Efter tre års forhandlinger mellem regeringen og støttepartierne lykkedes det tirsdag at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem.
Mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år.
Et endeligt opgør med fattige børn i Danmark er der dog ikke tale om, lyder det fra eksperter. Alligevel indebærer aftalen en hjælp til de mest udsatte familier.
Ifølge Jacob Arendt, som er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, er det svært at vurdere, hvor meget aftalen vil rykke.
»Det er ikke en uvæsentlig håndsrækning, men mange vil stadig være tæt på fattigdomsgrænserne, og nogle vil også gå under,« siger han.
Lars Benjaminsen, som er forsker i VIVE, fremhæver også, at der fortsat vil være børn, som lider afsavn.
»Men aftalen går ind og skruer på nogle mekanismer, så flere familier både vil få lidt flere penge og tilskud til medicin og fritidsaktiviteter,« siger han.
Der bliver spændende at se hvornår der er forældre der finder sammen i fællesskaber og lejer ud til hinandens børn og dermed fjerner finansiering af dette.
Bedre sent end aldrig. Der er trods alt, en ordentlighed i regeringen.
Så får vi at se hvor mange af dem der går på arbejde der føler sig pisset ned ad ryggen, når det bedre kan betale sig ikke at arbejde.
Nils Bøjden - hvad er det lige du mener ?
Mener du at fordi det er lykkedes at presse lønnen ned på det uanstændige, så skal nogle børn forblive fattige ?
Det håber jeg da virkelig ikke; for kan du så ikke lige forklare de børn som ikke kan gå til fodbold, eller komme på en lille ferie. At de er de nødt til at undvære fordi der er nogle som tjener så lidt at de føler sig pisset på !!!
I øvrigt er det helt uanstændigt af vi accepterer at der er fattige i Danmark - Hva fanden er det lige vi har gang i ???
"Et nyt system skulle først og fremmest hjælpe et væsentligt antal udsatte børn ud af fattigdom. Men det måtte ikke sænke incitamentet til at arbejde og forringe arbejdsudbuddet, hvilket højere ydelser ellers typisk gør."
Der er STADIG ingen evidens for, at folk ikke vil arbejde, såfremt de får en ordentlig ydelse.
Det er et politisk udsagn, der ikke bliver mere sandt af at blive gentaget bevidstløst i én uendelighed !
Om det er lidt eller meget er svært at afgører.
Jeg ved at jeg nødigt vil bytte med en kontant-hjælp modtager
Hverken liv eller økonomi.
Og så vidt jeg ved er det alligevel de færreste der vil leve for det beløb de modtager. SÅ ?
Der er alt for meget fokus på beløbenes størrelse - de er ringe - og for lidt på årsager og virkninger i forhold til borgernes behov for en ikke-arbejdsmarkedsrelateret hjælp.
Er de syge, skal de hjælpes til at blive raske eller med en betryggelse, kan de ikke finde arbejde, skal de hjælpes til at løse nogle af de opgaver, der udestår, for en regulær løn.
Den ideologiske snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde sendes det forkerte sted hen - den bør handle om, hvad folk anstændigvis bør have for at sælge deres arbejdskraft. Her lønnes nogle af dem, der putter flest penge i arbejdsgivernes lomme, ringest - nemlig samlebåndsarbejderen i discountsupermarkedet, der formodentlig leverer mere end en timeløn pr. minut ved kassen.
Der er alt for megen fokus på beløbenes størrelse..
Fordi: udlændingepolitik, del-og-hersk, split befolkningen op i os og dem, fjendebilleder.
Fordi: på den måde rettes blikket mod andre almindelige mennesker, istedet for mod politikerne, der skalter og valter med skattelettelser og kontanthjælp til de stærke lobbyister i erhvervslivet.
Fordi: vælgermaksimering hen over den politiske midte, der efterhånden ligger længere til højre end nogensinde.
Det fattige rakkerpak er de nyttige prügelknaber.
Høre i P1-morgen Venstre skælde ud med løftebrud osv - dels fordi udlændinge vil også kunne få glæde af de små forbedringer som forliget giver.
Ligeledes mener de at folk ikke vil tage et arbejde når de får en lille stigning i kontanthjælp, osv...... Det er håbløst .
Men godt at der nu endeligt stilles en tid op for hvor længe folk må sidde fast i systemet. I mine øjne er 2 år et år for meget før folk bliver hjulpet ud eller givet andre ordninger.
Hvorfor bliver der ikke stillet krav til arbejdsgiverne om at de skal tilbyde folk der sider fast i systemet en mulighed - man kunne trække i nogle fradrag osv. hvis arbejdsgiverne ikke giver folk med ikke fuld arbejdes mulighed en chance.
