Politisk forlig
Læsetid: 3 min.

Kontanthjælpsmodtagernes nye afklaringsret risikerer at ryge på gulvet

Den nye afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere blev i denne uge præsenteret som et stort fremskridt i kampen mod ulighed, men det er slet ikke sikkert, at afklaringsretten bliver indført. Den er nemlig forligsbundet
Anette Pedersen har sønnen Jayme på seks år og har været på kontanthjælp siden 2006. De er ramt af kontanthjælpsloftet og er pressede økonomisk.

Anette Pedersen har sønnen Jayme på seks år og har været på kontanthjælp siden 2006. De er ramt af kontanthjælpsloftet og er pressede økonomisk.

Sigrid Nygaard

Indland
18. juni 2022

Det blev udråbt som en stor sejr af støttepartierne, at de har fået forhandlet en såkaldt afklaringsret til borgere på kontanthjælp på plads i den nye aftale om kontanthjælpssystemet.

»Nu indfører vi en ’afklaringsret’ til mennesker, som holdes fast i kontanthjælpssystemet,« lød det fra beskæftigelsesordfører i SF Karsten Hønge i pressemeddelelsen om den nye aftale, Han kaldte det en god dag for kampen mod ulighed, at der nu kom en »ny, men helt nødvendig hjælp«.

Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i De Radikale, fremhævede også afklaringsretten i pressemeddelelsen, da aftalen blev fremlagt i denne uge. Hun var begejstret for et mere enkelt kontanthjælpssystem, »hvor borgerne får en afklaringsret efter to år i kontanthjælpssystemet«.

Afklaringsretten skal forhindre, at borgere i årevis sidder fast i en kontanthjælpsydelse uden at få vurderet, om de i stedet skal på førtidspension eller i fleksjob. 

Venter på ministeren

Det er dog langtfra sikkert, at afklaringsretten faktisk bliver til virkelighed. Den er nemlig forligsbelagt i reformen om førtidspension og fleksjob, som SRSF-regeringen indgik med de borgerlige partier (V, K og LA) i 2012.

Venstre og De Konservative vil hverken af- eller bekræfte, at de vil gå med til at indføre en afklaringsret.

»Ministeren må indkalde til forhandlinger. Dem har vi ventet på i meget, meget lang tid. Der vil vi drøfte de ting, som kan gøre reformen bedre. Så vi tager ikke stilling til det enkelte forslag isoleret,« skriver Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.

Fra beskæftigelsesordfører for De Konservative Niels Flemming Hansen lyder lignende budskab ligeledes i en sms:

»Jeg tænker, at ministeren må indkalde, og så dukker vi naturligvis op og hører, hvad han har at sige, men det er klart, at det skal være områder, der gør reformen bedre. Som sagt: Hvis han inviterer, så kommer vi.«

Skal bruges som presbold

En afklaringsret har potentiale til at blive en klar forbedring af kontanthjælpsmodtageres rettigheder, lyder det fra Frederik Thuesen, som er seniorforsker i VIVE. Han fremhæver, at rigtigt mange kontanthjælpsmodtagere i dag sidder meget længe i systemet, selv om ydelsen er tænkt som en midlertidig ydelse.

Han peger på en undersøgelse, han har været med til at udarbejde om arbejdsskadesager, hvor de fandt, at jo længere tid borgeren ventede på en afklaring på sin sag, desto sværere var det for borgeren at komme videre på arbejdsmarkedet i et andet job.

»Tid er enormt vigtigt, og det gælder også for kontanthjælpsmodtagere,« siger han og tilføjer:

»Nogle af dem, som er langvarigt i kontanthjælpssystemet, har været der, fordi de har komplekse problemer. De skulle måske have et fleksjob eller en førtidspension. Eftersom det også er en udgift fra det offentlige, har man gerne villet undgå at give dem det. Det bliver kommunerne nu tvunget til at forholde sig til tidligere,« siger han.

Men det er ifølge ham også »utroligt svært at spå om«, hvad det reelt vil betyde, at man tvinger kommunerne til at forholde sig til borgeren og borgerens situation efter to år.

Djævlen i detaljen

I aftaleteksten for den nye reform står der, at afklaringsretten vil bestå af en løbende årlig vurdering, og at retten til ressourceforløb og fleksjob vurderes på det foreliggende grundlag. Det afgørende bliver, hvor detaljeret politikerne bliver i deres krav til kommunerne, vurderer han.

Det er altså fint at få denne ret, fremhæver han, »men hvis kommunen siger, at der ikke er et grundlag for det, må borgeren afvente yderligere vurderinger og kan vente længere. På den måde ligger djævlen i detaljen og handler om, hvilke krav der ligger til kommunerne i implementeringen af det her. Den del er forligsbelagt og skal forhandles på plads med de øvrige forligspartier«, siger han.

Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i De Radikale, udtaler, at hun »virkelig håber, at vi får afklaringsretten igennem. Jeg synes ikke, at vi har oversolgt aftalen, for i aftaleteksten har vi været åbne og ærlige om, at afklaringsretten er forligsbundet«.

