Familier har ikke råd til bleer, der skal prioriteres mellem tre måltider mad om dagen, og flere søger feriehjælp. Børnefamilier er hårdt ramt af stigende priser på dagligvarer, el og varme som følge af den højeste inflation i Danmark i 39 år, fortæller flere organisationer.
Alt imens har en socialdemokratisk regering, som blev bragt til magten med et løfte om at tage et opgør med børnefattigdom, endnu ikke landet en aftale om et nyt kontanthjælpssystem efter tre år i regering.
Det møder kritik fra flere sider, herunder Socialrådgiverforeningen.
»Vi har ventet i tre år på, at der skulle ske noget, fordi det var en del af forståelsespapiret,« siger Socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup.
»Nu er situationen blevet forværret, især det seneste lille halve års tid på grund af inflation, og det kræver handling fra Peter Hummelgaards (beskæftigelsesministeren, red.) side.«
Samme melding kommer fra Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen, som kalder det »forargeligt« og »pinligt«, at regeringen og støttepartierne efter tre år i regering ikke har landet en aftale.
Ikke een folketingspolitiker bekymrer sig det mindste om underklassens problemer. Har gennemregnet mit budget som folkepensionist, og der mangler 1000 kr hver måned. Vi kan måske finde 300 kr, så der skal skæres på nødvendigheder. Dem vi sparer på, bliver de næste dominobrikker der vælter. Det hele skyldes 179 som har givet skattelettelser i en uendelighed, uden at inddrive de nødvendige midler.
Vi har derudover et hospitalsvæsen i frit fald, uden udsigt til forbedringer i nær fremtid.
Hvordan kan det gå så galt?
Alle ved godt hvor elefanten befinder sig!
Forgyldningen af de rigeste i samfundet har taget fuldstændig overhånd, underklassen- og den inkluderer blandt andet visse folke- og førtidspensionister- er i frit fald.
Mange har på grund af harske regler om modbetaling opbrugt deres pensionsopsparing, eller må ikke få en, fordi al opsparing bliver modregnet.
I stedet for den hedengangne satspulje er folk på overførsler nu tvunget til at 'spare op' til en pension der, voila, bliver modregnet i ekstra ydelser, for eksempel ældrechecken.
En ny undersøgelse lavet af Dansk Røde Kors viser, at folk på overførsler er dobbelt så ensomme som andre.
Det tror da fanden, når de ikke har råd til at deltage i det åh, så forkromede fællesskab!
PS. Det er utroligt, at Finansministeriet stadig ikke regner investeringer om sundhed og velfærd ind i ligningen, når de beregner det fantasy-lignende 'råderum'.
Røde Kors undersøgelsen:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/svaer-ensomhed-og-risiko-for-depr...
Er vi ved at være derhenne, at regeringen S er klar til et FTvalg?
Forleden forlød det, at S var klar til et regeringssamarbejde hen over midten - hvor midten så ellers befinder sig lige for tiden.
Det må betyde at de vil sk*de på deres hidtidige regeringsstøtter, som gerne vil sikre et tåleligt liv for alle i DK til fordel for islamofober, skattespekulanter og virksomhedsledere.
Vi får se.
Indtil da kan samfundets bund, deres børn, gamle og arbejdsmarkedsfravalgte vælge at prioritere mellem husleje, mad, varme og medicin, igen.
... "Børnenes statsminister"... ???
Hmmm...
Joe, men HVILKE børn?
Børnene i Rudersdal???
Fattigdommen kommer ikke til at forsvinde ved Folketinget, tværtimod er det politikerne som har lovgivet, at der skal være børnefattigdom i Danmark. Uligheden er steget i fire årtier, omfordelingen er i samme periode nu rekord lav. Økonomerne vil nu igen koncentrere sig om nødvendighedens politik, dvs. mindre brug af offentlige investeringer i bl.a. sociale tiltag, også kaldet austerity, udlandet og globaliseringen samt matematiske uligneligheder, som skal bevise at pengene skal gå til toppen af samfundet.
