Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 6 min.

Danskerne har sagt ja, så hvad skal der ske nu? Vi giver svar på fire centrale spørgsmål

Vælgerne har besluttet, at forsvarsforbeholdet skal skrottes. Det betyder, at partierne nu skal tage stilling til en hel masse, de ikke har behøvet at forholde sig til i 30 år. For eksempel hvilke missioner og projekter Danmark skal deltage i, og hvad de danske visioner for EU’s forsvarssamarbejde skal være
Sofie Carsten Nielsen holder tale ved De Radikales valgfest onsdag, efter en exitpoll har spået jasidens sejr.

Sofie Carsten Nielsen holder tale ved De Radikales valgfest onsdag, efter en exitpoll har spået jasidens sejr.

Claus Bech

Indland
3. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

For første gang ved en folkeafstemning har danskerne sagt ja til at afskaffe et af de fire EU-forbehold, som trådte i kraft for 29 år siden. Men hvad sker der nu, hvor vi ikke længere har et forbehold på forsvarsområdet?

Vi har talt med postdoc Anne Ingemann Johansen fra SDU’s Center for War Studies om, hvad der venter forude. Hun peger på særligt ét projekt og én mission, som giver mening for Danmark at deltage i.

Men det helt store spørgsmål bliver for partierne at overveje, hvad de ønsker, at Danmark skal bruge sin nye indflydelse til i fremtiden.

Her er svar på fire centrale spørgsmål om, hvad der skal ske, nu hvor forsvarsforbeholdet er væk

Hvad kommer det til at koste?

Siden krigen brød ud i Ukraine, og et flertal i Folketinget vedtog at skrue markant op for det danske forsvarsbudget for at nå to procent af BNP, har der været talt meget om de enorme udgifter til Forsvaret, der venter Danmark forude.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

'Danskerne' sagde ja. Det er en nationalistisk og endda chuvinistisk måde at betegne den danske befolkning på, som jeg troede, at Information var for gode til at anvende.
Betegnelsen 'danskerne' er et udtryk, der er kommet frem efter udlændinge er kommet til Danmark. Det er således et nedværdigende udtryk og måske endda mobbende udtryk overfor udlændinge?

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Mike Skaløe-Wilhjelm, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvad kommer den nye situation til at koste? Underforstået, men ikke udtalt: hvad har forbeholdet sparet for os?

Da der nok ikke kan regnes med at de samme penge kan bruges to gange, kommer andre områder til at bøde for den øgede udgift. Hvilke mon?

Givet er det i hvert fald at de penge der bruges på de nye krav, ikke også kan bruges på klima- eller miljøindsatser. (Og heller ikke på sygeplejersker, universiteter (det var lige det med viden som resurse), museer etc. herhjemme).

Ang. mandatet der grænser op til at handle om migration. Migrationen er til at overse, det er FLYGTNINGENE derimod ikke, og det er dem der er tale om her! Migranter og flygtninge er ikke samme slags “rejsende”, og de har ikke samme juridiske status og krav på beskyttelse.
Står dette ikke klart for en interviewet person, bør det gøre det for journalisten og redaktøren (med mindre de arbejder i et ukritisk, regeringstro medie).

René Hansen, Eva Schwanenflügel og Hanne Kock anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er ikke rigtigt gået op for politikerne på JA-siden, at sikkerhedssituationen er forandret. For man bliver ved med at tænke i udenrigspolitiske markeringer, hvor det handler mere om at være militært med, for at score billige points inden topmøderne, end det handler om at gøre en forskel. Og da meningsmålingerne begyndte at gå “den rigtige vej” have Christiansborg travlt med at foreslå alle de missioner, som de vil med på, med danske Jenser.

Men sikkerhed handler ikke længere om at markere tilstedeværelse med en håndfuld soldater, derimod om at have et troværdigt forsvar. Og til det kræves enorme investeringer, materiel og mandskab. Og det har vi ikke, og får det heller ikke før tidligst om 2 årtier. For først når vi for alvor begynder at spytte i kassen i 2027-28, kan en reel genopbygning begynde dvs. starte. Derefter tager det 10-15 år, for at nå tilbage til et militær der igen kan forsvare Danmark, hvilket ikke har været muligt de seneste 20 år (mindst).

Den vejlende folkeafstemning havde intet med national sikkerhed at gøre, for vi kan have nok så mange europæiske venner i snakkeklubben, men “when the shit hits the fan”, så er Tyskland og Frankrig fuldt optaget at deres egen sikkerhed, og nationale særinteresser, vi har ikke et reelt og troværdigt forsvar, og vores sikkerhed er derfor 100% afhængig af englænderne og amerikanerne, medmindre vi begynder at bruge penge nu.

jens peter hansen

Er det mindre chauvinistisk at sige, den danske befolkning end danskerne ?

Christian Mondrup

En nøgtern, ikke-diskriminerende betegnelse er "vælgerne".

Jette Steensen, Eva Schwanenflügel og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

...jeg er egentlig lidt mere bekymret over, at tage os alle (uanset om vi er danskere eller vælgere) til indtægt for et ja. Sandheden er nemlig at det var kun omkring halvdelen af os der kunne sætte et kryds, der gjorde det - så jeg ser et "ja" med meget store demokratiske begrænsninger.

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

@jens peter hansen
Kender du forskel på bestemt form og ubestemt form?

Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den danske befolkning er skrevet i bestemthed og danskerne er skrevet i bestemthed. Så jo jeg kender forskel på ubestemt form og bestemt form. På norsk kan man have dobbelt bestemthed, som i det danske folket. Men helt ærlig hvad er det du vil Jens Jørn Pedersen, når du vil patronisere mig og retorisk spørger om jeg kender forskel på en dårlig taber, den dårlige taber, eller taberne ?

Jens Jørn Pedersen

@jens peter hansen
Jeg er ked af, at du ikke kan se forskel, men jeg kan ikke hjælpe dig!

Inger Pedersen

Undskyld mig - men handler det her valg, baggrunden for det og konsekvenserne af det bare om semantik???

Er I ikke andet end gymnasiale dansklærere, der ikke har andet at lave???

- med risiko for at få en skidtspand hældt ud - men det her kommentarspor blev altså bare for meget!

jens peter hansen

Den danske befolkning og danskerne er da vist det samme, JensJørn Pedersen. Du kan ikke hjælpe mig skriver du. Hvad skulle du da hjælpe mig med ?

Steen Hartov

@Kristian Spangsbo; 100% af de stemmeberettigede har taget stilling til spørgsmålet. Mange besluttede sig for at undlade at stemme, fordi de var ligeglade med udfaldet. Det er deres demokratiske ret.