Også Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, tror på, at afklaringsretten bliver til virkelighed:

»Inden for beskæftigelsespolitikken er mange elementer forligsbundet. Vi har før haft forligsbundne aftaler, som er gået igennem, og jeg håber, at den her aftale kan fungere som pres, når der senere på året skal forhandles førtidspension og fleksjobordning.«

Hverken Beskæftigelsesministeriet eller Karsten Hønge (SF) er vendt tilbage på Informations henvendelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis det er rigtigt så må det da være e t stort emne i den kommende valgkamp - så vælgerne kan afgøre om folk skal have lov at forblive på kontanthjælp i årevis selv om de ikke er i stand til et arbejde eller ikke kan finde nogen arbejdsgiver, der vil ansætte dem.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Per Klüver og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Der er så ikke andet at gøre end at opsige aftalen. Det er oprigtig talt direkte udemokratisk med alle disse langtløbende politiske aftaler - de binder landet op på en liberalistisk politik, der tydeligt er ved at nå sin udløbsdato.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Dorte Sørensen

Jeg tror ikke at afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere bliver et stort emne i valgkampen, men kontanthjælp og aftalen om et nyt kontanthjælpssystem gør. Man kan endda påstå at aftalen er valgkamp fra regeringens side og endda en form for valgflæsk, uden at have taget for store ord i munden. Der er nemlig et forhold og to kritiske deadlines som skaber denne situation.

Kontanthjælpsaftalen er en blokaftale uden forligsbindinger over midten og er sat til implementering snarest muligt og senest d. 1. januar 2024. Vi står samtidigt overfor at statsministeren skal udskrive folketingsvalg senest d. 4. juni 2023. Det mest sandsynlige er at Mette Frederiksen trykker på valgknappen før d. 4. juni 2023, fordi en siddende regering prøver altid at bruge retten til at udskrive valg til igangsætte valget på et tidspunkt, der er ugunstigt for oppositionen og som helst sætter denne i en situation, hvor den uforberedt eller i hvert fald mindre forberedt på at føre valgkamp.

Kontanthjælpsaftalen følger en anden tidskurve. Den kunne have været fasttracked til implementering d. 1. januar eller 1. april 2023, hvilket er det tempo vi har set ved flere tidligere kontanthjælpsreformer, men det blev den ikke. Dette ville ellers have givet den en stærk signalværdi ved et forårsvalg, men alligevel har aftaleparterne valgt skæringsdato, der ligger et halvt år efter fristen for folketingsvalget. Nu skal den så den lange vej igennem ministeriernes jurister og implementeringsforhandlinger med KL, før at den kan blive til kontanthjælpsmodtagernes nye virkelighed. Sandsynligheden for en implementering før d. 4. juni 2023 er derfor ikke ret stor.

Derfor bør vi forvente at det bliver som følgende: Hvis statsministeren efter folketingsvalget stadig hedder Mette Frederiksen, så bliver aftalen om en ny kontanthjælpslov (Lov om aktiv socialpolitik) implementeret. Og hvis statsministeren efter valget ikke hedder Mette Frederiksen, så har hele aftalen været en gratis omgang, som aldrig nåede længere end gode intentioner på papiret, og vi får i stedet for en helt anden og anderledes ny kontanthjælpslov baseret på stemmer fra blå blok.

Dette er politisk strategi på højt plan og hvis jeg var kontanthjælpsmodtager, så ville jeg være meget bange for min egen fremtid, fordi valgkampen kan godt blive grim og blå blok vil helt sikkert prøve at reboote både Carina-effekten og udlændingekritikken. Nogle vælgere vil lytte og i hverdagen vil de sparke nedad på enhver kontanthjælpsmodtager de kan finde. Og bliver de mange nok til at blå blok vinder valget, så fortsætter sparkene med en ny lov og denne vil sandsynligvis inkludere den foreslåede 37-timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere og fokusere stærkt på arbejdsudbud.

Lidt af baggrunden bag min vurdering er her: https://bm.dk/media/17892/ydelseskommissionen-afrapportering-web.pdf
https://fm.dk/media/25141/danmark-kan-mere-1_web-a.pdf
https://bm.dk/media/21100/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem.pdf

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Marianne Jespersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Fuldstændig enig Brian W. Andersen.

Men jeg kan heller ikke forstå, at alle mener det koster mere.

Arbejdsløse i fleksjob og ressourceforløb får også kun kontanthjælp udbetalt.
Det eneste sted de koster mere er, at kontanthjælpsloftet ikke gælder.

Det eneste systemet lige nu afstedkommer er, at forsinke tidspunktet for førstidspension og fleksjob, med forringet arbejdsevne og helbred oveni. En forflyttelse fra kontanthjælp til disse områder ændrer ikke på tidshorisonten.

Så eneste besparelse er differencen til loftet og er den besparelse virkelig så stor?

Det hele virker som trylkekunstnetens greb, med at aflede opmærksomheden på det der sker i virkeligheden.

Ligesom pengene til børnenes ret til fritid er taget fra det generelle børnetilskud.

Det hele er spil for galleriet for at skjule, at man ingenting ændrer.

Steen K Petersen, Claus Nielsen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Denne aftale forekommer efterhånden mere hul end et sort hul !

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar