Ministerportræt
Læsetid: 11 min.

Portræt af ny bolig- og indenrigsminister: Fra debatkriger til minister for sammenhængskraft

Christian Rabjerg Madsen er blevet udnævnt til indenrigs- og boligminister. Kilder beskriver ham som pragmatiker og loyal partisoldat snarere end en stor ideolog og strateg. Det kan vise sig at være en fordel i de udfordringer, han står over for som minister
Christian Rabjerg Madsen taler med sine medarbejdere i bolig- og indenrigsministeriet.

Christian Rabjerg Madsen taler med sine medarbejdere i bolig- og indenrigsministeriet.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
12. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Christian Rabjerg Madsens (S) første uge som bolig- og indenrigsminister har været hård, indrømmer han fredag morgen, da han spiser morgenmad med sit nye ministersekretariat. For, som han siger, »selv det, der har været nemt, har ikke været nemt«.

Han har sagt ja til, at Information kan følge ham på hans femte dag som ny minister på Mette Frederiksens ministerhold. En post, han har fået efter at have været politisk ordfører for Socialdemokratiet siden februar. Og selv om han er ydmyg og træt oven på sin første uge, lægger han ikke skjul på, at han er glad for sin nye rolle.

Som politisk ordfører handler det først og fremmest om at være god i den offentlige debat, pointerer han, da Information lidt senere følger med ham over Stormbroen til Bertel Thorvaldsens Plads uden for Christiansborg, hvor han interviewes af DR.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

I tyve år har det kun handlet om at pumpe ejerboligernes pris op i samme slags boligspekulation som skabte finanskrisen. Priserne er nu højere en lige op til boblen brast i 2008, men lektien er ikke lært. I storbyerne har første gangs købere derfor ikke en chance for at få en bolig. Problemet er at det hele hænger sammen, priserne på byggematerialer er styrtet i vejret, hvilket gør, at det ikke er muligt at bygge almennyttige boliger, til en pris som underklassen kan betale.

Kunne regeringen bygge almennyttige boliger til dem som har mindst her i landet? Ja det kunne de godt, der er rigeligt af penge, det har vi lige set, hvor der bliver givet nitten mia. kr. mere om året til våbenproducenterne. Så hvorfor bruger regeringen ikke nitten mia. kr. hvert år på at bygge boliger til underklassen i stedet?

Portræt af ny boligsystem som fuldstændigt er smadret, for storspekulanternes skyld: Den boligapartheid som startede da den socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen forlod politik, og blev ansat til fremme for boligspekulation i København, den politik som presser os ud af storbyerne og ud til de fattigere kommuner, samtidig med at både socialkontorerne og jobcentrene presser os ned i indkomst, alt dette har Socialdemokraterne stemt for i Folketinget. Sammen med hele den borgerlige fløj naturligvis, samt de Radikale og tildels SF. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Folk på offentlige ydelser tvinges til at flytte til fattigere kommuner i en boligapartheid som ikke er set i mange generationer.

Hvorfor taler ingen om konsekvenserne af politikernes ulighedsskabelse? De få ledige boliger der er, bliver inddraget og ingen nye bliver bygget - til en pris vi kan betale. I forvejen er der lavet for mange love der forhindrer os i at flytte ind i boligsystemet. Hvad er formålet med at smadre landet for dem der har mindst? Er det bare fordi vi aldrig kunne finde på at stemme på det anti-sociale parti?

Uligheden tordner derudaf i disse år og er bevidst øget i fire årtier. Det er på tide at løfte dem, der har mindst her i samfundet op til arbejderklassen og derved fjerne fattigdommen. Dette alene vil over tid gøre Danmark endnu rigere. Stadigvæk i dag er der politikere, som forsøger at bilde befolkningen ind, at vi er et meget lige land. Treoghalvfems procent af alle politikere på Christiansborg går ind for at de sociale nedskæringer, som de selv har lovgivet om, ikke må fjernes. Men ingen af dem vil sige det offentligt: "Vi ønsker mere ulighed, vi vil skabe mere fattigdom."

