Arbejdstilsynet brugte personlige oplysninger mod beboerformand i strid med GDPR-reglerne

Udsigten fra øverste etage i højhusene på Bellahøj er imponerende. Som et postkort breder hovedstadens tage, tårne og træer sig ud mod horisonten, og i godt vejr kan man endda langt mod syd få øje på Stevns Klint. Den udsigt har psykologerne Barbara Cros og John Steen Johansen haft i de 12 år, de har boet i en lejlighed øverst i et af de 28 højhuse, der fra 1952 blev kendt som Danmarks første skyskrabere.

De sidste fire år har det dog ikke været den storslåede udsigt, som har optaget parret. Det har derimod en sag, der drejer sig om, hvorvidt en offentlig myndighed kan registrere og anvende personlige oplysninger om en borger i en officiel skrivelse, uden at borgeren som følge af GDPR-reglerne orienteres og får mulighed for at forholde sig og eventuelt korrigere oplysningerne. Og hvor uendelig svært det kan være at få en offentlig myndighed til at erkende fejl i sagsbehandlingen.

På spisebordet ligger sagens akter sirligt ordnet i plastiklommer i et sort ringbind. En bunke på cirka 12 cm bestående af påbud, klagebreve, svar på klagebreve, aktindsigter, mails, høringsskrivelser, telefonnotater og beboerreferater.

Sagens umiddelbare omdrejningspunkt er en afgørelse fra Arbejdstilsynet (AT) dateret den 6. marts 2018 med et påbud til Samvirkende Boligselskaber Afdeling 3035 i Bellahøj I og II. SAB ejer de almene boliger, men administrationen af de 485 lejemål varetages af boligselskabet KAB.

AT påbyder i afgørelsen boligselskabet at »sikre høje følelsesmæssige krav i arbejdet« for de gårdmænd, der passer bebyggelsen. I begrundelsen for påbuddet nævner eller henviser AT 34 gange til »formandens kone«, altså Barbara Cros. Under et tilsynsbesøg i januar 2018 er hun blevet udpeget som den primære årsag til, at der er stor udskiftning blandt gårdmændene, der angiveligt oplever mange konfrontationer med hende. Hun beskyldes for at have generet gårdmænd i en sådan grad, at de blandt andet har svært ved at sove, svært ved at koncentrere sig og ikke har lyst til at stå op om morgenen.

KAB’s langvarige konflikt med beboerforeningen

I januar 2018 har John Steen Johansen været formand for bebyggelsens boligafdeling i en årrække, hvor beboerforeningen har haft mange og langvarige sammenstød med boligselskabet om blandt andet overforbrug, vennetjenester i forbindelse med håndværkere og manglende adgang til regnskabsbilag.

Kommunen har flere gange været klageinstans og givet beboerne ret, blandt andet i en sag, hvor ejendomskontoret med fem ansatte i løbet af syv måneder brugte 64.000 kroner af beboernes penge til kaffe, uden beboerne vidste det.

Der er med andre ord en årelang pågående konflikt mellem beboerforeningens bestyrelse og boligselskabet, og her bliver AT ifølge ægteparret med sit påbud spændt for boligselskabets vogn, da de indleder et tilsynsbesøg i bebyggelsen i januar 2018, hvor AT tilsyneladende ukritisk noterer alt, hvad KAB fortæller uden at informere og høre bestyrelsen. Det er, som ægteparret senere skal erfare, da også boligselskabet, der i sin tid har henvendt sig til AT og ønsket »hjælp«.

Og dermed tilbage til, hvad AT skriver i påbuddet to måneder senere: »Det er opfattelsen, at ’kuglerne støbes’ af formanden, men at det oftest er hans kone, der står for de direkte henvendelser til de ansatte,« skriver AT. Deres kilder er to repræsentanter for boligselskabet og dertil tre gårdmænd, der er ansat i SAB, den ene dog i en anden boligafdeling.

Vi har forsøgt gang på gang, men det har været forgæves at få korrigeret oplysningerne, hvoraf flere jo er direkte inkriminerende. Hvis vi havde gjort bare en brøkdel af alt det, vi beskyldes for, kunne vi være blevet opsagt for længe siden, siger John Steen Johansen.

Anders Rye Skjoldjensen

Barbara Cros beskyldes for at forfølge gårdmændene, råbe ad dem, opsøge dem og overfalde dem verbalt. Boligselskabet har endda »fra ledelsesside overvejet, om man skal melde forholdene til Politiet«, noterer AT sammen med en række andre udsagn som eksempelvis: »Parret er desuden kendt for at ringe til Kulturarvsstyrelsen, Københavns Kommune m.fl. med diverse klager og krav.«

Ifølge dataforordningen skal ægteparret orienteres om, at AT som offentlig myndighed har indsamlet personoplysninger om dem. Men det sker ikke. Først flere uger senere finder John Steen Johansen og Barbara Cros ud af, at de er nævnt i påbuddet. En medarbejder i Københavns Kommune gør dem opmærksom på indholdet, hvorefter de søger aktindsigt. Siden har sagen rullet.

GDPR-reglerne overtrådt

John Steen Johansen skænker kaffe og bladrer i ringbindet.

»Det kan ikke passe, at en offentlig myndighed kan være så arrogant. Når man forsøger at få ændret selve grundlaget for påbuddet, altså personoplysningerne om os,« siger han.

»Vi har forsøgt gang på gang, men det har været forgæves at få korrigeret oplysningerne, hvoraf flere jo er direkte inkriminerende. Hvis vi havde gjort bare en brøkdel af alt det, vi beskyldes for, kunne vi være blevet opsagt for længe siden.«

Han er især forarget over, at AT senere forklarer sig med, at man har brugt en »kvalitativ metode« og kommer »bag om« sagens realiteter.

»Sagens kerne er, at de ikke har overholdt reglerne for registrering af personoplysninger om borgere.«

Selv om ægteparret ikke er nævnt direkte ved navn, er det ikke svært at identificere dem.

»Jeg er dybt forundret over, at Arbejdstilsynet formidler sådanne budskaber uden at undersøge forholdene nærmere og som minimum give os mulighed for at kommentere,« siger Barbara Cros.

»Vi kan bevise, at påstandene ikke kan være rigtige. Eksempelvis har jeg været i udlandet, hvilket kan dokumenteres med mit kreditkort, og på censoropgaver rundt i landet i nogle af de perioder, hvor jeg skulle have råbt ad gårdmændene. Men Arbejdstilsynet har bare negligeret os,« siger hun og undrer sig desuden over, at hun som en spinkel kvinde med en vægt på 55 kg skulle kunne virke truende over for store og stærke gårdmænd.

John Steen Johansen har i 2018 forsøgt at blive anerkendt som part i sagen, så han skulle være partshørt, inden AT udstedte påbuddet. Det har AT afvist, og det klager han over.

Trussel om opsigelse

Endnu et centralt dokument i ringbindet er en trussel om opsigelse fra SAB’s advokat, der pålægger ægteparret fremover ikke at »udøve den type adfærd over for SAB’s ansatte, som er beskrevet i Arbejdstilsynets rapport«.

I modsat fald kan »jeres lejemål uden yderligere advarsel blive bragt til ophør«, og ægteparret vil så have »pligt til straks at flytte«.

John Steen Johansen har klaget til Ankestyrelsen, som netop med henvisning til truslen om opsigelse giver ham principielt ret i, at han er part i sagen. Men derudover gør Ankestyrelsen ikke mere.

Tilsynssagen rumler videre, og KAB udfærdiger i november 2019 en tilbagemelding til AT om, hvordan de vil overholde påbuddet.

Her skriver KAB, at de fortsat følger sagen »meget tæt« i forhold til, om gårdmændene udsættes for psykisk pres »fra formanden, dennes hustru eller bestyrelsen i afdelingen. KAB vil i givet fald foretage de mulige tiltag efter lejelovgivningens regler«.

Det finder Barbara Cros først ud af i 2020 i forbindelse med en aktindsigt, og at AT skriftligt har »accepteret« tilbagemeldingen. Og så bliver hun vred.

»Nu var det hele bestyrelsen, der kunne blive truet med opsigelse,« lyder hendes tolkning.

»Det havde Arbejdstilsynet accepteret, så det blev endnu mere vanvittigt, at tilsynet ikke havde villet høre på os. For hvis vi havde fået lov til at komme med vores bemærkninger, som vi havde ret til ifølge GDPR-reglerne, så havde KAB’s advokatfirma ikke kunnet true med opsigelse.«

I marts 2021 klager hun til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Hun vedlægger en detaljeret gennemgang af hele forløbet og skriver, at hun føler sig stødt over sprogbrugen i AT’s påbud og omtalen af hendes person. Hun er ikke blevet hørt eller orienteret, hun henviser til dataforordningen og GDPR-reglerne, der trådte i kraft få uger efter påbuddet fra marts 2018 og formaliserede allerede gældende lovgivning om behandling af personlige oplysninger.

Venter på svar fra Hummelgaard

Der er gået mere end et år, og Barbara Cros venter stadig på svar fra Hummelgaard. I de forløbne måneder er antallet af dokumenter i ringbindet vokset, fordi AT af ministeriet er blevet bedt om en kommentar til klagen. AT afviser kritikken fuldstændigt. De har gjort, som de har gjort, i medfør af arbejdsmiljøloven, og sådan er det, skriver tilsynet.

Det svar er Barbara Cros ikke tilfreds med, og det skriver hun til Hummelgaard i endnu et langt brev, hvor hun undrer sig over, at AT ikke forholder sig til GDPR-reglerne i forhold til sandhedsværdien af personoplysningerne i påbuddet.

