På årets generalforsamling i Lægernes Pension mødte en række medlemmer op med en mission. De ville have deres pensionsselskab ud af investeringer i virksomheder, der bidrager til produktionen af atomvåben.
Lægernes Pension er med 300 millioner kroner sammen med PensionDanmark, Industriens Pension og P+ blandt de pensionsselskaber, der har klart flest penge i atomvåben.
I alt står de fire pensionsselskaber for 2 milliarder kroner ud af de i alt 2,2 milliarder, som danske pensionsselskaber har placeret i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben, og som flere andre danske pensionsselskaber på den baggrund har ekskluderet.
Det viser en ny kortlægning, som Information og Danwatch har foretaget af de 17 største danske pensionsselskabers investeringer.
Da Information foretog en lignende opgørelse i 2019, var Lægernes Pension også blandt de pensionsselskaber, der investerede flest penge i atomvåben. Og den opgørelse satte blandt andre lægen Klaus Arnung i gang med at mobilisere.
»Det er i flere rapporter blevet slået fast, at intet lands sundhedsvæsen eller beredskab ville kunne klare følgerne af bare én atombombe brugt mod en storby. Det er et faktum, der gør, at man især som læge bør indse, at når der ikke er noget behandlingsalternativ, så er forebyggelse det eneste, der kan gøres,« siger Klaus Arnung, der også er formand for foreningen Danske Læger Mod Kernevåben.
Han skrev et kritisk indlæg i Ugeskrift for Læger i sommeren 2019 og var med til at stille forslag på Lægernes Pensions generalforsamling året efter om at afvikle alle investeringerne.
Et forslag, som ikke blev støttet af bestyrelsen og stemt ned med 20 stemmer for og 47 imod.
For et par uger siden forsøgte Klaus Arnung så igen med et forslag, der pålægger bestyrelsen at frasælge alle virksomheder, »der er involveret i fremstilling, vedligeholdelse eller servicering af atomvåbensystemer«, inden næste års generalforsamling.
Også denne gang anbefalede bestyrelsen at stemme forslaget ned, men forgæves. 66 delegerede ville ud af atomvåben, mens kun 51 delegerede fulgte bestyrelsens anbefaling.
En beslutning, som bestyrelsen ifølge Klaus Arnung snarest muligt bør følge.
»Der er ikke nogen præcedens for, at de sidder sådan en henstilling overhørig,« siger han. »Lægernes pensionskasse har jo fravalgt at investere i tobak. Et lovligt middel, hvor du stort set kun skader dig selv. Der er vi helt med på dupperne, for intet sundhedsskadeligt skal da komme os for nært. Men atomvåben? Det må vi godt. Det er så hyklerisk.«
Hvordan bestyrelsen nu vil håndtere henstillingen fra generalforsamlingen, står endnu ikke klart. På den ene side står der i vedtægterne, at generalforsamlingen er øverste myndighed, og på den anden side er det bestyrelsen, som har ansvaret for investeringspolitik og strategi.
»Bestyrelsen i Lægernes Pension har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til henstillingen fra generalforsamlingen,« skriver Lægernes Pension i et svar.
Læner sig op ad Danmarks linje
Pensionsselskabernes investeringer i atomvåben dækker over blandt andet investeringer i Honeywell International, der er en af de centrale leverandører af komponenter til de amerikanske atomvåben. Der er Airbus og Safran, som har joint venture-kontrakter på missiler til det franske atomsystem, og der er britiske BAE Systems, som leverer til både de britiske, amerikanske og franske atomvåben.
Ifølge de pensionsselskaber, som fortsat har aktier i virksomhederne, er investeringerne i overensstemmelse med den generelle forsvarspolitik i Danmark og de traktater, som danske regeringer igennem tiden har underskrevet.
»PensionDanmarks ageren i forhold til investeringer i våbenproduktion er i tråd med Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje samt internationale konventioner,« forklarer Jan Kæraa Rasmussen, der er såkaldt Chief of ESG (ansvarlige investeringer, red.) i PensionDanmark.
»Vi finder det naturligt, at flere virksomheder i pensionsselskabets investeringsunivers leverer til det danske forsvar og de danske allierede, herunder til opretholdelse af den atomvåbenparaply, der er et fundament i NATO-alliancens afskrækkelsesforsvar, og som et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om,« skriver Jan Kæraa Rasmussen.
Også Industriens Pension – der er den største danske investor i de atomvåbenrelaterede virksomheder med aktier for lidt over en milliard kroner – forklarer, at de »læner sig op ad Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje«.
En forklaring, som også Lægernes Pension gør brug af i en kommentar til Information og Danwatchs opgørelse – afgivet inden bestyrelsen led nederlag på generalforsamlingen.
