Gymnasier
Læsetid: 4 min.

Det fri gymnasievalg er en myte og tre andre ting, du skal vide om den nye gymnasieaftale

Kritikken af den nye aftale om fordeling af gymnasieelever har især handlet om, at eleverne mister deres frie valg. Men det har de faktisk heller ikke i dag, lyder indvendingen. I weekenden blev aftalen justeret, læs her, hvad der er op og ned i aftalen
Professor ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen mener, at den nye aftale vil indskrænke elevernes gymnasievalg yderligere. I hvert fald for dem, som bor i Aarhus, Odense og København.

Professor ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen mener, at den nye aftale vil indskrænke elevernes gymnasievalg yderligere. I hvert fald for dem, som bor i Aarhus, Odense og København.

Stefan Sommer Jagd/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Indland
24. maj 2022

Hen over den seneste tid har en ny aftale på gymnasieområdet vakt stor debat. Den indebærer blandt andet, at man vil fordele gymnasieelever efter deres forældres indkomst. 

Mandag fremlagde partierne bag aftalen en tillægsaftale, som blandt andet skrotter et særligt udskældt lodtrækningsprincip. Bag den nye aftale står regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, mens Dansk Folkeparti er hoppet fra. 

Debatten om gymnasieaftalen er principiel. På den ene side handler den om at løse et bredt anerkendt problem: Borgere i samfundet klumper sig i stigende grad sammen med dem, der ligner dem selv. Det går ud over sammenhængskraften, og staten må derfor skride ind. 

På den anden side handler den om individets ret til at vælge: Aftalen krænker de kommende elevers muligheder for selv at vælge, hvilket gymnasium de vil gå på.

Information giver her et overblik over et emne, som efter alt at dømme vil fortsætte med at være en varm kartoffel helt ind i valgåret 2023.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

Citat fra artiklen: "Forældreindkomst er valgt som kriterie for fordelingen, primært fordi det er en måde at sortere ikkevestlige og vestlige elever uden at diskriminere".

Ja det er jo hele kernen i problematikken. Havde der ikke været den etnisk skæve fordeling - med fremkomsten af de såkaldte 'brune gymnasier' - så havde der ikke været et problem som skulle løses. Det er befirende at vi i Danmark, også her i Information, kan tale åbent om problemerne! Vigtigt. Nødvendigt. Afgørende.

Men hvorfor fordeler man ikke bare efter etnicitet? Hvorfor benytte en proxy-fordelingsnøgle? Er det egentligt mindre diskriminerende at sortere efter indkomst, end efter etnicitet? (i begge tilfælde er der jo tale om diskrimination).

ps. Citat far artiklen: "Om den nye aftale vil indskrænke det frie gymnasievalg yderligere er endnu ikke til at sige". Det forstår jeg ikke man kan skrive. Selvfølgelig giver forslaget yderligere indskrænkning i elevernes frie valg - det er jo faktisk ideen med ordningen, eftersom man ikke synes eleverne fordeler sig som man ønsker.

Inge ambrosius

Jeg er pensioneret gymnasielærer, så aftalen får ikke betydning for mig, men jeg kan da fortælle, at i "gamle dage" før afskafelsen af amterne var omfordeling af elever ganske almindeligt. Efter ansøgningsfristen om optagelse blev der afholdt fordelingsmøde i amtet, og hvis ansøgningerne til gymnasierne faldt meget skævt ud i forhold til deres kapacitet, blev elever flyttet. Selvfølgelig blev nogen sure, men det var vilkårene og betød, at gymnasierne kunne regne med nogenlunde stabilitet i klassetallet, afhængig af de generelle søgetal selvfølgelig

Kristian Spangsbo, Eva Schwanenflügel, Lars Jensen, Steffen Gliese, Per Bøggild og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I forlængelse af Inge Ambrosius: giv de stadigt eksisterende distrikter indenfor regionerne, der er de gamle amter, gymnasierne tilbage, hæv niveaukravene, så de afspejler den boglighed, der må forudsættes - og mange problemer vil være løst.

Per Bøggild

Det er virkelig bizart at læse og høre "Forældreindkomst er valgt som kriterie for fordelingen, primært fordi det er en måde at sortere ikke-vestlige og vestlige elever uden at diskriminere." Altså hvis man finder en 'nøgle', der med en vis sikkerhed kan kende forskel på (altså diskriminere) hvor 'vestlige' elever er, så er det vel kun semantik, der forhindrer en diskriminationssag i at blive rejst?