Der er lavet en hel række love der forhindrer os i at få en bolig, fordi dem der har rigeligt skal overtage dem. Hvor vi før stod som nummer et til en bolig efter at have været skrevet op i årtier, står vi nu som nummer 500. Hele det almennyttige boligsystem har været under belejring fra Christiansborgs side. Vi, som ikke kan finde en bolig i forvejen der er til at betale, kommer til at betale prisen. Os der desperat forgæves leder efter et sted at bo, og som har været skrevet op i årtier, og også engang stod som nummer et til en bolig, som vi kunne betale, har oplevet, at den ene lov efter den anden har skubbet os ned til nummer 500 i rækken. Og nej flertallet af os er ikke udefrakommende, om jeg må sige tingene som de er, flertallet er ikke kriminelle, alligevel bliver vi ramt.

Det private marked for udlejning af boliger er dobbelt så dyrt, og de selskaber, som udlejer boligerne, svindler med alt, lige fra systematisk at inddrage indskuddet efter udflytning, og derefter at fuprenovere. Boligklagenævnet ser den anden vej, meget få får en del af indskuddet tilbage, vi har ingen rettigheder. Der er frit spil både til at spekulere lejen op og til at suge penge ud af systemet. Spekulanterne har magten alle vegne, således har politikerne villet det. Desuden har politikerne lavet love der gør at huslejer og indskud kan stige hvert år med de stigende priser på alt andet.

I denne tid hvor priserne på alt tordner derudaf, skal overførselsindkomsterne stige med priserne. Med andre ord så start med at gøre en indsats, der hvor det er mest tiltrængt, fjern fattigdommen. De fattige børn herhjemme skal ikke leve i fattigdom et år mere. Bagefter kan der skabes balance i finanserne igen. I øjeblikket er vi belejret af prisforhøjelser fordi overklassen ikke kan styre sig i en griskhed som ikke er set i nyere tid. Der findes en anden vej. Fjern fattigdommen i Danmark som politikerne selv har skabt, så kan vi tale sammen bagefter. Her hos os er der ikke mere at tage af. I stedet for at lægge yderligere pres på dem, som i forvejen har fået deres liv smadret ved årtiers sociale nedskæringer.

Hele det almennyttige boligsystem har været under belejring fra Christiansborgs side. Det er i dag umuligt at finde en bolig til en rimelig pris. Det private marked medfører en husleje som er det dobbelte. Men også det almennyttige er ofte i dag forbeholdt middelklassen, de har overtaget fordelene ved alle sociale forhold, det til trods at de har rigeligt med penge. Det almennyttige boligsystem bør forbeholdes de tyve procent som har mindst her i samfundet, alle andre kan sagtens klare sig.

Peter Krogh, Kim Houmøller, Peter Wulff, Thomas Barfod, Ebbe Overbye og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod

Hej Martin. Jeg giver dig fuldstændig ret i din analyse. Jeg har selv fulgt med og analyseret boligmarkedet de sidste år. Jeg vil også give dig ret i at "almene boligorganisationer" forsøger i "ghetto områder" at udligne så flere der er i arbejde også bor i almene boliger. Jeg syntes derfor ikke kun at de skal være forbeholdt de 20% som har mindst, men de 40% af dem der har mindst i samfundet Almen nyttige boliger er forbeholdt , dem som får mellem 10.000 mellem 25. 000 i brutto beløb ( før skat ) om måneden. Og det er både ledige på kontanthjælp og dagpenge, kasse ekspedienten, soso hjælperen, rengørings medarbejderen, buschaufføren, lager og logistik medarbejderen og chaufføren, butiks ansatte, pædagogmedhjælpere osv. Det skal jo ikke være sådan at det kun er kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, pensionister og fleksjobbere som skal optage de almen nyttige boliger i Købehavn og Frederiksberg. Målet må blive at der bygges mellem 50.000 til 100.000 almennyttige boliger i Stor København inden 2030, så det ligger et pres på de privatbyggede lejligheder i forhold til at få sparket huslejen lidt ned da de så vil stå med ledige lejligheder, fordi en almen nyttig 3V til 8000-9000 kroner om måneden vil sætte et pres på privatbyggede lejligheder 3V til mellem 11.000-13.000 om måneden

Slap journalistik - ren lirumlarum!