Psykiatri
Læsetid: 6 min.

Skarp kritik fra flere partier: Regeringen svigter længe ventet psykiatriplan

Regeringen gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og i januar præsenterede Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen et omfattende fagligt oplæg til planen. Alligevel har regeringen endnu intet præsenteret og når det næppe inden sommerferien. Stærkt problematisk, mener flere partier
Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger, at tiårsplanen er en del af forståelsespapiret, og at regeringen »nok skal nå det inden for en valgperiode«.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger, at tiårsplanen er en del af forståelsespapiret, og at regeringen »nok skal nå det inden for en valgperiode«.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
18. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Forargeligt«, »amatøragtigt« og »en urimelig behandling af psykiatrien«.

Sådan lyder det fra flere partier, der kritiserer regeringen for endnu ikke at være kommet med et udspil til den længe ventede tiårsplan for psykiatrien. 

I Venstre er psykiatriordfører Jane Heitmann »lige dele rystet og forarget« over, at regeringen endnu ikke har fremlagt »så meget som en linje« til et udspil omkring en ny plan for psykiatrien.

»Regeringen gik til valg på det her, men vi har indtil videre ikke fået andet end løs snak. Det er nedslående, at man tilsyneladende på ingen måde prioriterer den sårbare gruppe mennesker, som psykiatriens brugere er.«

En anden kritiker er Enhedslistens psykiatriordfører Pernille Skipper, som finder det »meget, meget mærkeligt«, at der ikke er sket mere. 

»Jeg er virkelig bange for, at det her ikke bare har årsag i travlhed i Sundheds- og Ældreministeriet, men handler om manglende politisk forståelse og prioritering,« siger hun.

Stinus Lindgren, der er psykiatriordfører for De Radikale, ærgrer sig også. Men han har »ingen forventninger« til, at regeringen skulle nå at komme med en tiårsplan inden sommerferien. Der har nemlig kun været afholdt et enkelt temamøde om emnet indtil videre, fortæller han, og der er således lang vej igen til reelle forhandlinger.

»Jeg er uforstående over for regeringens prioritering og synes, det er ærgerligt, at man har valgt at udskyde psykiatriplanen endnu en gang,« siger han.

I en spørgetime i Folketinget i sidste uge spurgte SF’s formand Pia Olsen Dyhr Mette Frederiksen (S), om hun kunne garantere, at regeringen »rubber neglene, og vi kommer i gang med en tiårs psykiatriplan«.

Statsministeren bekræftede, at der var en »fælles interesse i at få løst nogle af de udfordringer, der er i psykiatrien«. Men hun gav ikke noget klart svar på, om planen er på vej eller kommer inden et folketingsvalg. 

SF’s psykiatriordfører Trine Torp finder det også »dybt frustrerende«, at det politiske løft af psykiatrien stadig lader vente på sig.

»Det er faktisk lidt amatøragtigt. Der står i forståelsespapiret, at vi skal lave en tiårsplan, og der kom et kæmpestort fagligt oplæg fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i januar,« siger hun.

Tirsdag i denne uge har PsykiatriAlliancen, der består af 37 organisationer, i et åbent brev til regeringen på altinget.dk understreget, at det »haster med et klart svar« og spurgt om »det gigantiske og nødvendige arbejde, vi og mange andre har lagt i psykiatriplanen, (er, red.) spildt?« 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forventer heller ikke, at regeringen er klar med et udspil inden sommerferien, men han afviser »blankt« kritikken. Ifølge ham havde det i kølvandet på corona været umuligt både at nå sundhedsreform og psykiatriplan i løbet af foråret. 

»For et år siden havde vi travlt med andre opgaver, og derfor har vi så valgt at gøre det på den her måde. Det vil jeg gerne stå på mål for. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget for psykiatrien.«

Løftebrud

Socialdemokratiet fremlagde allerede i 2019, da partiet var i opposition, ambitionerne for en langsigtet plan for psykiatrien.

»Vi må erkende, at der stadig er nogle ret alvorlige problemer i psykiatrien, selv om der gennem årene er tilført flere penge,« sagde Mette Frederiksen dengang til Politiken.

Tiårsplanen er også en del af forståelsespapiret. Alligevel er det store løft altså udeblevet, siden Mette Frederiksens parti fik regeringsmagten. I januar i år kom Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med et omfattende, grundigt fagligt oplæg med konkrete bud på, hvordan psykiatrien kan løftes fra en underprioriteret, forbigået del af sundhedsvæsenet op på niveau med fysiske lidelser som kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Anbefalingerne omfattede blandt andet en langsigtet plan for afstigmatisering, tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og lidelser samt let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud.

Dengang var forventningen fra flere sider, at regeringen umiddelbart efter ville følge op med et politisk udspil til en tiårsplan. Magnus Heunicke slog selv fast, at »nu har vi et grundigt fagligt oplæg til brug for de politiske forhandlinger på Christiansborg, og som ikke bare må slutte med et doorstep med ordførerne lige i rette tid til TV-Avisens bedste sendetid«. 

Af regeringens udspil til en sundhedsreform fra marts fremgår det da også, at løsningerne skal »ses i sammenhæng med regeringens arbejde med tiårsplanen for psykiatrien«.

Stinus Lindgren fra De Radikale forstår ikke, at regeringen ikke er gået i gang endnu, når både det faglige grundlag og de erklærede politiske ambitioner er der.

