikke entydigt, hvilken retning tallene skævvrides i. Det er nemlig afhængigt af, hvilken type indgreb der er tale om, fortæller overvismand Carl-Johan Dalgaard.
»Det ser ud til, at de virkninger, man lægger til grund, når det handler om dagpengeydelsernes niveau, er for store i forhold til, hvad forskningslitteraturen siger, og omvendt er ændringer i forhold til, hvor lang tid, man får dagpenge, for små.«
Når ministerierne regner på et politisk forslag, der vedrører dagpengesatsen, er den effekt, de måler sig frem til altså typisk for stor. Men når de omvendt regner på indgreb i dagpengeperiodens længde, er effekten typisk for lille. Det gælder altså uafhængigt af, om vi taler indgreb, der forhøjer eller mindsker henholdsvis dagpengeperioden og -satsen.
Det er svært at sige, hvor alvorligt problemet er, mener Carl-Johan Dalgaard, og i større reformpakker kan det også være svært at afgøre, om tiltagene samlet set slår ud til den ene eller den anden side.
»Men hvis du tager tiltag, der mere ensidigt måtte gå på ydelsesniveauændringer eller ændringer i ydelseslængden, så vil du få en systematisk skævvridning,« siger han.
Et af de indgreb, rapporten går konkret ind i, er ændringer for dimittender. Konsekvensberegningerne vedrørende dimittender er ifølge vismændene »i udpræget grad er baseret på ad hoc-antagelser« og »meget usikre«, lyder det i rapporten.
En konklusion, der kommer kun to dage inden, Folketinget på torsdag skal andenbehandle regeringens forslag om at nedsætte dagpengeperioden for dimittender og dimittendsatsen for ikkeforsørgere.
Gamle tal
Når Det Økonomiske Råds formandskab skriver i deres rapport, at beregningsmodellen ikke er baseret på empiri, betyder det ikke, at de nuværende regneprincipper er grebet ud i den blå luft. Det handler bare om, at forskningen på området har udviklet sig.
»Selve det modelapparat, man har, er udviklet for en del år tilbage i forbindelse med dagpengekommissionen, og selvfølgelig har forskningen udviklet sig i den mellemliggende periode. Vi har noget viden i dag, som man ikke havde dengang,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Han anerkender også, at det kan være svært at følge med i den nyeste forskning, når man sidder og knokler i et ministerium dagen lang: »Det er derfor, man har sådan nogle som os,« siger han.
En af de sammenhænge, vi er blevet klogere på, er også virksomhedernes adfærd i forbindelse med ændringer i dagpengesystemet. En faktor, der slet ikke medregnes i dag.
»Når man beregningsteknisk anslår adfærdseffekter, så er det alene, hvad angår borgernes adfærd. Men i forskningslitteraturen tyder meget på, at dagpengereglerne også spiller en rolle for virksomhedernes adfærd,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Ændringer i dagpengesystemet kan eksempelvis have betydning for, hvor mange job en virksomhed vælger at slå op og hvilke vilkår man ansætter folk under. Faktorer, der altså igen kan have en betydning for, hvor mange mennesker der er på dagpenge.
»Det er på nuværende tidspunkt en blind vinkel i vores modelapparat, selv om man sagtens kan forestille sig indgreb, der ville påvirke den slags mekanismer,« siger han.
Vismændenes rapport
Ud over tilgangseffekten på dagpengesystemet gør formandskabet i Det Økonomiske Råd sig en række betragtninger om dansk økonomi i deres nye rapport. Her er et par af de vigtigste:
- Den førte finanspolitik er for lempelig, og der er brug for at gøre den strammere.
- Regeringens udspil til en CO2-afgift er ikke ensartet nok og vil derfor gøre klimapolitikken betydeligt dyrere.
- CO2-afgiften indeholder også tilskudspuljer og uspecificerede krav om omstilling i visse virksomheder, som vil øge usikkerheden om rammevilkårene for den grønne omstilling.
- Vismændene forventer, at der vil komme en »afdæmpning« af den danske økonomi med stilstand i BNP resten af året og kun svag vækst i 2023.
Totalrenovering af modellen
I 2019 lavede Fagbevægelsens Hovedorganisation en rapport, hvor de selv undersøgte problematikken. Her konkluderede de ligeledes, at Finansministeriet fejlagtigt antager, at en forhøjelse af dagpengesatsen vil øge ledigheden. Og det er problematisk, mener formand Lizette Risgaard.
