Sådan kan de russiske krigsforbrydelser i Ukraine følges på sociale medier

TikTok blev udviklet, så børn og unge kunne dele små musikvideoer med hinanden. Men de russiske soldater tog TikTok og andre sociale medier med sig, da de drog i krig, og nu bliver soldaterne fulgt af ngo’er, efterforskere og journalister fra hele verden, der forsøger at kortlægge og dokumentere de russiske krigsforbrydelser.

Det skal vi se nærmere på i dagens nyhedsbrev, hvor vi blandt andet også skal omkring NATO’s våbenleverancer til Ukraine. Men vi begynder med den seneste nyhedsudvikling.

Dagens overblik

Ukraine ignorerer krav om at overgive sig i Sievjerodonetsk. Rusland kontrollerer nu meget store dele af byen Sievjerodonetsk og opfordrer de ukrainske styrker, der har forskanset sig i kemikaliefabrikken Azot til at overgive sig. Ifølge ukrainske myndigheder er der 500 civile og et ukendt antal ukrainske soldater inde på fabrikken. Alle broer ud af byen er ødelagt, hvilket stort set umuliggør flugt fra byen. Kampene ved kemikaliefabrikken fortsætter dog, efter at tidsfristen for det russiske ultimatum er udløbet, skriver Reuters.

Navalnyj er flyttet fra fængsel til ukendt sted. Den russiske oppositionspolitiker afsoner en dom på to et halvt år i et fængsel uden for Moskva, men nu er han blevet flyttet til et ukendt sted, siger Navalnyjs stabschef til Reuters. Navalnyj blev forsøgt snigmyrdet med gift i august 2020 og idømt fængsel i 2021.

EU laver gasaftale med Israel. EU indgår onsdag en gasaftale med Israel ved en energikonference i den egyptiske hovedstad, Cairo, skriver Ritzau. Aftalen betyder, at Israel skal eksportere en »betragtelig« mængde gas til Europa. Aftalen kommer i forbindelse med, at EU vil finde alternativer til import af gas fra Rusland.

Rusland sanktionerer britiske journalister. De russiske myndigheder har forbudt 29 britiske journalister at rejse ind i Rusland, skriver The Guardian. Journalisterne er fra blandt andet BBC, The Sunday Times, Independent og The Guardian selv.

Krigsforbryderne er på TikTok

Der står »Tømrer & Snedker« på siden af den hvide Citroën-varevogn, men det er et helt andet håndværk, der bedrives af den lille uniformerede fyr, der poserer med en aldrende AK74-riffel foran den nedslidte varebil.

Manden er tjetjensk kriger og kæmper på russisk side i besættelsen af Ukraine – og hans adfærd illustrerer helt grundlæggende et kæmpe problem for de russiske invasionsstyrker. De har et globalt kobbel af sporhunde i hælene, der med alle tilgængelige værktøjer forsøger at snuse op, hvad russerne foretager sig.

Ngo’er, efterforskere og journalister fra hele verden er zoomet ind på Ukraine og gennemstøver oplysninger fra databaser, satellitter, overvågning, billeder, videooptagelser og sociale medier for at kortlægge og dokumentere de russiske operationer og krigsforbrydelser i Ukraine. Metoden er OSINT, en forkortelse for Open Source Intelligence, det vil sige efterretninger med åbne kilder.

Efterforskerne bliver hjulpet godt på vej af, at mange af de russiske soldater og styrker, som den tjetjenske kriger i den danske varevogn, opfører sig som veritable krigsturister og bruger de sociale medier til at fortælle om alt muligt stort og småt fra livet i krigszonen.

Den tjetjenske kriger lagde videoer og billeder på TikTok, hvor han sad med sine kammerater og spiste på grillbar i Ukraine, hvor de lavede mad i ruinerne, hvor de poserede med våben i det besatte område, og hvor de raslede svært bevæbnede rundt i den rustne, gamle Citroën, der engang var håndværksbil i Danmark, men nu har det russiske besættelsestegn ’Z’ malet på vinduerne.

Tjetjenerens opslag på sociale medier viser, hvordan hans enhed i slutningen af maj rykkede fra Kirovs’k i Luhansk i den besatte del af Ukraine frem mod fronten. Den gamle, danske varevogn var med hele vejen.

Det er ét eksempel af mange. Et andet eksempel fortæller journalisten Mark Krutov fra Radio Free Europe om.

Det begyndte med et billede af en dør i en kælder under en skole i Yahidne i Chernihiv-regionen. På døren var der ført en kalender fra den 4. til den 31. marts og skrevet et Instagram-handle. På begge sider af døren var skrevet en række navne. Ved at følge Instagram-handlet fra døren fandt Mark Krutov frem til den unge kvinde Valeria, som skrev kalenderen på døren, da hun sammen med andre beboere fra landsbyen blev holdt som fange i kælderen. Navnene til højre for døren var dem, der døde i fangenskab i kælderen. Navnene til venstre var dem, der enten blev trukket op og skudt  af de russiske fangevogtere eller på anden måde døde i granatregnen oppe fra kælderen.

For få dage siden skrev den ukrainske anklagemyndighed på Facebook, at ni af de russiske soldater nu er sigtet for krigsforbrydelser, der fandt sted i ’dødens kælder’.

