ENERGIKRISE
Læsetid: 5 min.

Stigende varmepriser rammer hårdest i husstande med højere indkomster

Energikrisen i Europa har sat gang i en debat om energifattigdom, og en varmecheck er på vej. Nye tal viser dog, at de husholdninger, der bruger naturgas som opvarmningsform, også gennemsnitligt er nogle af dem med de højeste indkomster
Regeringen indgik den 11. februar en aftale om en skattefri varmcheck til husstande med gasfyr og en husstandsindkomst på op til 650.000 kroner. Aftalen blev indgået med SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet. 

Regeringen indgik den 11. februar en aftale om en skattefri varmcheck til husstande med gasfyr og en husstandsindkomst på op til 650.000 kroner. Aftalen blev indgået med SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
10. maj 2022

Europa er ramt af en energikrise, og det har kunnet mærkes på mange danskeres varmeregninger, at priserne på naturgas er eksploderet. Blandt andet derfor har et flertal i Folketinget vedtaget en varmecheck.

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at de husholdninger, som har centralvarme med naturgas, også er nogle af de husholdninger, som gennemsnitligt har de største indkomster i landet.

Marie Münster, professor i energisystemanalyse på DTU, har set tallene og kalder det positivt, at husholdninger med naturgas som opvarmningsform er nogle af dem, som kan bære de stigende priser.

»Det er dejligt, at størstedelen af dem, der bliver ramt, ser ud til at kunne klare det. Men det er vigtigt at huske på, at der stadig vil være nogen, som ligger under gennemsnittet og vil have problemer,« siger hun.

Tallene er et billede på, at danskerne sammenlignet med borgere i andre lande som udgangspunkt er langt mindre ramt af stigende varmepriser, fremhæver Manu Llorca, postdoc ved CBS og forsker i energifattigdom.

»Energifattigdom er ikke et lige så stort problem i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Det skyldes dels kvaliteten af boliger, en relativt høj gennemsnitlig husstandsindkomst og andelen af naturgas i det danske varmesystem,« siger han.

Fornuftig fjernvarme

I Danmark har langt de fleste fjernvarme som opvarmningsform i deres bolig. Det gælder lidt over 1,8 millioner husstande, mens godt 400.000 bruger centralvarme med naturgas.

Særtrækket fra Danmarks Statistik viser, at det er husholdninger med fjernvarme, som gennemsnitligt har de laveste indkomster. Det er også nogle af dem, der er mindst ramt af stigende varmeregninger. Dansk Fjernvarme oplyser til Information, at myndighederne vurderer, at cirka 86.000 husstande får fjernvarme, hvor fjernvarmen er produceret på mere end 65 procent naturgas.

 

Medianindkomsten for husholdninger med fjernvarme er 404.357 kroner, mens den er 595.233 kroner for de husstande, der har centralvarme med naturgas. Fordi borgere med de laveste indkomster er koblet til fjernvarmenettet, gør det altså danskerne mindre sårbare i den nuværende situation, hvor energipriserne formentlig vil stige yderligere, påpeger Manu Llorca.

»Hvis fjernvarmen primært var produceret ved brug af naturgas, havde det selvfølgelig været anderledes. Men når den er produceret ved brug af biomasse og andre energiformer, f.eks. vind, vil danskerne med fjernvarme alt andet lige være mindre eksponerede,« siger han.

Marie Münster fremhæver også, at fjernvarmenettet i Danmark er afgørende for, at vi ikke er hårdere ramt.

»Og der er heldigvis ikke mange fjernvarmeværker, der bruger naturgas. Så vi er bedre stillet end andre lande, hvor opvarmningsformen primært er naturgas,« siger hun.

Naturgas på Sjælland

For at finde en forklaring på, hvorfor nogle af de danskere med de højeste indkomster også er dem, der opvarmer deres bolig med naturgas, har Danmarks Statistik trukket tal for, hvor i landet naturgas er mest udbredt. Tallene viser, at det særligt er på Sjælland, herunder Nordsjælland og Københavns omegn, at boligerne bruger naturgas.

Boliger med naturgas ligger altså i høj grad i områder, hvor det er dyrere at købe bolig. På den måde giver statistikken mening, påpeger Paul Lubson, som er statistikansvarlig i Danmarks Statistik og har trukket tallene.

»Når man sammenholder boligindkomst og varmeform, handler det i høj grad om, hvor folk bor,« siger han.

Marie Münster påpeger, at naturgas ofte findes i områder, hvor der er lidt større afstande mellem husene, og hvor mange af boligerne vil være villaer, mens fjernvarmeværkerne er koblet til mere bynære områder, hvor en stor del af boligmassen vil være lejligheder.

»Det kan være det, der gør forskellen. Og helt i top har vi varmepumpen, og det er måske netop, fordi det er folk, som har haft naturgas og har haft råd til at skifte til en varmepumpe,« siger hun.

En hjælpende hånd

Selv om tallene viser, at det er nogle af de rigeste, som rammes af stigende varmeregninger, har et flertal af politikerne besluttet, at der skal udbetales en varmecheck til et udsnit af danskere ramt af de stigende priser.

Regeringen regner med, at der vil være omkring 419.000 husstande, der møder kriterierne for at få de 6.500 kroner i skattefrit tilskud. Det kræver, at hustanden har en samlet indtægt på under 650.000 kroner om året og opvarmer boligen med en af de opvarmningsformer, der har oplevet de største prisstigninger. Myndighederne har endnu ikke indsamlet den endelige data for, hvem der er omfattet af kriterierne, og varmechecken forventes derfor først at blive udbetalt efter sommerferien.

Selv om en stor del af dem, der har naturgas som primær varmekilde, har pæne indkomster, peger Marie Münster på, at der fortsat vil være nogen, som får brug for en hjælpende hånd.

»Om den varmecheck i sidste ende gør en så stor forskel, kan man diskutere. For jeg vil tro, at varmeregningerne er steget noget mere, end det man får fra varmechecken,« siger hun.

Hun mener samtidig, at det er værd at holde øje med statistikken de næste par år. Det kan nemlig meget vel være, at dem med de højeste indkomster inden for kategorien af naturgas er forsvundet ud af statistikken.

»Det er en stor omkostning at konvertere til en varmepumpe, så det er sandsynligt, at det om et eller to år kun er de fattigste, som er tilbage på centralvarme med naturgas,« siger hun.

Mens tallene fra Danmarks Statistik viser, at en stor del af dem på naturgas selv vil have råd til at komme over på en mere rentabel varmekilde, vil der altså være nogen, som har brug for at få hjælp til at komme væk fra naturgas, påpeger Marie Münster.

»Der kommer til at være cirka 300.000 husholdninger i næste varmesæson, som ikke når at omstille. Og det handler om at se på, hvordan man hjælper dem bedst muligt,« siger hun.

For de husstande, som ikke når at komme væk fra naturgas som de første, gælder det i særlig grad om at hjælpe med energibesparelser, påpeger hun.

Der er meget fokus på de 100.000 husstande, man kan nå at hjælpe med at skifte til en anden varmekilde. Men de resterende bør få rådgivning i, hvordan de kan energirenovere og måske også billige lån eller tilskud til det. De skal i gang nu, og måske vil det også være nødvendigt at tænke over en ny varmecheck,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frederik Schwane

Er der ikke noget, der hedder relativ rigdom. 450.000 et sted i landet, hvor boliger er billige, kan være lige så meget værd - eller mere - end 650.000 et sted i landet, hvor boliger og tilhørende årlige bolig- og grundbeskatninger er høje.

Bortset fra det, så er det trods alt heldigt, at det er borgere med mere økonomisk modstandskraft, der typisk er ramt af gaspriserne.

Holger Nielsen, Mogens Holme og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"For at finde en forklaring på, hvorfor nogle af de danskere med de højeste indkomster også er dem, der opvarmer deres bolig med naturgas, har Danmarks Statistik trukket tal for, hvor i landet naturgas er mest udbredt. Tallene viser, at det særligt er på Sjælland, herunder Nordsjælland og Københavns omegn, at boligerne bruger naturgas."

KUNNE det hænge sammen med, at områder med ikke-kollektiv-fjernvarme - SAMTIDIG er områder med høje indkomster, der af den ene eller anden grund KUNNE tænkes at være mere individuelt indstillede og dermed har en større andel af egne naturgasinstallationer...???

Altså jeg spø'r bare...

Der, hvor jeg bor, er det meste parcelhuse , dog med enktelte tæt-lav-bebyggelser.
Vi har i lange tider haft fjernvarme med en af landets billigste priser og erklærede klima-venlighed.

