Analyse
Læsetid: 5 min.

Slaget mellem bedsteborgerne og sofavælgerne: Valgdeltagelsen bliver en afgørende EU-joker

Det forventelige ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet ved onsdagens folkeafstemning skyldes ikke kun et politisk stemningsskift, men i høj grad også et skævvredet mønster i valgdeltagelsen: De højtuddannede jasigere i storbyerne stemmer mere aktivt end de kortuddannede skeptikere i provinsen
Det høje antal brevstemmer i København og Aarhus kunne tyde på, at det atter bliver storbyborgerne, der kommer til at afgøre en EU-afstemning – simpelthen fordi det er dem, der stemmer.

Det høje antal brevstemmer i København og Aarhus kunne tyde på, at det atter bliver storbyborgerne, der kommer til at afgøre en EU-afstemning – simpelthen fordi det er dem, der stemmer.

Christian Lindgren

Indland
30. maj 2022

Dem, der møder op, bestemmer. Sådan er det i et demokrati, og derfor vil onsdagens folkeafstemning ikke kun blive afgjort af, hvad danskerne mener om EU-samarbejdet i almindelighed og forsvarsforbeholdet i særdeleshed, men i høj grad også af hvem der rent faktisk stemmer. Og dét tegner til at favorisere jasiden i afgørende grad.

Valgdeltagelsen ved både EU-folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet ligger væsentligt lavere end ved folketingsvalg, og det er langt fra tilfældigt, hvem der bliver hjemme på sofaen til de europæiske valghandlinger: De længst uddannede og de mest vellønnede i og omkring København og Aarhus er ikke alene mere proeuropæiske, de stemmer også mere pligtskyldigt.

Omvendt er der en klar tendens til, at både de kortuddannede ældre og de unge uden uddannelse i provinsen er betydeligt mere EU-skeptiske, men samtidig stemmer de ikke så stabilt. Mistilliden til systemet forplanter sig også i et lavt demokratisk engagement, og derfor er det sjældent, at de anti-etablerede stemmer i Danmark bliver repræsenteret ligeligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

Flertallet vil hellere end gerne møde op til folkeafstemninger, det har vi vist så mange gange, men det skal være afstemninger som forbedrer verden. Men den vigtigste kamp er allerede ovre, regeringen gav våbenproducenterne 18. mia. kr. mere hvert år fremover. Den vigtigste afstemning fik vi ikke lov til at tage stilling til. Nemlig om vi skal give 54 mia. kr. om året til våbenproducenterne.

Med de penge kunne vi have reddet hospitalerne, hvor personalet er i knæ. Vi kunne have fået lokalhospitalerne tilbage. Vi kunne have fået nogle af de over 600 lokalskoler tilbage, som de borgerlige politikere har lukket. Vi kunne have reddet boligmarkedet fra de uhyggelige prisstigninger, som har umuliggjort at almindelige mennesker kan købe et hus i en femtedel af kommunerne som nu er lukket land for flertallet. Man skal have en årsindtægt på en million for at få lov til at købe et hus, ved den boligspekulation som politikerne har sanktioneret, der har skæv vredet landet. Samtidigt fjerner disse rige kommuner dem som har mindst, presser os ud af kommunerne ved sociale nedskæringer. Den politiske ledelse sidder stadig i toppen af hierarkiet sammen med magteliten og prioriterer, uden at have den mindste idé om, hvad der foregår i bunden af samfundet.

Tilbage er kun en afstemning om et forsvarsforbehold for at få flere krige i Afrika, noget de borgerlige er interesserede i, da man vil beskytte olie- og gas interesser. Verden over er der nu 100 millioner flygtninge fordi våbenproduktionen når rekord højder, men politikerne ønsker at opruste. Verden er simpelthen på vej i en mere fjendtlig retning.

Flertallet er mest interesseret i at redde klimaet, mindske uligheden og fjerne fattigdommen, men det er der ingen af meningsdannerne der gider skrive om, det hele handler om mere krig. Flertallet er ramt af de stigende priser, fordi milliardærerne går amok i en hypergriskhed, som ikke er set før, men dem med formuer er ligeglade, de har millioner i banken, i aktier eller i mursten. Et flertal af politikerne vil noget andet: Mere krig, flere penge til de rige, mere ulighed, mere boligspekulation, dem med formuer vil have mere.

