Dobbeltminoriteter
Læsetid: 7 min.

Ny rapport: LGBT+-personer med anden etnisk baggrund kæmper med voldstrusler og depression

Ny undersøgelse peger på, at LGBT+ minoritetsetniske personer er markant mere udsatte, når det kommer til mentalt helbred, sociale relationer og accept fra familien, end øvrige LGBT+-personer, som ligeledes er en udsat gruppe. Nyt krisecenter skal hjælpe målgruppen
Som 21-årig valgte transkønnede Leo at flytte på krisecenter for LGBT+ minoritetsetniske unge, fordi han ikke følte sig accepteret af sin familie.

Som 21-årig valgte transkønnede Leo at flytte på krisecenter for LGBT+ minoritetsetniske unge, fordi han ikke følte sig accepteret af sin familie.

Mads Joakim Rimer Rasmussen

Indland
7. juni 2022

Det er svært at være en minoritet, men endnu sværere at være dobbeltminoritet.

Det er det billede, som tegner sig i en ny rapport ’Nydanske LGBT+-personers levevilkår og støttebehov’, der kortlægger LGBT+-personers levevilkår og støttebehov i Danmark.

Det er især hensynet til familiens ære og religion, som spiller ind på, at nydanske LGBT+-personer i langt mindre grad er åbne om deres seksualitet end øvrige LGBT+personer. Samtidig oplever de i langt højere grad vold, voldstrusler, forsøg på tvangsægteskab eller helbredelsesforsøg fra familien, hvis de har været åbne om deres seksuelle orientering.

Rapporten er udfærdiget af ALS Research og bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Resultaterne tyder ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) på, at der stadig er »ret mange, som har et meget alvorligt problem med at acceptere den seksualitet, andre familiemedlemmer har«.

»Det, som slår mig mest, er, at der er en gruppe, som bliver udsat for trusler om vold og forsøg på at omvende deres seksualitet i så voldsom udstrækning. Det er tegn på, at der i Danmark findes familienormer og konservative livssyn, som vi skal have gjort op med,« siger han.

Mens den psykiske sundhed generelt er dårligere blandt LGBT+-personer end i resten af befolkningen (som flere undersøgelser tidligere har vist), gælder det ifølge denne undersøgelse i endnu højere grad for LGBT+-personer, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Både når det handler om risiko for depression, langvarig stresstilstand og selvmordsforsøg er det ifølge undersøgelsen sværere at være nydansk LGBT+-person. 

Sexologiprofessor og læge ved Aalborg Universitet Christian Graugaard har siddet med i referencegruppen til den nye undersøgelse og fremhæver, at »alle de velkendte tendenser og tal bliver en tak værre, når man ser på indvandrergruppen«.

»Det er, som om der bliver skruet op for alle parametre samtidig. Der findes en betydelig og foruroligende mistrivsel med særligt eftertryk i gruppen af dobbeltminoriteter,« siger han.

Store forskelle

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som er sendt ud via digitale platforme og organisationer, der arbejder med målgruppen.

Omkring 1.200 respondenter har mellem august 2021 og februar 2022 svaret på undersøgelsens spørgeskema, og af dem har 147 ikkevestlig minoritetsbaggrund. Det er primært unge LGBT+-personer, som har besvaret undersøgelsen, ligesom der er en overvægt af respondenter fra hovedstadsområdet og de større byer.

Forfatterne til rapporten har også lavet 30 dybdegående kvalitative interview med 20 nydanske LGBT+-personer, to pårørende og otte fagpersoner og eksperter.

Bjarke Følner, der har været med til at udarbejde rapporten, understreger, at det er svært at sige noget om, hvor repræsentativ undersøgelsen er for hele gruppen af nydanske LGBT+-personer, da man ikke kender den præcise sammensætning af gruppen af nydanske LGBT+-personer i samfundet. Han påpeger dog, at fordi andelen af yngre respondenter er høj, belyser undersøgelsen først og fremmest levevilkårene blandt yngre nydanske LGBT+-personer.

»Der er en fin spredning på LGBT+-spektret, og hvilket oprindelsesland de nydanske respondenter kommer fra,« siger han.

Om undersøgelsens datagrundlag påpeger Christian Graugaard, at man ikke kan vide, om dem, der har svaret, er de bedst fungerende eller omvendt: at de, der har svaret, er dem, der har det allerværst. Alligevel har han tillid til det billede, undersøgelsen tegner.

»Det er en undersøgelse, som lægger endnu en brik i et puslespil, som er ved at blive lagt foran os. Vi kan se både i udenlandske og danske undersøgelser – senest det store Projekt SEXUS-studie – at det er nøjagtigt de samme tendenser, som gør sig gældende,« siger han.

Bjarke Følner mener, at der samlet set er et »solidt datagrundlag« i undersøgelsen. Han understreger samtidig, at nydanske LGBT+-personer adskiller sig så markant i deres svar fra de øvrige LGBT+-personer, som har besvaret undersøgelsen, at det ikke kan være tilfældigt.

Han peger blandt andet på, at kun 27 procent af nydanske LGBT+-personer er åbne over for alle i deres familie sammenlignet med 57 procent blandt andre LGBT+-personer. Samtidig har 55 procent af de nydanske respondenter følt sig diskrimineret på grund af deres etniske eller religiøse baggrund inden for det seneste år. For den øvrige del af gruppen gælder det fire procent.

»Derudover kan vi se, at der er flere i den nydanske gruppe, som svarer, at de har oplevet diskrimination på baggrund af deres seksuelle orientering. Det er bemærkelsesværdigt,« siger han.

Et kulturelt system

Endelig peger han på, at hensynet til familiens ære og religion har langt større betydning for de nydanske LGBT+-personer.

»Og så er det de mere voldsomme oplevede negative reaktioner: voldstrusler, vold, tvangsægteskab og helbredelsesforsøg, hvor der også er en væsentlig forskel.«

16 procent af de nydanske LGBT+-personer i undersøgelsen har følt sig presset til at indgå et ægteskab mod deres vilje, mens det gælder for to procent blandt de øvrige LGBT+-personer. Og når det kommer til oplevelsen af, at deres familie har forsøgt at helbrede dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, gælder det for 21 procent af nydanske LGBT+-personer og otte procent af resten af gruppen.

Det er ifølge Christian Graugaard ikke mærkeligt, at nydanske LGBT+-personer med ikkevestlig baggrund er ekstra udsatte. Han forklarer, at den øgede psykiske og sociale sårbarhed ofte tilskrives det, man kalder minoritetsstress.

»Og her er den drivende faktor, at man har en følelse af ikke at blive set, hørt og anerkendt af hovedkulturen. Man har en fornemmelse af, at man konstant skal forklare og forsvare sig, at man bliver set ned på og forskelsbehandlet – og at man måske i den mere alvorlige ende bliver udsat for fysisk eller psykisk vold,« siger han.

På den måde kan man tale om, at der er en slags forstørrelsesglaseffekt, når man kigger på minoritetsetniske LGBT+-unge. De kommer nemlig oftere fra familier med en anden forståelse af køn, sex, identitet, individualitet og familie, påpeger han.

»Man ser tydeligt i den her undersøgelse, at der findes en meget høj grad af social kontrol og en massivt manglende accept fra omgangskredsen. Og vi ved fra andre undersøgelser, at folk med indvandrerbaggrund oftere er en del af et kulturelt system, hvor ægteskab, seksualitet og familieliv reguleres strammere end i majoritetskulturen,« siger han.

»Alt det skal du så lægge oven i den fornemmelse af social eksklusion, man i forvejen kan have som indvandrer,« siger Christian Graugaard.

Kompleks PTSD

Dijana Dix Omerbasic er leder af Krisecenter RED+, som specifikt henvender sig til LGBT+-unge med æresrelaterede problematikker. Her kan unge, der er på flugt fra æresrelaterede konflikter omhandlende social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler om det, få hjælp og bo i kortere eller længere perioder.

»I nogle tilfælde oplever de, at familien forsøger at få dem på rette spor igen. Her bruger de taktikker, som handler om, at de skal rette ind, og det kan være så alvorligt, at de har brug for at søge tilflugt hos os,« siger hun.

Krisecenteret åbnede i februar, og siden åbningen har fem ud af de i alt seks pladser på centeret konstant været optaget, fortæller Dijana Dix Omerbasic. Samtidig er der også to personer, som optager pladser på en hemmelig adresse. Det kan der være brug for, hvis familien meget aktivt leder efter den unge.

Hun påpeger, at der før RED+ åbnede, var en stor efterspørgsel blandt LGBT+-personer med minoritetsetnisk baggrund efter, at de kunne komme et andet sted hen end de almindelige krisecentre.

»Der var en del før i tiden, som ikke følte sig trygge på det krisecenter, de var på, især hvis der boede mange minoritetsetniske kvinder. For så blev de bange for, at det her rygtesamfund ville starte. Og så har der været efterspørgsel på et sted, hvor man kunne spejle sig i hinanden,« siger hun.

Fra sit arbejde genkender Dijana Dix Omerbasic de overordnede tendenser i undersøgelsen. Hun peger især på, at der er et stort behov for at styrke den psykiske trivsel.

»Vi ved fra de minoritetsetniske unge, der bor på RED Safehouse, at langt de fleste har PTSD, og en stor del af kompleks PTSD. Det var også forventningen, at vi ville komme til at se det her på RED+, og det har vi gjort.«

Efteruddannelse af fagpersoner

Udlændinge- og integrationsministeren peger på, at man kan tage flere forskellige initiativer for at forbedre levevilkårene for nydanske LGBT+-personer. Et flertal i Folketinget har for eksempel bevilget penge på finansloven til krisecentret RED+, påpeger Kaare Dybvad.

»Og så er der hele spørgsmålet om at beskytte børn og unge generelt. Uanset om det handler om seksualitet eller andre ting, skal vi forebygge social kontrol, blandt andet ved at klæde vores lærere og pædagoger bedre på til at opdage og forstå disse problematikker.«

Endelig peger han på, at regeringen har nedsat en kommission, der skal se på æresrelaterede problematikker og social kontrol.

»Den arbejder med, hvordan vi indretter vores samfund, så flere kan blive mere fri til at leve det liv, de gerne vil,« siger Kaare Dybvad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

link til rapporten: https://www.alsresearch.dk/uploads/Rapport_nydanske_LGBT_Als_Research.pdf

måske kan Information næste gang selv tilføje den...

Tak for en rigtig god artikel!