Lige før jul får ægteparret hvert sit brev fra AT. Det er en »underretning om indsamling af personlige oplysninger om dig«. Med fire års forsinkelse orienterer AT om, at de har registreret oplysninger om ægteparret under tilsynsbesøget i januar 2018 uden dog at nævne, at indsamlingen skete fire år tidligere. I et samtidigt brev fastholder tilsynet sine tidligere afvisning af kritikken.

Vi kan bevise, at påstandene ikke kan være rigtige. Eksempelvis har jeg været i udlandet, hvilket kan dokumenteres med mit kreditkort, og på censoropgaver rundt i landet i nogle af de perioder, hvor jeg skulle have råbt ad gårdmændene, siger Barbara Cros.

Anders Rye Skjoldjensen

AT oplyser i underretningsbrevene, at GDPR-reglerne giver »ret til at få fjernet urigtige oplysninger om dig selv«, ligesom der i visse tilfælde er adgang til at få slettet oplysninger.

Det viser sig dog at være en teoretisk mulighed, fordi AT afviser at slette eller ændre i påbuddet, fordi det allerede er udstedt og dermed officielt. Barbara Cros søger i januar rådgivning hos Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver, der senere i en mail til AT påpeger formelle fejl i underretningsbrevene. AT skal blandt andet tydeliggøre, hvilke konsekvenser det har haft for den registrerede, at vedkommende ikke har kunnet udnytte sine rettigheder, understreger databeskyttelsesrådgiveren.

»Det var mit bestemte indtryk, at de chefer, vi talte i telefon med i Arbejdstilsynet, ikke havde styr på GDPR-reglerne. Derfor ringede jeg til ministeriets databeskyttelsesrådgiver,« siger Barbara Cros og tilføjer:

»Os bekendt er vi heller ikke de eneste borgere, der har været i en lignende situation: At blive omtalt i et påbud fra AT, hvor borgeren ikke har haft lejlighed til at korrigere oplysninger. Det gør sagen principiel,« siger Barbara Cros.

I marts skriver AT til Barbara Cros, at det tidligere underretningsbrev »beklageligvis« var behæftet med fejl, ligesom tilsynet for første gang beklager, at hun ikke tidligere har fået »et fyldestgørende« underretningsbrev og dermed ikke »i tilstrækkelig grad har været oplyst« om sine rettigheder i forhold til GDPR.

Men alle de beklagelige fejl spiller ifølge AT ingen rolle for sagen eller påbuddets indhold af personoplysninger: »Arbejdstilsynet vurderer, at det forhold, at du ikke har fået et fyldestgørende oplysningsbrev på et tidligere tidspunkt, ikke har haft betydning for tilsynets behandling af tilsynssagen, herunder Arbejdstilsynets behandling af personoplysningerne.«

Der står sagen indtil videre, mens Barbara Cros venter på svar fra Peter Hummelgaard.

AT har ikke underrettet borgere om registrering

Information har spurgt AT, hvor ofte de har underrettet borgere om, at de er omtalt i et påbud.

»Arbejdstilsynet behandler i begrænset omfang oplysninger om tredjepersoner. Det kan være tilsynssager, hvor der er oplysninger fra ansatte om deres arbejdsmiljø relateret til en tredjeperson, for eksempel en udadreagerende beboer på et plejehjem eller et barns opførsel i en børnehave,« svarer AT’s pressetjeneste og tilføjer, at »Arbejdstilsynet har i 2022, blandt andet på baggrund af den konkrete sag, skærpet opmærksomhed på, at Arbejdstilsynet i tilstrækkeligt omfang er opmærksom på oplysningspligten over for tredjepersoner.«

På et direkte spørgsmål om det skal forstås sådan, at AT ikke tidligere som følge af GDPR-reglerne har udsendt underretningsbreve til borgere, er svaret fra presseafdelingen et ja.

AT har yderligere sendt følgende kommentar til den kritik, som Barbara Cros og John Steen Johansen har rejst: »Arbejdstilsynet beklager oprigtigt, at GDPR-reglerne ikke er overholdt over for dem som borgere. Vi vil dog samtidig slå fast, at et uafhængigt arbejdsmiljøklagenævn har vurderet, at denne problemstilling ikke har konsekvenser for gyldigheden af Arbejdstilsynets afgørelse i sagen.«

KAB’s presseafdeling har følgende skriftlige kommentar:

»KAB har ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Arbejdstilsynet har i denne sag udstedt et påbud, som vi har fulgt. Det er vi forpligtet til ifølge lovgivningen. Generelt har vi et tæt samarbejde om den daglige drift med de lokale afdelingsbestyrelser, og der er i KAB-Fællesskabet bred enighed om at holde en god tone.«