Psykiatri
Læsetid: 6 min.

Ny undersøgelse blandt læger: Børne- og ungdomspsykiatrien er i en kritisk tilstand

I en ny undersøgelse fra Lægeforeningen fortæller en overvældende andel af de medvirkende læger på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger om utilstrækkelig behandling, forværrede vilkår og for få sengepladser. Rystende, lyder det fra flere sider
En ny undersøgelse fra Lægeforeningen tegner et billede af, at vilkårene ikke er ordentlige for de mange børn og unge, som har brug for hjælp.

En ny undersøgelse fra Lægeforeningen tegner et billede af, at vilkårene ikke er ordentlige for de mange børn og unge, som har brug for hjælp.

Sille Veilmark

Indland
9. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

90 procent af lægerne på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som har svaret på en ny rundspørge fra Lægeforeningen, er enige eller meget enige i, at en betydelig del af deres patienter med psykiske lidelser ville have haft et mindre alvorligt sygdomsforløb, hvis det havde været muligt at begynde behandlingen tidligere.

Og 78 procent mener, at vilkårene er blevet forværret eller væsentligt forværret i løbet af de seneste to år.

De markante tal stammer fra en undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget blandt læger, der arbejder i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelsen viser også, at 70 procent af respondenterne er uenige eller meget uenige i, at der er nok sengepladser til alle patienter med behov for indlæggelse. 

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke er rystet over tallene.

»Det er graverende, at vi ser så alvorlige tal om vilkårene for de børn og unge, der har brug for en hurtig og grundig indsats på et tidspunkt, hvor det kan blive så retningsanvisende for resten af deres liv, hvis de ikke får ordentlig hjælp,« siger hun.

»Jeg synes, det er en grundlæggende falliterklæring for et velfærdssamfund som vores, at vi ikke kan tage hånd om de børn og unge, der har det sværest.«

»Det står galt til«

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab genkender forperson Nina Tejs Jørring undersøgelsens resultater fra sin og andre medlemmers arbejdsvirkelighed.

»Tallene undrer mig desværre ikke. Det står så galt til. Der er udbredt frustration over, at vi bruger det meste af vores knappe tid på at udrede og diagnosticere og næsten ingen tid har til at behandle, og den frustration er kun vokset de seneste år,« siger hun.

Resultaterne er en del af en større undersøgelse, som Lægeforeningen har lavet blandt sine medlemmer, hvor i alt 796 læger ansat i psykiatrien svarede. 163 læger i børne- og ungdomspsykiatrien har medvirket, hvor størstedelen er speciallæger, mens resten er i intro- eller hoveduddannelsesforløb.

Af undersøgelsen fremgår det, at der er en statistisk usikkerhed på omkring syv procentpoint. Det vil sige, at der altså reelt kan være op til syv procentpoint færre børne- og ungdomspsykiatere, som erklærer sig enige eller uenige i de præsenterede udsagn. Men selv hvis det skulle være tilfældet, er tallene stadig overvældende, mener Camilla Rathcke.

»Det er knap halvdelen af alle speciallæger på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som har svaret på undersøgelsen. Tilbagemeldingen fra dem er af en sådan karakter, at selv hvis vi trak usikkerheden fra, så ville tallene stadig være alvorlige. Vi står med et ret klart udtryk for, at de faktiske forhold er vanskelige.«

Markant stigning

Det går desværre den forkerte vej for den psykiske trivsel i Danmark, og undersøgelser viser, at ungdommen er særligt hårdt ramt. Den store befolkningsundersøgelse Sundhedsprofilen 2021 viste eksempelvis, at knap 35 procent af kvinder i alderen 16 til 24 år i 2021 kæmpede med dårligt mentalt helbred, mens godt 50 procent i samme aldersgruppe scorede højt på en stressskala.

Samtidig er antallet af de fleste af de hyppigste psykiatriske diagnoser hos børn og unge mere end fordoblet i perioden fra 2009 til 2019. Det drejer sig om ADHD, autisme, stress, udviklingsforstyrrelse samt angst og OCD.