Organisationen Bellingcat bruger nettet og sociale medier til at dokumentere krigsforbrydelser i Ukraine. Bellingcat bruger næsten udelukkende oplysninger fra åbne kilder, det vil først og fremmest sige opslag på sociale medier. I forbindelse med Ukrainekrigen vurderer direktøren for Bellingcat, Christo Grozdev, at 70 procent af den indsamlede dokumentation kommer fra TikTok. Alle billeder og optagelser bliver indsamlet, geolokeret og verificeret.

Også danske efterforskere deltager i den digitale kortlægning af krigen, og den internationale krigsforbryderdomstol ICC indsamler beviser fra kortlægningen. Domstolens anklager Karim A.A. Khan meddelte allerede fire dage efter den russiske invasion, at domstolen ville efterforske krigen i Ukraine og – man fristes til at sige selvfølgelig – har ICC åbnet en portal på nettet, hvor beviser kan indleveres til domstolen.

Det var den tyske general og militærteoretiker Carl von Clausewitz, der i sin bog Vom Kriege fra 1832 introducerede begrebet ’krigens tåge’, der notorisk lægger sig ned over udførelsen af enhver militær aktion. Hvem skulle have troet, at den tåge kan blæses væk ved hjælp af sociale medier som TikTok – der blev udviklet, så børn og unge kunne dele små videoer med sange, musik og dans.

Her kan du læse mere om Bellingcat og nogle af de andre analytikeres arbejde med at spore de russiske styrker i Ukraine:

Soldaters smartphones afslørede Ruslands invasion af Ukraine

Det bedste, vi har set, hørt og læst

»Jeg kunne ikke deltage i denne forbrydelse.« Indtil for nylig var Igor Volobuev vicedirektør i Gazprom Bank i Rusland. Nu er den 50-årige tidligere vicedirektør i Kyiv iført ukrainsk uniform. Den tidligere Gazprom-chef blev optaget i en legion af russere, der kæmper på ukrainsk side mod den russiske besættelsesmagt. »I det øjeblik krigen brød ud, vidste jeg med det samme, at jeg ville afsted for at forsvare Ukraine,« siger han.

Læs interviewet her (The Guardian)

Tidligere vicedirektør i Gazprom Bank Igor Volobuev.

Gleb Garanich

Hvor Danmark er tavs, er Norge og Sverige åbne. Danmark holder oplysninger om våbenleverancer til Ukraine hemmelige, men Sverige fortæller åbent om leverancer af antiskibsmissiler, antimaterielrifler og panservåben, og Norge annoncerer åbent om leverancer af selvkørende haubitsere. Finland er som Danmark tavse om våbenleverancer til Ukraine.

Læs mere her (Berlingske)

Millionærer på flugt. Rusland bløder millionærer. 15.000 russiske dollarmillionærer forventes at have forladt Rusland inden udgangen af 2020, skriver The Guardian på baggrund af migrationsdata fra konsulentfirmaet Henley & Partners. Millionærerne er dem, der rejser først, når tingene går af helvede til, og forventningen er, at de russiske millionærer vil slå sig ned i Forenede Arabiske Emirater, Australien, Singapore og Israel.

Læs telegrammet her (Ritzau)

Verdensledere pjækker fra Putins forum. Den 25. St. Petersburg International Economic Forum SPIEF, der er Putins forsøg på at lave sit eget WEF, skal løbe af stablen i de her dage. I 2019 var der 19.000 deltagere. I 2021 deltog der – på trods af coronaen – 13.500 gæster fra 141 lande. Men i år får Putin ikke så mange verdens- og forretningslederes selskab at varme sig ved. I alt er der tilmeldt 115 gæster, heriblandt Kazakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokayev, til SPIEF, der skal vare fra den 15. til den 18. juni.

Læs med her (Meduza)

På gensyn

De næste 48 timer bliver vigtige. Indtil nu har våbnene været stort set ens på begge sider af fronten i den ukrainske krig, men nu kan der være en udvikling på vej. Både russerne og ukrainerne kæmper fortrinsvis med våben, der blev udviklet under sovjettiden. Men hvor Rusland har adgang til enorme depoter, så vil Ukraine i stigende grad få svært ved at følge med i produktionen af våben og ammunition, og ganske vist har flere NATO-lande forsynet Ukraine med våben, men lagrene rundt om i Europa og den øvrige verden er ved at løbe tør for sovjetisk produceret ammunition og våben – og det rammer ukrainerne.

Det er en af grundene til, at generalsekretær Jens Stoltenberg under NATO-ministermødet onsdag og torsdag vil presse på for, at NATO-landene i større udstrækning begynder at levere vestlige våben til Ukraine. NATO leverer allerede nu raketsystemer, avanceret vestligt artilleri og pansrede mandskabsvogne. I løbet af de næste døgn ved vi også, om der for eksempel er vestligt producerede kampvogne på vej til fronten.

På den længere bane vil Ukraines forsvar blive mere og mere kompatibelt med NATO’s standardiserede våbensystemer – og dermed vil Ukraine blive knyttet tættere til Vesten.

Det vil vi naturligvis følge tæt. Nu er der ikke mere fra os i dag. Vi vender stærkt tilbage i morgen.

Alt godt.
Bo Elkjær