skatteret
Læsetid: 6 min.

Skatteministeriet tog fejl: Man kan godt opkræve udbytteskat af udenlandske milliardfonde

Det kan ikke lade sig gøre at beskatte store statslige fonde fra udlandet, vurderede Skatteministeriet. Men den vurdering var forkert, erkender ministeriet, og nu åbner regeringen for at kræve skat fra de rige fonde
Enhedslistens skatteordfører Rune Lund (EL) vurderer, at der årligt måske vil komme milliarder i statskassen som følge af at beskatte de internationale fonde.

Enhedslistens skatteordfører Rune Lund (EL) vurderer, at der årligt måske vil komme milliarder i statskassen som følge af at beskatte de internationale fonde.

Jonas Olufson

Indland
8. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det hele begyndte med, at Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, blev opmærksom på, at Danmark slet ikke beskatter de årlige udbyttebetalinger fra store danske selskaber som Novo Nordisk, Danske Bank og Mærsk, når de er ejet af udenlandske såkaldte Sovereign Wealth Funds.

»Det virkede skørt, at de her store statslige fonde ikke betaler skat, når de får udbetalt udbytte fra danske aktier. Så jeg begyndte at bore i det,« fortæller Rune Lund.

»Jeg synes ikke, det kunne være rimeligt, at almindelige aktionærer og alle vi andre betaler skat, mens store statslige fonde skulle slippe for det. Og så kunne der jo potentielt også ligge meget store skatteindtægter, som vi hvert år går glip af.«

Sovereign Wealth Funds er en samlet betegnelse for de statsligt ejede pengetanke, som er store aktører på de internationale finansielle markeder og ofte ejer mindre portioner af virksomheder over hele verden. En af de mest kendte i offentligheden er den norske oliefond, men også Saudi-Arabien, Qatar, Abu Dhabi, Dubai, Singapore, Kuwait, Japan og Sydkorea har store investeringsfonde, der ifølge deres hjemmesider investerer globalt.

Alene den norske oliefond har så mange penge, at det kan være svært at forstå. På en tæller på hjemmesiden bevæger beløbet sig konstant i takt med udviklingen på de finansielle markeder, og i skrivende stund står der 11.848.929.234.687 – altså 11.848 milliarder norske kroner investeret over hele kloden. Herunder 104,8 milliarder norske kroner alene i 45 forskellige danske selskaber.

Kunne det virkelig være rigtigt, at så mange milliarder kroner ikke blev beskattet, når fondene fik udbytte fra danske selskaber?

Skatteministeriet tog fejl

Rune Lund spurgte i oktober 2021 Skatteministeriet til, hvilket provenu man ville få ind, hvis man indførte en hjemmel i dansk ret til at beskatte de udenlandske Sovereign Wealth Funds.

12 dage efter kom svaret. Og det var ikke ligefrem opløftende.

Ifølge daværende skatteminister Morten Bødskov var det ikke blot umuligt at finde frem til et skøn for det potentielle provenu. Det ville også være i strid med både indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-retten at indføre denne hjemmel.

»Det er ikke umiddelbart muligt ud fra Skattestyrelsens registre at foretage en opsplitning af udbytteudlodningerne fra danske aktier til udenlandske investorer. Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel der vedrører udenlandske stater. Dermed er det ikke muligt at skønne over, hvad det ville have af provenumæssige konsekvenser, hvis man (på trods af at det ville være i strid med både indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-retten) måtte vælge at indføre en skat på aktieudbytter, der tilfalder fremmede stater,« konkluderede svaret.

Men det havde Rune Lund meget svært ved at få til at passe.

»Jeg tænkte, det ikke gav mening. For på det tidspunkt vidste jeg godt, at de i Sverige havde indført regler, der sikrede, at udbytte til de udenlandske statsfonde blev beskattet. Så jeg undersøgte, hvordan de svenske regler mere præcis var udformet og stillede nogle nye opfølgende spørgsmål,« fortæller Rune Lund.

