ophold
Læsetid: 5 min.

Dramatisk stigning: Over 70 procent af sager, hvor syreres opholdsgrundlag inddrages, bliver omgjort

Vanskelighederne med regeringens bestræbelser på at hjemsende syriske flygtninge til Damaskus og omegn fortsætter. I årets første fem måneder har Flygtningenævnet givet fortsat ophold i 71 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen ellers havde sagt nej. Formanden for nævnet forventer nu, at styrelsen retter ind
Behandlingen af 53-årige Osamas sag i Udlændingestyrelsen og derefter i Flygtningenævnet betød mange måneders usikkerhed og frygt for fremtiden for ham. Arkivfoto.

Behandlingen af 53-årige Osamas sag i Udlændingestyrelsen og derefter i Flygtningenævnet betød mange måneders usikkerhed og frygt for fremtiden for ham. Arkivfoto.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
13. juni 2022

Det ser ud til, at ’Projekt Damaskus’ – at få flest muligt syrere til at forlade Danmark, fordi forholdene i Damaskus og omegn anses for at være forbedrede – har ramt et nyt bump på vejen til den syriske hovedstad. For selv om Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge opholdstilladelserne for hundredvis af syrere med midlertidig beskyttelse, så vokser omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet, som fungerer som klageinstans.

Andelen af personsager, hvor nævnet ændrer styrelsens afgørelse om inddragelse eller om at nægte en forlængelse, er i 2022 steget til 71 procent. Det viser en opgørelse, som Flygtningenævnet har udarbejdet for Information.

Tilbage i juni 2021 bekendtgjorde daværende udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) på regeringens hjemmeside, at Udlændingestyrelsen »hurtigt« skulle gennemgå »bunken af sager med flygtninge fra Damaskus for at undersøge, hvem der ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark«. Som tidligere beskrevet i Information betød det for flygtninge som 67-årige Munira eller 53-årige Osama mange måneders usikkerhed og frygt for fremtiden, mens de ventede på at få deres sag behandlet i Udlændingestyrelsen og derefter i Flygtningenævnet. 

Ud af 76 behandlede personsager har nævnet omgjort 54 sager i løbet af årets første fem måneder. Det vil sige, at nævnet på trods af styrelsens afgørelse har givet fortsat opholdstilladelse i 31 sager om kvinder og 23 om mænd. I 16 afgørelser har nævnet stadfæstet styrelsens afgørelse, mens seks afgørelser er hjemvist til fornyet behandling.

Ser man alene på det indbyrdes forhold mellem stadfæstelser og omgørelser, bliver forskellen endnu tydeligere. Fra juni 2019 til april 2022 omgjorde nævnet 161 afgørelser og stadfæstede 121, altså fire omgørelser for hver tredje stadfæstelse. I de fem første måneder af 2022 er forskellen radikalt forandret. Fra januar til maj har nævnet omgjort 54 afgørelser og stadfæstet 16, altså godt tre omgørelser for hver stadfæstelse.

Folketingsmedlem Kathrine Olldag (R) mener, at omgørelsesprocenten er alt for høj.

»Det er fuldstændigt vanvittigt, at procenten for omgørelser nærmest eksploderer. Det er folk med stor faglighed i Udlændingestyrelsen, og de skal rette ind efter kendelserne i nævnet. I forhold til de syv pligter for embedsmænd med lovlighed, faglighed osv., svigter de big time

Hos Dansk Flygtningehjælp opfordrer asylchef Eva Singer Udlændingestyrelsen til i højere grad at anvende forsigtighedsprincippet i sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen.

»Situationen i Syrien er præget af en enorm vilkårlighed, når det gælder almindelige syrere, der har været i udlandet. Ikke bare for desertører eller militærnægtere og deres familie, men også ganske almindelige mennesker, der vender hjem. Det er svært at sige med sikkerhed, hvem der er i risikogruppe, og hvem der ikke er, og derfor er forsigtighedsprincippet så vigtigt allerede, når Udlændingestyrelsen behandler sagen,« siger hun.