Klimaforandringerne, fred, flygtningehjælp, fattigdom, og omfordeling har ingen chancer i disse dage, hvor meningsdannerne kæmper for flere krige, men især deres egne formuer. Den kommende borgerlige regering, sagde de direkte i TV2 News, de er helt åbne omkring det. Krigen er en kærkommen lejlighed til at opruste mediekampagnen. Der spanderes ufattelige beløb på den politiske kamp, og det kan rigeligt betale sig. Der er nu snart et flertal til de borgerlige partier igen. Pengene er godt investeret. Da krigen i Ukraine startede, vidste de borgerlige at nu skulle de slå til.

Det er de færreste som er højtuddannede, faktisk udgør akademikerne kun otte procent af befolkningen, men de har flertallet i Folketinget. Så meget for det såkaldte repræsentative demokrati. De færreste er meningsdannere, dvs. har mulighed for at ytre sig på national niveau i aviser eller TV. Meningsdannerne har enorm magt, og pæne formuer som de vil forsvare med alle midler. Meningsdannerne ser kun sig selv og deres egne formuer.

Det er igennem medierne at flertallet bliver skabt. Derfor foregår de politiske forhandlinger i dag i TV og i aviserne, hvis der er et valg, hvis man altså overhovedet spørger borgerne. Derfor er medierne blevet fyldt med skræmmekampagner i sådan en grad at en fjerdedel af befolkningen er skræmt fra vid og sans. Alt handler i dag om krig, hver eneste dag. Atomkrig på Bornholm mellem USA og Rusland? Helt ærligt, har I ingen skam overhovedet. Sverige og Finland skal vi komme til undsætning fordi Rusland invaderer dem? Nej Rusland angriber ikke Danmark, Sverige eller Finland. Dette har været den mest beskidte skræmmekampagne vi endnu har set, af en EU-afstemning, og vi har set meget.

Medierne har udbredt en krigsmentalitet og en oprustning samt ønske om deltagelse i EUs militarisering med deltagelse i krige rundt om i verden under EU-flag. Krigspropagandaen er et kæmpe fremstød for hele det borgerlige Danmark. Vi befinder os nu i det borgerliges kontraevolution. Men med borgerlig magtovertagelse følger et af hjørnestenene i den borgerlige tankegang; igen skal vi ud i verden og bombe kvinder og børn lige som i nullerne, hvor vi var med til at smadre fire lande ud i total kaos.

Tre gange har politikerne forsøgt, men denne gang har de alle de borgerlige medier på højeste gear, og efter Minksagen tør regeringen ikke andet end at rette ind til højre. Dette er den mest velforberedt kampagne, som er skabt siden krigsårene i nullerne. Nu sætter man fuld skrue på propagandaen, lige som man har gjort hver gang der har været en folkeafstemning, som ikke var til flertallets gavn: "Hvis ikke I stemmer som vi politikere siger, springer planeten i luften, priserne på alt stiger, og endnu vigtigere, velfærden forsvinder." Der kommer ingen krig under EU-flag, siger politikerne, og prisen på 18 milliarder kr. årligt for oprustningen skal ingen borgere betale, dem tager vi bare af en virtuel kasse.

Kim Petersen, Anker Nielsen, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Hanne Kock, Gitte Loeyche, Ole Olesen, Keld Sandkvist og erik lund sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår godt de mange der har brevstemt i forvejen: "Orker ikke høre mere tom snak."

Steen Ole Rasmussen

Bødskov taget i at lyve: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folkeafstemning/boedskov-under-anklage...

Valget bør aflyses øjeblikkeligt. Resultatet kan ikke gælde, når vælgerne er tvunget til at tage stilling på manipuleret grundlag.

Lasse Glavind

Skribenten mener, at de højtuddannede (måske burde skribenten finde sig en lidt mindre subjektiv term) stemmer mere "af pligt". Måske han skulle overveje, om de ikke også stemmer mere "af gavn", fordi de fleste partier - og stort set alle væsentlige politikker i dette land - i bund og grund er designet til gavn for dem og deres lønrammer og livsverdener. Men det er selvfølgelig en mindre bekvem sandhed i avisen Information her i uge to efter det seneste medieforlig, der igen-igen sendte alle avispengene og dermed definitionsretten til de højtuddannede.