Pengepolitik
Læsetid: 8 min.

Inflationen stiger, og denne gang kan centralbankerne ikke løse problemerne for politikerne

Den stigende inflation har bragt centralbankerne i et ubehageligt dilemma, som gør det svært for dem at handle. Spørgsmålet er også, hvad de overhovedet kan stille op i en tid, hvor der ikke findes oplagte pengepolitiske svar på problemer, der er forårsaget af geopolitik
Fødevare- og energipriserne stiger, og forbrugertilliden er den laveste, der er målt.

Fødevare- og energipriserne stiger, og forbrugertilliden er den laveste, der er målt.

Thomas Lekfeldt

Indland
30. maj 2022

De seneste tre år har føltes lidt som at bladre rundt mellem temaerne i en økonomisk lærebog. Buldrende højkonjunktur i 2019, så et historisk dybt chok året efter, så historisk stejl vækst, en forsyningskrise, og nu, ja, der taler vi så om inflation på ’himmelflugt’ og en mulig krise lige om hjørnet.

Normalt plejede en måned gamle nøgletal at kunne sige en god del om økonomien. I 2020’erne har prognoserne nærmest været forældede, dagen efter de udkom.

»Vi har ikke lige haft deflation,« konstaterer lektor i økonomi Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet, »men ellers har vi stort set tjekket alle boksene af. Det har været nogle ret vilde skvulp.«

Eller som Jacob Funk Kirkegaard, senioranalytiker ved Peterson Institute for International Economics, siger: »Det har været chok på chok på chok på chok.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Enhver der har interesseret sig bare en lille smule for Macroøkonomi, ved at vi har levet for lånte penge alt for længe. Men der findes ikke et gratis måltid mad. Der er altid en eller anden, et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt, der skal betale regningen. Og det er os, nu. Vi kan ikke udskyde problemet længere, og vi har vidst længe at centralbankerne ikke har løst de grundlæggende problemer med vores vækstøkonomi, der bygger på at pengemængden vokser uforholdsmæssigt i forhold til produktivitet. Ikke engang finanskrisen, har for alvor skabt ændringer selvom vi har vidst at det var tvingende nødvendigt. Og hvad er det for noget med at det de seneste 30 år, bedre har kunnet betale sig at investere rigtigt i aktier, boliger og senest i krypto, men ikke i at arbejde, som jo er grundlaget for vores velfærd? Det er jo helt gak.

Men det er nok hovedet på sømmet når Vestager siger at vi har været grådige, ikke naive. For hvem vil stoppe en fest, når (næsten) alle morer sig?

Lars Jørgensen, Ruth Sørensen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Rudy Jensen, Sus johnsen, Dennis Tomsen, Morten Bo Johansen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Lene Basballe, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Uffe Madsen, Niels-Simon Larsen, Jens Ole Mortensen, Inger Pedersen, Thomas Barfod og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg kan huske, min historielærer i gymnasiet engang spurgte:
Hvad bestemmer priser?
Og svarede:
Udbud og efterspørgsel.
Alle de sofistikerede forklaringer, kan vi godt skrotte.

Jacob Nielsen

Det er lidt simplificeret, Willy, og i et lukket omløb måske korrekt.

Pengemængden, som er mangedoblet især siden 1993 har i høj grad været styrende for prisvæksten.

Og så er der naturligvis også prismanipulation som er meget vanskeligere at dokumentere.

Politisk styring indenfor det offentlige, som sætter en begrænsning over hvad et arbejde må koste. Her tænker jeg især på at der eksempelvis i min kommune er et højt tocifret antal hjemmehjælperstillinger som er umulige at besætte - til den udbudte løn, vel at mærke.

Og formentligt er der endnu flere forklaringer, på hvorfor prisen er hvad den er for noget.

Men ikke kun udbud og efterspørgsel.

Eva Schwanenflügel, Sus johnsen, Mogens Kjær, Alvin Jensen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Mølgaard

"Her tænker jeg især på at der eksempelvis i min kommune er et højt tocifret antal hjemmehjælperstillinger som er umulige at besætte - til den udbudte løn, vel at mærke."

Er det ikke udbud og efterspørgsel? Til den pris er der ikke nok hjemmehjælpere som efterspørger det arbejde?

Niels-Simon Larsen

Man kan også sige, at problemet er svage regeringer. De er svage, når nogle er stærkere. Hvornår er man så stærk i et land? Når man er rig, og de rige slutter sig sammen og ‘køber’ den regering de vil have. Sådan er det verden over. Ydermere kan den ‘købte’ regering stække fagforeningerne gennem lovgivning og lave undervisningssystemer, der styrker den bestående uretfærdighed.