Tilsammen har det været med til at skabe et stadigt større pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af børn og unge, som for første gang har kontakt til sygehuspsykiatrien, er steget med knap 50 procent på ti år, som Information tidligere har beskrevet. Den markante stigning skyldes også, at der er sket en gradvis udvidelse af udrednings- og behandlingsrettigheder, og at ventetiderne er nedbragt.

Men den nye undersøgelse fra Lægeforeningen tegner altså et billede af, at vilkårene ikke er ordentlige for de mange børn og unge, som har brug for hjælp.

I undersøgelsen erklærer 91 procent af de medvirkende læger på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling sig desuden uenige eller meget uenige i, at der er kapacitet nok i kommunerne til at sikre hurtig opsporing af psykisk sygdom. Typisk er det den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), som står for det.

Uens tilbud

Ifølge Camilla Rathcke fra Lægeforeningen er det i dag en udfordring, at PPR er en »meget uens størrelse« på tværs af landets kommuner, og at der mange steder er utilstrækkelig kommunikation og koordination mellem de kommunale PPR-tilbud og de regionale børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

»Det kan give en oplevelse af, at mange børn og unge kommer for sent ind til udredning. Der er brug for mere kapacitet og ensartethed i tilbuddene,« siger hun.

Camilla Rathcke mener, at det er »ekstremt utilfredsstillende« for de børne- og ungdomspsykiatere, der gang på gang oplever, at der hverken på hospitalsafdelingerne eller ude i kommunerne er ressourcer til den behandling, som de unge patienter har brug for.

»Og det er jo endnu værre for det unge menneske selv og vedkommendes familie, der ikke får den nødvendige hjælp,« siger hun.

Årsagen til de udbredte problemer på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er i sidste ende en manglende politisk prioritering, mener Nina Tejs Jørring. I Information har en række partier i skarpe vendinger kritiseret regeringen for endnu ikke at have præsenteret den tiårsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som Sundheds- og Socialstyrelsen præsenterede et omfattende fagligt oplæg til i januar.

»Det er utilgiveligt, at børn og unge, som er ramt af psykiske lidelser, i dag ikke kan få behandling, fordi fokus er på korte ventelister i stedet for på at hjælpe. Tænk hvis man sagde til et barn med lungebetændelse, at ’beklager, der er ikke lige plads i dag’,« siger Nina Tejs Jørring.

»Hovsadiagnoser«

Information bragte i weekenden en kronik af lægen Sara Kærn Linstow, som arbejder på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

I kronikken fortæller hun, hvordan hun i en klage er blevet kaldt »en søvndrukken læge«, der stiller »hovsadiagnoser«, skriver »løgne« i journalen og udviser »ligegyldighed«, efter at hun på en vagt har måttet afvise flere familier på grund af sengemangel på afdelingen.

»Det er tærende. Det kryber gennem hudbarrieren og siver længere ind for at lægge sig til at gnave på mine nerver. Jeg mærker det, inden jeg skal på vagt. Jeg kan ikke finde hvile, jeg vågner tidligt og går og grubler over, om jeg ender med at sende en for dårlig patient hjem,« skriver hun.

Sara Kærn Linstow ønsker større mulighed for at udrede børn og unge, når hun har mistanke om psykiatrisk sygdom, og for at tilbyde behandling til dem, der allerede er udredt.

»Det er et anliggende for os som samfund at diskutere, hvordan vi vil tage os af unge mennesker, der mistrives,« slutter hun i kronikken.

Prikkerunde blandt patienter

Det er en virkelighed, som børne- og ungdomspsykiater Pernille Darling også genkender fra sin tid på forskellige afdelinger i Region Sjælland og Hovedstaden. Hun understreger, at det på intet tidspunkt har haft noget med hendes lokale ledelse at gøre, men handler om strukturelle forhold. De utilfredsstillende vilkår fik til sidst Pernille Darling til at forlade den offentlige psykiatri, og i dag arbejder hun på et privathospital.

»Stadigt flere af de ting, der gav fagligt mening i behandling og udredning, blev bare skåret væk. Eksempelvis et program til børn med angst, som hed Cool Kids. Jeg oplevede virkelig en manglende politisk prioritering af mit felt,« siger hun.

Pernille Darling fortæller, at hun på en af sine første vagter som ny uddannelseslæge fik at vide, at hun skulle gå »en prikkerunde« og forberede nogle patienter på, at de risikerede at blive udskrevet, hvis der blev nogle indlagt på rød tvang.

»Det var patienter, som egentlig ikke var klar til at blive udskrevet. Og det var ikke sikkert, at der var et system til at gribe dem uden for afdelingen,« siger hun og tilføjer, at det problem faktisk er endnu større i voksenpsykiatrien.

Derfor kommer Lægeforeningens markante tal heller ikke bag på Pernille Darling. »Helt teoretisk« kunne hun godt forestille sig at vende tilbage til den offentlige børne- og ungdomspsykiatri en dag, men det ville kræve, at forholdene bliver »væsentligt bedre« – og hun har svært ved at se, hvordan det skal ske.

»Men vi er jo mange, der inderligt håber, at det sker med den længe ventede tiårsplan.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi lever i et behandlingssamfund, hvor psykiatere (og andre læger) forsøger at overbevise os om, at de kan behandle os til sundhed; men det kan ikke lade sig gøre. Derimod kan det lade sig gøre at forebygge sygdom (psykisk såvel som somatisk); men det vil kræve nogle grundlæggende samfundsmæssige ændringer, som politikere ikke har mod til at foretage - ja, de fleste har vel knap fantasi til at forestille sig, hvad der skal til.

En svensk undersøgelse viser, at bare +/- en pædagog i en daginstitution har afgørende betydning for børnenes trivsel og angstniveau, hvilket senere kan medføre psykiske symptomer, som den problematiske børnepsykiatri så skal tage sig af. Er der andre end mig, som kan se tragi-komikken?

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Jes Balle Hansen , Susanne Kaspersen, Frank Østergaard, Lise Lotte Rahbek og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Vi indretter et samfund, hvor det er ønskeligt, at begge forældre er på arbejdsmarkedet i ligestillingens navn. Børn skal nu passes i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger i stedet af deres forældre.

Med den store forøgelse af arbejdsudbuddet og velstanden det medfører burde det være en smal sag at sørge for at personalenormeringerne i børneinstitutionerne er mere end tilfredstillende. I stedet vælger de voksne, at stemme på partier, der tilbyder skattelettelser og øget velstand på bekostning af børnenes ve og vel.

Rasmus Kristiansen, Steen Obel, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Alan Frederiksen

"I stedet vælger de voksne, at stemme på partier, der tilbyder skattelettelser og øget velstand på bekostning af børnenes ve og vel."

Burde der ikke stå: I stedet vælger VI voksne at stemme...?

Alan Frederiksen

Inger Pedersen

Jeg er sikker på, hverken du eller jeg stemmer på partier, der lover skattelettelser. Men derfor kunne jeg godt have skrevet "vi voksne" i stedet. Hvorfor er det så vigtigt?

Jens Ole Mortensen

Man kunne jo starte med at anerkende at mange udvikler ptsd i systemet.
I stedet for disse ude i hampen diagnoser, som patienterne ikke kan kende sig selv i. Fordi magthaverende aldrig ville acceptere ptsd diagnoser påført af velfærdssamfundet.
Det kan have de forfærdelige konsekvenser . Hvor patienter overfalder personale og medpatienter. Fordi de misforstår og overreagerer på situationer.

Med sygeplejerskenes fantastiske lønaftale på 4%, inflationen generelt og forarmningen over mange år af sundshedsvæsenet begynder man at tænke at planen er den samme som i England - at smadre det - indtil vi får amerikanske tilstande.

Her har han lavet en fin video om det: http://johnpilger.com/videos/the-dirty-war-on-the-nhs

Der er mange lighedstegn.