»Den skæve model betyder jo i praksis, at forbedringer af dagpengene har fået et alt for højt prisskilt på i årevis. Det er hverken rimeligt over for de over to millioner a-kassemedlemmer eller for politikerne, der skal tage beslutningen« skriver hun til Information.
Men hvad gør vi så herfra? Ifølge Lizette Risgaard viser vismændenes rapport, at der er brug for en »totalrenovering« af regnemodellen.
»Den her rapport viser, at det ikke er tilstrækkeligt med et overfladisk serviceeftersyn. Det duer jo ikke, at ministerierne anvender så enøjede regnemetoder på noget så vigtigt som dagpengeområdet,« siger hun.
Jo dårligere man stiller dagpengemodtagere, des større sandsynlighed for, at færre vil melde sig ind i en fagforening.
.... Og A-kasse.
Når dagpengene forringes, tvinges folk til at finde sig i langt ringere vilkår på deres arbejdsplads, før de får nok og siger op.
Dagpengene er et kompensationssystem, delvis til helt selvfinansieret, som sikrer, at folk bevarer det meste af deres indtægt, til de kan finde et arbejde svarende til deres kvalifikationer.
Jojo, men udgangspunktet er vel stadig en formodning om,
at borgerne er dovne og gider ikke arbejde medmindre det er under trusler om hjemløshed og sultedød.
Borgerne, altså dem som ikke er politikere eller embedsmænd, vil hellere sidde og se TVserier på Netflix og drikke cola. Derfor er man nødt til at sørge for, at de rubber neglene med over 30.000 regler og love om, hvordan de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. - eller er det kun kontanthjælpsmodtagerne, mens dagpengemodtagerne kun skal tvinges knap så meget. Det må der være nogen, som har styr på.
Det er nok værst for kontanthjælpsmodtagere, se bare på, hvordan kommunerne har en form for 'kunstig intelligens', der er sat til ulovligt at nedsætte kontanthjælpen automatisk for borgere med nedsat 'arbejdsevne'.
"Jobcentrenes systemer nedsætter borgeres kontanthjælp ulovligt"
https://www.version2.dk/artikel/jobcentrenes-it-systemer-nedsaetter-borg...
Det er i flere omgange blevet belyst og bekræftet af STAR, (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) i beskæftigelsesministeriet, og i lovgivningsarbejdet i folketinget på området, at det er Jobcentrenes hovedopgave at udføre 'aggressiv opfølgning' med formålet om at gøre det uattraktivt for borgeren at være i Jobcenteret, for således målrettet at minimere omkostningen for denne del af den sociale indsats for afholdelse af det lovpligtige kommunale ansvar.
Der opereredes med måltal for besparelser, da reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013, selvom det er ulovligt.
Derfor blev reformen omtalt som en 'udstrakt hånd til de syge og handicappede', der skulle 'hjælpes til at deltage i fællesskabet'.
Men det var selvfølgelig newspeak:
"Når man stadigvæk fastholder det oprindelige krav om at spare knap to milliarder kroner om året i 2020 og 3,6 milliarder kroner om året i 2036, så får man ikke pludselig kommunerne til at tilkende flere borgere førtidspension og færre ressourceforløb.
Det er ikke ret svært at regne ud, når man ved, hvor meget økonomistyringen har præget social- og beskæftigelsespolitikken og den tilhørende forvaltningspraksis i de seneste år."
"Reformpolitik er ren ideologi"
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-reformpolitikken-over-for-syge...
Beskæftigelsesindsatsen er dog meget dyr, og det hjælper ikke spor, at kommunernes økonomiske incitament for at fastholde borgerne på kontanthjælp, arbejdsprøvninger eller ressourceforløb er stort.
Der er heller ingen konsekvenser for kommunerne ved gentagne ulovligheder.
Hvor ville det dog være dejligt, hvis 'Jobcenteret' blev en slags 'Outplacement' firma.
Der findes en lang række private virksomheder, der - mod betaling - påtager sig at finde et nyt job til folk, der er blevet afskediget. Altså en aktiv indsats for at hjælpe den fyrede medarbejder videre.
Ordentlige virksomheder anvender outplacement, når de af den ene eller anden grund må afskedige medarbejdere.
