Redningen kom for sent. Da Franciska Rosenkilde i vinteren 2021 trådte til som politisk leder af Alternativet, var projektet for længst kørt af sporet. Og selv om hun i dag ser ud til at kunne mønstre lidt af den karismatiske pondus, der måske kunne have været med til at genrejse Alternativet – hvis den vel at mærke var kommet tidligere – ser hendes sidste mohikanere ud til at være på en umulig mission.
Alternativets landsmøde i Odense vil sandsynligvis blive det sidste før næste valg og dermed også afslutningen på epoken som folketingsparti. For Alternativet er meget langt fra at kunne mobilisere mindst to procent af vælgerne og står ifølge et vægtet gennemsnit af de seneste meningsmålinger kun til at kunne få omkring 0,8 procent af stemmerne.
Siden gennembruddet i 2015 har Alternativet været igennem en kaotisk og indre opløsningsproces, som både har splittet de oprindelige partistiftere på kryds og tværs og nok så afgørende har skræmt godt fire ud af fem vælgere væk. Når alternativisterne her lørdag mødes i Odense Congress Center vil der endelig været opnået ro – men som til en fest uden gæster.
Så kan Alternativet da vist ikke få nogen større anerkendelse - end en dødsdom fra Lars Trier Mogensen...?
I øvrigt er jeg enig i, at det eddermaneme da er for dumt, at de tre partier ikke kan blive enige om en eller anden form for samarbejde til fælles bedste - deres forskelle/uenigheder må vel nærmest ses som paradisiske tilstande af enighed, set fra alle andre partiers synspunkt
Alternativet vil gerne fusionere med de andre partier. Det er et spørgsmål om de vil.
Kære Lars,
Der er altid flere sider af samme sag, så her er en anden.
Jeg er medlem af Alternativet, og har været det siden 2016. Jeg er også vuggestuepædagog og aktiv på det børne og familiepolitiske område, med fokus på værdien af omsorgsarbejde, både det lønnede og det ulønnede, samt især børns trivsel. Vi er på nuværende tidspunkt, en lille og velfungerende organisation, med eksterne ordførerskaber og fagråd som samarbejder med bevægelser og fagfolk udenfor Alternativet. Vi gør en forskel, og jeg er selvfølgelig ærgerlig over din beskrivelse, som jeg ikke kan se hverken mig selv eller Alternativet i. Vi kæmper sammen, og også gerne med andre. Jeg håber du har lyst til at tage kontakt til os aktive, og høre mere om, hvad vi har gang i derude i den virkelige verden.
Bedste hilsner
Nanna Høyrup
Folketingskandidat og børne og familiepolitisk debattør
Jeg er på vej hjem fra et fantastisk landsmøde, hvor jeg oplevede et stærkt sammenhold, gode, ordentlige debatter og et brændende ønske om at formidle og at føre vores politik ud i livet.
Og jeg er meget enig med Nanna Højrup.
Tal med os, i stedet for km os.
Logikken er åbenbart, at de partier og bevægelser der trofast stiller nye bæredygtige vinklinger til den historiske krise vi lever i, selv må være skyld i at, der ikke leveres de reelle politiske tiltag ?
Her forklares det igen; de aktive er for få og for små og derfor ubrugelige?
Ændrer det krisernes omfang?
Ændrer det ved de manglende bæredygtige beslutninger?
Ændrer det samtalen?
Not really.
Desværre leveres igen den samme lille triste vinkel; at det må være de forkerte, der vil gøre det rigtige?
Og så må de jo nok, at påpege det!
Endnu en artikel hvor problemerne ikke bruges som udgangspunkt for en løsning.
Der ER løsninger, ideer og aktiviteter der målrettet og stædigt viser vejen, men det er stadigt ikke “det vi taler om”.
Gad vide hvornår Lars Trier Mogensen kommer videre og sikrer fokus på det væsentlige i klimapolitik? At klimaet / kloden ikke indgår kompromisser?