Det var dog en sølle udgave af en aftale.
så vidt jeg forstår denne sætning: "Kontanthjælpsmodtagere får ret til gratis medicin til sig selv efter et år og til deres børn fra dag 1. " så forstår jeg ingenting. Hvorfor i alverden skal mennesker med medicinbehov vente et år? Det er jo pip i papkassen. Syge bliver da ikke mindre syge efter et år på kontanthjælp, tværtimod, for så har de været i hænderne på Jobcentrene..
Det er ikke bare trist. Det er jammerligt!
@ Dorte Sørensen
Du er inde på noget meget væsentligt med retten til en afklaring.
I faktaboksen kan man læse:
"Afklaringsret:
Kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til at få vurderet, om de eventuelt skal over på en anden ydelse efter to år på kontanthjælp og herefter en gang årligt."
Læg mærke til det sidste "..og herefter en gang årligt".
Jeg synes desværre, det giver kommunerne alt for store fortolkningsmuligheder, for husk hvordan det var med ressourceforløb.
Her kunne kommunerne efter 5 års spidsrod idømme borgeren ENDNU 5 år, indtil Peter Hummelgaard fik lavet det om til 3 år..
Men forløbet kan stadig genstartes i én uendelighed.
Vil det samme så ikke være tilfældet med disse afklaringer?
Altså, hvert år forfra igen og igen..
Eva Schwanenflügel - Ja den risiko forelægger desværre. Men med de positive briller på - så er der mange folk med kendskab til området , der er ude at påpege at 2 år er forlang tid. Så må "vi" bare håbe at politikkerne kan høre de opråb og vil forstå dem.
Lise Lotte Rahbek: 1 års reglen er en fortsættelse af den næverende regel. Det vil sige at medicinbetalingen fortsætter ud over det første år.
Jeg savner en detalje i artiklen.
Alternativet fik indført at 4 kommuner får mulighed for at forsøge sig med m indre kontrol i de kommende år. Kalundborg-modellen med ydelser uden modkrav får hermed en fortsættelse og det er ikke så tosset endda, set ud fra hvilken succes det har været.
"Det undrer mig, at jobcenteret aldrig har lanceret et kursustilbud om "simple living" eller med andre ord, hvordan du overlever, socialt, ernæringsmæssigt og eksistentiel som fattig i Danmark."
For det er den grad en stor eksistentiel udfordring at overleve på bistandshjælp i
dagens Danmark.
Tro mig. Jeg har selv prøvet det igennem en årrække.
Arne Albatros Olsen
Jobcentrene gør kun som lovgivningen foreskriver.
Lovgivningen siger ikke noget om, at de skal rådgive om overlevelse,
men kun om hvilke regler der skal overholdes i rådgivningen om regler og arbejdsmarkedets krav.
Hovsa! Jeg sprang da vist over den gode nyhed: "Kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret, afskaffes."
Hvabehar!? Har man simpelthen opdaget at det er en dårlig ide at efterlade mennesker uden pensionsopsparing, fordi de ryger på kontanthjælp??
Miraklernes tid er sandelig ikke forbi.
Jeg er virkelig ked af at 225 timers reglen består.
@Henrik Madsen "Det viste sig at de tilsammen havde ca. 18.000 kroner efter skat, hver måned. Er det lidt"?
Det korte svar er JA, det er alt for lidt. Til sammenligning har jeg, som SOSU hjælper, et af de laveste betalte jobs, det samme udbetalt som dem du nævner tilsammen.
Husleje, varme/vand, mobil, internet, daginstitution(er), mad, tøj osv osv. Pengene for hurtigt ven at gå på.
"Man eddermanme et ødseløre, hvis man ikke kan få tingene til at løbe rundt med dén indtægt".
Nu kender jeg dig ikke, men du virker usympatisk med den tilgang til mindre stillede medmennesker.
Man skal også huske, at kontanthjælpen bestemmer, hvor lidt arbejdsgiverne kan slippe afsted med, at betale de lavestlønnede.
Jo lavere kontanthjælp, jo lavere mindsteløn. Det har ikke så stor betydning for de bedre lønnede.
Der er hovedparten af dem med rimelig indkomst, der sætter niveauet for prisen på hvad ting i samfundet koster.
I forhold til kontanthjælpsmodtagere har lavtlønnede adgang til beskæftigelsesfradrag og de samme tilskud som kontanthjælpsmodtagere uden samme loft. Derudover er de fri for det Kafka inspirerede Catch 22 kontrolregime i jobcentrene.
Derfor kan det stadig betale sig at arbejde istedet for kontanthjælp.
Ingen syge mennesker burde være på kontanthjælp, som er en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Syge mennesker skal have sygedagpenge, indtil de er raske, og kronisk syge mennesker skal have førtidspension.
Else Marie Arevad realistiske fleksjob er også en mulighed for kronisk syge mennesker.
Jeg synes arbejdsgiverne skal tvinges til deres lykke og være forpligtet til at ansætte fleksjobbere.
Som person med handicap eller kronisk syg kan man godt bidrage.
Men det kræver selvfølgelig en realistisk tilgang og et ikkediskriminerende arbejdsmarked.
