Sexarbejdere
Læsetid: 9 min.

Stor rufferisag kaster lys over udenlandske sexarbejderes arbejdsforhold

En ung kvinde fra Esbjerg er dømt i en af de mest omfattende sager om rufferi. Dommen bringer viden frem om et dunkelt hjørne af købesexmarkedet: udenlandske prostituerede, der flyttes rundt mellem danske byer
En af kvinderne forklarede i retten, hvordan tiltalte, Rehena Wajid, havde sagt, at hun skulle arbejde: Hvis en kunde havde købt en time, skulle han smides ud efter en halv, og en kunde, der havde købt for en halv time, skulle være færdig efter 15 minutter.

En af kvinderne forklarede i retten, hvordan tiltalte, Rehena Wajid, havde sagt, at hun skulle arbejde: Hvis en kunde havde købt en time, skulle han smides ud efter en halv, og en kunde, der havde købt for en halv time, skulle være færdig efter 15 minutter.

Astrid Dalum

Indland
27. juni 2022

»Jeg følte, at jeg gjorde en god gerning. Jeg prøvede at skabe tryghed og frie rammer …«

Sådan var forklaringen fra 31-årige Rehena Wajid, der den 10. juni blev dømt tre år og seks måneders fængsel for blandt andet rufferi i en af de hidtil største sager om udenlandske prostituerede i Danmark.

I en periode fra september 2017 til december 2020 drev hun bordelvirksomhed på 27 adresser i Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Skive, