Analyse
Læsetid: 5 min.

Enhedslistens retro-nej kortslutter billedet af en ny, mere positiv EU-kurs

Det venstreorienterede nej står allerede i skyggen af højrefløjens modstand. Her på weekendens årsmøde gør Enhedslisten så tilmed et forsøg på at formulere en ny og mere europæisk kurs, som forvirrende nok vil signalere det stik modsatte af partiets aktuelle nejkampagne
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, holder tale ved Enhedslistens årsmøde i Hafnia-Hallen i København.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, holder tale ved Enhedslistens årsmøde i Hafnia-Hallen i København.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
14. maj 2022

Spændingerne er så dybe, at de hurtigt ville kunne føre til vrede sprængninger – i andre partier. Men netop Enhedslisten er født i splid og ud af årelange fraktionskrige, og derfor tegner de reelle uenigheder om den fremtidige EU-politik også til at ville kunne blive bilagt og accepteret bredt, når årsmødedeltagerne lørdag lidt over klokken 14 stemmer om partiets nye program.

Selv om krigen i Ukraine har skærpet, tydeliggjort og aktualiseret de interne konflikter på den storpolitiske front, ligger det i dag så dybt i Enhedslistens dna, at selv ikke voldsomme ideologiske opgør om EU, NATO og det globale våbenkapløb længere kan og må føre til fragmentering.

Det helt store drama er derfor afblæst på forhånd. 1980’ernes kaos skræmmer. Gradvist er Enhedslisten blevet et mere og mere pragmatisk og klassisk kontrolleret parti, og de fleste folketingsmedlemmer, byrådsmedlemmer og lokale partimedlemmer besinder sig nogenlunde på tingenes tilstand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Om det er Information, Politiken uden at tale om de borgerlige aviser , alle er gennemsyret af et næste usynlig ønske om at se EL drukne, en selvopløst venstrefløj hvis synd er at forkaste oprustning og NATO som eneste løsning i vores urolig verden.
Det eneste resterende venstrefløj parti som forsøger at finde nogle løsninger som er i overensstemmelse med sine værdier, sin ideologi, et reflekterende parti som tager ikke for givende den socialdemokratiske centrum venstre s løsning , skal helst døde.
Hvis man følger lidt med hvad der forgår i Europa på venstrefløjen, både i EU parlament eller i Frankrig hvor en fælles venstrefløj union forsøger nu at få flertallet i Parlament, det på et mere radikal politiske program end den socialdemokratiske så er EL ikke døden nære og er ikke alene om deres overvejelser vedrørende NATO, Alliancer og forsvarspolitikken.
Danmark har fuld kurs på oprustning, militarisering, NATO , der er kun et stemme i det land der siger: i denne jungle prøver vi nu at finde en bæredygtig sti for menneskehed hvor fred , den grønne omstilling og social retfærdighed gå hånd i hånd og dette stemme ønsker de fleste centrum venstre tilhængere reduceret til et latterlig tavshed , man vil gerne se det snuble i sted for at lytte til om mon det holder den rigtig end.

Bruno Petersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Inger Pedersen, Ulrik Goos Iversen, ingemaje lange, Marianne Jespersen, Henrik Nissen, Holger Nielsen, erik pedersen, John Hansen, Morten Petersen, Marianne Stockmarr, Mogens Holme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Og alle disse interne spændinger, stridigheder- og diskussioner, i partiet, er én af årsagerne til, at jeg elsker Enhedslisten.

Det eneste rigtige.

Leif Høybye, Henrik Nissen, Ole Olesen, John Hansen, Marianne Stockmarr og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

EL spænder ben for sig selv, når den politiske ordfører siger NATOs "angrebskrige" - hun mener vel krigene Afghanistan og Irak? Men det var netop ikke NATO angrebskrige - det var et krigssamarbejde mellem USA og en række andre vestlige lande, herunder DK - som (nærmest uundgåeligt) også var medlem af NATO - krigene blev ikke styret fra Bruxelles.

Torben Siersbæk, Dennis Tomsen, Peter Møllgaard, Holger Nielsen, erik pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Det er sgu fis og ballade, når alle de andre partier anklager Enhedslisten for - i EU-spørgsmål - at arbejde sammen med den nationalistiske, fremmedhadende modbydelig højre i Dansk Folkeparti.

