Klima
Læsetid: 7 min.

»Ikke godt nok«: Regeringen er langt fra at leve op til klimaløfter om lavbundsjorder

Med det nuværende tempo når vi ikke målet om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030, viser de seneste tal. Og planerne for at speede processen op, som regeringen lovede for et halvt år siden, er stadig ikke igangsat. Eksperter kritiserer processen. Minister erkender problem og kritiserer både landbruget og sit eget apparat
De cirka 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark udleder tilsammen 5,7 millioner ton CO₂ om året svarende til 40 procent af alle landbrugets udledninger. Stopper man dyrkningen af jorden og oversvømmer de drænede marker, vil CO₂'en blive bundet i jorden.

De cirka 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark udleder tilsammen 5,7 millioner ton CO₂ om året svarende til 40 procent af alle landbrugets udledninger. Stopper man dyrkningen af jorden og oversvømmer de drænede marker, vil CO₂'en blive bundet i jorden.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
27. maj 2022

»Et grønt columbusæg« og landbrugets »klimatrumf«.

Udtagning af såkaldte lavbundsjorder er blevet kaldt meget og lovprises af lige fra Enhedslisten til Landbrug & Fødevarer for både at gavne natur, klima og landmænd. Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har ligefrem kaldt udtagningen af de særligt klimabelastende lavbundsjorder »afgørende for den grønne omstilling«. Og selv statsminister Mette Frederiksen (S) har omtalt det som »en ualmindelig god idé«.

Siden S-regeringens første finanslov er der derfor blevet afsat penge til formålet, og i oktober 2021 indgik et bredt politisk flertal en historisk aftale om at udtage helt op mod 100.000 hektar af de lavtliggende marker fra dyrkning.

Men columbusægget er ved at blive knust af virkeligheden. Landbrugsstyrelsens seneste opgørelse, som Information har fået, viser, at kun 287,25 hektar marker er blevet udtaget siden 1. december 2019.

Tallet dækker over projekter, hvor udtagningen af lavbundsjorder rent fysisk er gennemført. Derudover er der indtil nu givet tilsagn til projekter, som dækker i alt 4.769 hektar marker, skrev DR for nylig. Eftersom der netop er tale om tilsagn, er det dog usikkert, om projekterne faktisk vil blive gennemført.

Samtidig har regeringen endnu ikke leveret på flere centrale initiativer, som Folketinget ellers har aftalt for at speede processen op.

Ifølge aftalen fra 2021 skulle der både nedsættes »en ekspertgruppe for lavbundsjorder«, en såkaldt »taskforce« samt en følgegruppe med branchefolk. Endvidere skulle en gruppe »udtagningskonsulenter« nedsættes med den opgave at besøge landmænd og overtale dem til at opgive lavbundsjord.

Men i dag – otte måneder senere – er ingen af de nævnte arbejdsgrupper blevet nedsat. Det bekræfter Fødevareministeriet over for Information. Initiativerne er altså stadig blot skrift på et stykke papir.

De nye oplysninger møder kritik fra eksperter og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der selv har anbefalet lavbundsjorder som et vigtigt klimatiltag.

»Det går for langsomt,« siger professor Jørgen Eivind Olesen, institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet. »Det er ikke godt nok, og vi når ikke i mål med de nuværende virkemidler.«

En tænd-sluk-knap

Lavbundsjorder er marker med et højt indhold af kulstof, hvorfra der siver store mængder CO₂ ud i atmosfæren. De cirka 171.000 hektar lavbundsjorder i Danmark udleder tilsammen 5,7 millioner ton CO₂ om året svarende til 40 procent af alle landbrugets udledninger.

Stopper man imidlertid dyrkningen af jorden og oversvømmer de drænede marker, vil CO₂’en blive bundet i jorden. Samlet set kan det fjerne op mod ti procent af hele Danmarks klimabelastning.

Tiltaget er derfor »utroligt vigtigt« for at nå klimamålene, forklarer Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi og næstformand i regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

»Udtagning af lavbundsjorder giver en umiddelbar reduktionseffekt hvert eneste år. Det er ligesom en tænd og sluk-knap. Når man først gør det, er klimaeffekten der med det samme,« siger hun.

