Klima
Læsetid: 7 min.

Siden Ruslands invasion er grøn strøm til 84.500 husstande blevet stoppet i Danmark

Der mangler handling bag politikernes ord om mere grøn energi, siger fagfolk. Et eksempel er en nylig sag, hvor opførelsen af otte vindmøller på Lolland er blevet stoppet på grund af den EU-beskyttede bramgås
Der mangler handling bag politikernes ord om mere grøn energi, siger fagfolk. Et eksempel er en nylig sag, hvor opførelsen af otte vindmøller på Lolland er blevet stoppet på grund af den EU-beskyttede bramgås

Jesse Jacob

Indland
23. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Alvoren var til at mærke, da lederne fra de fem gamle magtpartier en søndag i marts trådte ind i Spejlsalen i Statsministeriet. Baggrunden for pressemødet var Ruslands invasion af Ukraine, som med Mette Frederiksens ord havde »varslet en ny tid i Europa« og samlet partierne i et »nationalt kompromis« med fem hovedpunkter.

Et af dem handlede om en ny grøn erkendelse:

»Energipolitik er ikke længere energipolitik,« sagde statsministeren, »det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas.«

Siden har regeringen foreslået at firdoble mængden af sol- og vindenergi på land frem mod 2030. Og eksperter og fagfolk såvel som EU-ledere har opfordret til at accelerere udrulningen ved at lave kortere processer og smidigere sagsbehandling.

Men i dag – fire måneder senere – støder de store ambitioner om flere vindmøller stadig sammen med virkeligheden.

Siden krigen brød ud, har klagemyndigheden Planklagenævnet sat en stopper for 102,5 MW landvind i Danmark. Det er grøn strøm svarende til 84.500 danske husstandes forbrug.

»Det hænger ikke sammen,« siger Jacob Klivager, afdelingschef i interesseorganisationen Green Power Denmark.

»Fra politisk hold har man sagt, at nu skal vi virkelig have sat store mængder vedvarende energi op. Men vi ser stadig, at projekterne falder derude. Og sagsbehandlingen er stadig meget lang, hvilket betyder, at vedvarende energiprojekter i høj grad bliver forsinket.«

I disse dage forhandler Folketinget netop om, hvordan Danmark hurtigst muligt slipper af med gassen og sætter turbo på opførelsen af vind- og solenergi. Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) erkender, at udbygningen stadig går for langsomt.

»Vi har travlt, og det ved hele Folketinget,« siger han. 

Bramgæs slår vindmøller

Konkret har myndighederne siden februar vendt tommelen ned til tre projekter med landvindmøller. Særligt én af sagerne er et godt eksempel på, hvordan ønsket om flere vindmøller bremses af bureaukrati og naturregler.

Ved Bogø Inddæmning på Lolland vil Hofor opføre otte vindmøller. I juni 2021 godkendte byrådet planerne, men nogle måneder senere klagede Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening over projektet.

I sin afgørelse fra april 2022 vurderede Planklagenævnet så blandt andet, at møllerne vil true områdets bramgæs. Og eftersom bramgæs er under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, som pålægger EU-lande at beskytte truede arter, har nævnet dumpet projektet.

Bramgåsen er dog ikke længere en truet fugleart. Det har den tidligere været, men i mange år har bestanden haft så stor fremgang, at danske ornitologer har kaldt det »en af de største succeshistorier på fuglefronten de senere årtier«. Selv om bramgåsen figurerer på listen over truede arter, er den altså ikke truet, forklarer biolog og seniorrådgiver Ib Krag Petersen fra Institut for Faunaøkologi på Aarhus Universitet.

»Der er nu så mange bramgæs, at det nærmest er blevet et problem for alle,« siger han.

At bramgåsen alligevel har været med til at vælte møllerne, kan ifølge Ib Krag Petersen skyldes bureaukratiske processer i EU.

»Når først en art står på bevaringslisten, er det en lang og træg proces at komme af med den igen,« siger han og kalder systemet »stift og ufleksibelt«.

»Når det relaterer sig til beslutninger omkring vindmøller, kunne det godt efter min mening være mere fleksibelt. Men det er EU-lovgivning, og den kan vi ikke bare ændre,« siger han.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i naturbeskyttelse og biodiversitet på Aarhus Universitet, ser også en »træghed i forhold til at ajourføre listen«. Politisk er det en bøvlet proces, hvor medlemslandene skal enes om at udpege nye arter og områder, og alle bliver uvenner.

»Det er et kerneproblem, når man som os i Danmark har bygget naturbeskyttelsen på, om der er en bestemt type arter eller naturtyper til stede på et givent areal eller ej,« siger Rasmus Ejrnæs.

Jesse Jacob

Han uddyber, at naturbeskyttelsen i dag sigter efter bestemte arter eller naturtyper – frem for en beskyttelse af et bestemt areal. Det er den slags, politiske organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening udnytter i deres kamp, forklarer Rasmus Ejrnæs.

»Hvis man er naturforkæmper, er det eneste, man kan gøre, at skubbe de her arter foran sig og bruge dem som et værn i kampen om arealerne og pladsen,« siger han. »Så ender det med, at naturforkæmpere trækker fuglekortet eller naturtypekortet og siger: ’her er noget følsomt, og derfor må I ikke bygge det her’.«

Et tilsvarende eksempel så vi i Amager Fælled-sagen, hvor et omstridt byggeri blev sat midlertidigt på pause på grund af den store vandsalamander, selv om arten ikke er truet i Danmark.

For naturens og alle andres skyld ville det ifølge Rasmus Ejrnæs være bedre, hvis man i stedet planlagde fysiske arealer til naturformål, som ingen anden end naturen måtte gøre indhug i. Til gengæld skulle man så tillade byggeri og produktion på andre arealer, uagtet om der bor en bramgås eller vandsalamander i området.

»Lige nu er der en ansvarsforflygtigelse i vores landskabsplanlægning,« siger Rasmus Ejrnæs. »Vi mangler politikere, som siger, at ’vi anerkender, at vi både skal have arealer til natur, vedvarende energi, landbrug og skovbrug, og vi tager ansvar for at fortælle, hvor meget vi skal have af hver, og hvor det skal ligge’.«

Vindmøller ved motorvejen

S-regeringen foreslog for nylig at udpege 10-15 områder, hvor vindmøller kan placeres i stort antal. Alene det initiativ forventes at kunne give omkring 30-40 procent af den firdobling af vedvarende energi, som regeringen ønsker. 

Derudover vil regeringen opruste Planklagenævnet for at sikre hurtigere sagsbehandling af klager, tillade placeringen af vind- og solenergi i herregårdslandskaber samt fjerne vindmølleloftet, som i dag tillader højst 1.850 vindmøller på land i Danmark. 

Hos Green Power Denmark mener man ikke, at der i dag er den rette balance mellem mulighederne for at klage og hensynet til en hurtig udbygning af grøn energi.

Ud over bramgåssagen har Planklagenævnet også annulleret en godkendelse til 11 vindmøller langs Herningmotorvejen i Ikast-Brande Kommune, hvor der i forvejen står nogle vindmøller. Nævnets begrundelse er, at der er fejl i miljøredegørelsen.

Eksemplet viser ifølge Jacob Klivager fra Green Power Denmark, at de store grønne ambitioner stadig kun er ord.

»Vi har ingen interesse i, at vedvarende energi ødelægger natur. Men man bør se hensynene i mere sameksistens fremadrettet og lave processerne mere smidige,« siger han.

– Hvis en miljørapport ikke er udfyldt godt nok, er det så ikke energiproducentens egen skyld?

»Jo, miljørapporterne skal selvfølgelig laves tilstrækkeligt godt. Men hvis der i dag bare er en enkelt lille fejl i rapporten, så skal alt gennemgås forfra en gang til, og det kan tage op til tre år. I stedet anbefaler vi, at man kan lave en tillægsrapport, som retter op på fejlen.«

Jacob Klivager foreslår desuden, at forvaltningspraksis ændres, så et energiprojekts indflydelse på biodiversiteten vurderes ud fra en national kontekst og ikke kun selve det lokale projektområde.

»Der kan være arter, som kan være udfordrede i et specifikt område, men hvor man bredt set i Danmark ikke har en udfordring.«

– Handler det ikke om, at I bare gerne vil have fjernet nogle for jer dumme reguleringer, så I nemmere kan opstille vind og sol?

