Danske pensionsselskaber har ikke ændret våbenpolitik på baggrund af Ukrainekrigen

Krigen i Ukraine rummer store muligheder for forsvarsindustrien.

Pludselig stod en industri – der af de store institutionelle investorer længe har været anset som kontroversiel – med en positiv historie. Nu kunne fokus flyttes fra våbenleverancer til Saudi-Arabien og bidrag til atomvåben over på forsvaret for Vesten mod den forstærkede ydre trussel.

»Invasionen af Ukraine viser, hvor vigtigt det er at have et stærkt nationalt forsvar,« som Hans Christoph Atzpodien fra den tyske forsvarslobbygruppe BDSV formulerede det i Bloomberg, kort efter krigen startede.

»Jeg appellerer til EU om at anerkende forsvarsindustrien som et positivt bidrag til social bæredygtighed under ESG-taksonomien,« sagde han.

Betegnelsen ’ESG-taksonomi’ henviser til arbejdet i EU med at skabe nogle klare rammer for, hvilke investeringer der kan betragtes som ansvarlige, og dermed få nemmere adgang til blandt andet investeringer og lån fra store institutionelle investorer. I løbet af i år vil den såkaldte taksonomi blive rullet ud på klimaområdet og senere vil den sociale bæredygtighed følge, og det er altså her, at lobbyisterne vil have våben ind.

Argumenterne om våben som ansvarlige investeringer fik yderligere medvind af stigende aktiekurser i kølvandet på vestlige statslederes løfter om massiv oprustning i NATO for at kunne imødekomme truslen fra Rusland. Mens resten af aktiemarkedet dykkede som reaktion på krigen, udgjorde våbenvirksomhederne en modvægt.

Men i Danmark er stigende aktiekurser såvel som opråb om våben som bæredygtige foreløbigt blevet ignoreret af pensionsselskaberne. En rundspørge til de danske pensionsselskaber, som Information og Danwatch har foretaget, viser, at der her snart tre måneder efter krigens start stadig ikke er nogen af de store danske investorer, der har tænkt sig at ændre tilgang på baggrund af krigen.

AP Pension, der forvalter over 200 milliarder kroner, betegner selv deres investering i sektoren som »forsvindende lille«, og sådan vil det fortsat være, forklarer investeringsdirektør Rasmus Cederholm.

»Det er ikke noget, vi forventer kommer til at ændre sig som følge af de forskellige landes planer om oprustning,« siger han.

Krigen i Ukraine har heller ikke givet anledning til en ny tilgang hos landets største private pensionsselskab, PFA, mens det næststørste pensionsselskab, Danica Pension, peger på, at der er andre måder at bidrage på end ved at investere i våben.

»Vores største fokus er at understøtte en generel, bæredygtig udvikling, hvor det globale vestlige samfund lige nu er fast besluttet på at gøre sig uafhængig af russisk olie og gas, hvilket vil fremskynde den grønne omstilling. Det vil give os mulighed for at investere yderligere i udbygningen af grøn energi, som også kan levere attraktive afkast til vores kunder,« skriver Mads Steinmüller, chef-ESG-specialist hos Danica Pension.

Diskussionen åbnet

De fleste danske pensionsselskaber har enkelte mindre investeringer i selskaber, der producerer våben eller leverer til våbenproduktion. Men som Information og Danwatch tidligere har fortalt, er danske pensionsselskaber splittet i forhold til investeringer i kontroversielle våben og i forhold til de virksomheder, der leverer til lande som Saudi-Arabien.

De fleste har valgt at ekskludere selskaber, der er involveret i atomvåben, mens nogle enkelte ikke har – blandt andet med henvisning til at de investerer i virksomheder, der bidrager til NATO’s atomforsvar.

Langt de fleste pensionsselskaber skelner dog mellem kontroversielle våben, som det er udelukket at investere i, fordi det er etisk problematisk, og andre våben, som de godt mener at kunne investere i.

