Klima
Læsetid: 6 min.

Efter hård kritik bliver byggeriet af Lynetteholmen udskudt et år, og ministre får næser

Både miljø- og transportministeren fik torsdag en næse for at vildlede Folketinget i sagen om Lynetteholmen, og projektet forventes nu at blive sat på pause i et år. Det slam, som skulle have været dumpet i Køge Bugt, skal i stedet deponeres på selve halvøen, mener regeringen
Torsdag fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en næse for at have vildledt Folketinget, primært ved ikke at informere om en henvendelse fra den svenske miljøminister, som kritiserer planerne om den såkaldte klapning af slam i Køge Bugt.

Torsdag fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en næse for at have vildledt Folketinget, primært ved ikke at informere om en henvendelse fra den svenske miljøminister, som kritiserer planerne om den såkaldte klapning af slam i Køge Bugt.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
14. maj 2022

Sagen om Lynetteholmen har i denne uge taget en afgørende drejning. Torsdag fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en næse for at have vildledt Folketinget, primært ved ikke at informere om en henvendelse fra den svenske miljøminister, som kritiserede planerne om den såkaldte klapning af slam i Køge Bugt.

På et samråd torsdag oplyste Trine Bramsen, at hun er klar med et alternativ til klapningen, men ikke hvad forslaget konkret går ud på. B.T. fandt efter samrådet ud af, at ministerens plan er, at slammet i stedet for at blive dumpet i Køge Bugt skal deponeres i selve den kunstige halvø. Forslaget kommer efter længere tid med massiv kritik af klapningen i Køge Bugt og af regeringens håndtering af sagen. Hvis forslaget bliver vedtaget af partierne i forligskredsen, vil der imidlertid gå et år længere, før fase to af projektet kommer i gang, ligesom det vil gøre projektet 160 millioner kroner dyrere.

Ikke en Dubai-ø

Uden for samrådet demonstrerede klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse med bannere, hvorpå der stod »Klimasikring, ikke Dubai-ø«. Aktivisterne havde også fundet vej ind til selve samrådet, hvor de sad på tilskuerpladserne langs væggen iført T-shirts med budskabet: ’Sæt Lynetteholmen på pause nu’. Og noget tyder altså på, at de – i hvert fald delvist – får deres vilje.

»Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, at forligskredsen her til morgen er blevet præsenteret for et alternativ til klapning,« sagde transportminister Trine Bramsen og tilføjede: »Og såfremt det bliver vedtaget, vil det skubbe projektet et år ud i fremtiden.«

Udmeldingen fra ministeren vakte også begejstring blandt de partier, som har været mest kritiske over for projektet og håndteringen:

»Der er sket noget på det her samråd. Nu har vi også siddet i ti samråd, uden der er sket noget. Det vil jeg gerne kvittere for,« sagde Torsten Geil fra Alternativet, som ikke er en del af forligskredsen, og som opfordrede kredsen til at »se meget positivt« på forslaget om at udskyde projektet i et år og deponere slammet på selve Lynetteholmen.

Dårlige sager i kø

De nye toner fra regeringen kommer efter et turbulent år for prestigeprojektet i Københavns Havn. Sidste sommer vedtog Folketinget den lov, der gjorde Lynetteholmen mulig, men siden arbejdet gik i gang, har de dårlige sager stået i kø. En del af kritikken handler om de miljømæssige konsekvenser af selve ideen om at anlægge en kunstig ø – men meget af den har også handlet om processen og udførelsen af Lynetteholmen.

Senest har DR fået indsigt i en intern mail fra det svenske geologiske institut, hvori det beskrives, at det danske selskab By & Havn, der står bag Lynetteholmen, har bedt dem være mindre transparente i processen: »De tøver med at være åbne på vores møder, hvis vi ikke i princip garanterer medietavshed,« står der blandt andet i brevet.