»Det korte svar er jo. Det er vores opgave at sørge for, at der kommer en masse vedvarende energi op. Det har vi også som samfund besluttet. Så jo, det er vores opgave at sikre, at vi får fjernet regler og rammer, der forhindrer vedvarende energi i at blive sat op.«

Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen vil ikke forholde sig til de konkrete projekter, men påpeger, at regeringen har bebudet en fordobling af vind- og solenergi på land.

»Tempoet er stadig for langsomt,« siger han. »Og helt overordnet har vi stadig en opgave med at sikre, at vi faktisk får nogle projekter igennem.«

Hele humlen med at bygge vindmøller på land er ifølge ministeren, at vi ikke kan vente de otte år, som det gennemsnitligt tager at opføre møllerne til havs. 

»Der er brug for at arbejde hurtigt i Folketinget og få styr på det her. Selv med bedre statslig planlægning og en lempelse af reglerne er det en kompleks opgave for stat og kommuner.«

– Det er fire måneder, siden invasionen begyndte. Hvornår er I klar med de ’smidigere processer’ og ny lovgivning?

»Jeg tør ikke sætte dato på, men vi har travlt, og det ved vi godt.«

– Kan det overhovedet lade sig gøre at firdoble mængden af sol- og vindenergi på land, uden at det et eneste sted konflikter med naturhensyn?

»Jeg er optimistisk, i forhold til at det kan lykkes. Men der er ingen tvivl om, at det, vi har meldt ud nu, er meget ambitiøst. Men der er også en sikkerhedspolitisk dimension af det her spørgsmål.«

– Betyder det, at I for nu har valgt at prioritere den vedvarende energi over naturindsatsen?

»Nej, vi skal have udbygningen af grøn energi til at foregå på en måde, hvor vi både håndterer klimakrisen, frigør os fra Putins gas og tager hensyn til vores mest sårbare natur. Det betyder også en diskussion af, hvordan vi fremover laver en afvejning mellem forskellige hensyn.«

Serie

Kampen mod vindmøller

Alle vil gerne være grønne. Men rundt omkring i landet modarbejder centrale institutioner udbygningen af den sol- og vindenergi, som er så afgørende for succesen af Danmarks klimaomstilling. I denne serie dykker Information ned i nogle af de skjulte klimakampe, der involverer aktører som folkekirken og forsvaret.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

På øen Nyord er der i efteråret og forårsmåneder 10.000 bramgæs som æder løs på vinterbyg, vinterhvede og vårbyg. Der er kommet så mange de sidste snes år at de barberer markerne som en kæmpe robotplæneklipper før de tager mog syd og nord. En fornuftig bortskydning ville være en god ide.

Torben K L Jensen, Ole Olesen, Søren Fosberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Ikke alt der er "grønt" er lige grønt... Lolland er sine steder overplastret med disse møllemonstre som INGEN på Lolland, udover lodsejerne der lejer jorden ud til enormt høje priser for egen vindings skyld, har den mindste glæde af - tværtimod! Samtidigt er fremstillingen af møller og videre-anvendelsen af materialerne i udtjente møller til stadighed en blind vinkel i disse spørgsmål... Mennesket er "smart" (men kun relativt bevidst) - det løser ét problem og 10 nye opstår. Alting har sin pris - vær ikke naiv!

Lillian Larsen, Carsten Sperling, erik pedersen, Alan Frederiksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Selvfølgelig skal der tages meget hensyn til naturen i forbindelse med etableringen af vindmøller og solcelleparker.
Og det ville måske ligeledes være passende med et øget politisk fokus på en kraftig reduktion af vores energiforbrug i det hele taget. Både i transport- og produktionssektoren, samt ikke mindst i forbruget.
Som Johannes Andersen i bogen "Hverdagens Centrifuge" påpegede, er 50% af de varer vi køber, overflødigt lort i forskellige indpakninger. En indpakning der i øvrigt ofte ikke bliver brudt når varen først er fragtet hjem fra de hellige indkøbcentre.