Alt i mens selv samme partier har overtaget selv samme Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Mogens Holme, Inger Pedersen, Ulrik Goos Iversen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Hansen

Opfattelsen af at EU er en politisk kampplads mere end noget, man enten er for eller imod, er ved at slå rod i Enhedslisten. Det er yderst fornuftigt, selvom det er en kamp på udebane.

Torben Siersbæk, Ole Henriksen, Inger Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

EL stemte for krigen i Libyen.
At de senere trak sig gør dem stadig til minimum "mitläufer".

Martin Sommer

@Freddie Vindberg:
"Det eneste rigtige."

Tak for at bekræfte min opfattelse af EL's vælgere som overvejende ukritiske overfor EL's egen magt.

Martin Sommer

@Marie-Christine Poncelet,
Lydhøre? Medierne skal ikke være lydhøre - de skal være kritiske og overfor alle.

Hvis jeg vil læse sødsuppe-romantisk fremstilling af virkeligheden, så logger jeg bare ind på RØD+GRØN - EL's eget partiblad - hvor selvkritikken er forduftet...

I øvrigt så får Rosa Lund selv taletid i selv Berlingske:
https://www.berlingske.dk/politik/enhedslisten-anklager-de-andre-stoette...

Havde Berlingske været spydige, kunne de jo bare have ændret overskriften til: "Det er de andres skyld!"

Peter Møllgaard, Erik Fuglsang og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

Og så kan jeg bare konstatere, at regeringen IKKE har overskredet EL's røde og grønne linjer siden 27 JUN 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister.

Forklaringsproblem eller bare hykleri?

Men måske er linjerne blevet usynlige...

Freddie Vindberg

Enhedslisten får såmænd taletid overalt, problemet er bare, at smålighed og egoisme har sat sig fast i mange borgere.

Torben Siersbæk

@Morten Petersen - 14. maj, 2022 - 08:36.

Tak for forklaringen på OP ;-) Jeg var ganske rigtigt .... forvirret.
Og tak for din godmodige reaktion på mit drilleri.

Der skal selvfølgelig være plads til uenighed - hvad skulle vi ellers have ytringsfrihed til?

Vi kan være helt enige om behovet for redelig information, og jeg oplever selv at der er masser af det i medierne.

Problemet er nok, at det også her er politiske sager, hvor man ikke kan vedtage det objektivt "rigtige" ved et nok så stort flertal. Derfor vil vi nok altid være enige med hver vores sæt af politikere og sætte pris på hver vores sæt af eksperter.

Og så skal vi selvfølgelig være pæne ved hinanden (nok noget nogen af os .... mig, måske .... skal blive bedre til)!

René Hansen

Nej - men beslutningen omkring Libyen, var efter min mening en klar fejltagelse, hvilket historien med al tydelighed burde have bevist. At Danmark igen bidrog, var ikke blot en fejl, men et mønster på en "forsvarspolitik" der for længst - med start i Irak - havde mistet sin berettigelse.

Leif Høybye

Det vigtigste for mig er, at Enhedslisten stadig er det parti herhjemme, der kommer nærmest et socialistisk parti, derfor har det også undret mig længe, at de ikke har set, at der, hvor kampen skal føres, er i EU. Man kan ikke føre kampen for socialisme på nationalt plan alene. Det lyder også grimt, hvis man siger nationalsocialisme,

Bruno Petersen

Medier har opdigtet hvor katastrofalt det står til i EL. Hvor modsætningsfyldt det må være at stemme på EL. Nu skal de samme medier så forklare - eller glemme - alle påstandene. Jeg vil gerne rose EL for at bevare roen i den forgangne opblæste mediestorm.
Jeg stiller mig selv eet spørgsmål ovenpå ELs årsmøde: Hvilken form for nationalisme står EL nu for i balancen imellem nationalisme og internationalisme? Er noget ændret her ovenpå de beslutninger der er taget.
Hilsen en socialdemokrat
PS. Husk at tilpasse principprogrammet de nye beslutninger, så medierne ikke kan se “nyheder” i det.