Ny analyse om SU-lån: Unge fra lavindkomstfamilier ender ud med højere gæld

Unge mennesker med forældre, der har de laveste indkomster, optager mere studiegæld end deres jævnaldrende, som har forældre med højere indkomster. Og de sociale forskelle opstår relativt tidligt i de unges uddannelsesforløb. 

Det viser en ny analyse fra den uddannelsespolitiske tænketank DEA.

Studiegælden topper i gennemsnit, når de studerende er 27 år, hvor en person i gennemsnit skylder 25.000 kroner. Når de unge er 27 år og i snit har optaget mest gæld, er der en forskel på 4.000 kroner fra lavindkomstgruppen til højindkomstgruppen. 

Analysen tager ikke højde for, at unge i lavindkomstgruppen gennemsnitligt uddanner sig kortere end jævnaldrende i højindkomstgruppen. Men allerede som 21-årige har unge fra lavindkomstgruppen en SU-gæld på cirka 9.000 kroner i snit, mens unge fra topindkomstgruppen i snit kun skylder omkring 2.000 kroner, viser opgørelsen. Det vil altså sige, at særligt de unge fra lavindkomstfamilier har etableret studiegæld, formentlig allerede når de går på en ungdomsuddannelse.

Det overrasker cheføkonom og underdirektør i DEA, Kristian Thor Jakobsen, som står bag analysen.

»Det er nyt for mig, at en stor del af forskellen mellem unges gæld fra lavindkomstfamilier og højindkomstfamilier skyldes, at lavindkomstgruppen har etableret deres gæld relativt tidligt,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Danmark har et af de dyreste SU-systemer i verden, og derfor kommer SU’en også jævnligt til debat i medierne og blandt politikere. Senest i foråret, da Reformkommissionens fremlagde et forslag om at omlægge SU’en til lån på kandidatgraden.

På trods af det omdiskuterede bevillingssystem ved vi ikke ret meget om de studerendes brug af SU-lån. Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer fremhæver, at det netop er den type opgørelser, der har manglet.

Den største umiddelbare udfordring ved at kortlægge unges brug af SU-lån er ifølge DEA, at den tilgængelige information kun går tilbage til 2014. Tænketanken har derfor ikke kunnet følge en ungdomsårgang gennem alle år, fra de er 18, til de fylder 30. I stedet har den set på tværs af årgangene, og det giver »et væsentligt indblik i brugen af SU-lån over en hel ungdom«.

Det mest overraskende ved opgørelserne er ifølge Michael Svarer ikke forskellene på størrelsen af SU-gæld, når man ser på indkomstgrupper. Det er, at de unge alt i alt ikke optager mere SU-gæld.

»Når den ikke er større, vidner det om, at der er relativt gode muligheder for at finansiere sine studier både på SU og erhvervsarbejde. Og så er der en forskel på tværs af indkomstgrupper, som går den vej, man havde forventet,« siger han.

Flytter tidligt hjemmefra

Analysen siger ikke noget om, hvorfor de sociale forskelle i låneoptag opstår i de første år, hvor de unge er berettiget til studielån. Når Kristian Thor Jakobsen umiddelbart undrer sig over mønsteret, skyldes det, at størstedelen af elever på ungdomsuddannelserne bor hjemme hos deres forældre.

»Når man flytter hjemmefra, vil flere have brug for en fast indkomst. Derfor troede jeg, at den primære forskel ville vise sig på de videregående uddannelser og blive bygget op senere,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Når det alligevel forholder sig anderledes, skyldes det blandt andet, at flere unge fra lavindkomsthjem flytter hjemmefra i en tidlig alder, påpeger han.

Det er Michael Svarer enig i.

»Det er rigtigt, at der kommer en forskel fra ungdomsuddannelserne, som er interessant. Den viser formentlig, at der er nogle grupper, som har større behov for at låne tidligt,« siger han.

Jens-Peter Thomsen er seniorforsker i VIVE og påpeger, at opgørelsen er lavet på alder, og at man godt kan forestille sig, at nogle af de unge som 22-årige har gået et par år på en videregående uddannelse. Derfor er det ikke sikkert, at forskellen er opstået i løbet af ungdomsuddannelserne. Han mener dog ikke, at forskellen er mærkelig og påpeger, at 4.000 kroner ikke er en særligt stor forskel.

»Det viser, at selv om vi har et generøst SU-system, så er der stadig forskel på, hvor meget lån man tager afhængigt af ens baggrund. Det er forventeligt, og det vil nok også være meget svært ikke at finde en forskel,« siger han.

Tidlige valg

Da Reformkommissionen i foråret kom med sit forslag om at omlægge stipendier til lån på universiteternes kandidatgrad, lød det hurtigt fra organisationer og politikere, at det kunne få en social slagside. For selv om SU på kandidaten kan anses som en ydelse til de rigeste, da dem, der får det, også er dem, der opnår den højeste livsindtægt, frygter nogen, at det vil afholde unge fra ressourcesvage hjem fra at tage en kandidatuddannelse. Den frygt er blandt andet baseret på, at unge fra lavindkomsthjem ifølge forskning er mindre tilbøjelige til at optage lån.

Kristian Thor Jakobsen understreger, at denne analyse ikke kan sige noget om, hvorvidt der er hold i bekymringen.

»Vi kan ikke afvise, at der er nogen, som stadig vil lade være med at indtræde på en uddannelse, fordi de så stifter gæld – og som heller ikke gør det i dag, fordi de ikke vil det,« siger han og fortsætter:

»Men vi kan se, at blandt dem, der vælger en uddannelse, er der mange, som er helt indstillede på at stifte gæld, og nogen er allerede indstillet på det i løbet af ungdomsuddannelserne.«

Overordnet mener han, at analysen bør tjene som en påmindelse til beslutningstagere om, at unges SU-gæld ikke kun er et resultat af, hvilke valg de tager i slutningen af 20’erne – herunder på kandidaten – men formentligt allerede i ungdomsuddannelserne.

»For dem, der kommer ud med relativt høj gæld fra ungdomsuddannelserne, kan det godt have en betydning for, om man er villig til at gå videre i uddannelsessystemet eller vil ud og slette gælden. Hvis det har det, er det uheldigt.«

Analysen finder også, at blandt de unge med gymnasial baggrund og mest SU-gæld som 20-årige er lidt mere end hver femte ikke begyndt på en videregående uddannelse, når de er fyldt 25 år. Til sammenligning gælder det for hver sjette, som ikke har nogen SU-gæld som 20-årig.

Jens-Peter Thomsen mener ikke, at analysen ændrer ved debatten om en eventuel social slagside ved omlægning af SU’en til lån på kandidatniveau.

»Det er svært at sige, om nogle af de unge tænker, at de allerede har fået en del gæld og derfor ikke tør at gå videre i uddannelsessystemet.«

Michael Svarer fremhæver igen, at opgørelsen illustrerer, at man har mulighed for at gennemføre en uddannelse i Danmark uden at stifte særligt meget gæld.

»Så der er ikke noget her, hvor man tænker, ’ups, lavindkomstgrupper kommer dybt forgældede ud i samfundet’. Men det er da reelt og vigtigt, at der er en forskel.«