Preben Kristensen, Steen Bahnsen, Lillian Larsen, Lone Hansen, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Alan Frederiksen, Filip Meyer, Inge Lehmann, Henning Kjær, Søren Fosberg, jens christian jacobsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Regeringen vil sætte enorme solcelleparker op i Danmark der kan dække et landareal på størrelse med Møn. Derudover 200 m høje vindmøller i parker på ' udvalgte' lokaliteter.
Regeringen og de blå i herlig samdrægtifhed vil smadre endnu flere områder i lille Danmark, fordi det tager 8 år at lave VE-parker til havs. At fremme konstruktionsprocessen til havs kommer åbenbart ikke på tale.
Skal vi vædde med at al den landbaserede energi skal placeres på jorde der er statsejede? Det er samtidig de arealer der bedst kan bevare biodiversitet og vild natur.
God fornøjelse til kommende generationer med et 'grønt' Danmark, med miljørigtige motorveje, højt genbrugsbyggeri, elbiler og et 'afstemt' merforbrug. Naturen - det billige skidt - kan de jo bare flyve til udlandet for at opleve.

Lillian Larsen, Lone Hansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Filip Meyer anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

"Rasmus Ejrnæs. »Vi mangler politikere, som siger, at ’vi anerkender, at vi både skal have arealer til natur, vedvarende energi, landbrug og skovbrug, og vi tager ansvar for at fortælle, hvor meget vi skal have af hver, og hvor det skal ligge’.«"

I har et helt hus fyldt med politikere som vil føre sig frem som I, med business as usual.

Hvornår fatter i at 3 millioner el-biler IKKE er en gangbar løsning.
Ok det er et kæmpe problem at Danmark er et bil-land. Men man kan stoppe, lige som med cigaretter. De godt 3 millioner benzin og diesel hakkere som kører i dag med de mennesker som sidder i dem, er et udslag af ensporet politik i 70 år.

Nu skal der til at sadles om. Og selvfølgelig skal der være plads til dyrene. Den kan vi lære lidt af. For de tænker kun på fire ting: Jage, spise, sove og formere sig.
De gør som vi homo sapiens flytter sig når biotopen er stendød.

jens christian jacobsen, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Natur kan i fremtiden opleves på webcams opstillet på de få steder på kloden, hvor der forsat eksisterer dyreliv.
https://explore.org/livecams/african-wildlife/african-watering-hole-anim...

Hvor jeg dog elsker flodheste

Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vi har et andet valg end erstatte klimakrisen med at ødelægge endnu mere natur. Deprimerende artikel om hvad vindmøller kan risikere at betyde for naturen også på Amagerfælled

Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Vedvarende energi i DK udgør 15-20%. Russisk energi til EU, gas, olie, kul og uran-stænger, udgør 20-40%. Der skal gøres meget og hurtigere, før at vi kan sanktionere Putin effektivt. Nuvel, Putin stopper leveringerne før vi stopper for importen. Så, alt i alt, vore politikkere, ditto EUs, skal få et hurtigere tempo på, for at løse energi behovet!

Bodil Holst Kjær

Endelig, tænkte jeg, nu har Information forstået, at mange vindmøller jævnligt står stille, fordi tyske vindmølleejere betaler danske vindmølleejere for at standse møllerne, da det er forbudt at stoppe møllerne i Tyskland ved overproduktion. Temaet var desværre et andet: byg flere vindmøller, selvom det går ud over naturen! Det er muligt, at der er flere bramgæs på Lolland, men det siger vel bare, at fredningen har været en succes. Og tak for det.
Det er vigtigt, at vi indser, at alle vindmøller ikke er gode vindmøller. Natur og mennesker skal også være her. Danmark er et lille og tætbefolket område. Der er simpelthen grænser for hvor mange møller, der kan bygges. Vi skal derfor holde op med at drømme om, at DK skal være nettoeksportør af vindmøllestrøm.

Anders Bentsen, Steen Bahnsen, Carsten Sperling, erik pedersen, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Jens Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Hos myrerne er de enkelte individer ubegavede, men som samfund finder de rationelle og intelligente løsninger. Hos mennesket er de enkelte individer intelligente, men de evner ikke at finde løsninger på selv deres mest eksistentielle problemer.

Måske vil betydningen af "survival of the fittest" igen give mening, når vi skal overleve i et "Mad Max" katastrofe scenarie.

erik pedersen, uffe hellum, jens christian jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Elselskaberne står i kø for at levere strøm fra vind og sol, men først i 2026 er nettet mange steder i landet klar.

"Vi skal være fri af russisk gas, men store dele af Danmarks elnet er for gammelt til grøn strøm"
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-skal-vaere-fri-af-russisk-gas-m...