Hun peger på, at det generelt er svært at efterprøve, hvad der fører til en omgørelse i nævnet, og hvad der kan være af nye oplysninger, som Udlændingestyrelsen ikke kendte til.

»Det ville kræve, at man kunne se Udlændingestyrelsens afgørelser, og dem ser vi ikke,« siger hun.

En kraftig henstilling

Stigningen i omgørelsesprocenten i årets første fem måneder udgør en markant stigning i forhold til december 2021, hvor ’kun’ 43 procent af sagerne var blevet omgjort. Ved den lejlighed kaldte nævnets formand, landsdommer Ib Hounsgaard Trabjerg, i Jyllands-Posten omgørelsesprocenten for »høj«.

Som første instans er Udlændingestyrelsen forpligtet til at følge Flygtningenævnets afgørelser, så derfor var hensigten med nævnsformandens udtalelse næppe til at misforstå. Men spørgsmålet er, om Udlændingestyrelsen rettede ind.

Over for Information kalder nævnsformanden nu en omgørelsesprocent på 71 procent for »meget høj«. Han tilføjer i en skriftlig udtalelse, at Flygtningenævnet følger udviklingen »særdeles tæt«.

Ib Hounsgaard Trabjerg har således »en klar forventning om, at Udlændingestyrelsen tager bestik af nævnets afgørelser. En omgørelsesprocent på 71 procent er for høj på længere sigt, ikke mindst af hensyn til de personer, der oplever at få inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse og dermed skabt usikkerhed om deres situation.«

I et skriftligt svar oplyser vicedirektør i Udlændingestyrelsen Henrik Thomassen, at styrelsen »følger nøje med i Flygtningenævnets praksis, ligesom styrelsen holder sig opdateret på nye baggrundsoplysninger og nye domme fra Menneskerettighedsstolen. I det omfang, der kan udledes principielle retningslinjer herfra, tilpasser vi vores praksis derefter«.

Han peger på, at der på grund af den tidsmæssige forskydning på omkring et halvt år mellem styrelsens og nævnets behandling, kan være kommet nye oplysninger. Det bekræfter Ib Hounsgaard Trabjerg. En manuel gennemgang i nævnet af omgørelserne i 2022 viser, at der i mere end halvdelen af sagerne var nye oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. 

Henrik Thomassen henviser også til, at Flygtningenævnet løbende har fastlagt en klar praksis efter  styrelsens behandling af de første sager.

»Det indretter styrelsen sig efter i fremtidige sager, mens ældre sager om samme spørgsmål, der allerede verserer i nævnet, vil blive omgjort,« skriver han.

Skærpet forsigtighedsprincip

Flygtningenævnets koordinationsudvalg, der lægger linjen for de øvrige nævn, har flere gange understreget nødvendigheden af et forsigtighedsprincip i syrersagerne. Ib Hounsgaard Trabjerg antager, at de forskellige nævn formentligt har »skærpet anvendelsen af det forsigtighedsprincip, der anvendes i sager vedrørende personer fra Syrien, i lyset af løbende, tilkomne baggrundsoplysninger om Syrien«, som han skriver.

Eva Singer er tilfreds med, at nævnsformanden omtaler en skærpet brug af forsigtighedsprincippet.

Hvad angår de nye oplysninger, som der efter nævnets gennemgang var i flere end halvdelen af afgørelserne, kan der for eksempel være tale om medieomtale eller regimekritiske aktiviteter, der først er kommet til under nævnets behandling af sagen, oplyser Ib Hounsgaard Trabjerg.

»Der kan også være tale om nye oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark,« siger han.

At nævnsformanden peger på medieomtale som en mulig ny oplysning, der kan føre til omgørelse, er ikke mærkeligt, som et enkelt eksempel kan vise: »Klageren har desuden dokumenteret, at han er blevet eksponeret i en landsdækkende dansk avis, en større britisk avis, i en live tv-udsendelse på en syrisk oppositionskanal, samt videoer på [socialt medie] og [socialt medie], hvoraf en af videoerne er set i al fald mindst 120.000 gange,« hedder det for eksempel i en af de omgjorte sager.