Sagen kommer efter, at miljøminister Lea Wermelin blev beskyldt for at tilbageholde oplysninger for Folketinget om sagen, fordi hun undlod at videreformidle en advarsel fra den svenske miljøminister, der i 2021 klart og tydeligt, både mundtligt og på skrift, bad regeringen om ikke at dumpe slam fra Lynetteholmen i Køge Bugt af hensyn til havmiljøet. Det var denne forseelse, som torsdag førte til en næse til både Lea Wermelin og Trine Bramsen, som ikke var minister, da episoden fandt sted – det var hendes partikollega Benny Engelbrecht ­– men som modtog næsen i sin egenskab af transportminister.

Slammet har været genstand for endnu en skandale. For regeringen fastholdt længe, at det ikke skadede havmiljøet at dumpe flere hundredtusinder ton slam i bugten. Lige indtil DR for nylig afslørede, at miljøvurderingen bag det argument blandt andet bygger på en 40 år gammel amerikansk rapport, der ifølge flere forskere, herunder forfatteren til rapporten, handler om noget helt andet og ikke kan bruges. Siden har Rambøll, som står bag miljøkonsekvensvurderingen, afvist, at rapporten har haft afgørende betydning for konklusionerne.

Kaotisk proces

I SF, som er med i forligskredsen, kalder transportordfører Anna Valentina Berthelsen processen omkring Lynetteholmen »aparte og kaotisk«. Hun siger, at man »havde en chance for at vise danskerne«, at staten godt kan bygge store anlægsprojekter og samtidig lade være med at skade miljøet og naturen. »Men i stedet har vi set en regering, som igen igen hopper over, hvor gærdet er lavest, som ikke er ordentligt inddragende over for Folketinget, og som laver kovendinger, efterhånden som sagerne bliver for svære at stå på mål for i pressen.« Det skaber ifølge Anna Valentina Berthelsen mistillid blandt borgerne: »Konsekvenserne kan være, at befolkningen bliver bange for at lade os bygge ting. Det vil ikke være særligt smart,« siger hun.

Det konkrete forslag om i stedet at deponere slam i selve Lynetteholmen er Anna Valentina Berthelsen umiddelbart positiv over for. Faktisk er der elementer i det nye forslag, som minder om et forslag, som SF tog med til bordet, da projektet skulle vedtages, siger hun:

»Som regeringens støtteparti kan man selvfølgelig undre sig over, hvorfor regeringen først vælger at blive klogere nu, hvor der er masser af opmærksomhed om det i medierne – i stedet for dengang at lytte til sit støtteparti,« siger Anna Valentina Berthelsen.

Hun undrer sig også over, at man ikke lægger op til at benytte pausen på et år til at lave en ny miljøkonsekvensvurdering: »Vi har hele tiden hørt kritikere sige, at miljøkonsekvensvurderingen ikke er god nok. Hvis man reelt får en pause i projektet, hvorfor så ikke lave en ny?«

På dagens samråd blev Trine Bramsen stillet samme spørgsmål og svarede, at en helt ny konsekvensvurdering »vil være et meget stort og kompliceret arbejde«, og at hun derfor finder det mere oplagt at få en ny vurdering af de mest kritiserede dele af projektet.

»Men det er ikke det samme som, at vi ikke vil drøfte det,« sagde ministeren og understregede flere gange, at nye vurderinger vil være en politisk beslutning, da ressortmyndighederne ikke finder grund til at betvivle den eksisterende vurdering.

Hos De Konservative er transportordfører Niels Flemming Hansen også positiv over for ministerens forslag om at deponere slammet på selve halvøen:

»Det er godt, at der nu bliver kigget på alternativer, og som udgangspunkt er vi positive over for forslaget,« siger han og tilføjer, at De Konservative blandt andet gerne vil have afklaring på, hvordan merudgiften til anlæggelsen skal finansieres, før partiet tager endelig stilling.