Vindmølleejerne scorer flere hundrede millioner kroner på at stoppe produktion af grøn strøm.

"Landmand løfter sløret for mystisk fænomen: Derfor står vindmøllerne bomstille når det blæser"
https://www.dr.dk/nyheder/landmand-loefter-sloeret-mystisk-faenomen-derf...

Jens Christensen, Steen Bahnsen, Carsten Sperling, erik pedersen, uffe hellum, Alan Frederiksen, jens christian jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er dømt til fiasko. Der er intet der tyder på at størstedelen af befolkningen praktisk vil bruge mindre energi eller elektricitet, med medmindre de bliver spurgt i en spørgeskemaundersøgelse hvor man nemt kan være grøn. Der er intet der tyder på at Danmark vil have nogen nævneværdig lagringskapacitet og en magisk forvandling af energi i ptx (brint osv.) er hovedløst naivt. Økonomisk bygger man ikke et anlæg der kun bruges når elektricitet er “gratis”. Norge, Sverige og andre bjerglande med “pumped storage” ved vandkraftanlæg har rigeligt brug for det selv (eller for at sælge til dyre penge). Derudover kræver det ekstremt dyre og upopulære elektricitetsledninger. Alt sammen noget lobbyisten fra greenpower springer let over.
Pointen er ellers fin nok i artiklen om at det skal være sværere at trække byggetilladelse i langdrag. Det skal bare være ens for alle. Personligt havde jeg hellere et kernekraftværk i baghaven end de tilsvarende 6000 kæmpemøller med nødvendige gaskraftværker som backup

Vi skal naturligvis ikke omlægge vores energi-import, vi skal NEDSKÆRE vores energiforbrug, og dermed eliminere importen fra problematiske stater, som vi ikke kan stole på, fx. Rusland og Saudiarabien.

Den allerbedste måde at nedskære forbruget, og fremskynde beslutninger om lokal, grøn strøm, er at omlægge skatter og afgifter, så sort energi og de afledte produkter bliver svinsk dyre. Så finder folk sikkert helt selv ud af at kæmpe for at få møller og solceller godkendt.

Jeg synes, det er anti-liberalt, centralistisk, kortsynet, og amoralsk, når andedamsrådet på Christiansborg vil styre, hvilke energi-tiltag, der skal til. Borgere, er har brug for energi og brug for varer, der kræver energi, kan sgu godt selv finde ud af at finde mekaniske løsninger, når bare prisen på den sorte teknologi bliver tilstrækkelig høj.

Det er rigtigt, at naturbevarelse af arealer er bedre end naturbevarelse af arter, men det er jo bare en undskyldning. Der er sikkert ikke mange analyser af bramgæs, som påvirkes af kul-elværker og af overflødige motorveje i Jylland. Fordi motivationen for at sabotere disse projekter ikke er tilstede.

Når prisen på sort energi bliver fornuftig, så kan selv bagstræberiske sogneråd og idealistiske salamander-biologer sagtens finde ud af at stikke piben ind.

Man kan ikke skubbe med et tov. Men man kan høfligt gøre opmærksom på, at vores nuværende kød-fabrik-landbrug og vores sorte energiforsyning er tordnende dyrt for landet, og at de kommende (voldsomme) skatter sådan set bare lægger regningen det korrekte sted, hos producenten som forårsager omkostningerne.

Det er muligt (sandsynligt), at busser og tog bliver lidt dyrere, men enkelt-person-suv-kørsel bliver endnu dyrere, så beslutningsgrundlaget for den enkelte dansker bliver bedre. Og vi har jo altid muligheden for at gøre offentlig transport helt gratis, ligesom motorveje er det idag.

Preben Kristensen, Alan Frederiksen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Vi er begrænsede i vores benzinpriser, hvor vi kun kan være lidt dyrere end nabolandene. Men vi kan jo sagtens have kilometerafgifter og opholds-afgifter, så udenlandske og danske lastbiler ikke parkeres unødvendigt i Danmark.

Når alle tog er elektriske, er det kun de sidste få kilometer, der skal betales med sorte diesel-lastbiler eller med grønne el-varevogne.

