Interview
Læsetid: 6 min.

Bo Lidegaard: En regering over midten skal ikke forveksles med egentlig samling i Folketinget

Søndag meldte statsminister Mette Frederiksen, at hun er åben over for en diskussion af en regering hen over den politiske midte efter næste folketingsvalg. Det er forsøgt i praksis før – med og uden held, siger historiker Bo Lidegaard
Modsat i dag var Venstre med formand Henning Christophersen (th.) i 1978 åben over for at danne regering med Socialdemokratiet og med Anker Jørgensen (tv.) som statsminister. De to partier ønskede at få den danske økonomi på rette kurs efter oliekrisen i begyndelsen af årtiet, ligesom man ville holde fløjpartier som Fremskridtspartiet uden for indflydelse. Parløbet holdt dog kun 14 måneder.

Modsat i dag var Venstre med formand Henning Christophersen (th.) i 1978 åben over for at danne regering med Socialdemokratiet og med Anker Jørgensen (tv.) som statsminister. De to partier ønskede at få den danske økonomi på rette kurs efter oliekrisen i begyndelsen af årtiet, ligesom man ville holde fløjpartier som Fremskridtspartiet uden for indflydelse. Parløbet holdt dog kun 14 måneder.

Preben Tolstoy

Indland
7. juni 2022

Søndag kom statsminister Mette Frederiksen (S) med en opsigtsvækkende udmelding i en kronik i Jyllands-Posten: Socialdemokratiet vil ganske vist stadig gå til valg på at fortsætte som etpartiregering. Men med de brede politiske aftaler, der er indgået i de forgangne år i corona- og krigstid, vil statsministeren gerne »åbne for en diskussion af« en regering hen over den politiske midte.

Statsministeren henviser flere gange til partierne bag det nationale kompromis, der blandt andet udløste afstemningen om forsvarsforbeholdet. Ud over regeringspartiet talte kompromisset Venstre, SF, De Radikale og De Konservative.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er vel nok smart af MF at dreje sig selv 180 grader (for hun mente det stik modsatte før valget i 2019) for at hugge Lars Løkke Rasmussens politiske budskab om at udelukke yderfløjene for at samles på den politiske midte.
(Den 'midte', der vel at mærke i løbet af de sidste 20 år er rykket længere og længere mod både neoliberalisme og nationalkonservatisme..)

Socialdemokratiet er gået tilbage med 4 procentpoint, og forude lurer Minkkommissionens gruelige genfærd med uforudsigelige bebrejdelser imod den nuværende regering.

Det vil tage brodden af højrefløjens konstante beskyldninger om magtfuldkommen enerådighed, at MF nu 'uskyldigt' kan sige, at hun jo netop har inviteret til samarbejde, men at de borgerlige har slået hånden af hende på forhånd.

De Radikale er også så euforiske over ja'et til at afskaffe forsvarsforbeholdet samt det såkaldte nationale kompromis, at de nu har taget den helt enorme ja-hat på med udsigten til ministerbiler.
Dermed er deres modstand elimineret.
Det samme er med enkelte undtagelser også tilfældet for SF.

Og skulle de skræmte venstrefløjsvælgere løbe skrigende hen mod Enhedslisten, bliver de i rød blok.
Sådan er analysen i det mindste.

Men hvad nu, hvis de bare bliver hjemme i opgivenhed og skuffelser over de manglende resultater i deres favør udspecificeret i vage vendinger i forståelsespapiret?

Så kunne det ende med, at Lars Løkke Rasmussen fik det som han ville; Moderaterne med de afgørende mandater, og ham selv som en slags Stranger Things upside-down udgave af den lige så fiktive Birgitte Nyborg, som han i tilgift har approprieret sit partis navn efter.

Enhedslisten må for alvor begynde at synge "Running up that Hill" og sætte handling bag ordene, hvis det ikke skal ende med, at de bliver oveflødige efter valget.

Rasmus Kristiansen, Freddie Vindberg, Per Klüver, Alvin Jensen, Holger Nielsen, lars søgaard-jensen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Bjarne Andersen, Alan Frederiksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, det nye er jo, at regeringer forpligter regeringspartnere med grundlagspapirer som sikrer stabilitet på de områder som regeringen anser for kabinetsspørgsmål og overlader andre områder til folketingets partier. Det kræver gode folk til at skrue regeringsgrundlaget sammen. Og et sikkert mål - som fx Arnepension

Frederik Schwane

Eva Schwanenflügel

"Men hvad nu, hvis de bare bliver hjemme i opgivenhed og skuffelser over de manglende resultater i deres favør udspecificeret i vage vendinger i forståelsespapiret?"

Der er altid plads til et nyt parti, hvis de gamle ikke leverer mere ...

Niels Erlinger

Hvordan er det nu lige det er:

Til dagligt bliver Mette Frederiksen kaldt for magtliderlig, fordi hun beholder magten for sig selv.

Men nu har Mette Frederiksen så foreslået en regering hen over midten, hvor hun jo så også deler magten med de andre partier.

Men det bliver kritiseret lige så meget.

Gad vide, om det er de samme som kritiserer Mette Frederiksen for at holde på magten, som også kritiserer Mette Frederiksen for at ville dele magten??

Det har åbenbart aldrig været nemt, at være statsminister nu om stunder.

Eva Schwanenflügel

@ Frederik Schwane

"Der er altid plads til et nyt parti, hvis de gamle ikke leverer mere ..."

Det skal man da lige love for..!
Hvor mange nye partier er det nu lige vi er oppe på i denne ombæring?

På højrefløjen er der Kristendemokraterne, der ganske vist er old news, men som ikke har haft plads i Folketinget mua Jens Rhode der lige er gået, og det er deres vikar fra himmelen, forkvinde Isabella Arendt forøvrigt også, hvorfor deres chancer nu er ikkeeksisterende.

Så er der det nye parti, der slet ikke er dannet endnu, og måske aldrig bliver til andet og mere end sit rygte; det har Thulesen Dahl og Støjberg i spidsen, (Toppen og Bolden blandt venner)
Man ved ikke, hvad partiet kommer til at benævnes, men der er allerede gættet på Jysk Folkeparti.

Moderaterne er spritnye, mua deres gamle formand, den tidligere statsminister og nuværende sol-og-vår mand Lars Løkke Rasmussen, som påstår hans parti ligger lukt på midten, selvom det er tydeligt, han har de samme mærkesager som da han var den store, lille leder.

Nye Borgerlige er ved at være ældre, og det er blevet svært for Pernille Vermund at bilde folk ind, at hun ikke er politiker.
(Det går bedre for Støjberg, da hun vitterligt er blevet smidt på porten)

Liberal Alliance er virkelig en oldsag efterhånden.
Det har dog det tilfælles med de nye partier, at det bliver meget vanskeligt at få næsen op over spærregrænsen.

På den anden side er der Alternativet, som også har det svært med at være blevet afdanket og ghosted; der er kun Torsten Gejl tilbage på Tinge, ene mand med 50 ordførerskaber.
Han får lidt assistance fra Københavns Rådhus i kraft af kulturborgmester Franciska Rosenkilde ind imellem.
Her ligger spærregrænsen også meget højt i forhold til limbodans.

Det er de Frie Grønne, der har brudt med Alternativet, og de får samme problem med den høje grænsebom som deres gamle parti.

Den helt nye spiller er Veganerpartiet, hvis formand skiftevis har været Monberg og Vindfeldt.

De sidste tre slås om nogenlunde de samme stemmer, ligesom Jysk Folkeparti, eller hvad det nu måtte hedde, skal kæmpe med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, hvis formand Messerschmidt også er frisk fra sølvfadet, uden dog at vinde ved det.

Moderaterne skal strides med de Radikale om deres vælgere, idet de møver sig ind hvor pladsen allerede er optaget, ihvertfald ifølge de Radikale.

Men kan de levere noget nyt og epokegørende ud over deres partinavne?
Jeg tillader mig at tvivle..

Rasmus Kristiansen, Alan Frederiksen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, lars søgaard-jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Men hvad nu, hvis de bare bliver hjemme i opgivenhed og skuffelser over de manglende resultater i deres favør udspecificeret i vage vendinger i forståelsespapiret?" - Godt spørgsmål - det var vel også det der skete ved afstemningen af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet - med en lav valgdeltagelse.

Mht. LLR's nye parti - havde det ikke været bedre om han havde ført den politik mens han var statsminister og havde magten - men den gang og især under hans ministertid i AFR's regeringer så ville de jo ikke tale med oppositionen, da de havde flertal med DF's stemmer og de ville jo alt bare de fik nogle stramninger for muslimske indvandre.

Inger Pedersen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Såfremt nogle aner en knivspids politikerlede ved min kommentar, vil de ikke være helt forkerte på den..!

Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Du har efter min mening helt ret i både punkt 1 og 2 i din kommentar.

Anders Hüttel

Der er consensus om to ting, bredt hen over en midte:

Man har endnu ikke fået gjort kål på skat ved hushandler, aktie-indkomster og private formuer. Stadig er det dem uden noget som betaler fuld billet på at gøre de rige, rigere - så længe dét får lov at blive ved.

Nu hvor kommunerne ved at forhandle næste års økonomi, ved de at regeringen ikke vil forandre noget.
Hvis de 24 partier i blå blok kommer til, bliver billedet endnu mere sort.
Det er helt sikkert og vist.

Det er ligesom traditionelt at trampe på de syge så de bare bliver mere syge.

Rasmus Kristiansen, Freddie Vindberg, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Det lover ikke godt for fremtiden, hvem husker ikke sidst S gik i regering med de radikale, statsministeren var en skygge af sig selv, den ene nedskæringsreform blev besluttet efter de anden og til sidst faldt det hele fra hinanden og man mistede magten.

De radikale vil intet godt gøre for socialdemokratiet, det vil blive en dødssejler og man vil igen miste troværdigheden, som man mistede den under Thorning!

Peter Hottenroth

Hvad sker der egentlig lige her? Mette Frederiksen og hendes politiske rådgiver, Rossen, så for år tilbage blændende klart, hvordan Socialdemokratiet skulle generobre regeringsmagten. Ingen har bedre forstået folkedybet og eget bagland, end Mette Frederiksen. Partiet skulle værdipolitisk positionere sig til højre (stram udlændinge – og retspolitik, EU-skepsis ...) og fordelingspolitisk til venstre (Arne-pension, rød før grøn og dvs. ikke noget med afgifter på flyrejser og oksebøffer mv.). Parlamentarisk drejede det sig om at holde de Radikale ud i strakt arm. Sporene fra Thorning-regeringen er skræmmende. Det er simpelthen ufatteligt, hvis Mette Frederiksen for alvor vil forlade sit eget udgangspunkt. Det kan på længere sigt kun ende med en firsporet motorvej for yderpartierne lige ind i Folketinget med de afgørende mandater. Brede regeringer og især brede over midten kan kun producere resultater, ingen alligevel vil kendes ved.

Peter Hottenroth

@EvaSchwanenflügel. Socialdemokratiet står da til fremgang aktuelt, ganske vist ikke så overbevisende, som da Corona-krisen var på sit højester, men alligevel 1,3%-points
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger.
Jeg har ganske vist ikke beregnet konfidensintervallet for SD i undersøgelsen, men partiet spås altså langt fra 4%-points tilbagegang.

Eva Schwanenflügel

@ Peter Hottenroth

Jeg beklager min fejl i teksten, der skulle have stået at rød blok var gået tilbage, undtagen Enhedslisten, der er gået lidt frem.

Freddie Vindberg

Mai Villadsen:

"En stemme på Socialdemokratiet risikerer nu at være en stemme på højrefløjens velfærdsnedskæringer, skattelettelser til de rigeste, nølende klimahandling og eksploderende ulighed. Den eneste garant mod det, er at gøre venstrefløjen så stor, at vi ikke er til at komme udenom."

Dét kan ikke gentages ofte nok... så alle hører det og forstår det.

Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Gyes

Et eller andet sted er "problemet" vel at der reelt ikke er nævneværdig forskel på partierne idag - de stjæler hinandens politik på kryds og tværs og den nuværende etpartiregering er vel i sig selv "hen over midten." Lidt klassisk socialdemokrati på den ene side og endnu strammere indvandringspolitik til den anden. Lidt EU-modstand den ene dag og, når det er opportunt, afskaffelse af forbehold og fuld skrue på militarismen.

Rød blok eksisterer vel kun som et begreb. Hvis de radikale er røde, er min blå bil det fanme også. SF har vel ingen selvstændig politik længere - den har de solgt for at blive dansk politiks svar på en Brenneruptrailer: spændt tæt efter førerbilen og med fint fejet, tomt lad.
Enhedslisten prøver ved særlige lejligheder at fremstå som om de stadig er progressive og venstreorienterede, men har fået deres helt eget lag af virkelighedsfjerne levebrødspolitikere, der er så bange for at tale magten imod, at deres bedste argument for at stemme nej til EU-forbeholdet var, at danske soldater skam ikke skulle til Afrika ligesom de skyndte sig at tilslutte sig det borgerlige konsensus-Danmarks fælles beslutning om at vejen til fred går gennem oprustning...

Den anden, såkaldte blå, blok, er bare kaos og præget af først og fremmest to partiformænd, der er misundelige på at den kvindelige statsminister har, undskyld, større nosser end dem begge. De har ingen selvstændig politik og endnu mindre besidder nogen af dem lederskabet eller evnen til at samle sammenrendet af mere eller mindre obskure liberale og nationalkonservative partigrupperinger, der flokkes omkring dem i et antal ingen rigtigt kan være sikre på fra dag til dag.

Realpolitisk er der ingen forskel på de gamle magtpartier og derfor giver Mette Frederiksens kronik jo også ganske god mening: Enten kører hun videre og laver alle større aftaler med R, K og V (og selvfølgelig damen med traileren) og pudser så den røde signallampe af med EL, R og SF ved helt særlige lejligheder, eller også bider K og/eller V til bolle og tager de ministerbiler, der følger med og fører den samme politik. Same-same.