Hvis den nye CO2-afgift er den grønne omstillings motor, er den ikke toptunet

Fredagshumøret var højt, da både blå og røde politikere hele to gange samme formiddag stimlede sammen foran Finansministeriets berømte glasdøre.

»Det er en rigtig stor dag,« sagde De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, inden klimaminister Dan Jørgensen (S) tog den skridtet videre: »I dag kan vi virkelig sige, at det her er historisk.«

SF-formand Pia Olsen Dyhr kunne nu »gå hjem og kigge studenterne i øjnene«, finansminister Nicolai Wammen (S) så det som »det danske folkestyre, når det er bedst«, og Jeppe Bruus (S) erklærede sig »som skatteminister pavestolt« og tilføjede:

»Det er en gigantisk aftale.«

Glæden udsprang af to forskellige klimaaftaler. Først fremlagde en bred kreds af partier fra Enhedslisten til De Konservative en aftale om en ny klimafond, altså en slags bankkonto med penge, som kun må bruges på grøn omstilling. Samlet set afsættes 3,25 milliarder kroner årligt fra 2024 til 2040 – 53 milliarder kroner i alt.