Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 5 min.

Vi stemte ikke, som vi plejer. Valgresultatet viser, at noget er ved at forandre sig på venstrefløjen

Ved onsdagens folkeafstemning blev det et rungende ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men hvad kan man ellers læse ud fra stemmerne? Blandt andet at venstrefløjens syn på EU er i forandring, og at mange ikke synes, valget var særlig vigtigt, mener ekspert
Mai Villadsen og Rosa Lund fra Enhedslisten fører valgkamp ved Nørreport Station i København op til folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Partiet anbefalede at stemme nej, men en stor andel af Enhedslistens vælgere valgte alligevel at stemme ja.

Mai Villadsen og Rosa Lund fra Enhedslisten fører valgkamp ved Nørreport Station i København op til folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Partiet anbefalede at stemme nej, men en stor andel af Enhedslistens vælgere valgte alligevel at stemme ja.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
4. juni 2022

Selv om Derek Beach er en af landets førende forskere i EU-folkeafstemninger, lægger han ikke skjul på, at han var overrasket over onsdagens resultat.

»Jeg havde regnet med, at langt flere tvivlere ville hælde mod et nej,« siger han.

Men danskerne satte ikke deres kryds, som de plejer, konkluderer Derek Beach, der er professor på Aarhus Universitet.

I de kommende uger bliver vi meget klogere på, hvorfor vælgerne har stemt, som de har. Men ud fra de tal, vi har nu, tegner der sig ifølge Derek Beach allerede et par tendenser.

Vælgerne i yderområderne og det gule Danmark lagde deres EU-skepsis på hylden – sandsynligvis på grund krigen i Ukraine. På venstrefløjen har en længe spirende tendens til at se EU som en del af løsningen på vores globale problemer for alvor manifesteret sig. Og sidst, men ikke mindst:

»Så synes danskerne ikke, det var særlig vigtigt.«

De røde pragmatikeres sejr

Selv om der ikke var en eneste valgkreds i hele landet, hvor flertallet stemte nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, er der store forskelle på, hvor stort et ja det blev.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Henrik Wegener

Mon ikke det spiller ind at den senere tids EU modstand, overordnet enten drejer sig om at få "de gode gamle dage" tilbage, eller, alternativt, har meget uklare fremtidsperspektiver?
Hvis man mener jeg tager fejl i det sidste kan man dog gøre det helt klart hvilke.perspektiver man ser.

Marie-Christine Poncelet

Jeg synes at det er for simpelt at reducere manglen af valgdeltagelse til at en del af befolkning synes ikke at emnet var vigtigt nok.
Valgkampagnen fra jasiger s partier var baseret på moraliserende budskabet, at siger nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholde var nærmest at sige ja til Putin.
Der kommer desværre ingen reelt diskussion om emnet når ja siger talt til følelser kun nej siger kun svare i et tomt rum.
For ja siger partier var det vigtigste at få et ja, lige meget hvor stort det er.
Danskerne er meget disciplineret, ingen ting får dem på gaden, så hvorfor bruge tid til at forklare, et lille flertal er nok, politikken forgår på Christianborg imellem en håndfuld mennesker.

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det klæder venstrefløjen, at den er på vej væk fra sin bagstræberiske og perspektivløse position. Overlad trygt den golde EU-modstand til de nationalkonservative tosser.

Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Paul Hartvigson, Jesper Lykke Jacobsen, Herdis Weins, Nike Forsander Lorentsen, Torben Siersbæk og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

Jamen, Marie-Christine Poncelet, Enhedslisten har vel baseret deres beslutning om et nej på en omfattende, klassisk marxistisk analyse af situationen - hvilke andre analysemetoder skulle de dog ellers have brugt?
Så når 38 % af Enhedslistens vælgere alligevel stemmer ja, så må disse - sammen med resten af befolkningen - jo lide af falsk klassebevidsthed?