I spørgsmålene spurgte han blandt andet til, om Skatteministeriet kunne bekræfte, at Sverige har regler, der beskatter blandt andet den norske oliefond, og om Skatteministeriet i så fald kunne forklare, hvordan de svenske regler er i strid med EU-retten.

Denne gang tog det lidt længere end 12 dage for Skatteministeriet at nå frem til et svar. Ministeriet måtte meddele, at det ikke kunne lade sig gøre at svare inden for den normale frist på fire uger, og først over fire måneder senere lå der et svar med en overraskende konklusion:

Den første vurdering fra Skatteministeriet havde været forkert.

At indføre en hjemmel til at beskatte udbytte af aktier ejet af udenlandske statslige fonde var hverken i strid med EU-retten eller OECD’s antidiskrimineringsprincip, men tværtimod muligt at gøre inden for dansk ret, konkluderede Skatteministeriet nu – blandt andet efter at have drøftet spørgsmålet med Justitsministeriet.

»Det er ikke hver dag, at man får Skatteministeriet til at berigtige sin faglige vurdering, når det gælder international skatteret. Men det skete her,« siger Rune Lund.

Anders Nørgaard Laursen er juraprofessor på Aarhus Universitet med speciale i international skatteret og har set nærmere på Skatteministeriets svar på Rune Lunds spørgsmål. Han understreger, at spørgsmålet er for kompliceret til, at han med sikkerhed kan konkludere, at Skatteministeriet har ret i sin nye vurdering.

Lige præcis den del af den internationale skatteret, der handler om beskatning af fremmede stater, berører spørgsmålet om staters juridiske immunitet. Dermed havner det i et krydsfelt mellem skatteret og folkeret, som ikke særligt mange jurister beskæftiger sig med, forklarer han. 

»Men jeg vil godt støtte Skatteministeriets fortolkning. Jeg tror ikke, der er noget, der forhindrer, at man gør det i intern dansk ret. Og hvis man kan gøre det der, så tror jeg heller ikke, der er noget i vores dobbeltbeskatningsoverenskomster, der forhindrer det,« siger Anders Nørgaard Laursen.

»Skatteministeriets logik – og man kan se, at den også har været forbi Justitsministeriet – ser sund ud. Der er ikke noget, der ser forkert ud.«

Har altid været sådan

De nye svar fra Skatteministeriet rummer ikke nogen forklaring på, hvorfor man aldrig har valgt at beskatte udenlandske Sovereign Wealth Funds. Det har bare altid været sådan.

»​​De danske regler for beskatning af juridiske enheder er udformet således, at de ikke omfatter fremmede stater som sådan. Det har været situationen både før indførelsen af statsskatteloven i 1903, med indførelsen af statsskatteloven og med indførelsen af selskabsskatteloven i 1960,« skriver Skatteministeriet.

»Den danske skattelovgivning har således altid været udformet på en sådan måde, at fremmede staters indtægter i det hele har været skattefrie.«

»Jeg blev nærmest helt svimmel, da jeg læste det,« siger Rune Lund.

»For forståelsen af reglerne har så været forkert i alle årene. Og der kan man så selv forsøge at lægge sammen, hvor mange milliarder kroner Danmark er gået glip af, fordi man i Skatteministeriet har haft en forkert fortolkning af reglerne. Det understreger virkelig, at det er på tide, at vi får lavet reglerne om.«

Hvor mange penge er der tale om?

Hvor mange penge Danmark præcis er gået glip af gennem årene er umuligt at gøre op. Og ifølge Skatteministeriet er det altså heller ikke muligt at komme med skøn om fremtiden.

Det er umiddelbart kun den norske oliefond, der har en høj grad af transparens omkring sin aktiebeholdning. På fondens hjemmeside fremgår det, at oliefonden per 31. december 2021 ejede aktier for 104,8 milliarder norske kroner i 45 forskellige danske selskaber. 

Information har spurgt den norske oliefond, hvad fonden fik i udbytte fra danske selskaber i de foregående år, men fonden svarer, at den »ikke oplyser denne type information på landeniveau«. 

