Pensionsselskaber har reduceret deres olieinvesteringer markant

Danske pensionsselskaber har reduceret deres aktieinvesteringer markant i verdens store olieselskaber de seneste år.

De samlede investeringer i de 17 største pensionsselskaber er faldet fra 16,1 milliarder kroner i 2019 til 11 milliarder kroner i 2022. Det er et fald på over 30 procent.

Bag den samlede udvikling gemmer der sig store forskelle mellem de enkelte pensionsselskaber.

Mens flere af de medlemsejede pensionsselskaber har reduceret deres olieinvesteringer med over 90 procent, har særligt Danica og PensionDanmark valgt en helt anden tilgang og har i dag flere penge i olieselskaber end i 2019. Danmarks største pensionsselskab PFA har kun reduceret med 8,1 procent.

Det viser en opgørelse, som Information og Danwatch har foretaget af pensionsselskabernes investeringer i 72 af verdens største olieselskaber.

Det er hos arbejdsmarkedspensionsselskaberne Akademikerpension, P+ og Pensam, at udviklingen er mest markant. De har reduceret deres beholdning af olieaktier med over 90 procent i perioden, mens Lægernes Pension, Lærernes Pension og AP Pension har reduceret med omkring 70 procent.

»Vi har solgt stort set hele vores fossile portefølje fra, da vi ganske enkelt ikke tror på, at fremtidens afkast ligger i olie og kul, også selv om der må være positive skvulp på vejen. Vi mener, at det er en rettidig sikring af vores medlemmers afkast, at vi stort set har sendt kul og olie over i historiebøgerne i vores investeringsunivers,« forklarer administrerende direktør i Pensam Torsten Fels.

Frasalgene i både P+, Akademikerpension og Lægernes Pension er sket efter debat igennem flere år på generalforsamlingerne. Særligt i P+ var der tale om en stor mobilisering til forslag om en hårdere kurs over for fossile selskaber, der gik imod bestyrelsens ønsker.

De kritiske medlemmer vandt kampen, og i dag har P+ reduceret deres olieinvesteringer fra 900 millioner i 2019 til under 100 millioner i dag, viser opgørelsen.

»Der er en klar tendens i tallene,« siger John Nordbo.

Han er klimarådgiver i Care og har via ngo’en Ansvarlig Fremtid været en drivende kraft i at mobilisere medlemmer til generalforsamlingerne i P+ for at presse pensionsselskabet til at skifte kurs i forhold til investeringer i fossilselskaber.

»Det er et direkte resultat af den indsats, som en bred kreds af mennesker har været involveret i. Det er et sundhedstegn for demokratiet i Danmark, at når man har fået etableret demokratiske strukturer, så lykkes det efter et vist stykke tid også at omsætte beslutninger til handling,« siger John Nordbo, der dog havde håbet, at der var sket et større ryk i en grøn retning.

»Man kunne godt have forventet, at pensionsbranchen havde reageret noget kraftigere. De har benyttet enhver chance til at sige, at de er samfundsgavnlige og gerne vil investere i det grønne. Men mange af dem har stadig rigtigt mange penge i det sorte. Det hænger ikke sammen for dem,« siger han.

Også i Lægernes Pension har der været et markant fossilt frasalg på over 70procent fra 2019 til i dag.

»De har rykket sig langt de seneste år, og det er vi rigtigt glade for,« siger Martin Schønemann Lund fra initiativet Læger For Klimaet.

En organisation, der siden 2016 løbende har stillet forslag om at øge klimaambitionerne på pensionsselskabets generalforsamling og i år fik valgt 31 ud af de 125 delegerede på generalforsamlingen.

PensionDanmark vil understøtte omstilling

PensionDanmark – der forvalter pensioner for næsten 800.000 medlemmer – er det ene af de bare to pensionsselskaber, der går i den helt anden retning.

Pensionsselskabet har i dag 67,6 procent flere penge i olieselskaber end i 2019, og i alt er 1,34 milliarder kroner placeret i 12 forskellige olieselskaber – blandt andet BHP Group, Shell og Chevron.

Ifølge Jan Kæraa Rasmussen, der er Head of ESG & Sustainability, investerer pensionsselskabet ud fra en opfattelse af, at forbruget af olie og gas vil falde gradvist frem til 2050.

»Internt i olie- og gasindustrien har mange selskaber blandt andet som følge af pres fra aktionærerne igangsat en omstilling og er begyndt at investere i sol og vindenergi og/eller udbetale store dividender frem for at foretage massive investeringer i nye oliefelter. Disse selskaber er interessante for investorer og foretager en omstilling, vi gerne vil understøtte. Det gør vi ikke, hvis vi blot ekskluderer hele sektoren,« udtaler han i en skriftlig kommentar til opgørelsen.

Årsagen til, at PensionDanmarks olieinvesteringer i dag er højere i dag end i 2019, er ifølge Jan Kæraa Rasmussen, at aktiekurserne i olieselskaberne generelt er steget, samt at pensionsselskabet har valgt at købe aktier i den australske olie- og minegigant BHP. Et selskab, som kun har omkring 5 procent af sin omsætning fra olie og gas.

Samtidigt har man siden 2019 valgt at ekskludere en række andre olieselskaber, »som agerer bagstræberisk og uetisk – både i forhold til manglende vilje til at tilpasse forretningen til en lavemissionsøkonomi, men også i forhold til deres samfundsansvar generelt«. Eksklusionerne omfatter blandt andet oliegiganten ExxonMobil.

»’Kvaliteten’ af vores eksponering til olie- og gassektoren er forbedret,« udtaler Jan Kæraa Rasmussen.

Omstilling går langsomt

Mens nogle pensionsselskaber – i en del tilfælde efter pres fra medlemmerne – har valgt at ekskludere en række store olieselskaber, er der også andre veje til at nedbringe olieinvesteringerne. I AP Pension har man for eksempel ikke direkte ekskluderet nogen af de store olieselskaber endnu, men alligevel har man skilt sig af med over 70 procent af sine olieinvesteringer siden 2019. 

I stedet for eksklusioner har man valgt en mere mekanisk tilgang, hvor man monitorerer de eksterne forvaltere og spørger kritisk ind til fossile investeringer, samt et nyt såkaldt Paris alligned benchmark, der automatisk styrer de eksterne forvaltere uden om de selskaber, der udleder allermest CO₂.

»Det gør, at vores samlede fossile investeringer er faldet meget væsentligt,« forklarer Anna Maria Fibla Møller, der er chef for bæredygtige investeringer i AP Pension.

Ifølge Mads Steinmüller, der er ’Chief ESG Specialist’ i Danica Pension, giver det dog ikke meget mening hverken at frasælge eller ekskludere mange af de store olieselskaber.

Danica Pension har næstflest penge i olieselskaber med 2,2 milliarder kroner fordelt på 19 forskellige selskaber – heriblandt amerikanske Chevron. Danica Pension var det eneste af de pensionsselskaber med stigende – eller kun marginalt faldende olieinvesteringer – som valgte at stille op til interview med Information og ikke blot sende skriftlige svar som PFA og PensionDanmark.

»Der bliver ikke mindre CO₂ i verden af at sælge fra. Du får en renere portefølje, ingen tvivl om det, men verden bliver ikke grønnere, for der er stadig efterspørgsel på olie. Når vi har aktier, har vi mulighed for at påvirke, og det gør vi på generalforsamlinger og ved at have dialog,« siger Mads Steinmüller.

– Modargumentet er, at de her selskaber ikke bevæger sig nok i den rigtige retning, og at frasalg og eksklusion er en måde at øge selskabernes kapitalomkostninger på. Hvorfor er det ikke det rigtige skridt for jer?

»Kan mine kolleger i branchen vise, at eksklusioner virker? Vi synes, at der er mange af de her selskaber, vi investerer i, der viser, at de vil en bedre retning. Det kan godt være, at det nogle gange går for langsomt, og det snakker vi selvfølgelig med dem om. Men vi ser, at selskaberne begynder at rapportere mere på klima og gøre nogle af de ting, vi beder dem om i forhold til vedvarende energi osv.«

– Men kritikken er, at det går for langsomt. Hvor ser du for eksempel, at Chevron bevæger sig i den rigtige retning?

»Jeg anerkender, at det måske går for langsomt. Vi er heller ikke helt tilfredse med Chevrons udvikling og har været i dialog med dem mange gange det seneste år. Vi ser nogle forbedringer, for eksempel har de i 2021 sat sig et mål om at være CO₂-neutrale senest i 2050. Vi ønsker gerne, at de er mere ambitiøse i deres plan, og det betyder, at der på deres generalforsamling kommer nogle forslag, som vi forventer at komme til at støtte,« siger Mads Steinmüller.

PFA koncentrerer sig om få olieselskaber

En lignende forklaring om aktivt ejerskab kommer fra PFA, der med 2,84 milliarder kroner er det pensionsselskab med flest penge i sektoren. I 2019 havde de 3,1 milliarder kroner i olien. Men hvor de i 2019 havde investeringer i mere omstridte olieselskaber som ExxonMobil, Chevron og PetroChina, har de i dag kun tre selskaber tilbage: BHP Group, Shell og franske TotalEnergies.

»Vi mener, at de dygtigste selskaber er bedst positioneret til at spille en vigtig rolle i omstillingen,« skriver Rasmus Bessing, direktør og COO i PFA Asset Management i en kommentar til opgørelsen.

»Via vores aktive ejerskab søger vi at påvirke selskaberne i en retning, der reducerer klimarelaterede bæredygtighedsrisici. Eksklusion af olie- og gasselskaber er ikke den eneste løsning. Vi ønsker i stedet at påvirke virksomhederne til at sætte ambitiøse mål og øge investeringerne i retning af mere klimavenlige energiformer.«

I det skriftlige svar henviser PFA til nogle af årsagerne til, at de investerer i Shell og Total. Der er tale om en række fokuspunkter, som udelukkende handler om det grønne, og som adskiller sig markant fra de vurderinger, som kritiske ngo'er og andre investorer fokuserer på, når de ser på selskabernes aktiviteter. Om selskaberne er på vej i den rigtige retning, ser altså ud til at afhænge af, hvilken del af olieselskabernes forretning man vælger at fokusere på.

Ifølge PFA vil Shells olieproduktion være faldende med 1-2 procent pr år, de er den næststørste operatør af ladestandere til elbiler, og i 2025 er det ambitionen at have over 500.000 ladestandere globalt. De er også førende inden for grønne molekyler som bioethanol og blandt de største aktører inden for lagring af CO₂. På lignende vis fremhæver PFA, at TotalEnergies af investor-initiativet Transition Pathway Initiative er blevet vurderet til at være på rette spor ift. Parisaftalen, at selskabet har en målsætning om i 2030 at være blandt verdens fem største producenter af sol- og vindenergi, samt at en stigende andel af TotalEnergies’ forskning og udvikling nu er rettet mod udviklingen af grønne brændstoffer.

Aktivist: Aktivt ejerskab har ikke vist resultater

Men TotalEnergies’ investeringer i fremtidig energiforsyning handler bestemt ikke bare om sol- og vindenergi. Selskabet er sammen med den kinesiske oliegigant CNOOC for eksempel involveret i den omstridte rørledning East African Crude Oil Pipeline, der med sine 1.443 kilometer skal forbinde olieprojekter i Uganda med kystbyen Tanga i Tanzania og transportere op mod 216.000 tønder olie om dagen – fra 2025. Klimaaktivister har længe lobbyet mod projektet, og en række banker og forsikringsselskaber har afvist at levere finansiering til projektet med henvisning til klimahensyn.

Den gigantiske klimainvestorkoalition ClimateAction100+ – som både PFA, Danica Pension og PensionDanmark selv er medlemmer af – vurderer på en række områder også, at Shell og TotalEnergies hverken på den korte eller mellemlange bane har mål, der lever op til Parisaftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. De to selskaber vurderes heller ikke at have bragt deres kapitalinvesteringer i overensstemmelse med Parisaftalen – eller deres egne reduktionsmålsætninger.

Shell og TotalEnergies klarer sig dog bedre end Chevron, som PFA og PensionDanmark investerer i, og som ifølge Climate Action 100+ vurderes at have utilstrækkelige planer og målsætninger på næsten alle punkter.

Ifølge John Nordbo forsøgte den tidligere bestyrelse i P+ også længe at holde fast i, at der var en række olieselskaber, som det var muligt at udøve aktivt ejerskab overfor og påvirke til at agere i overensstemmelse med Parisaftalen. Men efter et par år med yderligere medlemspres og manglende resultater blev stort set alle selskaberne frasolgt.

– Misser man ikke en chance for at få indflydelse? Olieselskaberne har jo et kæmpe cashflow, som de kan bruge til grøn omstilling og sikre den finansiering, der er brug for?

»Hvis det nu var sådan, at der var en meget determineret klar strategi blandt investorerne i olieselskaberne, som gik på det her, så ville det måske kunne noget. Climate Action 100+ har potentiale, men på trods af at det har eksisteret i fem år, har de ikke haft de store resultater,« siger John Nordbo.

»Jeg tror på, at signalet om at afinvestere er det vigtigste. Det gør det sværere for dem at rejse ny kapital, fordi der er færre om buddet, og fordi den samfundsmæssige license to operate bliver undergravet, når man frasælger,« siger John Nordbo.

Han vurderer, at det »bestemt ikke er utænkeligt«, at der på et tidspunkt vil komme et olieselskab, som reelt foretager en grøn omstilling ved at skalere ud af de sorte aktiviteter og kraftigt op i de grønne.

»Det er bare ikke der, vi er. De investerer jo stadig heftigt i olie, som der ikke er brug for i verden,« siger han.

Selv om John Nordbo er kritisk over for pensionsselskabernes fremstilling af Shell og Total som klimavenlige olieselskaber, står det endnu værre til med Chevron, mener han.

»Chevron er i den absolut mest argumentresistente gruppe. Indtrykket er, at de er ligesom ExxonMobil, bare lidt værre. De investeringer er virkelig noget, man må undre sig over,« siger John Nordbo.