Ikke gennemtænkt

Selv om der – i hvert fald umiddelbart – er opbakning til den nye løsning på deponeringen af slam fra nogle af de øvrige forligspartier, så er det langtfra alle, der er tilfredse med forslaget. Efter samrådet torsdag blokerede Den Grønne Ungdomsbevægelse indgangen til Transportministeriet: »Det kan umuligt være særligt gennemtænkt,« siger talsmand for foreningen, Jeppe Svan Sørensen, med henvisning til, at forslaget er udarbejdet på kort tid. De ønsker, at hele projektet – og ikke kun fase to, som ministeren sagde på samrådet torsdag – bliver sat på pause, så man har tid til at gentænke hele processen: »Det kræver, at forskellige eksperter kigger grundigt på det, hvis det skal gøres ordentligt,« siger Jeppe Svan Sørensen og tilføjer, at Lynetteholmen ikke kun er problematisk på grund af klapning:

»Selv om man måske har en løsning på problemerne i Køge Bugt, så handler sagen også om klimaudledninger, saltstrømninger i Øresund og borgerinddragelse,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Åh nej, næse? Det virker voldsomt. Og ikke engang en betinget næse?

Eva Schwanenflügel

Professor Stiig Markager, som allerede har mærket konsekvenserne af at udtale sig da han blev sagsøgt af lobbyisterne i det såkaldte Bæredygtigt Landbrug for injurier-

https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/injuriesag-mod-au-professor-stii...

- har endnu engang stukket næsen frem, for den har nemlig på lang afstand lugtet fikumdik og omgåelse af sandheden:

https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/256625-

Stiig Markager mener, at der faktisk ingen ordentlig miljøvurdering er lavet, og konsekvenserne for klapning i Køge bugt kan blive øget algevækst og omfattende iltsvind.

Men det er ikke det største problem; det er derimod gennemstrømningen i Øresund.
Lynetteholmen risikerer at danne en prop og ødelægge havmiljøet uopretteligt, med mindre man fordyrer projektet.
Og så kan det slet ikke betale sig.
Men miljøet er til fals, så om Lynetteholmen bliver begravet er desværre ikke specielt sandsynligt.

Med mindre de danske borgere og svenskerne fortsætter protesterne!

lise la cour, Thomas Tanghus, Liselotte Paulsen, John Damm Sørensen, Franz Nitschke, Hans Larsen, Lene Basballe, Sinne Lundgaard Rasmussen, Rolf Andersen, Ole Olesen, Carsten Munk, Troels Ken Pedersen, Eric Mård, Ete Forchhammer , erik pedersen, Mogens Holme, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Niels Borre og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Mon ikke Lynetteholms-projektet bliver til noget, uanset at der lige nu er "lidt miljø-flimmer på skærmen"?
Hvis ellers kapitalinteresserne og de politiske interesser er tunge nok, mon så ikke det mest sandsynlige scenarie er, at man "politisk handler projektet af i korridorerne".....?

Liselotte Paulsen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Eric Mård, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Erik, jeg tror desværre du har ret.

Og så bliver København 'beriget' med endnu et kønsløst boligkvarter uden nogen som helst form for charmerende 'muliti-kultur' og små sjove butikker og cafe'er. Og kun rige mennesker vil bo der, for lejlighederne bliver så dyre, at alle de forskelligartede mennesker som kunne skabe et varieret miljø ikke kan komme til.

Alan Frederiksen, Franz Nitschke, Inger Pedersen, Gitte Loeyche og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Der er ingen grund til at bygge Lynetteholmen. Det er spild af ressourcer og ødelæggende for miljøet. De samme penge kunne investeres i provinsen stedet, hvor der er plads og jord at bygge på samt veje at køre på. København har nok, ingen grund til at forsøge at kvæle byen med endnu flere tilflyttere.

John Damm Sørensen, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Uffe Frisenette

Uden at have været forbi alle detaljer i VVM- undersøgelsen, er det overraskende at erfare at den tilsyneladende hviler på et så tyndt grundlag.
Der er lavet et stort og omfattende forarbejde i forbindelse med anlægget af Øresundsbroen, både mht. vandgennemstrømning,(kompensationsafgravning) tilslamning af planter og dyr i anlægsfelterne, under processen og frigørelse af næringssroffer mm. så der er masser af viden og erfaring at trække på.

Rolf Andersen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar