Interview
Læsetid: 6 min.

Carl Emil Lind Christensen står bag et oprør for erhvervsskoleelever, der ellers sjældent råber op

Carl Emil Lind Christensen overvejede både filosofi og retorik efter gymnasiet. I stedet gik han i lære som industritekniker og står i dag bag Lærlingeoprøret, som han ser som en kulturel klassekamp mod vores »uddannelsessnobberi«
Carl Emil Lind Christensen håber, at Lærlingeoprøret kan bidrage med lidt ung vildskab: »De unge, der bidrager med at lære et håndværk, er gledet i baggrunden. Derfor har jeg også fornemmelsen af, at Lærlingeoprøret er lidt et spark i nosserne til den venstreorienterede kulturelite, som tror, at alt er godt derude blandt arbejderne,« siger han.

Carl Emil Lind Christensen håber, at Lærlingeoprøret kan bidrage med lidt ung vildskab: »De unge, der bidrager med at lære et håndværk, er gledet i baggrunden. Derfor har jeg også fornemmelsen af, at Lærlingeoprøret er lidt et spark i nosserne til den venstreorienterede kulturelite, som tror, at alt er godt derude blandt arbejderne,« siger han.

Sigrid Nygaard

Indland
13. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Der er behov for at tage en kulturel klassekamp med den måde, vi værdisætter boglige og praktiske uddannelser. Det mener den 23-årige industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christensen, der står bag Lærlingeoprøret. De seneste uger har han i flere medier, ved en demonstration og et borgerforslag sat ord på erhvervsskoleelevernes frustrationer over at få at vide, at erhvervslivet mangler faglærte, men samtidig se deres uddannelser være fyldt med forældet udstyr, lærere med manglende kompetencer og elever, der bøjer nakken, fordi deres uddannelser ikke er en del af det fine selskab.

»Men det skal være lige så fedt at gå på en erhvervsuddannelse som gymnasiet. Især fordi mange af de unge, som føler sig utilstrækkelige i skolen og uddannelsessystemet, klarer sig meget bedre her,« siger Carl Emil Lind Christensen.

Lærlingeoprøret er dog ifølge den 23-årige lærling fra Ballerup ikke bare et af de unges sædvanlige opråb om flere penge til deres uddannelser. Det er også kulturel klassekamp, som skal gøre det lige så prestigefyldt at være dygtig til at bruge sine hænder som hovedet. For sådan er det langtfra i dag, mener Carl Emil Lind Christensen. Ifølge ham eksisterer der to arbejderklasser – dem, som man kan læse om i bøger, og så dem, som rent faktisk eksisterer. 

»Og nogle venstreorienterede politikere sidder fast i den teoretiske forståelse af arbejderklassen som udbyttede stakler. Der er langt fra det og så til os, som rent faktisk eksisterer. Og her mærker man det uddannelsessnobberi, hvor du nærmest skal undskylde, hvis du spilder dit snit på en erhvervsuddannelse. Men politikerne bør tage udgangspunkt i den arbejderklasse, der rent faktisk eksisterer og lytte mere til den del af Danmark, som ikke altid sidder primetime i TV 2 og diskuterer deres hverdag,« siger Carl Emil Christensen.

Uddannelsessnobberi

Carl Emil Lind Christensen har selv oplevet, hvordan det er nærmest at skulle undskylde for at have valgt en erhvervsuddannelse blandt sine gamle gymnasiekammerater fra Ballerup. Og han har også selv været ramt af uddannelsessnobberi. Når han mødte folk, der havde valgt håndværksvejen, har han også tænkt: »Du er for klog til at blive elektriker.«

Også hans egen familie var præget af ideen om, at jo længere uddannelse, desto bedre. Selv om han er vokset op med far og farfar, der er håndværkere, lå det også i kortene, at sønnike skulle være den første i familien, der fik studentereksamen. Og da han i stedet for filosofi og retorik valgte erhvervsuddannelsen til industritekniker, var det heller ikke noget nemt valg, fordi både hans mor, der er lærer, og kammeraterne forventede noget andet.

Men der er meget at lære af at være i tvivl om sine valg, mener Carl Emil Lind Christensen. Som da han ødelagde sit korsbånd i 9. klasse og ikke kunne brænde ADHD-diagnosens energi af på fodboldbanen længere.

»Jeg var totalt ulykkelig, fordi den tryghed, der ligger i at have struktur i min hverdag, pludselig røg,« fortæller han.

Men tomrummet og tvivlen fik ham i stedet til at melde sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Og han fulgte også med DSU-vennerne over i gymnasiet, hvor han fik en studentereksamen med et godt snit, men alligevel kom i tvivl om, hvorvidt filosofi og retorik, som han overvejede at søge ind på, var det rigtige.

Også i forhold til at starte Lærlingeoprøret har Carl Emil Lind Christensen været i tvivl til det sidste. Ville det gøre mere skade end gavn på de erhvervsskoler, som i årevis har kæmpet med skrantende økonomi på grund af for få elever? Alligevel kastede han sig i foråret ud i at lancere Lærlingeoprøret. Det skete især i frustration over, at han i sine tre år på skolen og på lærepladsen på maskinfabrikken Brüsch Precision i Herlev har oplevet, hvordan politikernes snak om erhvervsuddannelserne mest bliver ved netop det: snakken. Og så har politikerne meget mere fokus på gymnasiet, fordi de selv har gået der, og deres børn nok også kommer til det, mener Carl Emil Lind Christensen.

»Ved afslutningsdebatten blev det altoverskyggende problem, at nogle elever måske skal til at gå i gymnasiet i Herlev, og det kan godt hidse mig op, at gymnasiet fylder så meget i debatten både blandt politikerne og i medierne,« siger Carl Emil Lind Christensen.

Unge, der aldrig råber op

Det manglende fokus på erhvervsskolerne og andre praktiske uddannelser som Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skyldes ifølge ham, at de uddannelser er abstrakte størrelser for mange politikere og mediefolk, fordi de aldrig selv har gået der. Ligesom deres børn heller ikke går der. Oveni har eleverne på de praktiske uddannelser ofte ikke ordet i deres magt på samme måde som gymnasieeleverne og de studerende. Derfor trænger deres budskaber oftest ikke igennem i medierne, mener Carl Emil Lind Christensen.

»Det er det, som jeg er allermest stolt af ved det her oprør, at det er blevet katalysator for mange af de unge, der aldrig råber op både på erhvervsskolerne og FGU,« siger han med henvisning til, at FGU-eleverne i kølvandet på Lærlingeoprøret lavede en kampdag, hvor de ligesom erhvervsskoleeleverne protesterede over de elendige økonomiske forhold, skolerne har.

På erhvervsskolerne skyldes den dårlige økonomi ifølge Carl Emil Lind Christensen, at de takster fra staten, som går til de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, er indført for mere end 20 år siden. Det betyder, at uddannelser som eksempelvis datatekniker på grund af billigere computere i dag er overfinansieret, mens eksempelvis uddannelsen til smed er underfinansieret, forklarer Carl Emil Lind Christensen, der også er formand for Metal Ungdom:

»Når det kan lade sig gøre, at taxametrene er skruet så skævt sammen, skyldes det, at politikernes og journalisternes børn ikke går på de uddannelser.«

Men fagbevægelsen, som har stor indflydelse på erhvervsuddannelserne, har også et ansvar for situationen, mener han:

»Og jeg tror også, at Lærlingeoprøret har været et wakeupcall for arbejdsmarkedets parter, at nu skal der gøres noget i forhold til indholdet af uddannelserne.«

Omstillingen kræver faglærte

I et borgerforslag fra eleverne bag Lærlingeoprøret foreslår de at afsætte en ekstra promille af BNP i tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne på erhvervsuddannelserne. Argumenterne bag kravet er, at de faglærte sikrer Danmarks økonomi, spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og er med til at uddanne en stor del af de unge, som har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet. Forslaget har indtil videre fået knap 6.000 underskrifter, og om det krav bliver indfriet, er tvivlsomt, men Carl Emil Lind Christensen tror, at Lærlingeoprøret har ramt noget i tiden.

»Om vi taler CO₂-fangst, pyrolyse, elektrificerede færger eller fjernvarme, så kan den grønne omstilling ikke lade sig gøre uden flere faglærte, så det her burde virkelig være en sag for folk, der går op i klima,« siger Carl Emil Lind Christensen, der også sidder i Ungeklimarådet.

Men det er ikke kun i forhold til klima- og energikrise, at han mener, Lærlingeoprøret har ramt en nerve. Selv om vi befinder os i en tid med diverse identitetspolitiske opgør overalt, så er det, som om den originale klassekamp er blevet glemt, mener Carl Emil Lind Christensen:

»De unge, der bidrager med at lære et håndværk, er gledet i baggrunden. Derfor har jeg også fornemmelsen af, at Lærlingeoprøret er lidt et spark i nosserne til den venstreorienterede kulturelite, som tror, at alt er godt derude blandt arbejderne.«

Når Politiken rydder forsiden for Lærlingeoprøret, og både arbejdsgivere, fagbevægelse, erhvervsskoler og undervisningsministeren omfavner elevbevægelsen,  bliver det dog også lidt kedeligt ikke at blive sagt imod, erkender Carl Emil Lind Christensen.

Selv om han selv er en del af fagbevægelsen og næstformand i DSU, håber han, at Lærlingeoprøret kan bidrage med lidt ung vildskab og være med til at ryste op i både fagbosserne og politikerne.

»Mit indtryk er, at det har forandret noget i forhold til fokus på uddannelserne. Nu er det ikke længere nok bare at snakke om at gøre noget for erhvervsuddannelserne: Politikerne bliver nødt til at gøre noget mere end bare at spise os af med tre klimaerhvervsskoler,« siger Carl Emil Lind Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

- Så det her burde virkelig være noget for folk der går op i klima -
Og det er det så, jeg skriver under på jeres borgerforslag, det manglede bare. God kamp

Det var på tide - lykke til Carl Emil :-)
Men samtidig må det bemærkes at Carl, der efter gymnasiet vurderede filosofi og retorik, nok ikke er en ‘typisk’ lærling.

Henrik Jandorf

Hamrende stærkt Carl Emil!! Det er så vigtigt at have en frontløber som dig, der påpeger væsentlige ting! Du har fat i nerven - essensen!! God kamp! Følger med!
Henrik Jandorf

Kaj Emil Koman-Mejer, John Liebach, ingemaje lange, Flemming Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

@Lars Jensen:
Hvad er en "typisk" lærling?

Freddie Vindberg

Carl Emil:
»Derfor har jeg også fornemmelsen af, at Lærlingeoprøret er lidt et spark i nosserne til den venstreorienterede kulturelite, som tror, at alt er godt derude blandt arbejderne.«

Nu er jeg ikke lige klar over, hvem den venstreorienterede kulturelite er, men jeg tror, at du tager lidt fejl i påstanden.