»Flygtningenævnet finder ud fra det forsigtighedsprincip, der er gældende ved vurdering af asylansøgere fra Syrien, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at han kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb fra de syriske myndigheder,« vurderer nævnet, der derfor giver vedkommende konventionsbeskyttelse.

En hurtig optælling på nævnets hjemmeside om praksis i syrersager viser dog, at medieomtale kun har spillet en rolle i syv familiesager i 2022. Flygtningenævnets sekretariat har opgjort, at medieomtale i årets første fem måneder har spillet ind i afgørelser for i alt 23 personer. Men der er også eksempler på, at medieomtale ikke ændrer ved Udlændingestyrelsens afgørelser.

Katherine Olldag hæfter sig ved, at medieomtale kun spiller en rolle i et mindre antal sager.

»Det er en lille andel af sagerne, der har fået medieomtale. Det er ikke nok som forklaring på den eksplosive omgørelsesprocent. For mig at se handler det om, at Udlændingestyrelsen ryster i bukserne, når de vælger at inddrage opholdstilladelserne eller nægter at forlænge dem. De vil hellere være safe than sorry, så derfor overlader de reelt afgørelserne til nævnet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for at følge sagen.

Er det ikke mere lovgivningen , der trænger til at blive ændret -politikkerne BØR tage deres ansvar for en lovgivning der får Udlændingestyrelsen til at træffe for mange afgørelser som Flygtningenævnet så må ændre.

Per Klüver, Ete Forchhammer , erik pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Hans Larsen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Alan Frederiksen, Sinne Lundgaard Rasmussen, John Andersen, Christian Mondrup, Arne Albatros Olsen, nanna Brendstrup, Ervin Lazar, Elisabeth From, Inger Pedersen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis forholdene virkelig var blevet så meget bedre, ja så ville mange da sikkert rejse frivilligt tilbage.

Det er da logik for burhøns.

Man løser intet med en racistisk politik bakkes op af vold og tvang.

Tværtimod.

Erik Karlsen, Ete Forchhammer , erik pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Hans Larsen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Freddie Vindberg, Alan Frederiksen, Peter Mikkelsen, David Zennaro, Sinne Lundgaard Rasmussen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Der er kun et at sige til det. Danmark opfører sig uanstændigt.

Per Klüver, Ete Forchhammer , erik pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Marianne Jespersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I stedet for at Danmark søger at hjælpe flygtninge til rette med integration, uddannelse og arbejde, samt anerkender efterkommere som danskere, bedriver man en særpræget og bagstræberisk udlændingepolitik beregnet på at tilfredsstille en stadig mindre gruppe vælgere, der er xenofobe - netop på grund af politikerne selv, der gennemførte nedskæringer i velfærden ved at give Dansk Folkeparti indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld.

Det gavner hverken de mennesker det går ud over, eller det danske samfund, hvor manglen på arbejdskraft i det offentlige er et stigende problem.

Det er helt grotesk at ville hjemsende folk til steder, man ikke engang anerkender officielt, som Syrien og Afghanistan!

Per Klüver, Henrik Plaschke, Ebbe Folmann, Ete Forchhammer , erik pedersen, Anne-Marie Esmann, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Knud Chr. Pedersen, Inger Pedersen, Alan Frederiksen, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Udlændingestyrelsen er ikke oogaven voksen når de sådan underkendes. Udlændingestyrelse skulle udklæde sig som hjemvendte syrere og tage til Syrien. Så kan du opleve Assads "varme" velkomst, i hans øjne, af forrædere! Selvfølgelig er der nogle få "kvadratmeter", hvor hjemvendte ikke forfølges af Assad, men der begrunder ikke en generalisering. Opsøg de allerede hjemvendte, hvis Udlændingestyrelsen kan finde dem og spørg, hvordan de oplevede hjemkomsten, via Assads "visitationszone"?

Ete Forchhammer , erik pedersen, Anne-Marie Esmann, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvorfor er den danske ambassade ikke genåbnet når Damascus er sikker nok for personer som allerede ved at ha’ været udenlands er i unåde hos styret?

Per Klüver, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke fred i et land, hvis der ikke er fred i hele landet.

Inger Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar