Forskellen i sundhedsordførernes retorik var påfaldende, da den længe ventede sundhedsreform fredag formiddag blev præsenteret i Sundhedsministeriets gård.
Ifølge Socialdemokratiet var det en »historisk dag«, og sundhedsminister Magnus Heunicke var »kisteglad« for aftalen. Det skyldes primært, at aftalen er så bred, at hele Folketinget står bag den.
Men de enkelte partier, som altså hver især stemmer for aftalen, svingede sig ikke helt så højt op i deres omtale af sundhedsreformen.
Venstres Martin Geertsen kaldte den således for »en fin lille aftale«, hvilket var en klar stikpille til sundhedsministeren og en henvisning til, at sundhedsreformen var slået stort op og har været længe ventet.
Enhedslistens Peder Hvelplund gik skridtet videre rent retorisk og kaldte sundhedsreformen for »en lille prut«, mens Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl sagde, at »man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform«.
Efter pressemødet sagde SF’s Kirtsen Normann Andersen, at hun grundlæggende er glad for aftalen men heller ikke mener, at »vi er i mål«.
Også flere af de store patientorganisationer er lunkne i deres modtagelse af aftalen. Blandt andet kalder Kræftens Bekæmpelse den »et godt første skridt«, mens Hjerteforeningen i en pressemeddelelse skriver, at der »er plads til forbedring«. Aftalen virker med direktør Anne Kaltofts ord »ukonkret på mange områder«.
25 nærhospitaler
Trods de kritiske kommentarer er der altså bred politisk enighed om, at Sundhedsreformen om ikke andet er et skridt i den rigtige retning. Aftalen indeholder blandt andet 25 såkaldte nærhospitaler, som skal sikre hurtigere behandling og mere tryghed i de områder af landet, hvor der er langt til et supersygehus.
Der kommer også flere praktiserende læger, blandt andet fordi man vil forlænge den tid, uddannelseslæger skal være i de private praksisser, når de er i turnus.
I forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed – et emne, som er blevet diskuteret meget her i avisen – er der blandt andet afsat midler til at give gratis antipsykotisk medicin til skizofrenipatienter. Desuden er der sat knap 200 millioner kroner af til digitalisering og bedre brug af sundhedsdata.
Alt i alt er der med aftalen afsat 6,3 milliarder kroner over de næste otte år, hvoraf langt størstedelen – op til fire milliarder – går til nærhospitalerne.
De store emner er væk
Store dele af reformens indhold, herunder oprettelsen af nærhospitalerne – som man i øvrigt kan diskutere, om det giver mening at kalde hospitaler, eftersom man ikke kan blive indlagt på dem – har der været politisk enighed om længe. Derfor er det mest påfaldende ved sundhedsreformen i virkeligheden alt det, som ikke er en del af den.
Det store kontroversielle forslag om at forbyde salg af tobak for alle, der er født i årgang 2010 eller senere – samt forslaget om at hæve grænsen, så man fremover skal være 18 år for at købe alkohol, er ikke en del af aftalen, selv om det løb med nærmest al opmærksomheden, da regeringen præsenterede sit forslag til en reform i marts. Men ministeren har – som ventet – ikke kunnet finde opbakning til de vidtgående forslag og har derfor valgt at tage forebyggelsesdelen ud af sundhedsreformen. Heunicke vil i stedet indkalde partierne til drøftelser om forebyggelse i næste uge. Hvis det lykkes at lave en aftale, vil den formentlig blive noget smallere end den, som blev præsenteret fredag.
Psykiatrien, som der burde have været lavet en særskilt handlingsplan for på nuværende tidspunkt, har fra begyndelsen ikke været en del af reformen, ligesom den enorme udfordring med rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale kun bliver adresseret med nedsættelsen af en såkaldt robusthedskommission, som skal komme med »anbefalinger til løsninger« om et år.
Og selv om især Enhedslisten har kæmpet for og fået midler til at sikre mere lighed, så er nogle få millioner kroner til udvalgte patientgrupper langtfra nok til at løse de grundlæggende problemer med uligheden i sundhed. Som næstformand i 3F, Tina Christensen, siger i en pressemeddelelse fredag: »Det handler om mennesker, og jeg havde håbet, at man havde gjort mere for at mindske uligheden.«
Arbejdet udestår
Den konkrete aftale er svær at være utilfreds med. Meget var aftalt inden og de nye tiltag virker hver især fornuftige. Derfor vil det også være underligt at stå uden for aftalen.
Men netop fordi aftalen er så ukontroversiel, er der grund til at kritisere den, for den adresserer ikke mange af de helt store problemer på sundhedsområdet. Det store arbejde udestår stadig for sundhedsministeren.
Det er godt med brede aftaler i politik. Men når man tager alt det sprængfarlige – eksempelvis forbud imod køb af tobak – og meget af det dyre – eksempelvis udfordringerne med løn til og rekruttering af sundhedspersonalet – ud af aftalen, så er det alt andet lige mindre imponerende, at det er lykkedes for regeringen at lande en bred aftale på området.
Sundhedsreformen blev slået stort op og har været længe ventet, men Martin Geertsen har ret i, at den endte som »en fin lille aftale«. Eller »en lille prut«, hvis man foretrækker Peder Hvelplunds retorik.