Outplacement-firmaerne arbejder med en positiv tilgang til at hjælpe en klient videre. Jobcentrene arbejder - på politikernes ordre - med straf, som 'incitament' til at borgeren selv finder et nyt job.
OK: Ret skal være ret. Der er rigtig mange medarbejdere i jobcentrene, der prøver at lave en positiv indsats for at hjælpe. Og der er også mange aktiviteter, der har karakter af at hjælpe med cv'er osv.
Men jobcentrene er begrænset af en - bogstavelig talt - umenneskelig lovgivning. Meget ville være opnået, hvis vi kunne udvide 'frikommune-ordningen' til jobcentrene. Så kunne medarbejderne der, yde en meget mere målrettet og 'håndholdt' indsats for den enkelte borger.
Disclaimer: Jeg har selv prøvet at være i et jobcenters 'klør', men jeg har - sjovt nok - også være sat i aktivering som medarbejder i et jobcenter. Så jeg har set 'butikken' fra begge sider.
Og jeg har såmænd også både brugt outplacement-firmaer, både som chef i en virksomhed, der måtte skære ned, og som dén, der blev afskediget af samme årsag.
Med andre ord: Det er IKKE medarbejderne i jobcentrene, der er de 'onde' - pilen peger på politikerne på Chr.borg og økonomerne i Finansministeriet.
Og dermed tilbage til artiklens hovedpointe: Mange økonomer - især i Finansministeret - bruger forældede, liberalistiske modeller for, hvad der driver et menneske.
Men mennesker er IKKE 'coin-driven', som jeg engang har hørt motivation omtalt. Den pågældende kollega (amerikaner), mente at medarbejdere var 'coin-driven' ... altså kun udførte et stykke arbejde, hvis man puttede en mønt i ryggen på dem.
Fuldstændig som man ikke kan motivere medarbejdere/mennesker med pisk - det fremmer ikke 'drivet' til at finde et nyt job.
Finansministerets økonomer hænger stadig fast i teorien om 'coin-driven' borgere, der motivers af pisk. Sørgeligt.
Disclaimer: Jeg er - udover at være civilingeniør (DTU) - også civiløkonom (CBS) ... og min fagforening hedder DJØF ... så kan det vel ikke blive værre ? ;)
Der er så få mennesker, Rolf Andersen, også blandt djøffere eller jobcenteransatte ;-) , som er onde.
Jeg lærte engang, på humaniora (fnis) at analysere det menneskesyn, der ligger bag forskellige regler og love.
Der er ingen tvivl om hvilken form for menneskesyn der ligger bag over 30.000 siders regler for arbejdsløse menneskers rettigheder og pligter. Vi kan nøjes med at sige, at det er nedslående og negativt.
Om det er et generelt syn på mennesker, eller bare gælder mennesker og livssituationer som ikke passer ind i firkantede kasser med uddannelse, karriere uden stop, reproduktion, gældsætning og alderdom med egen pension, der er almindelig middelklasseprocess... det ved jeg ikke.
Lise Lotte, jeg skrev jo netop 'onde' i anførselstegn.
Og bare rolig: Jeg har såmænd suppleret mine 'teknokratiske' uddannelser med en hel del sociologi og filosofi .. ellers bliver man ikke en god leder.
Jobcenter, med 30.000 regler og forordninger!
Allerede her siger det "pling" inde i mit hoved.
I gamle dage hed det Arbejdsformidlingen. De skaffede mig mit første arbejde. Det var rigtig godt, jeg slap for at vælge og indtægten steg.
Uhyrligt, hvad jobcentret byder arbejdsløse idag (kan jeg forstå via pressen) og læg dertil, at mange af de anviste job er med tilskud/hjælp til erhvervslivet! Yderligere er understøttelsen afkortet betragteligt til 2 år og størrelsen langt under de 80% af en gnm.snitsløn, som jeg fik, dengang. Øges understøttelsen, vil den gå til almindeligt forbrug og ikke til luksus. Forlænges perioden, vil den kompensere for de udbud og efterspørgsel svingninger der er på arbejdsmarkedet, ex. ved 7 års cykler.
En gennemgang og ændring af Jobcentrenes arbejde er absolut påkrævet, både til gavn for medarbejderne der, samt deres "kunder". Kunder skal behandles ordentlig!