Vores kilometerafgift kan sagtens være baseret på brændstof, totalvægt, og sikkerhedsklasse, så ingen får den vanvittige ide at køre en diesel-lastbil ind igennem en storby, hvor den slet ikke hører til.

El-biler er ikke gratis for landet: de forårsager stadig trafikulykker og vej-slid og kødannelse. Selvom kilometerafgiften naturligvis er lavere, kan jeg ikke se hvorfor den skulle være nul. Når det billigste for landet er at både mennesker og gods sendes med toget, så skal skatter på biler og fly og skibe naturligvis reflektere det faktum retfærdigt.

Jens Christensen

Det er ikke særlig korrekt, måske snarere lidt demagogisk, når Martin Bahn fremstiller sagen fra Bogø Inddæmning som "bramgåssagen". Planklagenævnet har IKKE været slemt lang tid om at komme med deres afgørelse, idet den faldt i april 2022 efter klager over byrådets vedtagelse i 2021. Planklagenævnet har skrevet en lang og særdeles grundig redegørelse over deres afgørelse, og jeg kan ikke se, at der er noget forkert i den i forhold til gældende lov.

Og værre er, at sagen og nævnets afgørelse bestemt ikke kun beror på blot bramgås, illustreret fint med en flot canadagås her. Nævnets afgørelse beror på meget mere, og herunder, hvad fuglene angår, en væsentlig kritik af mangler i konsekvensvurderingsrapporten vedrørende ikke én (bramgås) men en række arter (jeg husker 7 nævnt) samt også andre forhold.

Martin Bahn fremhæver her bramgås uden tvivl velvidende, at netop den art har haft overordentlig stor succes bestandsmæssigt siden fuglebeskyttelsesdirektivet blev nedskrevet og vedtaget, og grundlaget for Natura2000 blev udpeget. Belejligt ignoreres alt andet så.

Kommunen kan nu tage Planklagenævnets afgørelse til efterretning og prøve at se, om de kan bedre en eventuel ny mølleplan (?), f.eks. ved at respektere 'forsigtighedsprincippet'.

Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Jacob Bonde
Hvorfor er produktion af grøn brint 'naivt?' Eneergiøerne vil med VE kunne opbygge en elektrolysekapacitet på hhv. 6 GW i 2024 og 40 GW i 2030. Det betyder ganske vist at den grønne strøm (fra VE) i en overgangsperiode skal suppleres med såkaldt 'blå' brint baseret på fossil energi. Sandsynligvis olie eller kul. Men kun indtil VE-udbygningen er stor nok til at lave grøn brint på grøn strøm. Og brint har vi brug for. Skibe og fly og tung lasttransport på veje kan ikke bruge andet, selvom svenskerne laver forsøgsopstillinger med el-i-vejene, så biler lader op mens de kører.
I overgangsperioden indtil 2030 kan man sikre at CO2 i den fossile afbrænding for 90-100% (ja, op til 100%) bliver fanget og ført tilbage til og lagret i den jord hvor den kom fra.
Er det naivt? Det er det mest realistiske scenarie der findes.

jens peter hansen

Med risiko for at komme ind i en shitstorm, så mener jeg at årsagen til den enorme mængde bramgæs er de grønne vintermarker, som tidligere var ganske få da jorden lå sort og pløjet indtil forårssåningen. De vilde gæs profiterer altså af den dyrkede mark., som står vintergrøn bl.a, for at undgå kvælstofudledning. Kærligheden til naturen er der brug for, men kongeriget har vel de sidste mange, mange år været dyrket. Jeg aner ikke om vindmøller er svaret på klimakrisen, men jeg og alle andre vil ikke have dem lige hvor man bor, det samme gælder for solcelleørknerne. Vi have natur og co2 neutral energi men....

Forskning estimerer, at it-industrien vil bruge 20 procent af al produceret elektricitet og være ansvarlig for op til 5,5 procent af verdens CO2-udledning, når vi når frem til 2025. Det er mere end de fleste landes samlede CO2-udledning – undtaget Kina, Indien og USA.https://videnskab.dk/forskerzonen/teknologi-innovation/internettet-bruge....
Det er ikke kun biler der sviner, det gør alle der skriver på denne tråd også. Ak ja.

@jens christian jacobsen - grøn brint er ikke en energikilde - det er en metode til opbevaring og transport af elektricitet, fx. fra vindmøller og solceller.