Det svære og langsommelige er at få igangsat processen, forklarer professoren. Udtagning af lavbundsjorder er en kringlet kabale med mange mindre klatter jord og en masse lodsejere, som skal blive enige. Det kræver stor koordinering og involvering fra mange aktører.

En vej er, at landmændene frivilligt opgiver deres jord for til gengæld enten at få noget andet jord eller en økonomisk erstatning. I nogle tilfælde er det attraktivt for landmanden, da lavbundsjorder ofte ikke er særligt produktive. I andre tilfælde kan det skabe nabokonflikter. Lader en landmand sin mark oversvømme, risikerer naboens også at blive det.

Uanset hvad har udtagning af lavbundsjorder et stort klimapotentiale, og CO₂-reduktionerne er samfundsøkonomisk billige sammenlignet med andre klimatiltag i landbruget, understreger Jette Bredahl Jacobsen. Men med det nuværende tempo når vi ikke målet om op mod 100.000 hektar, siger hun.

»Vi skal op i tempo og have sat skub i de her projekter. Vores opfordring er, at man sørger for at få gang i de arbejdsgrupper, som forhåbentlig vil få det hele til at gå hurtigere,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Ud over komplekse kabaler mistænker Jørgen E. Olesen også træghed i den offentlige administration for at være en del af problemet.

»Det er frustrerende. Jeg ved ikke, om myndighederne er for dårligt bemandede, eller om beslutningsgangene er for langsommelige. Det er et grundlæggende problem. Politikernes klimaambitioner bliver jo tæt på umulige at nå, når vi har så langsommelige sagsgange som her,« siger han.

Et tredje problem er uafklarede regler om kompensation til landmænd, som frivilligt udtager lavbundsjord fra dyrkning. 45 borgmestre kritiserede i et fælles brev for nylig regeringen for at sætte projekter i stå, fordi Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at det ikke længere vil være muligt at få tilskud til at udtage naturarealer i forbindelse med lavbundsprojekter.

L&F: Vi er i gang 

Blandt fagfolk er der stadig en vis usikkerhed om størrelsen af lavbundsjorders mulige klimagevinster, samt hvor stort et areal det giver mening at tage ud af produktion.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, som ofte ikke er enige om meget, blev i 2019 enige om at anbefale udtagning af op mod 100.000 hektar.

Sammen med støttepartierne afsatte S-regeringen på finanslovene for 2020 og 2021 2,6 milliarder kroner til at kompensere landmænd for at droppe dyrkning af deres lavbundsjord.

Før den store landbrugsaftale fra efteråret 2021 foreslog regeringen selv at udtage og vådlægge 38.000 hektar lavbundsjord. Men under forhandlingerne blev ambitionerne skærpet til, »at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorder inklusive randarealer«.

Hos Landbrug & Fødevarer er miljødirektør Anders Panum Jensen »meget utålmodig i forhold til tempoet«. Det er dog normalt, siger han, at der kan gå fire til seks år, fra man afsætter penge til et lavbundsprojekt, til at projektet er gennemført.

Derfor er det vigtigt at fokusere på alle tilsagnene og ikke kun gennemførte projekter, mener Anders Panum Jensen, som afviser, at landmændene er problemet.

»Landmændene er i gang, og vores erfaring er, at landmændene er meget interesserede i den her type projekter,« siger han.

Den udlægning bakkes umiddelbart op af tal fra Miljøstyrelsen, som Information har fået. Tallene viser, at styrelsen under en ansøgningsrunde i december 2021 fik tre gange så mange ansøgninger fra landmænd som forventet.

»Vi er enige i, at det går for langsomt. Der er brug for, at alle arbejder bedre sammen, både stat, kommuner og lodsejere,« siger Anders Panum Jensen.

Han kritiserer, at det »stærkere setup« i form af ekspertgruppe, taskforce og udtagningskonsulenter, som var en del af landbrugsaftalen, endnu ikke er sat i værk.

»Vores primære bekymring er, at de nødvendige rammer stadig ikke er etableret. De burde være på plads nu, og det er de endnu ikke.«

Minister: Landmænd skal oppe sig

For godt et halvt år siden udtalte fødevareminister Rasmus Prehn, at regeringen med en ny pengepulje til formålet nu »gør det nemmere at få udtaget lavbundsjorder«.