De partier i den såkaldte røde blok, som har stemt for de fleste fattigdomsskabende love, dvs. alle undtaget et, har haft flertallet på Christiansborg i tre år. Med andre ord handler det ikke om besværligheder med at få gennemført lovgivning der fjerner fattigdommen, men om viljen til det samme. Og nej det vil ikke påvirke inflationen at dem som har mindst får kompensation for de stigende priser, de kan kun derved købe det samme som før.
Først sagde De Radikale at de gik over i den borgerlige lejr, og nu følger Socialdemokratiet efter, hen over midten, for at undgå den sociale pligt. SF hænger i haserne på Mette Frederiksen for at få ministerbiler. Venstre og De Konservative stiller krav om skattelettelser. Og så er vi tilbage i det spor, som især kendetegner Christiansborg: Erhvervslivet skal have trecifrede milliardbeløb, børnene må ikke få en krone.
Det er op til os andre at fjerne fattigdommen. Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom.
Kun ved at skabe koalitioner af grupper, som går ind for, at alle nyfødte skal have en chance her i livet, kan vi samle de socialt bevidste til en samlet bevægelse, som kan ændre den nuværende kurs på det sociale område. Vi skal skabe en mere horisontal organisation, via et stort online netværk, gennem åben deltagelse, gennemsigtighed og selvstyre. Denne form for samarbejde kan ændre måden landet udvikler sig på, og helbrede vores sociale og politiske liv. Én samlet social koalition, der er stærk nok til at fjerne fattigdommen.
Det handler om social selvforsvar, sociale bevægelser og det lange seje træk. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen. Den maniske ulighedsskabelse skal stoppe, og magten skal fordeles på alle samfundsgrupper, for at vi igen kan kalde landet et ægte demokrati. Mennesker uden videregående uddannelse udgør stadig det store flertal, derfor kan vi fjerne de sociale nedskæringer på socialområdet, som politikerne har gennemtvunget i årtier, og genindføre borgeres sociale retssikkerhed.
Sociale bevægelser er organisatoriske strukturer, hvor samspillet mellem individet og grupperne skaber strategier, der kan give undertrykte grupper mulighed for at adressere effektive udfordringer og modstå de mere magtfulde eliter. Socialpolitik er simpelthen et område som er for vigtigt til at vi kan overlade det til de ulighedsskabende medlemmer at Folketinget.
Vi skal i gang med et totalt genopbygningsarbejde efter årtiers bevidst social nedbrydning. Det handler om at de fattige familier får en rimelig indkomst, og derved et værdigt liv. Alle andre i Danmark har som minimum en rimelig del af den samlede samfundskage. Vi skal også diskutere hvad der er rimelige levevilkår, idet uligheden er eksploderet, og demokratiet er skævvredet i de riges favør. Hvis vi vil kalde Danmark for et demokratisk land, er vi nødt til at fordele magten ud på alle samfundsgrupper, kun derved fjerner vi uligheden.
Fremover skal alle have ret til en anstændig indkomst, uanset om de kan arbejde, er syge eller handikappede, på pension eller under uddannelse. Vi vil fokusere på den simple ide, at fattigdom er unødvendig, i et land med så store formuer. Det skal handle om de fattige, de socialt udsatte og de handikappede, det skal handle om indtægter og om politik. Ikke flere omskrivninger, ikke mere spin. Diskussionen om hvorfor vi har fattigdom skal ikke dreje sig om finanskrisen, globaliseringen, indvandringen eller klimakrisen. Den skal handle om indkomster; dem udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af staten, mennesker udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af alle andre. Det er lykkes over en bred kam at sætte flere befolkningsgrupper ned på en indkomst af 6000 kr. mdr. det er sygt.