Vi har i forvejen et el-net, og biler fungerer idag med et batteri, og tog er idag (undtagen i danmark) tilknyttet direkte til el-nettet, med meget lavt energitab.

For et årti siden, da vi ikke var sikre på at batteri-biler ville overtage markedet, var der en rigtig god grund til brint: vi kunne holde sorte fossil-biler kørende. Den begrundelse er væk nu.

Ligesom naturgasnettet var en blindgyde, hvor vi byggede et ret overflødigt ekstra netværk, i stedet for at bruge el-nettet, og dermed låste en masse forbrugere fast på en bestemt energikilde, så mener jeg også, at det er en blindgyde, at opbygge en masse infrastruktur til brint, hvis det meste af formålet kan løses af det almindelige el-net.

Jeg afviser ikke, at energiformen KAN udvikles, jeg kan bare ikke se gevinsten, i forhold til at justere el-nettet.

Når pessimister ser skræk-scenarier, hvor det eksisterende el-net er underdimensioneret, er det vigtigt at huske, at den almindelige husstand skal foretage voldsomme nedskæringer i sit totale energiforbrug, samtidig med at vores biler overgår fra benzin til el. Jeg tror med andre ord IKKE, at der er behov for at udvide kapaciteten til den enkelte husstand; kun imellem de forskellige el-industrier, hvor nogle vokser og andre skrumper. Samtidig med at vi udfaser naturgas og fyringsolie, skal vi opgradere fjernvarme og elvarme, men frem for alt skal vores varme-budget nedskæres voldsomt.

Den bedste måde at lave nedskæringer, er at nedsætte løn-skatten og øge energi-skatten. Både arbejdsgivere og hus-ejere har faktisk hjerne nok til at lave store ændringer, så deres hus og deres arbejdsplads er optimal under den nye pris- og skatte-struktur. Og nogle vil vælge at fortsætte overforbruget, hvis de nok mener, de har råd, men flertallet vil planlægge og gennemføre de nødvendige justeringer.

@jens peter hansen -- jeg kan slet ikke se problemet? De store energi-brugere indenfor IT er data-centre, dvs. MS Azure, Amazon AWS, Google GCN, Facebook osv. Allesammen er private aktører, som kan flytte deres datacentre derhen, hvor elektricitet og køle-faciliteter er billigst.

Lige nu domineres deres beslutninger af grund-prisen og prisen på køling, men i fremtiden bliver prisen på elektricitet måske det vigtigste. Ideal-lokationen er altså en brakmark langt udenfor lands lov og ret, med adgang til billig strøm fra vindmøller og solceller og kernekraft, og med adgang til en flod med kølevand.

Hvis vi på demokratisk vis fastlægge prisen på el fra atomkraftværket, og på kølevand fra floden, så skal Google og de andre nok vælge den mest energi-effektive placering, ud fra vores pris- og skatte-struktur.

Anders Bentsen

Uffe det er korrekt at du nævner nogle store energi forbrugere, men de er også banebrydere for bedre og billigere og renere energi. Nogle af dem du nævner er frontløbere for fuelcells, og havde de ikke selv eksisteret, havde der været 100 selskaber der havde erstattet dem, og så havde energiforbruget ikke været så åbenlyst.

jens christian jacobsen

@Uffe Hellum
Batterikapaciteten er endnu ikke udviklet tilstrækkeligt i elbiler ift bilens vægt, fart og køredistance. Desuden er der ikke tilstrækkelig med ladestandere og de der findes, er af meget forskellige styrke (det tager tid at lade en bil) og ikke alle batteritilslutninger kan bruges på de standere, der er til rådighed. Skal man til udlandet kræver det et grundigt forarbjede for at se hvilke standere landet bruger, hvor de er placeret osv. Alene i Sverige kan danske elbiler have store problemer med tilslutning. Desuden er elbiler stadig for dyre ift benzin- og dieselbiler.
Når alt det er sagt, er der ikke tvivl om at elbiler til persontransport er fremtidens løsning.
Det forholder sig helt anderlendes for tung transport. Det skal der findes en løsning på, og det er ikke el, jf. ovenover, men andre former for energi. Også her er problemet en uudviklet batteriteknologi.
Energitabet ved fremstilling af brint er stort, men p.t. findes der ingen andre VE-former, der kan erstatte fossil energi. Se den danske ingeniørforenings 'IDAs Klimasvar 2045' (2021) der kan tages ned fra nettet.