Det er en skelnen, de har i Akademikerpension, hvor krigen i Ukraine har åbnet diskussionen om, hvorvidt pensionskasser skal øge deres investeringer i våben, skriver administrerende direktør Jens Munch Holst:

»Den debat er vi heller ikke færdige med at tage i AkademikerPension, men vi har det godt med at holde fast i vores eksklusion af kontroversielle våben, der samtidig udelukker investering i en række selskaber, der også producerer konventionelle våben.«

Information og Danwatch har kortlagt danske pensionsselskabers investeringer i verdens 30 største børsnoterede forsvarsvirksomheder, og den viser relativt få investeringer i forsvarsselskaberne med undtagelse af PensionDanmark, Industriens Pension, P+ og Lægernes Pension.

PensionDanmark ejer aktier i våbengiganter som BAE Systems, Booz Allen Hamilton, Leonardo, Raytheon og Rheinmetall. Som det eneste af de danske pensionsselskaber henviser de til, at de politiske signaler peger mod investeringer i forsvarsindustrien efter Ukrainekrigen:

»Senest har EU’s statsoverhoveder i EU’s strategiske kompas for sikkerhed og forsvar godkendt, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og private finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien – hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter (offentlig-private-partnerskaber, red.), der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet,« skriver Jan Kæraa Rasmussen, der er ESG-chef hos PensionDanmark.

Forfærdende idé

Aktiekurserne på mange våbenaktier var kraftigt stigende i den første periode, efter krigen startede. Svenske Saab er steget med 79 procent i år, amerikanske Lockheed Martin med 20 procent, britiske BAE Systems med 35 procent, og tyske Rheinmetall med 122 procent. Gode afkast i et marked, hvor andre aktier ellers er plaget af stigende inflation, renter og den generelle usikkerhed på grund af krigen.

Ser man bare et par år tilbage på mange af våbenaktierne, er det dog knap så imponerende stigninger, de har leveret, og flere af de netop aflagte regnskaber tyder også på, at de ikke nødvendigvis er et sted, hvor pensionsselskaberne sikkert kan placere pengene i krigstid.

Raytheon måtte for eksempel melde om lavere salg end forventet, da de på grund af sanktioner ikke længere kan sælge våben til Rusland. Samtidigt er de ramt af de samme forsyningskæde-problematikker som andre af verdens virksomheder, hvilket har ramt produktionen af Stinger og Javelin-missiler. Også Boeing og Lockheed Martin har været ramt af forsyningskædeproblemer.

Det viser samtidig, hvorfor det kan blive svært for de danske pensionsselskaber at øge deres investeringer i våbenselskaber uden at lave væsentlige ændringer af deres politikker. For langt de fleste af de største våbenvirksomhederne leverer til kontroversielle lande eller fremstiller kontroversielle våben.

Ifølge Sasja Beslik, der ved udgangen af måneden stopper som bæredygtighedschef i PFA og i årevis har været en central stemme i debatten om ansvarlige investeringer, bør forslaget om at inkludere våben som ESG-investeringer afvises.

»Jeg finder ideen forfærdende,« skriver han i sit nyhedsbrev.

Våbenindustrien har ifølge Beslik ingen problemer med at finansiere sig selv, og industrien er samtidigt en af de mest korrupte og mindst transparente i verden. Han henviser blandt andet til undersøgelser, der viser, at tre ud af fire våbenselskaber ikke gør noget for at bekæmpe korruption, og at otte ud af de ti største våbenimportører – Saudi-Arabien, Egypten, Algeriet, Irak og Qatar, UAE, Kina og Indien – har store problemer med korruption i deres forsvarssektor.

»Våben og ESG hænger ikke sammen,« skriver Beslik, der selv er flygtet til Sverige fra krigen i Bosnien som 18-årig.

»Jeg vil gerne invitere enhver finansiel forvalter i verden, der anser våben for at være en del af ESG, til at bruge et par uger under bombardement og blive skudt på bare for at blive bekendt med de investeringer, han/hun foretager,« skriver Beslik.

»Det er en ret bevægende oplevelse, det kan jeg love dig«