Den stigende ulighed som politikerne har skabt kræver en omfordeling; skatten skal stige for de riges vedkommende, og pengene skal kanaliseres ned i bunden af samfundet. Der er brug for en total restaurering af socialvæsenet, samt en beskrivelse af en dynamisk socialpolitik i et ernæringsrigt miljø, hvor de socialt udsatte kan ånde og få det bedre, uanset om de kan arbejde eller ej. Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.
Vedrørende pensionsopsparing.
Hvis ens pensionsopsparing er placeret i den ordning, som hedder en aldersopsparing, så bliver pensionsopsparingen ikke modregnet i sociale ydelser.
Og hvis man har noget arbejdsmarkedspension, så sørg for at dit pensionsselskab fylder din aldersopsparing op først.
Og hvis du skifter job, så få flyttet din arbejdsmarkedspension til et pengeinstitut, som har sådanne ordninger.
Pensionsordninger kan som regel flyttes, når der ikke bliver betalt ind på dem.
Nogle pengeinstitutter har gebyrfri pensionsordninger. Gebyrer er ellers gift for ens pensionsopsparing.
Men som sagt, så bliver aldersopsparingen ikke modregnet i sociale ydelser, så den beholder man, selv om man havner på kontanthjælp eller lignende.
Jeg husker de såkaldte fattigfirsere.
De var faktisk langt bedre end nu.
Hvis man f.eks. var arbejdsløs skulle man efter et stykke tid tilbydes et jobtillbud ,
som svarede til ens uddannelse, og vel og mærke til en overenskomstmæssig løn.
Fagforeningernes indflydelse og magt var ikke stækket og New Public Management, havde endnu ikke set dages lys.
Med den øgede militarisering, og stigende udgifter til Nato og EU Forsvarssamarbejde bliver det økonomiske råderum langt mindre.
"Alle de fattige skal vel efterånden lære at leve som asketer", en stor eksistentiel udfordring i nutidens forbruger samfund.
Mareridtet er dog langt fra slut, for inflationen er stigende, og fremtiden kan meget vel byde på uventet disruption fra flere sider.
Bare lige for god ordens skyld: Siden 2018 har statens skatteindtægter været stigende (kilde: Danmarks Statistik) - disse indtægter er pr. definition omfordelingspenge:
2018: 1.009.393.301 kr (Forbrugerprisindex: 101)
2019: 1.097.786.405 kr
2020: 1.109.389.899 kr
2021: 1.187.057.080 kr (Forbrugerprisindex: 103,6)
I år ser tallene selvfølgelig anderledes ud pga. en stejlere inflation. Udover en del forfejlede beslutninger f.eks. kontanthjælpsloft, integrationsydelse og gensidig forsørgerpligt, lider vores omfordelingssamfund nok oveni dette af nogle andre sygdomme; at den enorme omfordeling er voldsomt dyr i bureaukrati.
Den eneste måde at nedbringe bureaukratiet er at slanke velfærdssystemet, og hermed gøre hver indbetalte skattekrone mere værdifuld i velfærd. Det vil desværre kræve nogle ret hårde prioriteringer og have nogle andre uhensigtsmæssige konsekvenser.
Bare lige for god ordens skyld: Statens stigende indtægter er gået til erhvervslivet, ikke til borgerne. Privatiseringer, udliciteringer og konsulenthonorarer har udhulet de penge som før gik til dem der har mindst. Kontanthjælp til virksomhederne på 42 milliarder kroner hvert år. Coronaoverførselsindkomst på trecifrede milliardbeløb osv. osv. Det samme er sket ved de sociale nedskæringer som er givet til skattelettelser til de rige. Uligheden er steget i fire årtier. Vores samfund lider af nogle gevaldige sygdomme; de enorme sociale nedskæringer, der er lovgivet om i årtier, bevirker hvert år at vi har mindre at leve for, mens middelklassen og overklassen lever i pervers luksus.
Martin Jacobsen, jeg håber, at du kan se forskellen på mit og dit indlæg, at jeg kommer med en kilde. Du burde komme med mange for at dokumentere den "perverse luksus" middelklassen og overklassen lever i. Kan man overhovedet leve i pervers luksus i Danmark?