Gunner Boye Olesen

For at vende tilbage til artiklens emne: der bliver stoppet alt for meget udbygning med VE; men Martin Bahn overser at statslige regler imod lokale energifællesskaber stopper rigtig mange projekter, hvor lokale ønsker at gå sammen om udbygning med vedvarende energi, sol og vind, og selv bruge en del af energien. Det er alt for svært at få lov til med de nuværende regler, som staten og elselskaberne har fastlagt. Lad os starte der.

Steen Bahnsen, jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Gunnar Boye Olsen
Det er altså særdeles vanskeligt at energiplanlægge nationalt ved at give små, lokale fællesskaber lov til (eller ikke lov til) at lave 'deres egen' VE. Sådan kommer vi ikke i mål med 2015-målsætninger endsige nulemsission. Dt kan altså kun gøres med stordrift der kan bære anvendelse af dyr og kompleks teknologi som fx PtX.

@jens christian jacobsen -- interessante pointer, men jeg er ikke enig.

De fleste mennesker parkerer vores egen bil ved vores eget hus, så andre menneskers ladestandere er simpelthen ikke særlig relevante. Nogle af de første elbiler havde for kort rækkevidde til en almindelig dags kørsel, hvis jeg skal til sommerhuset og tilbage samme dag, omkring 150km plus det løse. For ikke at skulle holde pause ved sommerhuset, skal den nominelle kapacitet altså være 200km, og det klarer de moderne elbiler nemt.

Ideen om at tage på køretur igennem europa og lade op undervejs er interessant, men det er en meget lille procentdel af vores bil-forbrug. 3-4 gange de sidste 25 år. Og sidste gang lovede jeg mig selv, at jeg næste gang vil leje en ferie-bil, der er mere egnet til sne og bjergveje end vores gamle smadderkasse.

Tung transport findes allerede el-drevet: Danmark har nogle idiotiske politiske fejl-beslutninger, hvor store dele af tog-nettet mangler strøm, og vi tillader lastbiler at køre gratis rundt og forurene og slagte cyklister. Begge dele kan løses politisk, teknologien er allerede tilstede. El-tog. Kilometer-afgift per vægt. Tordnende høje diesel-kilometer-priser i større byer, hvor forureningen dræber tusinder af danskere hvert år. De sidste få kilometer, fra godsterminalen til mit hus, hvor varer skal transporteres, kræver IKKE en diesel-lastbil, men kan ordnes med en elektrisk varevogn. Eller sågar med en gaffeltruck. Jeg ser ikke noget behov for hurtig godstransport inde i en by, det må gerne være ret dyrt.

Jeg er sikker på, du tænker på alle de stakkels supermarkeder, der skal køre lastbiler parallelt med jernbanen, for at fragte varerne til Bilka, så du kan hente dem i din bil. Og jeg er sikker på, at du selv kan se idiotien: Det var sgu da nemmere at sende varerne direkte til dit hus eller dit lokale post-modtagelses-kontor i din boligejendom. Så du bare skal slæbe varerne hen til dit køleskab. Det kræver ikke nogen lastbiler.

Nej, brint er tilsyneladende overhalet indenom af bedre og billigere batterier. Brint er ikke vedvarende energi, men en måde at opbevare og transportere energi fra fx et atomkraftværk til en gammeldags forbrændings-bil. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der lettest eksploderer spontant, en batteri-bil, en brint-bil, eller en benzin-bil. Jeg ved, at benzin-biler indtil nu har haft flest ulykker. Men jeg ved også, at det vigtigste er de totale omkostninger, og her tæller anskaffelse og vedligehold meget højere end sikkerhed og kilometerpris. Og lige nu er der masser af forbrugervenlige elbiler.

Jeg er enig i, at nye elbiler er for dyre for mig. Jeg kan observere, at markedskræfterne har ført til voldsomme prisstigninger på nye biler. Det kan fixes politisk: Vi skal bare øge prisen på energi. Da el-biler er billigere i energiforbrug end benzinbiler, så kan vi øge skatten voldsomt på begge dele, og vupti, så vil nogle danskere vælge at køre lidt mindre, og nogle af os vil vælge el-biler.