Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 6 min.

Professor: Det var i høj grad eksperterne, der vandt afstemningen for jasiden

Japartierne kan først og fremmest takke uvildige eksperter og krigen i Ukraine for, at det blev så klart et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Eksperterne punkterede fra begyndelsen flere »gamle travere« fra nejsiden, vurderer professor
Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen er ifølge professor Thorsten Borring Olesen en af de politikere på jasiden, der faktisk har ført valgkampagne op til afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. Men også en af de få.

Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen er ifølge professor Thorsten Borring Olesen en af de politikere på jasiden, der faktisk har ført valgkampagne op til afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. Men også en af de få.

Sigrid Nygaard

Indland
3. juni 2022

»For 30 år siden sagde man i Danmark, ’if you can’t join them, beat them’,« siger Jakob Ellemann fra talerstolen til Venstres valgfest. En svedperle løber fra panden. Lokalet er stuvende fuldt.

Citatet er fra hans egen far i 1992, da Danmark vandt over Tyskland i EM-finalen – kun få uger efter at danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten.

»I aften nøjes vi med at sige, ’let’s join them’«, siger Ellemann, og publikum er ellevilde.

Denne gang blev det nemlig et ja. Et overvældende et af slagsen, og Venstrelederen kan da heller ikke selv skjule sin begejstring. Klapsalver, slagsange fra ungdomspartiet og store ord om sammenhold afløser hinanden. Og så det obligatoriske tak til baglandet og de frivillige, selvfølgelig: »I knokler, fordi I ønsker at tage ansvar for vores land,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

Det var magten til at vælge tidspunktet til at kaste forbeholdet ud til afstemning, der afgjorde sagen. Lige som det er kommissionen, der stort set kun lader unionens erhvervsinteresser og fagforeninger komme med inspiration til direktiver, var det her MF der havde kontrollen over den knap, der bestemte tidspunktet for afstemning. Det var tidspunktet, der afgjorde sagen.

Valget stod mellem ondskaben selv, Putins i sandhed forfærdelige fuldskala angreb på Ukraine og os, de gode, EU, Nato, den frie verden, globaliseringen, fremskridtet, det store selvfede fremskridt som arten med de otte milliarder medlemmer og en noget patetisk og underligt lugtende livsstil står for.

Danskerne kunne ikke tage fejl.

Ingen kan tage fejl.

At EUs militære apparat ikke når at gøre en forskel i krigen betyder ikke noget.

At det reelt er de umiddelbare økonomiske interesser der styrer for vildt og forhindrer at de mere fredelige virkemidler bliver sat i værk nu, ja det fornemmer man nok et og andet sted, uanset at det er den slemme Orban, den laban, der får skylden for slæberiet.

Den store forkromede italesættelse og koret af forgyldte eksperter og fortællinger om alt og det modsatte styrer ikke specielt meget.

Men EU fik lidt medvind.

Kim Petersen, Torben Arendal, Marianne Jespersen, Ditlev Palm og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Efter nær ved 50 års medlemskab kom der omsider et fuldtonet Ja fra Danmark.

Frederik Schwane

Jeg har egentlig svært ved at se noget problematisk i, at der kommer en reaktion på Putins invasion af Ukraine. Også i form af et ja til at fjerne forsvarsforbeholdet.

Det er ikke virtual reality, det er ikke en legetøjskrig, nej, det er en virkelig og voldelig invasion; den slags, der slår uskyldige mennesker ihjel og skaber store flygtningestrømme.

Det eneste problem jeg kan få øje på, er netop Putins invasion af Ukraine, og det bliver vi nødvendigvis nødt til at reagere på.

Solveig Neubert, Magnus Fischer, Henrik Mølgaard, Torben Lindegaard og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

Som jeg oplevede det, fik ja-siden langt mere tv-tid i medierne end nej-siden, så det var nok mere der slaget blev vundet for ja-siden

Irene Clausens, Ole Olesen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Diskussionen af forbeholdet for euroen har ingen aktualitet i kongeriget. Det har sikkerheds- og udenrigspolitikken til gengæld.

Gennem en styrkelse af det tyske territorialforsvar af den europæiske union har den €100 mia. store ekstrabevilling til den Forbundshæren det sigte at gøre Europa mere handlingsdygtig over for russisk aggression, uanset hvem der er præsident i USA, har udenrigsminister Baerbock (De Grønne) netop bekræftet i et længere interview.

Men vi ser nu én gang til, at ungarske Orbán tager en ny runde i manegen, og derfor er udenrigsministeren parat til at indføre flertalsbeslutninger eller om nødvendigt den praksis, at de nationalstatslige medlemslande træffer suveræne beslutninger efter interesse. Nu, hvor det sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget bedre kan føre den politik, det mener er rigtig, må man antage, at Danmark som hovedregel kan & vil deltage i sikkerhedspolitiske foranstaltninger, som Tyskland også står bag, ligesom man kan forestille sig, at det danske forsvar igen får en stærk taktisk relation til det tyske.

Solveig Neubert, Henrik Mølgaard, Torben Lindegaard og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

Mon ikke det i høj grad er Borris Johnson, der har haft indflydelse på danskernes holdning til EU? Det er mit indtryk, at brexit ikke har gavnet modstanden mod EU.
Putins krig er så en det ekstra, der gør at man med god samvittighed kan gå helhjertet ind for EU.

Martin Mortensen

Det er lidt trist at tænke på, at vi nu skal bruge flere ressourcer på militæret end på mere fredelige fremskridt - midler vi kunne havde brugt på at omstille vores økonomier til en mere bæredygtig fremtid.

Det kan siges at krigen i Ukraine handler om lande der ikke har evnet eller har haft lyst til at diversificere deres økonomier.
I Ruslands tilfælde handler det om energi, som de med vold og magt forsøger at underminere deres konkurrenter i kampen om det lukrative marked i Europa - det er bl.a. gået ud over Ukraine, Georgien og Kazakhstan, som samtidig har mistet strategiske og rige landområde på ressourcer.
I stedet har oligarkerne i Rusland brugt store summer på militæret og opretholdelsen af autokratiet. Jo længere tid krigen i Ukraine holdes igang, jo sværere får den Russiske økonomi det, og det efterfølgende tab af “arbejstagere” skal ikke undervurderes.

Peter Madsen

Når der bliver udskrevet folkeafstemning, træder alle meningsdannere ind på den scene - også mange, for hvem emnet er perifert - alle skal have en mening!

Mange tvivlere kan da kun skyldes, at informationerne og debatten er for ringe. Borgerne er uoplyste! Nu er borgerne jo mange og der er mange forskellige forklaringer på samme svar i en meningsmåling. Men kunne det være, at mange borgere ikke lige syntes, at udfaldet nok ikke vil komme til at omstyrte vores samfund? Vi stemmer jo ikke om at blive optaget som den 17. tyske delstat! Det er vel et tegn på modenhed og indsigt, at vælgerne er i stand til at graduere vigtigheden af politiske spørgsmål?

Nu har vi i 30 år levet med forbeholdet, og har vel ikke lidt under at "de andre" har bestemt? Der har været ganske få og ligegyldige ting, vi ikke har kunnet deltage i.

Og "de andre" små-lande (f. eks. Portugal, Østrig, Holland og Belgien) uden forbehold har da vist levet fint "derinde" uden at blive tvunget ind i projekter mod deres vilje?

Måske politikere og presse engang imellem burde lytte til og prøve at forstå dem, der har en mening - borgerne.

Det er ikke sådan, at vi ikke har en mening og "meningsdannerne" derfor starter på en blank side.

jens peter hansen

Jeg troede at det var befolkningen der stemte og ikke eksperter. Skulle man ikke acceptere det i stedet for at tro på at den samme befolkning er blevet fortryllet. Foragten for folket, hver gang det ikke går som man har ønsket er til at fortvivles over, hvad enten man selv er på vinder- eller tabersiden.

jens peter hansen

Jov da men eksperternes antal er vist så lille så de en dråbe i vælgerhavet. Nu kan det gerne være at jeg ikke har hørt så mange eksperter, men er sandheden ikke den at forskellen på forbeholdet og bortfaldet af forbeholdet er så lille at det dårligt kan registreres og derfor gav et ja og en lav stemmeprocent fordi mange tænkte. Det er hip som hap.

Kim Petersen

@anders ikke helt, nu er det snart sagt hvem som helst der udtaler sig om et emne på TV, der får prædikatet “ekspert”.