»Det hele var linet op, alle støttepartier og oppositionen var klar, da oplægget fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen kom, og alligevel venter regeringen endnu en gang. Jeg synes, det er en urimelig behandling af psykiatrien.«

Den tilsyneladende manglende politiske prioritering af området vækker en række bekymringer hos Stinus Lindgren.

»Det er svært at se, hvornår regeringen nu skal nå at lande en tiårsplan inden de næste finanslovsforhandlinger eksempelvis, og det kan jo så forhale tingene yderligere. I politik kan en forsinkelse på en måned godt betyde, at der først sker noget et år efter.«

Også Lægeforeningens formand Camilla Rathcke har understreget, at tiårsplanen ikke kan »vente længere« og spørger på Twitter, om regeringen er »på vej til det største løftebrud!?«.

I et debatindlæg på nordjyske.dk fra sidste uge understreger hun sammen med forpersonerne fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening, at »fortvivlelsen blandt patienter og pårørende i alle aldre kan ikke ignoreres«.

Først efter næste valg

Det går generelt den forkerte vej for den mentale sundhed i Danmark. Hvor antallet af patienter med fysiske sygdomme er øget med 13 procent i løbet af det seneste årti, har den tilsvarende stigning været 30 procent for patienter med psykiatriske lidelser, der behandles på et sygehus. Allerværst ser det ud for børn og unge, hvor antallet af patienter er steget med knap 50 procent på ti år.

Psykisk sygdom er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og 40 til 50 procent af befolkningen vil i løbet af deres liv blive ramt. Det antages, at omkring 580.000 på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse.

Men i dag er psykiatrien et af de områder i sundhedsvæsenet, der er hårdest ramt af personalemangel. I 2020 viste Overlægeforeningens Arbejdsvilkårundersøgelse, at 81 procent af de psykiatriske overlæger oplever at mangle personale, og at det ofte betyder, at patienter må udskrives før tid.

Venstres Jane Heitmann understreger, at regeringens nøl går ud over »rigtige, levende mennesker«.

»Når man kigger på, hvor store udfordringer der er med psykiske lidelser i Danmark og inden for vores psykiatriske system, så kan man ikke bare tillade sig at vende blikket væk. Det er reelt det, regeringen gør.«

I SF frygter Trine Torp, at der når at komme et valg »på tværs«, inden tiårsplanen for psykiatrien ligger klar.

»Og så må vi jo starte forfra igen. Det er virkelig uheldigt, når alle undersøgelser peger på, at kurven for psykisk trivsel herhjemme går den forkerte vej. Jeg ser kun problemer, der forværres, mens vi venter på regeringen.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger, at tiårsplanen er en del af forståelsespapiret, og at regeringen »nok skal nå det inden for en valgperiode«. 

»Der kommer en tiårsplan, det er vores politik. Vi har et fuldstændig usvækket ambitionsniveau og et langt bedre grundlag med det faglige oplæg fra styrelserne,« siger han. 

– Det er knap et halvt år siden, at det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen blev præsenteret, og der står direkte i jeres sundhedsreform, at den skal ses i sammenhæng med en tiårsplan for psykiatrien. Kan du ikke godt forstå kritikken af, at den lader vente på sig?

»I regeringens første finanslov afsatte vi 600 millioner kroner årligt til et varigt løft af psykiatrien, og der er allerede sat flere initiativer i gang. Sundhedsreformen adresserer også psykiatrien. Vi er ikke i mål, men tiårsplanen kommer. Jeg noterer mig utålmodigheden. Det kommer ikke til at forcere noget, men gør, at jeg vil lægge til grund, at partierne er interesserede i at indgå en aftale.«
 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Signe Hansen

Uha da, jamen covid og Ukraine. Og nu også psykiatri og drivhus, det kan vi da slet ikke overskue :-)

Michael Gyes

Regeringen gør vel blot som regeringer har for vane og kører sin helt egen dagsorden i det tempo, og med de prioriteringer, den finder for godt. Det er set før. Men man skal lang tid tilbage i historien for at finde mage til tandløst parlamentarisk grundlag. Der er intet pres på regeringen - ikke en eneste gang har hverken Radikale, folkesocialister eller såkaldt rød/grønne for alvor sat Mette & Co stolen for døren.
Nå jo. Enhedslisten væltede en trafikminister fordi han begik en bureaukratisk fodfejl. Den slags er nok værd at bekæmpe.
Men at forvente tilsvarende principfasthed for at fastholde regeringen på løfter om psykiatriplan, reelle forberinger af sundhedsvæsenet eller klimaforbedringer, har der ikke været noget af.

Når de radikale ikke har tumlet deres egne #metoo-sager har de brugt al deres energi på at surmule over at de ikke fik nogle ministerposter. SF har brugt deres energi på at få tungen så langt op i rumpetten på Mette F. at de kan komme i betragtning til ministerposter næste gang og Enhedslistens nye overklasse af levebrødspolitikere har haft så sindssygt travlt med at distancere sig fra partiets egen politik og blive et helt lille Socialdemokrati, at der simpelthen ikke har været kræfter til at stille krav til regeringen.

Når det kommer til stykket er det således ikke regeringen, der er pinlig - men dem, der har undladt at holde dem fast på deres egne løfter.