Desværre har fagforeningerne fx i DK tabt det store perspektiv om at danne et retfærdigt samfund og nøjes med at berige sig selv. Det kaldes den danske model, og den tales der altid om med våde øjne.
Berigelse, som er den sikre vej til undergang, er den sejrende ideologi. Det med prisstigninger og andre aktuelle ulykker er uinteressant. Tragedien hedder kapitalisme.

Lars Jørgensen, Egon Stich, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Jacob Nielsen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den liberalistiske tankegang med sin noget-for-noget har længe forgiftet menneskers indbyrdes forhold, menneskers virkelyst og menneskers simple behov for anerkendelse for det, de gør og kan. Det kan ikke fortsætte.
Der er ikke regninger at betale, der er ikke priser - de er en infrastruktur, der var løste nogle opgaver i en verden uden moderne kommunikation og nærhed, fysisk eller virtuel, mellem mennesker.
Den postulerede sammenhæng mellem materiel fremstilling, der tænkes at finansiere andre opgaver i samfundet, er en illusion, bortset fra den helt banale: at vi skal spise for at leve, samt opfylde andre materielle behov. Det modsatte, som vi lever under, skaber samfund af slaver med den dermed forbundne symbolske vold, der til tider bliver meget håndgribelig.
Så vi må finde på noget andet, der giver en større reel lykke, når vi nu har midlerne til det. I stedet har vi gjort alt til et spørgsmål om evig skabelse af arbejdspladser, selvom der udføres uendelig meget unyttigt eller ligefrem skadeligt arbejde med al den beskæftigelse.

Rolf Andersen, Lars Jørgensen, Ruth Sørensen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Vagn Bro, Kim Houmøller, Dennis Tomsen og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg kan huske, min historielærer i gymnasiet engang spurgte:
Hvad bestemmer priser?
Og svarede:
Udbud og efterspørgsel.

Ja hvis det er f.eks. udbud og efterspørgsel af f.eks. en aktie . Så handler det om trend og at tro på hvad andre tror på.

Var det udbud og efterspørgsel. kunne der ikke opstå en klima og biodiversitetskrise som denne.

Det der kommer tættest på at betegne de økonomiske systemer , som for størstedelen gør sig gældende i dag er . Imø. Merkantilisme og bullionisme økonomier. Nu er det ikke guld og sølv fra kolonierne, men mineraler og råstoffer. https://da.wikipedia.org/wiki/Merkantilisme .

Den politiske styring af økonomien er blevet -Den kok der fordærver maden.

Et eksempel. Statistikeren Hans Rossen fører bevis for at der er blevet mindre og nød i 3 verdenslande op gennem tiden. Han slutter af med. Man giver en gadesælger en trækvogn, han får råd til en cykel, en knallert, derefter en ladvogn. Og dermed stiger dynamikken og velstanden i området.
Publikum der består af liberale EU tilhængere, bryder ud i jubel. Det opfatter det som der føres bevis for at EU´ økonomiske globalisering har hævet levestandarten i de fattige lande. Men der er ,kun, ført bevis for at levestandarten er -stigende- i den 3 verden. Der går nogen tid. Og Kina gør krav på at de´ har ført langet flere ud af fattigdom. Men der er heller ikke ført bevis for det´. Der er flere faktorer. - Pirateri, handel med truede råstoffer, internet svindel , narkohandel og hvidvask. - Kan, lige så vel, have skabt dynamik.

Jeg så serien om Eskobar. Han var nødt til at hvidvaske sine mange penge. Med brutalitet og mange penge overtalte han virksomheder, politikere, politi, embedsfolk til at tage mod hans penge. Men han bliver til sidst afskåret fra dette. Og man ser i slutningen af filmen at han lever isoleret og spartansk. Med et pakhus fyldt med pengesedler, som han bruger til at optænde pejsen. Alle med større beløb fra illegal og kriminel handel er nødt til at hvidvaske. Brugte de, kun, krypto valuta. Kunne man bruge dem i butikker som Wallmart, Matas ol.