I Tyskland skal der i virksomheder med over 10 personer ansættes personer med problemer.
Hele vores tilgang til arbejdsløse er, de vil snyde, de nasser, de simulerer og selvfølgelig er det kun indvandrere, der er arbejdsløse. De stjæler vores surt tjente penge og undergraver derved vores Danmark.
Det er og har været det konstante lydtæppe i medierne i dekader nu.
Derfor slipper politikerne, sammen med erhvervslivet afsted med, at fjerne securitydelen af vores model til at skabe for dem konkurrencedygtige løn og arbejdsmiljøforhold, samtidig som bonus parkerer man de syge og handicappede på livslange fattigdomsydelser, hvilket giver en besparelse.
Det er også disse personer, der udgør omkring 75% af kontanthjælpsmodtagerne.
De slipper også tit i medierne fra det med at påstå at groteske virkelighedsforvrængende krav er det samme som at bidrage til samfundet og hjælpe de syge, når nogen endelig fra medierne spørger ind til det.
Lad os nu se hvor hurtig fokus igen forsvinder fra medierne. De bidrager med, at det altid kun drejer sig om enkeltsager.
Forøvrigt forsvinder de lovede 500 kr ekstra på et år til kontanthjælpen som dug for solen i en inflation, der er på ca. 6000 kr/ år netto mere for en enlig på overførselsindkomst. Så i virkeligheden har de nedsat ydelsen med flere hundrede kr/måned.
Inflationen rammer også hårdere, da kontanthjælpsmodtagere kun bruger penge på basale ting. Beløbet er så lavt, så hvad skal de vælge at skære væk?
Almindelige danskere bliver overrasket, når de selv får brug for hjælpen, men så har de ikke mere kræfterne til at gøre noget. De bruges på at tilpasse sig sin sygdom og navigere systemet.
Win win for politikerne og erhvervslivet.
Lise Lotte Rahbek
15. juni, 2022 - 10:05
Min kommentar var lidt ironisk ment.
Men skulle de oppe sig i den henseende vil
jeg da blive positivt overrasked.
Ad Arne Albatros Olsen,
Ja, at man ikke laver et sådant kursus, viser vel at så dumme de alligevel ikke på jobcentret.
Jeg ved så ikke om det er en go eller dårlig nyhed, at de faktisk kan tænke på disse centre .....hmmmmmpf !!
Ad Arne Albatros Olsen,
Ja, at man ikke laver et sådant kursus, viser vel at så dumme de alligevel ikke på jobcentret.
Jeg ved så ikke om det er en go eller dårlig nyhed, at de faktisk kan tænke på disse centre .....hmmmmmpf !!
Lidt har også ret, men financieringsmodellen er vist da igen en distanceblænder.
hvor man formentlig tager pengene fra en anden fattig gruppe typisk unge studerende.
Igen omfordeles kun indenfor de laveste indkomstgrupper. Der bliver aldrig taget fra de rigtig rige til de rigtig fattige!!!
Men nu kan man igen spille del og hersk - split de laveste indkomstgrupper og lad dem slås om hvem der skal tages fra - for at de andre kan få!!!
Mange forældre har en vis mulighed for at skaffe deres børn tag over hovedet typisk fordi de selv har skaffet sig fast ejendom og opsparet midler heri mv. Men de unge får jo kun boligsikring hvis de betaler markedsleje og har en lav indtægt. Så hvorfor pengene lige skal tages fra unge studerende og ikke fra den generelt mere velhavende forældregruppe/ forældregeneration. Måske skulle man hellere beskatte husejeres gevinster ved salg, eller virksomheder og deres ejere. -
Hvorfor går man aldrig efter formuerne, den store arv, de store familiefonde mv. Kort sagt, dem som har de store penge og dem som iøvrigt ikke leverer solidarisk til samfundet, og som er forkælet med skattelettelser mv.
Ad Marianne Jespersen -
Dit inlæg fik mig til at tænke på at det vil gøre en stor forskel, når politikkere skal diskutere skattepolitik, at de ikke modtog partistøtte fra div. interesseorganisationer.
Tænk og det ikke var tilladt f.eks. Finans Danmark, DA, Private virksomheder, Fagforeninger at give penge til partierne.
Jammen så var det hele nok nemmere, så skulle partierne blot fortælle om deres politik og visioner.
Hvor herligt demokratisk --- så kan de "stemme efter hoveder og ikke efter høveder"
"Nils Bøjden - hvad er det lige du mener ?"
At 2 af regeringens støttepartier har som valggrundlag at kontanthjælpen øget så meget at det for dele af samfundet ikke mere kan betale sig at arbejde. Du følger vel med i hvad partier foreslår?
https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/udskaeldt-kontanthjaelpsloft-om...
https://sf.dk/kampagnesider/bekaemp-ulighed/
Altså at det bedre skal kunne betale sig at få kontanthjælp end at arbejde. Det kommer SocDem eller Radikale aldrig til at støtte.