SÅ: Jeg køber ikke den der med, at det er tæthed af boliger, der afgør sagen.
Snarere "jeg-kan-selv-vil-selv-syndromdet"
Som regel set først hos to-årige børn :-)

I øvrigt: Husk lige, at der er forskel på ting, der ses samtidigt - og årsagssammenhæng :-)

Ole Henriksen, Niels Jakobs og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

I øvrigt:

Er denne artikel blevet til med "hjælp" fra Venstre, der jamrede over, at det "kun var de fattigste", der kunne få varmehjælp?
Fordi beboere af store huse jo - naturligvis - havde større varmeudgifter?

Igen: Jeg spø’r bare...

Lise Lotte Rahbek

Nuancerende fakta: Ude i landsbyer har der nogle steder være gas-pligt. Det vil sige at de huse der blev opført, ikke havde valget i forhold til naturgasfyring eller alternativer, men var forpligtet til at tilslutte sig gasledningen ifølge lokalplanerne.
De huse er der stadig i landsbyerne, og nej, de er bestemt ikke allesammen velhavere. Nogle af husene er udlejningshuse, og hvem tror I betaler gas-opvarmningen? Det gør lejerne naturligvis.
Og nej, 6.500 til efteråret er ikke nok i forhold til deres udgifter. Jeg har lige solgt flyttekasser til et par hus-lejere, som til deres store beklagelse var nødt til at flytte ud af deres lejede hus, fordi varmeregningen var fordoblet + og udlejer har ikke planer om en udskiftning af varmekilde.

Det kan godt være der sidder nogle rige individer i Nordsjælland og kvier sig ved gaspriserne, men der sidder altså også pensionister i landsbyerne med tilsvarende og mere fatale bekymringer!

Erik Fuglsang, Kim Houmøller, Viggo Okholm, Steen K Petersen, David Zennaro, Egon Stich og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Lise Lotte Rahbek ja der er klart folk med små midler, der rammes og der er desværre steder der har tilslutningspligt.

Men hvorfor giver man varmetilskud til de rige?

Gennemsnitsindtægten er ca. 250.000 kr i Danmark. Så det er et hav af husejere med rigeligt, der får tilskud.

Samtidig er el og levnedsmiddelpriser også stegen kraftig.

Men dem der har allermindst, studerende, visse pensionister og kontanthjælpsydelsesmodtagere, der udgør hjælpen lige pludselig en akut inflationsfare.
Dem der i forvejen ikke kan bruge mindre og heller ikke fik en stigning i ydelsen i år. Der er bibeholdes af deres lave købekraft lige pludselig til fare for inflationen.

Vi skal pga situationen spare på el, gas og olie. Hvor meget mon der bliver sparet og tager hånd om inflationen, når man giver tilskud til dem med rigeligt til at forbruge i forvejen?

Inger Pedersen, Ib Christensen, erik pedersen, Steen K Petersen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Heh. Det er sjovt du nævner det.
Min husstand KAN være en af dem som får varmehjælp, fordi husstanden sidste år manglede ½ års indkomst. Så hvis hjælpen beregnes efter sidste års indtægt, vil vi få varmehjælp (uden at have bedt om det). De penge skal distribueres videre til nogle af dem, som mangler varmehjælp mere end vi gør. Hvordan det skal foregå.. det har jeg ikke regnet ud endnu. Det skal gerne gøres anonymt

Dorte Sørensen

Var et bedre skridt ikke at støtte familierne så de fik et mere "bæredygtig" energiforbrug/opvarmning.
I stedet for at give familierne en "varmecheck" så kunne de bruge pengene til tilskud, hvis familien investerede i "bæredygtige" energikilder.

Frederik Schwane, John Andersen, Ib Christensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Rene Madsen

"Stigende varmepriser rammer hårdest i husstande med højere indkomster " javel ja.
Tror i forhold til indkomst, så er der ingen tvivl om at folk på offentlige ydelser bliver hårdest ramt. De offentlige ydelser er i forvejen langt bagud i forhold til inflationen, men igen er det de "rige" der bliver omtalt om hvor hårdt de har det, mens de har millioner i friværdi og millioner på bankbogen, men de har de SÅ hårdt, det liver så DYRT for dem.

Niels Jakobs, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rene Madsen

EB havde i går en Nationen artikel om benzin priser og i 72 kostede en liter benzin mellem 9,78kr og 10,13kr i datidens penge og giver en liter pris på omkring 60kr, men der var ingen støtte til den store udgift og sådan har det været mange gange siden 72, at prisen på benzin ville være langt højere end i dag.
Du kan se prisstigninger på benzin siden 72 og til i dag på denne side : https://www.drivkraftdanmark.dk/priser/benzin/

Men de vil have støtte til deres benzin forbrug og det er efterhånden sådan Danmark er blevet, hver gang en ting stiger en 5 øre, så er de rige straks ude og sige, "nu går vi fallit" og MF står med støtten klar med det samme.
De laveste indkomster eksistere ikke hos de rige (kun når de skal bruge arbejdskraft) og politikerne som fedter for de "rige" vælgere som der snart er flest af.