Der er også en række andre punkter, hvor det bliver kompliceret at anslå det mulige provenu. For det første kan det have indflydelse, hvordan den enkelte Sovereign Wealth Fund ejer aktierne, og hvorvidt den er struktureret som en del af staten. Det kan også have indflydelse, om den ejer de danske aktier direkte eller igennem en anden selskabsstruktur, og også den specifikke skatteprocent vil kunne være forskellig alt efter, hvilket land der er tale om.

Det er altså svært på forhånd at vide, om det er flere hundrede millioner eller – som Rune Lund vurderer – måske milliarder, der vil komme i statskassen årligt som følge af at beskatte de internationale fonde. Men skatteminister Jeppe Bruus mener, at det er den rigtige vej at gå. 

»Alle skal bidrage på fair vis til vores fælles velfærdssamfund. Det gælder også de såkaldte Sovereign Wealth Funds, der aldrig før er blevet beskattet i Danmark,« skriver han til Information.

»På den baggrund har vi i Skatteministeriet igangsat et arbejde, hvor vores eksperter ser på, hvordan de statslige fonde kan beskattes på bedst mulig vis. Det er ikke uden udfordringer, men jeg forventer, at vi kan få det med i arbejdet med en ny udbyttemodel. Det ser jeg frem til at drøfte med Folketingets partier i den kommende tid.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Når I er ved det, så få beskattet fortjenester ved salg af fast ejendom.

Carsten Sperling, Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Steen Obel, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Barfod, Karen Grue, Arne Albatros Olsen, Helle Bovenius, Uffe Madsen, Peter Wulff, David Zennaro, Holger Nielsen, Henrik Clausen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Flot arbejdet af Rune Lund. Og omsider.

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Barfod, erik lund sørensen, Dorte Sørensen, Karen Grue, fin egenfeldt, Arne Albatros Olsen, Peter Wulff og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Johnny; privat fast ejendom beskattes i Danmark med den såkaldte ejendomsværdiskat (forskellig fra ejendomsskat). I Sverige beskatter man privat fast ejendoms værdistigninger ved salg; Det er forskellen mellem købs- og salgspris der beskattes - med fradrag for regnskabsførte forbedringsudgifter. Beskatningen i Danmark er bundet op omkring de ret tilfældige ejendomsvurderinger. Der er megen tilfældighed i hvad og hvem der beskattes. Håber det bliver mere præcist. Meeen!!! Måske skal man bare konfiskere overdreven formuegevinst!! Alle skal starte med fx. 1 mio kr og hvad de aflevere til arvingerne ved død over en faktor to/? er kollektiv ejendom eller arves af samfundet.

Tak Rune Lund og Enhedslisten for et flot og vedholdende arbejde med at få kapitalen til at betale skat.

Steen K Petersen, Niels Bent Johansen, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Steen Obel, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Skatteministeriet burde oprette en task force med henblik på at gennemgå alle de finurlige selskabskonstruktioner, der efterhånden er opstået siden 1960'erne.

Det er jo dybt godnat at bare man laver det kompliceret nok, så slipper man for at betale skat!

Carsten Sperling, Steen Obel, Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Michael Borregaard og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og TAK til Rune Lund :)

Niels Erlinger

Mon ikke det går lige op med, hvad danske statslige fonde, såsom ATP, betaler i udenlandsk udbytteskat??

Er det mon ikke snart på tide, at Danmark får en skatteminister og et skattevæsen, som har vilje og evne til at etablere et kvalificeret skattesystem, som jo er fundamentet for velfærdssamfundet? I stedet for de u-kvalificerede personager som har befolket systemet, så længe jeg kan huske tilbage - ingen nævnt og ingen glemt bortset fra den 'kreative bogfører', der som en blandt alt for mange bidrog med sine numre.

Carsten Sperling, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Eftersom det "nu" er (aner)kendt at der eksisterer et krydsfelt imellem skatteret og folkeret, hvad bør man så gøre ved det ... tja, man kunne jo offentligt udbyde tre erhvervs ph.d stipendier og (videre)uddanne inden for tværkrydsningen af de to forskellige men sammenhængende retslige "genrer" med henblik på at danne ny præcedens i forhold til beskatningsspørgsmålet inden for området, nogle stillinger bærer trods alt større samfundsmæssig værdi end andre og/eller man kunne inden for rimelig tid nedlægge 6 mere "kolde" stillinger og erstatte dem med mere relevante stillinger i forhold til de "genopretningsomkostninger" der er forbundet med at støtte om netop beskatning som pejlemærker for velfærden, mulighederne er med djøficeringen legio, at der eksisterer et krydsfelt imellem skatte- og folkeretten burde dog ikke være en nyhed med henblik på udbytte-skandalen, langsomligheden i at foretage ændringerne bør dog ikke komme som en overraskelse det hvad enten der er tale om en rød eller blå regering...!!

Kim Houmøller

@Niels Erlinger - hvilket er ligegyldigt. Undertegnede betaler skat på 15% i USA hvilket er særdeles rimeligt. Skatten bør falde i det land hvor pengene er tjent!

Alt det pjat med refusion er helt urimeligt!

Niels Erlinger

Spørgsmålet er måske også, hvem, det er, der til at betale denne skat.

Nu er der her nævnt den norske oliefond, det er den som hedder: Statens pensjonsfond Utland.

Her går afkastet til at finansiere de norske pensioner.

Hvis denne fond nu skal til at betale udbytteskat af deres udenlandske aktier, ja, så er der mindre til pensionisterne.

Niels Erlinger

Jeg tror ikke, at det her har så meget med refusion at gøre, - det har mere at gøre med, hvem der ejer aktierne.

Det har åbenbart traditionsmæssigt været sådan, at den ene stat ikke kræver udbytteskat af de aktier som befinder sig i udenlandske aktiefonde, som er ejet af en anden stat.

Det er som sagt ejerskabet som er afgørende her. Og mere præcist, om det er en privat eller en statslig ejer.

Når man har en aktie i et firma, ja, så ejer man en del af firmaet.

Og som ejer, bliver man beskattet, der, hvor man er skattepligtig.

Det betyder at aktieudbyttet bliver forskelligt beskattet, alt efter, hvor aktieejeren befinder sig.

Og om der er en dobbeltbeskatningsaftale landene imellem.

For eksempel har vi en dobbeltbeskatningsaftale med USA.
Det betyder at et aktieudbytte forlods bliver beskattet med 15% i aktiens hjemland. Og resten af udbytteskatten bliver så betalt i aktieejerens hjemland.

Men vi har ikke en dobbeltbeskatningsaftale med England. Og i England er der ikke skat på aktieudbytte. Det betyder at et dansk aktieudbytte bliver forlods beskattet med 27%, som er den laveste danske udbytte skatte sats. Men da englænderne ikke betaler udbytteskat, - ja så kan englænderne søge om refusion af betalt udbytteskat.

Derfor er det heller ikke så sikkert, at der er så mange milliarder, i skat til Danmark.

Den statslige norske pensionsfond er en af verdens største statslige fonde.

Her er der danske aktier for ca. 77 milliarder danske kroner. Og da udbyttet typisk udgør ca. 2%, så er der her et typisk udbytte på ca. 1,5 milliarder, der kan beskattes. Og hvis der er en dobbeltbeskatningsaftale, så bliver udbytteskatten i Danmark på ca. 225 millioner danske kroner.

Det er stadigvæk mange penge, men ikke noget som rykker i det store regnskab. Det er lidt under 0,1 ‰ af det danske BNP.

Men så kan det jo også være, at udlandet begynder at opkræve udenlandsk udbytteskat af udenlandske aktier i statslige danske aktiefonde, så som ATP og LD. Og så går det næsten lige op.

Og som det har været indtil videre, så har den ene stat, ikke opkrævet skat af den anden stat.

Private aktieejere i de pågældende lande vil stadigvæk betale udbytteskat efter gældende regler, det er kun staterne imellem, som ikke betaler udbytteskat.