Analyse
Læsetid: 7 min.

Mette Frederiksens skæbne i minkskandalen afgøres af De Radikale

Den rygende pistol mangler tilsyneladende i dramaet om det uagtsomme minkdrab. Men det er også først og sidst en ren partipolitisk afgørelse, hvordan støttepartierne vil reagere på den kritik, som Minkkommissionen torsdag fremsætter mod statsminister Mette Frederiksen og hendes håndtering af den ulovlige instruks om at slå alle mink ihjel
Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte i november 2020 en minkfarm i Jordrup ved Kolding. Efter besøget i staldene hos avler Peter Hindbo var hun stærkt berørt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte i november 2020 en minkfarm i Jordrup ved Kolding. Efter besøget i staldene hos avler Peter Hindbo var hun stærkt berørt.

Tim Kildeborg Jensen

Indland
30. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Ingen vidner har fortalt, at statsminister Mette Frederiksen (S) vidste, at det var ulovligt, da hun beordrede alle mink slået ihjel. Ingen vidner, sms’er eller sagsakter har heller kunnet dokumentere, at hun blev klart og tydeligt advaret undervejs. Alligevel bliver kritikken af regeringstoppen ifølge Mette Frederiksen selv »voldsom«.

Ikke siden januar 1993, hvor højesteretsdommer Mogens Hornslet præsenterede sin rapport i Tamilsagen, har en kommissionsberetning været ventet med så stor spænding på Christiansborg. Alt er på spil. Minkkommissionens beretning kan blive et definerende skillepunkt i dansk politik i de kommende år.

Når landsdommer Michael Kistrup afleverer sin beretning om minkskandalen til Granskningsudvalget i »et møde torsdag den 30. juni klokken 11.00 i værelse 1-133«, vil det således potentielt kunne vælte Mette Frederiksens S-regering. Nøjagtig som det skete for den daværende konservative statsminister Poul Schlüter, som trådte tilbage samme dag som Hornslet-rapporten konkluderede, at justitsminister Erik Ninn-Hansen havde handlet bevidst ulovligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Flemming Olsen

Mette Frederiksen skæbne er afgjort for længst, der bliver ikke nogen rigsretssag. Det bliver konkluderet i undersøgelsen, at hun ikke har handlet forsætligt, da hun overtrådte Grundloven, og derfor freder støttepartierne hende. De skal ikke nyde noget af at vælte hende.

Torben K L Jensen, Michael Hullevad, Ole Olesen, Søren Kristensen, Henning Kjær og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Når de radikale og andre havde travlt med en advokatundersøgelse i instrukssagen var det fordi sagen nærmede sig en forældelsesfrist. Blev forældelsesfristen overskredet ville sagen falde.

Dorte Sørensen

Ja det er noget rod - men skal "vi" ikke vente på hvad Minkkommissionen kommer med.

I mine øjne spiller de blå-partier et farligt spil - først med at råbe Risret før Minkkommissionen blev nedsat og så har de jo fx selv en finansminister Kristian Jensen der administrerede efter en lov der ikke var vedtaget i Folketinget. Han fik en påtale/næse. Bare et eksempel på blå-bloks "renhed".

Rikke Petersen, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Vil det sige at Mogens Jensen er skyld i, at vi skal trækkes med en SR-regering igen?!

Det sorte tårn og sådan er det jo?

De må ha' en fest hos de radikale....

Steffen Gliese

Mon ikke hun griber chancen for at udskrive valg på dette historiske tidspunkt, hvor oppositionen er i opløsning?

Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Jensen

Den store skandale er ikke at Mette var for hurtig på aftrækkeren, men at mink-erhvervet fik en så absurd stor erstatning. Hun gjorde det rigtige, på det rigtige tidspunkt - hvilket folketinget bekræftede ugen efter.

https://www.information.dk/debat/2021/11/minksagen-taget-absurd-drejning...

Lene og Leif Sinius, Eva Schwanenflügel, søren ploug, René Hansen, Jane Nielsen, John Scheibelein, Erik Pedersen, Frederik Schwane, Rikke Petersen, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Torben Siersbæk, Svend-Erik Runberg, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Min glæde over at vi nu (næsten) ikke har minkavl i Danmark overskygger alt!

Lene og Leif Sinius, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Kim Houmøller, Alan Frederiksen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Jeg gider ikke spilde tid med denne sag. Bare et par bemærkninger.
1. Det er forkert at dyrke dyr som ting. Vores forhold til grise, køer, høns er tingsliggjort og profitmaksimeret. Vores landbrug drives ikke rigtigt men uetisk. Det er "kriminelt" men "lovligt". "Dyrkningen af mink ligeså.
2. Vi bør aldrig tabe af syne at det at gøre det rigtige er et skøn. Rigtige handlinger er ikke altid altid lovlige. Det er ikke ret eller lov der er højeste instans i afgørelser af hvilke handlinger, der er etisk forsvarlige.
3. Mette Frederiksen var klodset og handlede måske kontrært i forhold til loven. Men hendes beslutning var rigtig. De efterfølgende erstatninger var økonomisk generøse. Men det bør de være fordi vi alle er medansvarlige for dyremishandling i landbruget; ikke kun avlerne. Det er fortvivlende, at det fortsætter.
4. Mink avlerne har forhåbentlig mange år til lære at forstå, hvordan man bør omgås dyr. Måske bliver de derved mere ordentlige mennesker.

Flemming Olsen

At påstå, at minkssagen handler om dyrevelfærd er omtrent lige så absurd som at påstå, at Støjberg sagen handlede om barnebrude. Det er spin og udenomssnak. "vi må godt bryde grundlovens ekspropriationsregler, for det er synd for minkene"

Jørgen Munksgaard, Rolf Andersen, Martin Kristensen, Michael Hullevad, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Nu må vi lige se hvad den kommission siger. Der er ingen grund til at haste noget i gemmen og heller ikke grundlag for det. Pressen er ikke kommet med de store afsløringer og der er ingen frist der er ved at udløbe - til forskæld fra størberg-sagen. Derfor kan vi tage det med ro. Om en uge ved vi meget mere.

Torben Siersbæk

@Poul Erik Pedersen - 30. juni, 2022 - 09:56

"den politiske konsekvens (...) vil være, at vi reelt får et tokammersystem - en folkevalgt regering og et folkevalgt parlament."

Du har fuldstændig ret i dine kommentarer!

Man kan også kalde det et præsidentielt demokrati, hvor regeringen ikke har basis i et folketingsflertal.

USA og Frankrig er strålende eksempler på hvor godt DET er. Demokrati ligner ikke helt, i hvert fald ikke som de fleste danske vælgere foretrækker.

Heldigvis - eller desværre, alt efter temperament - er grundlovsændringer i Danmark ikke noget, der gennemføres med et fingerknips.

Det er tydeligvis ikke fortalerens bekymring om det er specielt demokratisk.

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Poul Erik Pedersen
Du glemmer landstinget. Altså er din påstand at vi har haft et 3-kammer-system. Det der var galt før 1901, var de "foreløbige love" som regeringen kunne lave efter af have sendt folketinget hjem. Om de så stadig skulle godkendes af landstinget ved jeg ikke.
Landstinget blev først afskaffet i 1953

Lasse Nielsen

Kasper Pedersen, du skriver "Hvor mange ældre danskeres blod har Mette Frederiksen på sine hænder?"

Du glemmer, at minksagen uden tvivl har reddet ældre danskeres liv. Det er ikke noget, man bare tror. Det ved man. I områder med mange mink var coronasmitten blandt mennesker nemlig større end i resten af landet.

Kommissionen har måske ikke fundet det vigtigt, men for almindelige danskere er det ikke lige meget, hvad hensigten med aflivningen af mink var. Aflivningen skyldtes ikke noget had til branchen. Det var for at redde liv.

Lene og Leif Sinius, søren ploug, Jane Nielsen, Frederik Schwane, Rikke Petersen, Ole Olesen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Der mangler "talenter" når man har en så smal regering! Det vi mangler er en Forfatningsdomstol. Så er tre deling opnået. Rigsrets sager er alt for "politiske.
Det er et spørgsmål om "ren jura". Så slipper vi for den evindelige gang kalkunjagt og studehandler.

Torben Nielsen, søren ploug, Svend-Erik Runberg, Rolf Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Man kan jo også spørge sig selv, om der var blevet ændret på beslutningen, hvis formalia skulle hastebehandles i Folketinget først. Det tror jeg ikke; det havde betydet en udskydelse af sagen i et par dage - med den yderligere smittespredning, det havde givet anledning til.

Dette er en vigtig pointe.

I min optik er kernen i denne sag, at embedsfolk og politikere har været i desperation for at få sagerne igennem, travlt, travlt, travlt - med de stigende smittetal hængende over hovedet. Panikbeslutninger giver anledning til fejl.

Og så harmer det mig, at minkavlerne kynisk har profitoptimeret og "skidt på forholdsreglerne" i en sundhedsfare for befolkningen. Man kan jo diskutere, at hvis de havde vist "samfundssind" og overholdt de restriktioner, de var udsat for, om så ikke Regeringen havde fået den ekstra tid, via mindre accelererende smittespredning, at sikre, at alle formalia var på plads.

Lasse Nielsen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, søren ploug, René Hansen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Noget andet interessant er jo også, det her med smittezonerne. Det viser sig, at minkavlerne har snydt med de prøver, de periodisk skulle indsende. De har taget prøver af frosne dyr, de vidste, var raske. Hermed ved vi faktisk ikke det korrekte omfang af smittespredningen. Det kendte billede er et minimumsbillede; det faktiske er meget større.

Det åbner, mener jeg, en debat om, om smittezonerne reelt kan bruges som et mål for, om der var lovhjemmel til at gå ud over disse. Det er heller ikke i orden, at minkavlere kan snyde sig til store erstatninger, mens smittetallene stiger eksponentielt og folk dør.

Lasse Nielsen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, søren ploug, René Hansen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Lasse Nielsen - 30. juni, 2022 - 12:42

"minksagen uden tvivl har reddet ældre danskeres liv. Det er ikke noget, man bare tror. Det ved man. I områder med mange mink var coronasmitten blandt mennesker nemlig større end i resten af landet."

Ydermere styrtdykkede den specifikke minkgenererede coronavirusvariant - og forsvandt helt - i takt med aflivningen af minkene (En præsentation sf data kan ses her: https://covid19.ssi.dk/-/media/cdn/files/notat---status-minkvarianter-13...).
Der er ingen faglig tvivl om at beslutningen om nedlæggelsen af minkavlen var korrekt.

Steffen Gliese, Lene og Leif Sinius, søren ploug og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Alvin Jensen - 30. juni, 2022 - 12:15

"Du glemmer landstinget. Altså er din påstand at vi har haft et 3-kammer-system."

Nej, det er ikke tilfældet, for regeringen var ikke folkevalgt, men derimod udpeget direkte af kongen! Altså et tokammersystem

Og provisoriske love VAR provisoriske, dvs. IKKE behandlet og ikke vedtaget af nogen del af Rigsdagen.

Det var en del af forfatningskampen, der i 1901 mundede ud i den faktiske accept af parlamentarismen, som basis for regeringsdannelsen. Sidste forsøg på IKKE at følge princippet fandt sted i 1920, hvor Chr X satte kongedømmet i spil for at please vennerne i de mest reaktionære kredse i landet.
Efter 1953 er det ikke længere en risiko. Til gengæld rejser forslaget om en folkevalgt statsminister (for det er vel ikke hver enkelt minister, der skal vælges direkte???) så mange demokratiske problemer at det trodser enhver beskrivelse.