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, vil nok sige det samme som tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen har sagt:
"Det bedste, der kan ske for disse børn, er, at deres forældre kommer i arbejde.”
Selvom begge to, er helt klar over, at over halvdelen af kontanthjælpsmodtagere er borgere med andre udfordringer end ordinær ledighed.
@ Frederik Schwane :
"Kan man overhovedet leve i pervers luksus i Danmark?"
En simpel søgning på internettet er nok til at bekræfte dette udsagn.
Det behøver man ikke lægge op i diverse links, men nu gør jeg det for dig:
https://www.google.com/search?q=hvem+bor+dyrest+luksus+i+danmark&client=...
Kunsten har været, at opretholde myten om, at Danmark er et af de mest lige samfund i verden.
Men uligheden er steget markant.
Hvis man ser på Gini-koefficienten fra 1996 og frem, så kan man se, at uligheden er steget mere i Danmark end i nogen andre af de daværende EU-lande.
Og målt på formue stikker det helt af :
"Stigningen i den rigeste procents indkomstandel derimod, skyldes til dels ekstreme lønstigninger til topdirektører, og i særlig grad større formueafkast kombineret med lavere skatter.
Tallene synes at bekræfte det mønster, som den verdensberømte og nu igen bogaktuelle økonom Thomas Piketty ser som hovedårsagen til den stigende ulighed i vesten, og som han opsummerer i udsagnet r>g.
Når formueafkastet er større end den samlede indkomststigning i samfundet, vil de formuende lægge beslag på en stadig større del af den samlede indkomst som tiden går."
https://piopio.dk/danmark-har-siden-90erne-tabt-sin-position-som-europas...
Efter coronakrisen er det bare blevet langt værre med uligheden i Danmark:
"Nedlukningen af samfundet har øget de private opsparinger, og det har især gavnet dem, der i forvejen havde de største formuer. Ifølge Boligsidens markedsindeks er villaer og rækkehuse blevet 12 pct. mere værd fra februar 2020 til marts 2021. Boligejere nyder altså også godt af krisen, og Nationalbanken forventer, at opturen fortsætter i 2021 med stigninger på knap 10 pct.
Det samme gælder aktieformuerne. Danske aktier er steget med hele 33 pct. fra januar 2020 til marts 2021 ifølge Nationalbanken. Den udvikling kommer igen de mest velstillede til gode, da ca. 75 pct. af danskejede aktier ifølge Danmarks Statistik ejes af den rigeste tiendedel af danskerne."
https://cevea.dk/presse/samfundet-har-ogsaa-brug-for-en-betydelig-genopr...
På grund af inflationen samt det såkaldte 'nationale kompromis', der betyder at Danmark skal leve op til NATO's krav om 2% af BNP, plus eventuelle udgifter til Battle Groups i EU, kan vi nu se frem til betydelige nedskæringer af velfærd generelt ude i kommunerne og i det offentlige sundhedsvæsen.
Mellem linjerne betyder det markant dårligere behandling af alle syge og handicappede, arbejdsledige, ældre og svage, børn og unge, der ikke er født med en sølvske et vist sted.
Jo, uligheden vil kun blive værre, nu med næsten alle politikere galopperende lige lukt mod højre side af Folketinget.
For det er et spørgsmål om prioritering; selv nu råber de blå op om skattelettelser til erhvervslivet og de rigeste i samfundet, istedet for at begynde at leve op til mantraet om, at de stærkeste skuldre bør bære de tungeste byrder, og tværtimod foreslå, at de rigeste begynder at betale til fællesskabet.
Men det er længe siden turen ned ad slisken begyndte.
Så længe, at man kun måbende må erkende, at det er alt for nemt at stikke de fleste danskere blår i øjnene, for julelys kommer der kun til de fattige med nødhjælp fra dem, som synes de kan undvære en skilling ved højtiderne.
Vi er tilbage ved fattiggården, uden gård.