»Den danske politik på området afspejler Danmarks medlemskab af NATO, som indebærer tilslutning til, at NATO-alliancen skal råde over atomvåben og i yderste konsekvens tage dem i brug, så længe atomvåben eksisterer og potentielt kan bruges imod alliancen,« skriver de.
Ny FN-traktat
Både Lægernes Pension og P+ henviser også til FN’s traktat om ikkespredning af kernevåben (NPT), som Danmark ratificerede i 1970, når de skal forklare deres investeringer.
Selv om traktaten foreskriver, at lande, der har atomvåben, forpligter sig til ikke at overføre atomvåben til andre lande, og lande, der ikke har atomvåben, forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben, så anerkender traktaten også de fem stater USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien som atommagter.
Med andre ord er der ikke noget i vejen for at investere i virksomheder som Honeywell, Airbus og BAE System, fordi de leverer til en af traktatens fem anerkendte atommagter, mener P+ og Lægernes Pension.
»I overensstemmelse med vores politik og de konventioner/traktater, som Danmark har underskrevet, kan P+ godt investere i producenter af atomvåben, som leverer til lande anført i traktaten Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT),« skriver underdirektør og ESG-chef i P+ Kirstine Lund Christiansen i en kommentar.
Men ifølge flere våbenkritiske ngo’er bør man i fremtiden i højere grad fokusere på en nyere FN-traktat om forbud mod atomvåben, som blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 2017 og trådte i kraft tidligere i år.
Traktaten »forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben«, og indtil videre har 60 lande underskrevet og ratificeret den.
Det gælder dog på nuværende tidspunkt ikke Danmark, hvilket hovedsageligt skyldes Danmarks medlemskab af NATO, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykte det under en forespørgselsdebat om emnet i Folketinget i begyndelsen af 2021.
»Det vil være i direkte konflikt med dansk NATO-medlemskab, der som bekendt er grundlaget for dansk sikkerhed,« sagde Jeppe Kofod dengang.
Håber, frasalg vil sprede sig
Klaus Arnung har store forventninger til, hvad den nye FN-traktat kan betyde for debatten om de tilbageværende danske pensionsselskabers investeringer i atomvåbenvirksomhederne.
»Det bliver spændende, om andre pensionskasser nu får den samme debat om atomvåben. Nu er de jo blevet forbudt, efter FN-traktaten er trådt i kraft. Det er et nyt argument, man kan bruge,« siger han.
Informations afdækning af investeringerne førte i 2019 til en større medlemsdebat i Pædagogernes Pension (PBU), der efterfølgende frasolgte aktier for 300 millioner kroner i samtlige selskaber, der kunne forbindes til atomvåben. Også AP Pension vedtog i 2020 en ny investeringspolitik, der ekskluderer investeringer i atomvåben.
I dag har PBU ingen investeringer i virksomheder, som kun laver våben, og de ekskluderer alle selskaber, der har tilknytning til kontroversielle våben som atomvåben, herunder Boeing og Airbus. Og som et af de eneste pensionsselskaber læner de sig op ad den nye FN-traktat om forbud mod atomvåben i begrundelsen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt fravalget og afhændingen af virksomheder med bånd til forsvarsindustrien har haft en betydning for afkastet, skriver PBU:
»Vi vurderer ikke, at disse fravalg skader vores afkast, og hvis de gør, så er det valg, PBU har gjort med åbne øjne.«
Ifølge Klaus Arnung bør risikoen for, at det koster på afkastet i hans eget pensionsselskab, også være minimalt. Atomvåbenvirksomhederne fylder kun få promiller af den samlede investeringsportefølje, og det bør være muligt at finde alternativer, mener han.
»De penge kan de jo bare investere i noget andet. Noget, der kan forbedre vores fremtid i stedet for at smadre den.«
Atomvåben i gråzoner
- Information og Danwatch har identificeret investeringer for 2,2 milliarder kroner i selskaber, der bidrager med materiel til fremstilling af atomvåben, og som andre pensionsselskaber derfor har ekskluderet. De største danske investorer er Industriens Pension med 1 milliard kroner, PensionDanmark med 414 millioner kroner, Lægernes Pension med 300 millioner kroner og P+ med 211 millioner kroner.
- I mange tilfælde er der tale om virksomheder med klare forbindelser til atomvåben, og hvor stort set hele den resterende pensionsbranche har ekskluderet selskabet med henvisning til blandt andet medvirken til produktion af atomvåben. I andre tilfælde er der dog tale om gråzoner, hvor nogle pensionsselskaber sætter grænsen et sted, mens andre pensionsselskaber mener, at et selskabs bidrag til atomvåben ikke er tungtvejende nok til at begrunde en eksklusion.