Men uanset om det er vestlig globalisering, kinesisk eller illegal handel og hvidvask. Førte Rossen , kun, bevis for at levestandarten er, svagt, stigende i fattige lande. At gøre det´ til bevis for andet er simpelthen fake.
Men de vestlige økonomier brugte det, og gør stadig, som motivation for at fremme deres økonomiske globalisering

Disse her politisk styrede Merkantilisme økonomier ser verden som man ønsker den og ud fra egne nationale interesser, frem for at se verden som den er.
Der er mange eksempler inden for andre områder. - Somalier forårsager corona. Det manglende beredskab op til corona krisen. Forskere havde forudsagt at en pandemi var uundgåelig, pga. bla. det store tab af biodiversitet.
Herman Daly forudså og redegjorde i detaljer , hvordan lån ville føre til en boble og hvordan økonomien udpiner biosfæren, der bliver brændt af i fossile brændstoffer. Det han kalder for negativ vækst. Og det ville føre til klima og biodiversitets krise. Han fik ret, ned til mindst detalje. Alligevel måtte han træffe det valg at forlade Verdensbanken, hvor han var senior økonom.
Skulle verdensbanken ikke stå til regnskab for de politiske systemer. Havde det, måske, været muligt for dem, at træffe de nødvendige beslutninger der kunne forhindre denne situation planeteten befinder sig i , i dag.

Inge Nielsen, Vagn Bro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

“Er det ikke udbud og efterspørgsel? Til den pris er der ikke nok hjemmehjælpere som efterspørger det arbejde?”

Det mener jeg ikke, tværtimod. For den teoretiske udbud/efterspørgsel regulerer, så man får løst det problem man har, hvis man har råd, dvs. reelt en selvreguleringsmekanisme. Men min kommune efterspørger noget hvor der ikke eksisterer et udbud. Altså bliver opgaven simpelthen ikke løst, selvom kommunen har pengene til det.

Flemming Jensen

Der er nogen som tjener styrtende bla. Olieselskaber. Udbud efterspørgsel ja tak. Der er et kæmpe udbud af olie og gas. Produktionen skal selvfølgelig øges.
Der skal lægges pres på energi selskaberne fra regeringer og befolkninger.
De tager igen røven på almindelige mennesker. Nogle bliver styrtende rige i øjeblikket. Kom ikke at fortælle mig en relativ lille krig i Europa kan ødelægge økonomier rundt omkring i verdenen.
Krigen er forfærdelig ja...ingen tvivl om det
Vi har altid haft krige også i nyere tid.. dog uden alvorlige følger for verdens økonomier. Som regel er konflikter ensbetydende med store økonomiske gevinster. Det der foregår nu er igen en stor løgn...
Det kræver at magthaverne tager ansvar Nu. Op for produktionen af Olie og gas nu

Torben Arendal, Inge Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Mølgaard

Jeg tror vi er helt enige Jacob.

Jeg påpeger bare at udbudet er lavt, hvis man kun efterspørger arbejdkraft til den givne pris.

Hvis prisen var højere, ville udbudet af arbejdskraft være tilsvarende højere.

Hvis man lod markedet bestemme prisen, ville den blive højere.

Ved dog ikke hvordan priserne bliver fastlagt på området i praksis, men tydeligvis er det ikke markedet.

Henrik Mølgaard

Selvfølgelig har kommunens prioriteter også betydning for hvor mange penge de vil bruge på området, og der er nok andre ting end hjemmehjælpere som skal betales af puljen.

Henrik Mølgaard

Endelig kunne man jo sige at hvis man ville betale 1mio om året for hjemmehjælpere, så ville udbudet af arbejdskraft nok være temmelig stor :)

Alvin Jensen

Hvad med at man stopper bankerne i at lave penge hver gang de låner noget ud?

Torben Arendal, Carsten Sperling, Jacob Nielsen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Hvis centralbankerne giver op så skulle man overveje at finde nyt blod til ledelsen.

Løsningen er relativ simpel, men politisk ukorrekt. Sig til alle pensionsselskaber i EU at de SKAL investere minimum 2% af kundernes aktiver i non profit selskaber, hvor værdien øges ved vækst der ikke hidrører fra øget profit.

Kom der hele tiden nye non profit selskaber ville hele erhvervslivet være tvunget til at fungere i et marked med øget konkurrence, og lavere avancer.

Vi har i Danmark/eller har haft, krav til pensionsselskaber om at en vis procentdel af deres aktiver SKAL være placeret i statsobligationer. Så der burde ikke være noget i vejen for at starte et krav placeret i non profit selskaber.

PS. Amazons politik var at vokse uden at tjene penge, i dag er stifteren blandt verdens rigeste.

Carsten Sandholm

Ifølge Ebbe Kløvedal Reich, var der på Frode Fredegods tid en lov, der sagde: den der forvolder dyrtid skal have sin højre hånd hugget af.