Pensionsselskaber har milliarder investeret i atomvåben. Men kritiske medlemmer tvinger frasalg igennem

På årets generalforsamling i Lægernes Pension mødte en række medlemmer op med en mission. De ville have deres pensionsselskab ud af investeringer i virksomheder, der bidrager til produktionen af atomvåben.

Lægernes Pension er med 300 millioner kroner sammen med PensionDanmark, Industriens Pension og P+ blandt de pensionsselskaber, der har klart flest penge i atomvåben.

I alt står de fire pensionsselskaber for 2 milliarder kroner ud af de i alt 2,2 milliarder, som danske pensionsselskaber har placeret i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben, og som flere andre danske pensionsselskaber på den baggrund har ekskluderet.

Det viser en ny kortlægning, som Information og Danwatch har foretaget af de 17 største danske pensionsselskabers investeringer.

Da Information foretog en lignende opgørelse i 2019, var Lægernes Pension også blandt de pensionsselskaber, der investerede flest penge i atomvåben. Og den opgørelse satte blandt andre lægen Klaus Arnung i gang med at mobilisere.

»Det er i flere rapporter blevet slået fast, at intet lands sundhedsvæsen eller beredskab ville kunne klare følgerne af bare én atombombe brugt mod en storby. Det er et faktum, der gør, at man især som læge bør indse, at når der ikke er noget behandlingsalternativ, så er forebyggelse det eneste, der kan gøres,« siger Klaus Arnung, der også er formand for foreningen Danske Læger Mod Kernevåben.

Han skrev et kritisk indlæg i Ugeskrift for Læger i sommeren 2019 og var med til at stille forslag på Lægernes Pensions generalforsamling året efter om at afvikle alle investeringerne.

Et forslag, som ikke blev støttet af bestyrelsen og stemt ned med 20 stemmer for og 47 imod.

For et par uger siden forsøgte Klaus Arnung så igen med et forslag, der pålægger bestyrelsen at frasælge alle virksomheder, »der er involveret i fremstilling, vedligeholdelse eller servicering af atomvåbensystemer«, inden næste års generalforsamling.

Også denne gang anbefalede bestyrelsen at stemme forslaget ned, men forgæves. 66 delegerede ville ud af atomvåben, mens kun 51 delegerede fulgte bestyrelsens anbefaling.

En beslutning, som bestyrelsen ifølge Klaus Arnung snarest muligt bør følge.

»Der er ikke nogen præcedens for, at de sidder sådan en henstilling overhørig,« siger han. »Lægernes pensionskasse har jo fravalgt at investere i tobak. Et lovligt middel, hvor du stort set kun skader dig selv. Der er vi helt med på dupperne, for intet sundhedsskadeligt skal da komme os for nært. Men atomvåben? Det må vi godt. Det er så hyklerisk.«

Hvordan bestyrelsen nu vil håndtere henstillingen fra generalforsamlingen, står endnu ikke klart. På den ene side står der i vedtægterne, at generalforsamlingen er øverste myndighed, og på den anden side er det bestyrelsen, som har ansvaret for investeringspolitik og strategi.

»Bestyrelsen i Lægernes Pension har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til henstillingen fra generalforsamlingen,« skriver Lægernes Pension i et svar.

Læner sig op ad Danmarks linje

Pensionsselskabernes investeringer i atomvåben dækker over blandt andet investeringer i Honeywell International, der er en af de centrale leverandører af komponenter til de amerikanske atomvåben. Der er Airbus og Safran, som har joint venture-kontrakter på missiler til det franske atomsystem, og der er britiske BAE Systems, som leverer til både de britiske, amerikanske og franske atomvåben.

Ifølge de pensionsselskaber, som fortsat har aktier i virksomhederne, er investeringerne i overensstemmelse med den generelle forsvarspolitik i Danmark og de traktater, som danske regeringer igennem tiden har underskrevet.

»PensionDanmarks ageren i forhold til investeringer i våbenproduktion er i tråd med Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje samt internationale konventioner,« forklarer Jan Kæraa Rasmussen, der er såkaldt Chief of ESG (ansvarlige investeringer, red.) i PensionDanmark.

»Vi finder det naturligt, at flere virksomheder i pensionsselskabets investeringsunivers leverer til det danske forsvar og de danske allierede, herunder til opretholdelse af den atomvåbenparaply, der er et fundament i NATO-alliancens afskrækkelsesforsvar, og som et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om,« skriver Jan Kæraa Rasmussen.