Eksempelvis har Topdanmark ekskluderet den franske virksomhed Safran på grund af dens atomvåbenaktivitet, men Topdanmark har til gengæld 115 millioner kroner investeret i Airbus, der i en joint venture laver nukleare missiler med netop Safran.
»Skillelinjen mellem, hvad der er våbeneksponering, og hvad der er eksponering til kontroversielle våben, skal trækkes et sted. Vi har valgt, at det er selve atomsprænghovedet, der fører til eksklusion, og ikke fremføringsplatformen, som der er tale om her,« skriver Topdanmark i en mail efter at være blevet forelagt dokumentation for Airbus’ aktiviteter. Airbus er ekskluderet af ni andre danske pensionsselskaber.
- Et selskab som det amerikanske teknologikonglomerat Fortive åbner også for forskellige fortolkninger. Selskabet er ekskluderet af to danske pensionsselskaber – og blandt andet Sampension har ekskluderet det med specifik henvisning til atomvåben. Også det store svenske pensionsselskab AP7 har ekskluderet Fortive med henvisning til, at selskabet vurderes at være »involveret i nøglekomponenter til Minutemans interkontinentale ballistiske missil (ICBM)« gennem dets fuldt ejede datterselskab PacSci EMC.
»Disse missiler har som deres eneste formål at levere atomare sprænghoveder. PacSci EMC er leverandør til Minuteman ICBM-komponenter, som spiller en afgørende rolle i at fremdrive missilet mod sit mål,« forklarer AP7 i en mail. Af Fortives hjemmeside kan man også se, at selskabet leverer flere komponenter til blandt andet de amerikanske atommissiler.
Blandt andre Akademikerpension, Pensam og AP Pension har investeringer i Fortive, og de er ellers generelt ganske restriktive i forsøget på at undgå eksponering mod atomvåben. Efter at Information og Danwatch spurgte til Fortive, har Akademikerpension haft analyseselskabet Sustainalytics til at se nærmere på sagen – og er kommet frem til ikke at ekskludere selskabet, »da vi og Sustainalytics vurderer, at selskabet ikke leverer skræddersyede løsninger eller kernekomponenter til våbensystemet, der bærer atomare sprænghoveder – altså kontroversielle våben – hvilket er skæringspunktet for vores politik og praksis på området. Vi anerkender, at Fortive er en case med dilemmaer, og vi vil fremadrettet jævnligt analysere den«. Pensam henviser også til analyser fra Sustainalytics.
- Danica Pension, ATP, Sampension og Pædagogernes Pension har ikke investeringer i nogle af de selskaber, som Information og Danwatch har identificeret. Akademikerpension, AP Pension og Pensam har kun i Fortive.
Investerer dit pensionsselskab ansvarligt?
Information og Danwatch undersøger i en ny serie de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Information foretog en lignende undersøgelse i 2019. I denne serie ser vi nærmere på udviklingen siden dengang, og sætter fokus på om pensionsselskaberne har bevæget sig væk fra fossile brændsler, våben og andre kontroversielle investeringer.
Du kan selv søge i dit pensionsselskabs investeringer i Pensionsmaskinen.dk hos Danwatch.
Seneste artikler
Kun få store danske virksomheder forsøger at påvirke deres pensionsselskab i mere klimavenlig retning
14. juni 2022De største danske virksomheder har igennem de seneste år haft fokus på bæredygtighed hos deres leverandører. Men det er ikke for alvor slået igennem, når det handler om at påvirke virksomhedernes pensionsselskaber i mere klimavenlig retning, lyder det i ny undersøgelseDanske pensionsselskaber har ikke ændret våbenpolitik på baggrund af Ukrainekrigen
23. maj 2022Siden Ukrainekrigen har der været pres på fra forsvarsindustrien. Investeringer i våben skal ikke længere betragtes som kontroversielle, men tværtimod som ansvarlige investeringer på lige fod med grøn energi, lyder det. Danske pensionsselskaber har dog foreløbigt ikke ændret noget i deres tilgang på baggrund af krigenChristopher Arzrouni om pensionskassens etiske investeringer: Jeg er blevet bondefanget
17. maj 2022Kritiske medlemmer af danske pensionskasser mobiliserer til generalforsamlinger og presser på for, at pensionsselskaber bliver mere ansvarlige ved at sælge ud af blandt andet våbenaktier. Men det er ikke alle medlemmer, der er glade for udviklingen
Det militær-industrielle kompleks igen. I det moderne samfund er det svært ikke at være med til at ødelægge verden.
Så er der hemmeligholdelsen og det, der ikke er pligt til at oplyse om. Stemmer man på et parti, der går ind for NATO, må man jo også tillade, at bomberne bliver bygget. Befolkningen er ikke bevidst om, hvad den er med til, og det er desuden svært at trænge igennem slørerne.
NATO er og bliver et spørgsmål om atomvåben.