Analyse
Læsetid: 4 min.

Det overvældende ja er et historisk tilbageslag for den danske EU-modstand

Et massivt vælgerflertal har stemt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, og dermed kan der blevet rykket afgørende rundt på gamle fronter i dansk EU-politik
Den personligt ramponerede formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har ene mand skullet trække en nejkampagne, som ikke engang hans egne partifæller har evnet eller villet investere sig selv personligt. Nu har nejsiden tabt.

Den personligt ramponerede formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har ene mand skullet trække en nejkampagne, som ikke engang hans egne partifæller har evnet eller villet investere sig selv personligt. Nu har nejsiden tabt.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
2. juni 2022

For første gang er et dansk EU-forbehold blevet afskaffet: Efter et rekordstort flertal af vælgerne onsdag stemte ja ved folkeafstemningen, er Danmark nu klar til at træde ind i det europæiske forsvarssamarbejde.

Efter to tidligere nej’er i 2000 og 2015 lykkedes det for tredje gang for jasiden, og tilmed med den højeste japrocent nogensinde. Det kan potentielt blive begyndelsen på en ny bevægelse, der bringer Danmark tættere ind i kernen af EU-samarbejdet.

Med et endeligt resultat på to tredjedele stemmer til fordel for at fjerne forsvarsforbeholdet kan ja-partierne notere sig en historisk sejr. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Der var alt for mange, der stadig var i tvivl, derfor den næsten rekordlave valgdeltagelse.

Næste gang (for der kommer med garanti en næste gang) der trykkes på valgknappen om et nyt forbehold, bør partierne være meget mere tydelige, for der har været en hel del uld i mund, for at sige det mildt..

Man har også kunnet mærke på flere i Enhedslistens folketingsgruppe, at deres mund sagde nej, men deres hjerte sagde ja..
For det er Hovedbestyrelsen, der bestemmer den politiske linje, ej folketingsgruppen.

Men med vedtagelsen på Årsmødet om, at man ikke længere arbejdede for at få Danmark ud af EU, blev der sendt et signal.
(Iøvrigt viser målinger, at de fleste af Enhedslistens vælgere er tilhængere af at forblive i EU)

Men spørgsmålet er, hvornår nogen finder det opportunt at fjerne endnu et forbehold.
For det vil bestemt ikke gavne regeringens planer om hverken Rwanda eller Kosovo at få Retsforbeholdet fjernet..

Og der skal dæleme megen forandring til i både Danmark og EU, før nogen tør satse på et ja til at indføre Euroen!

Nu får vi se, hvad dette ja udvikler sig til.

Holger Nielsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Klaus Ankerstjerne Eriksen anbefalede denne kommentar
Klaus Ankerstjerne Eriksen

Det var ikke et overvældende ja! 67% af de afgivne stemmer stemte ja, og med kun 66% valgdeltagelse, så endte det med 44% af de stemmeberettigede, der stemte ja. Det blev et stort mindretal af stemmeberettigede, der stemte ja, men absolut ikke noget overvældende ja.

Olav Bo Hessellund, Irene Clausens, Torben Arendal, Ole Olesen, Inge Lehmann, Inge Nielsen, John S. Hansen, Holger Nielsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Klaus Ankerstjerne Eriksen - 02. juni, 2022 - 00:09

Kan du så også udregne nejet i maj 1992?

Hint: 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja. Valgdeltagelsen var på 83,1 %.

Svar: 42,1% stemte nej.... Heller ikke imponerende - især set ud fra at næsten lige så mange stemte ja.

Henning Kjær, Henrik Mølgaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

42,1% af de stemmeberettigede stemte nej.

Eva Schwanenflügel

Jeg må ændre min kommentar om, at det "næsten" var den laveste valgdeltagelse ved en EU-afstemning i Danmark.

TV2 skriver:
"Det er den laveste valgdeltagelse ved en EU-afstemning i Danmark nogensinde".

Steen K Petersen, Inge Lehmann, Inge Nielsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det spiller vel også ind, at Danmark ikke skulle/skal afgive suverænitet ved dette forbehold - da det er det danske Folketing , der alene skal bestemme hvad Danmark vil deltage i. (Så er der bare det med pres osv.)
Med andre ord de danske forbehold kan ikke sidestilles - men det vil nok ikke forhindre flere at komme med forslag . Dog så afviste MF i går at ville forslå en afskaffelse af de øvrige Forbehold, da danskerne har for kort tid siden takket nej til dem.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk, Inge Lehmann og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Følelseskampagnen har bevirket, at valgdeltagelsen blev under 2/3 af samtlige vælgere, det kan så siges, at være en lav tilslutning til EU.

Følelseskampagnen har også bevirket, at ja’et blev forholdmæssigt stort blandt den lave valgdeltagelse, ærgerligt, da en nejstemme ikke var en stemme for Putin, forældet nationalisme eller imod solidaritet med Ukraine , en nejstemme er simpelthen et fornuftigt forbehold for den fejlslåede logik, at mere militarisering kan skabe mere fred.

Olav Bo Hessellund, Klaus Ankerstjerne Eriksen, René Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Petersen, Karsten Nielsen, Helle Degnbol, John S. Hansen, Holger Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Ved euroafstemningen var resultatet klarere: hele 46,6% af de stemmeberettigede stemte nej den gang.

Det er klart, at valgdeltagelsen ikke er imponerende, men som Dorte Sørensen bemærker så ER det jo ikke den mest afgørende folkeafstemning, der blev gennemført i Danmark.

Og så er det ikke lykkedes for DF, NB og Ehl at få vælgerne til at tro at det var tilfældet.
Det er også klart, at Rusland har bidraget kraftigt til at reducere nejets størrelse.

Eva Schwanenflügel, Henrik Mølgaard, Inge Nielsen, Peter Hansen, Holger Nielsen, uffe hellum og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Eva Schwanenflügel - 01. juni, 2022 - 23:43

Skrev: "Men spørgsmålet er, hvornår nogen finder det opportunt at fjerne endnu et forbehold.
For det vil bestemt ikke gavne regeringens planer om hverken Rwanda eller Kosovo at få Retsforbeholdet fjernet..

Og der skal dæleme megen forandring til i både Danmark og EU, før nogen tør satse på et ja til at indføre Euroen!"

Personligt tror jeg ikke at der kommer flere folkeafstemninger om EU-forbehold i meget lang tid.

Vedr. Euroen er ikke væsentligt om vi har seddel om mønt, for i alt væsentligt er vores økonomiske politik og vores relationer til EU og til resten af verden indrettet - og fungerer - som om vi havde den.
Det eneste, der mangler er indflydelsen på beslutninger i Eurozonen. Og så får vi lov til at gå i banken, før vi tager på ferie i et eller andet EU-land. Og den masochisme er trods alt til at leve med (selv om det er tosset).

Retsforbeholdet er mere generende for Danmark på flere områder, men også der lykkes det i en hvis udstrækning at navigere uden om de fleste.

Men, som du skriver: "Nu får vi se, hvad dette ja udvikler sig til."

Henrik Mølgaard, Holger Nielsen og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Hvordan kan man skrive at et massiv vælgerflertal har stemt ja når 1,2 millioner af stemmeberettigede ikke har stemt?
Kun 66% af befolkningen har stemt, det betyder så at det er 65% af de 66% som har sagt ja til afskaffelsen af forsvarsforbehold , det svarer til 42% af befolkningen så lidt ydmyghed vil klæde politiker og lidt undren over hvorfor så mange mennesker trods situationen kunne ikke tage stilling til valget!
Og vi får aldrig at ved i hvilke grad følelser omkring krigen i Ukraine har spildt en rolle.
Personligt jeg synes at det er udmærkede med en ja, Europa skal blive uafhængig af USA men stopper manipulationen af befolkningen, tak!

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Marie-Christine Poncelet - 02. juni, 2022 - 09:08

Skal din kommentar forstås sådan, at det nej, der blev resultat i 1992 er mindre demokratisk end ja'et i går? Det var jo kun 42,1% af de stemmeberettigede, der stemte nej?

Og at det ja, der kom i 1993, var mere demokratisk, fordi hele 49% af de stemmeberettigede stemt ja?

Eller hvad ER det for et budskab du gerne vil udsprede?

Inger Pedersen, Frederik Schwane og Henrik Mølgaard anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Nå ja... Så var det vist også ca. 44,2% af de stemmeberettigede, der stemte ja i går!

Men hvad gør et par procent fra eller til???

Erik Karlsen

Eva Schwanenflügel
01. juni, 2022 - 23:43
"Og der skal dæleme megen forandring til i både Danmark og EU, før nogen tør satse på et ja til at indføre Euroen!"

Jeg har tit tænkt på, at når man i Danmark betaler stort set alt med betalingskort, og den danske kronekurs ligger fast i forhold til Euro, kan det vel i bund og grund være lige gyldigt, hvilken valuta vi har.
Der er vel kun nationalromantiske grunde til at bevare Krone som valuta pga. en vis afbildning på mønterne.
Fortæl mig, hvis jeg har overset noget.....

Christel Gruner-Olesen, Inger Pedersen, Jørgen Mathiasen, Lasse Schmidt og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Det var ikke et radikalt ja, men et rationelt ja!

Nille Torsen

Jeg tvivler på at befolkningens holdning til EU har ændret sig. Det er snarere Putin som Ja-partierne kan takke for at det blev et ja.

Irene Clausens, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Kim Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Nille Torsen - 02. juni, 2022 - 15:21

"Jeg tvivler på at befolkningens holdning til EU har ændret sig. Det er snarere Putin som Ja-partierne kan takke for at det blev et ja."

Krigen i Ukraine har selvsagt spillet en rolle i mange vælgeres beslutning. Men betragtningen om stabiliteten i vælgerholdningen til EU - eller manglen på samme - kan være rigtig, men jeg vil ikke vædde på det. Jeg forestiller mig, at der er rigtig mange vælgere, der er tvivlende/skeptiske/negative overfor EU, har været så meget i tvivl om forsvarsforbeholdets betydning, at de har undladt at stemme.

Det kan dels forklare den stærke vægtforskydning mod et ja og dels forklare den usædvanligt lave valgdeltagelse.

Eva Schwanenflügel

@ Erik Karlsen

Kronen er kun fast i forhold til Euroen fordi det er sådan, Danmark ønsker det.
Den beslutning kan gøres om.
Så længe vi har vores egen valuta, har vi egen pengepolitik, og det er meget svært for et land at gå bankerot med sin egen valuta.

Desuden er folk vant til at regne priser ud i forhold til kronen.
Tror nok, der ville være en hel del mennesker, der ville finde det vanskeligt pludseligt at skulle omregne alt til Euro.
Og alt andet lige bliver det nemmere at camouflere prisstigninger.

Det er ikke kun afbildningen på mønterne og en eller anden nationalromantisk skønånd, der er argumentet for at bevare kronen.

Men selvfølgelig, de fleste ville nok betakke sig af delvist nostalgiske årsager, ligesom der heller ikke findes nogen rationel forklaring på monarkiet og folkekirken ;)

Det bør retfærdigvis nævnes at baggrunden med krigen i Ukraine var det element der fik politikerne til at udnytte situationen om at få omgjort de tidligere NEJ.

Den situation var ikke til stede ved de foregående afstemninger, og det høre med til forklaringen.

- Skal vi så igen om 5 - 10 så stemme igen om vi fortsat skal være med i forsvarssamarbejdet eller om vi skal udtræde, - det må jo være rimelig siden vi igen og igen skal stemme om de tidligere NEJ til med i forsvarssamarbejdet.

- JEg er lige ved at sige ; "jeg vil æde min gamle hat på" at om 10 år måske lidt mere så har vi reelt en EU-hær som Danmark ikke selv bestemmer over længere, men skal levere soldater til.

Jørgen Mathiasen

Det har været antaget af eksperter i sikkerhedspolitik, at forsvarsforbeholdet først kunne blive sendt til afstemning, hvis en international krise skabte en kulisse for det og ikke under nogen anden omstændighed.

Det er vanskeligt at forestille sig noget tilsvarende for valutaens vedkommende. Skulle den danske krone komme under pres, er idéen med arrangementet netop, at den bliver støttet af større magter i den europæiske centralbank.

Man skal ud i spekulationer om, at tilstrækkeligt mange mennesker synes, at det er vanvittigt at veksle til euro, mens Det radikale Venstre og mennesker med indsigt i noget, Mette Frederiksen har kaldt "Europas hjerte", samtidigt udgør en tilstrækkelige stor vælgergruppe til at fjerne forbeholdet.
Det er ikke noget, man kan få øje på nu.

Torben Siersbæk, Inge Lehmann, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Erik Karlsen

"Jeg har tit tænkt på, at når man i Danmark betaler stort set alt med betalingskort, og den danske kronekurs ligger fast i forhold til Euro, kan det vel i bund og grund være lige gyldigt, hvilken valuta vi har.
Der er vel kun nationalromantiske grunde til at bevare Krone som valuta pga. en vis afbildning på mønterne.
Fortæl mig, hvis jeg har overset noget....."

Ved euro-afstemningen var jeg den eneste på min arbejdsplads, der stemte ja.

Min datter stemte nej.
Fordi hun ville være ked af at savne dronningens ansigt på mønterne...

Jeg ved ikke, hvor tit hun i dag har en mønt med Margrethes kontrafej i hænderne - og ærlig talt tvivler jeg på, at hun ville opdage det, hvis mønten, der har samme vægt og størrelse som en euro, blev skiftet ud... :-)