Også Industriens Pension – der er den største danske investor i de atomvåbenrelaterede virksomheder med aktier for lidt over en milliard kroner – forklarer, at de »læner sig op ad Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje«.

En forklaring, som også Lægernes Pension gør brug af i en kommentar til Information og Danwatchs opgørelse – afgivet inden bestyrelsen led nederlag på generalforsamlingen.

»Den danske politik på området afspejler Danmarks medlemskab af NATO, som indebærer tilslutning til, at NATO-alliancen skal råde over atomvåben og i yderste konsekvens tage dem i brug, så længe atomvåben eksisterer og potentielt kan bruges imod alliancen,« skriver de.

Ny FN-traktat

Både Lægernes Pension og P+ henviser også til FN’s traktat om ikkespredning af kernevåben (NPT), som Danmark ratificerede i 1970, når de skal forklare deres investeringer.

Selv om traktaten foreskriver, at lande, der har atomvåben, forpligter sig til ikke at overføre atomvåben til andre lande, og lande, der ikke har atomvåben, forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben, så anerkender traktaten også de fem stater USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien som atommagter.

Med andre ord er der ikke noget i vejen for at investere i virksomheder som Honeywell, Airbus og BAE System, fordi de leverer til en af traktatens fem anerkendte atommagter, mener P+ og Lægernes Pension.

»I overensstemmelse med vores politik og de konventioner/traktater, som Danmark har underskrevet, kan P+ godt investere i producenter af atomvåben, som leverer til lande anført i traktaten Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT),« skriver underdirektør og ESG-chef i P+ Kirstine Lund Christiansen i en kommentar.

Men ifølge flere våbenkritiske ngo’er bør man i fremtiden i højere grad fokusere på en nyere FN-traktat om forbud mod atomvåben, som blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 2017 og trådte i kraft tidligere i år.

Traktaten »forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben«, og indtil videre har 60 lande underskrevet og ratificeret den.

Det gælder dog på nuværende tidspunkt ikke Danmark, hvilket hovedsageligt skyldes Danmarks medlemskab af NATO, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykte det under en forespørgselsdebat om emnet i Folketinget i begyndelsen af 2021.

»Det vil være i direkte konflikt med dansk NATO-medlemskab, der som bekendt er grundlaget for dansk sikkerhed,« sagde Jeppe Kofod dengang.

Håber, frasalg vil sprede sig

Klaus Arnung har store forventninger til, hvad den nye FN-traktat kan betyde for debatten om de tilbageværende danske pensionsselskabers investeringer i atomvåbenvirksomhederne.

»Det bliver spændende, om andre pensionskasser nu får den samme debat om atomvåben. Nu er de jo blevet forbudt, efter FN-traktaten er trådt i kraft. Det er et nyt argument, man kan bruge,« siger han.

Informations afdækning af investeringerne førte i 2019 til en større medlemsdebat i Pædagogernes Pension (PBU), der efterfølgende frasolgte aktier for 300 millioner kroner i samtlige selskaber, der kunne forbindes til atomvåben. Også AP Pension vedtog i 2020 en ny investeringspolitik, der ekskluderer investeringer i atomvåben.

I dag har PBU ingen investeringer i virksomheder, som kun laver våben, og de ekskluderer alle selskaber, der har tilknytning til kontroversielle våben som atomvåben, herunder Boeing og Airbus. Og som et af de eneste pensionsselskaber læner de sig op ad den nye FN-traktat om forbud mod atomvåben i begrundelsen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt fravalget og afhændingen af virksomheder med bånd til forsvarsindustrien har haft en betydning for afkastet, skriver PBU:

»Vi vurderer ikke, at disse fravalg skader vores afkast, og hvis de gør, så er det valg, PBU har gjort med åbne øjne.«

Ifølge Klaus Arnung bør risikoen for, at det koster på afkastet i hans eget pensionsselskab, også være minimalt. Atomvåbenvirksomhederne fylder kun få promiller af den samlede investeringsportefølje, og det bør være muligt at finde alternativer, mener han.

»De penge kan de jo bare investere i noget andet. Noget, der kan forbedre vores fremtid i stedet for at smadre den.«