Fuldstændig som de af os fra Jobcenterets Ofre, der faldt for Enhedslistens søde propaganda og virkelig troede, at de ville gøre noget for os, men INTET gjorde! Vi var jo blot et middel til at nå målet om flere stemmer og dermed flere penge...

Pusseløjerligt, at EL's vælgere indtil videre havde den største andel af vælgere, der afveg fra partilinjen...

erik jensen, Danny Hedegaard, Rolf Andersen, Herdis Weins og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Valget var faktisk det mindst vigtige de seneste 30 år. Den eneste reelle forskel er at nu kan “vi” sidde og lytte med til møderne, og synes det samme som Tyskland og Frankrig. Før blev vi sendt ud af lokalet, eller blev slet ikke inviteret.

Jeg håber blot at danskerne er klar over at vi ikke kan føle os mere trygge nu, fordi vi har ikke fået mere sikkerhed for de samme penge, end vi havde 31. maj.

For vi kan have nok så mange venner i snakkeklubben men, when the shit hits the fan, så plejer både tyskerne og franskmændene deres egne interesser, og vi står så skuffede tilbage på den tomme perron i EU.

Derfor bliver vi nødt til at investere nok i vores forsvar til at kunne forsvare os selv. (Det er der desværre intet der peger i retning af at politikerne ønsker).
Og vi må knytte amerikanerne og englænderne endnu tættere til os, og vi til dem. For de har aldrig svigtet.

Alan Frederiksen

Marie-Christine Poncelet
04. juni, 2022 - 08:57

Danskere er desværre meget autoritetstro. Jeg ville ønske vi lignede franskmændene noget mere på det område. De gule veste og den uro, der er i mange ghettoer ser jeg som et sundhedstegn. Mange amerikanere er heller ikke autoritetstro. En del af dem er meget skeptiske overfor statslig indblanding i deres liv, som vi i Europa ser som en naturlig ting grundet vores lange historiske baggrund med en stærk statsmagt, der bestemmer over os.

Med venlig hilsen
Alan

Med venlig hilsen
Alan

Danny Hedegaard

Accept af et hierarki og respekt for autoriteter, byggende på en stærk stat med demokratisk mandat.
Udgør grundlæggende en civilisatorisk forudsætning for alles kollektive tryghed.

Uden hvilket udenomsparlamentarisk civil ulydighed, fører til anarki og selvtægt.

Det nedbryder de institutioner, uden hvilke statens voldsmonopol ikke kan beskytte os som folk og nation.
Mod det gadens parlament, der ikke skal regere frem for det folkestyre vi selv har valgt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jan Henrik Wegener

Selvom der i mands minde ikke har været så megen uro her i Danmark som i mange andre lande, så har den ikke været helt fraværende.
Hvilke positive resultater kan man pege på som blev opnået på den måde?(Altså især ved voldelig sammenstød med politiet, men måske også med andre).. Eller opnås kun at nogle af de involverede får en kortvarig rus af en art?

Alan Frederiksen

Jan Henrik Wegener
05. juni, 2022 - 07:11

Mads Chistoffersen fortæller i en bog om de gule veste. De har opnået meget med deres aktioner: Afgiftsforhøjelsen er taget af bordet, mindstelønnen er blevet hævet, og regeringen har fjernet en række forringelser.

"Bagved ligger en fortælling om frustrationer over en stigende social ulighed og et ønske om at have mere indflydelse på den førte politik. I en ny bog – “De gule veste har ordet” – beskriver forfatter Mads Christoffersen den bevægelse, som han mener, at vi aldrig har lært at forstå i Danmark"

" De Gule Veste repræsenterer de ikke-privilegerede franskmænd. Det er en bevægelse imod sociale forringelser og en bevægelse, der ikke føler sig hørt af den politiske og økonomiske elite, siger Mads Christoffersen."

"- I Frankrig kan det betale sig at gøre oprør og være revolutionær. Nogle af de største sociale forbedringer for arbejdstagere er kommet efter markant modstand. Efter generalstrejken i Frankrig i 1968 fik de franske arbejdere en historisk lønstigning på 30 procent, siger han."

"Faktisk erklærer kun fire procent af De Gule Veste sig tilhængere af højrefløjspartiet Rassemblement National, som ledes af Marine Le Pen. Omkring 28 procent bekender sig til partier på venstrefløjen, mens over halvdelen af de adspurgte svarer, at de ikke bekender sig til nogen af de etablerede partier."

"- Afgiftsforhøjelsen er taget af bordet, mindstelønnen er blevet hævet, og regeringen har fjernet en række forringelser. Og deres hovedkrav om mere direkte demokrati og flere folkeafstemninger er der rimelig politisk tilslutning til. Bare ikke i Macrons parti, siger Mads Christoffersen."
https://fagbladet3f.dk/artikel/de-ikke-privilegeredes-kamp-mod-eliten

Med venlig hilsen
Alan

Danny Hedegaard

@Alan Frederiksen

Hvilken forskel er der på De Gule Veste og militante franske landmænd.
Og når utilpassede unge i flok i socialt udsatte kvarterer her i landet.
De entrerer en dagligvare butik, tager hvad de vil have uden at betale, og slipper godt fra det.
Fordi at bestyrer og personale ikke kan forhindre det, og risikoen for straf er minimal.
Eller den straf de kan få, griner de af, for det giver bare endnu højere status i kliken.

Det er sådan man kan underløbe demokratiet i Frankrig, og det er en syg kultur!

Jeg er medlem af en fagforening, som vælger stemmer jeg til valgene.
Mine interesser bliver varetaget i formelle fora, og i god ro og orden.

Jeg, du og alle kan ikke altid få det som vi gerne vil have det, og det må vi bare acceptere.
Uden at gå på gaden og kaste med brosten, for at få ret når vi ellers ikke kan få det.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jan Henrik Wegener

Indrømmet: Jeg ved mindre om de franske resultater af voldelig aktion og mere på de danske. Især det der var i 80erne og 90erne.
Desuden. Hvis man selv kan opnå noget man anser for "godt" med vold, er det vel nærliggende at ens modstandere også kan. Så kan det blive et kapløb om hvem der bedst forstår at storme "systemet".

Jeg fandt valget rigtigt vigtigt. Intuitivt holdningsmæssigt ville jeg have stemt ja. Indlysende, at EU skal kunne løse vigtige forsvarsopgaver selv. Dertil kommer, at forbeholdet syntes at betyde, at den danske stat ikke deltog i PESCO (millitærudviklings delen), Derimod kunne virksomheder deltage som de har lyst. Medlemsskab: måske mere indsigt og indflydelse på denne del?

Nu er jeg en ældre kvinde, kommer selvsagt ikke selv til at lægge ryg til diverse ekstra opgaver. Måske mere rimeligt at overlade valget til yngre.

Desuden: skønt krigen i Ukraine ligner gammeldags krudt, kugler og bomber, så udvikles der høj- og informations-teknologiske redskaber helt ude i det ekstreme ude i kulissen, også til militært lignende formål. Det er indlysende at tænke: disse ting kan også misbruges. Derfor kan arten og betydningen deraf med fordel belyses og dele problematiseres.

Lufter man dette, når folk med særlige interesser inden for tele- og lydteknologi er til stede, får man så mange nakkedrag, at man ligger hen som en crenuleret giraf nakke.

Så jeg valgte ikke at stemme aht. de unges selvbestemmelse, og så fordi jeg havde ondt i nakken.

(Forbehold: har ikke læseadgang til hele artiklen).

Erik Bresler

JO! Vi stemte nøjagtigt som vi plejer at stemme i en situation som den nuværende med krig mellem to lande i et stadig større og internationalt meget tættere forbundet Europa.

Læs Naomi Klein: Chockdoktrinen, en saglig og grundig analyse af Katastrofekapitalismen.

Populært betegnelse er: At fiske i rørte vande. Nu bare tilsat, AI, Fokusgrupper, regneark, DJØF o.s.v.