»Det er gået over al forventning,« lød det tilfredst fra ministeren i en pressemeddelelse.

I dag – otte måneder senere – har ministerens tone ændret sig. På spørgsmålet om, hvorvidt det lige nu er realistisk at nå målet, svarer Rasmus Prehn:

»Nej, det siger sig selv, at vi skal have speedet voldsomt op. Der skal en regulær kickstart til,« siger han og tilføjer, at kommuner og landmænd bør udvise større vilje til at få projekter om udtagning af marker op at stå.

»Det her har fra kommunernes og landmændenes side været noget, man rigtig gerne ville. Husk på, at Landbrug & Fødevarer i høj grad førte an i fakkeltoget for mere udtagning af lavbundsjord. Derfor kunne man godt have forventet, at de så havde en række medlemmer stående klar i startskamlerne. Og der er i hvert fald et forbedringspotentiale.«

– Hvis ansvar er det, at det går for langsomt?

»Det er både landbrugets, kommunernes og Christiansborgs ansvar. Der var et stort flertal, der troede rigtig meget på det her. Og jeg synes i al beskedenhed, at jeg sagde ’hov hov, pas nu lige på, det er sværere, end det lyder’,« siger Rasmus Prehn med henvisning til regeringens oprindelige forslag om at udtage 38.000 hektar.

»Men der blev jeg jo nærmest voksenmobbet af de andre og fik at vide, at vi bare var uambitiøse og skulle skrue op,« fortsætter Prehn og understreger, at han »gør alt, hvad jeg kan for at presse på«.

Han nævner ekspertgruppen og udtagningskonsulenterne, som med hans ord vil kunne »disrupte« processen. Samtidig peger han på, at kommunerne bør dedikere mere »arbejdskraft, politisk fokus og engagement« til lavbundsjorder.

»Og Landbrug & Fødevarer må da også have en interesse i at presse på her, for de har været varme fortalere for det. De må også gøre en indsats,« siger Prehn.

– Men landmændene har jo overansøgt de her puljer, så det er vel ikke kun deres ansvar. Ligger problemet i virkeligheden hos dig i ministeriet og i styrelserne?

»Der er helt sikkert nogle modeller, som er for slappe i koderne. Vi må se på, om vi har det rigtige setup, den rigtige sagsbehandling og de rigtige medarbejdere. Jeg vil have mere turbo på de her projekter,« siger Prehn.

– Jeg spørger lige igen. Hvis det ikke er landmændene, hvem eller hvad forsinker så den her proces?

»Der er noget, der tyder på, at det er en kombination af mange ting, herunder også vores eget administrative setup, som skal smøres.«

– Så du vil nu ændre jeres egne processer for at speede det her op?

»Ja, jeg vil gerne kigge ind i, hvad vi kan gøre. Det er også derfor, vi laver en ekspertgruppe. Det er for lige at få et serviceeftersyn på setuppet.«

– Apropos ekspertgruppen: Er det godt nok, at hverken taskforcen, udtagningskonsulenterne eller ekspertgruppen er blevet nedsat endnu?

»Altså, jeg har lige godkendt en indstilling til, hvordan ekspertgruppen skal skrues sammen, så der er da ved at ske noget. Men jeg er med på, at når man tænker på, at aftalen blev lavet i oktober, så er det jo ikke, fordi man er ved at falde bagover af farten. Det er jeg da med på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Voigt

Ærligt talt: Alle har ævlet om de lavbundsjorder de seneste mindst to årtier. Der er ingen - Som i INGEN - der gider betale landmændene fuld kompensation for at udtage dem. Og landmændene ved det.

John Damm Sørensen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Klaus Ipsen

Måske vi også lige skal holde lidt igen med at braklægge, indtil Ukraine er oppe på normal produktion igen. Der mangler fødevarer på verdensplan, så vi udsætter de fattige lande for høje priser ved at reducere produktionen.

John Damm Sørensen

Inden der råbes alt for højt om erstatning, tror jeg, at det vil være fornuftigt at se på, hvem der i sin tid afholdt udgifterne til afvandingen.

Henning Kiel

Al den snak om co2 forurening.
Revilding formindsker co2 optager med Ca 1 million tons. Hvem skal bøde for det?