Tror også mange har købt alt for dyre ejerboliger og regnet med at stigninger/inflationen i ejerboliger udligner det og slår den økonomiske krise igennem og det gør den på et tidspunkt, så vil vi se en masse tvangsauktioner og en masse mennesker der brokker sig fordi de har købt for dyrt.
Men så er S der nok med en pose penge med det samme og pludselig er de "kernevælgere" for S, men nu er de fattige og ikke "rige" mere :-)

Henning Kjær

Stigende naturgaspriser rammer ikke alene husstande med højere indkomster, de rammer husstande lavere indkomster med naturgasfyring, som f.eks. også pensionister.
Min naturgasregning på et 100 m2 rækkehus er steget fra ca 800 kr/md i 2020-2021 til ca 1.600 kr/md i 2022.
Hvornår bliver jeg betegnet som rig?

Morten Bøttzauw

Udover at energirenovere er der også en anden mulighed for folk der bor i hus.
Hvorfor ikke installere solvarme ? Det har jeg gjort og nu bruger jeg stort set kun strøm til mine solvarmepumper (ca 100 w) og led lys. Desuden har jeg to oliefyr, som stort set ikke kører. Jeg købte 700 l olie i marts 2020 da den var til at betale, jeg har nu 500 liter tilbage. Oliefyret er kun til nødstilfælde (varmt vand). Desuden en brændeovn og en flaskegas-gris. Selom naturgas prisen er steget er flaskegas i 11 kg flasker stadig til 195 kr på tilbud i Bilka nogen gange. (det gavner med lidt konkurrance i markedet) Det kan betale sig at være lidt flexibel og tilbuds bevidst.
Det viste Litauen for et par år siden. De var meget afhængig af russisk naturgas og investerede derfor i et LNG skib (Liquified Natural Gas) og straks kunne de forhandle prisen ned til det halve med russerne. Idag kan de jo købe gas mange andre steder i verden.
Venlig hilsen
Morten B.

Morten Bøttzauw

PS. solen var meget gavmild i marts og april og nu i maj, det er vel den mest bæredygtige varmekilde i det hele taget.

Niels Jakobs

De med store biler betaler mest for brændstofprisernes stigning, og må logisk derfor hjælpes ekstra.
Opvarmning af deres større huse må berettige til ekstra ekstra. Hjælpen til velhaverne vil gøre dem istand til at købe ekstra bil og stimulere byggesektoren med tilbygninger. Privatforbrugsstigninger holder varme i økonomien, og vi andre kan spænde livremmen og drømme videre om at blive rige også.
Blå blok går da også frem på bekostning af regeringens grundigt kritiserede sager; minkmassakren, besøg i Østrig og Israel, brede varmehjælp, vejbyggerier og forsøg på at ophæve forsvarsforbeholde, (-det rykker). Leve en ny blå blok regering med RV , velbekomme morgen lugten, og tak til Ø listen for tjenesterne og solidariteten. Tak.

Niels Jakobs

- bredere P pladser, så vi får færre P ridser og smuds på pæne tøj- nå ja lav plads fra færre og smallere cykelstier; de fylder jo allerede for meget i de smalle gader.

Anders Bentsen

Nu kan mange husejere jo begynde at overveje at bruge solvarme, kombineret med brænde/briketter.
Det er ikke alle der ønsker det besvær der er med en brændeovn der skal fodres, men selv om brænde også er blevet dyrere, så vil jeg mene det er væsenligt billigere opvarmning end gas eller el.
Men når situationen nu er den at regeringen ønsker at folk erstatter deres gasfyr med varmepumper, og deres benzin og dieselbiler med elbiler, så ville det klæde dem bedre, hvis de nedsatte afgifterne på el. Det kunne passende ske ved at indføre en CO2 afgift for alle, så elproducenter kun betaler afgift af den CO2 de forbruger i løbende drift. Så vil el være meget billigt på visse tidspunkter, hvor folk kan lade bilen eller tænde vaskemaskinen. Og vil måske være mere opmærksomme på ikke at bruge energi når vi mangler el i elnettet.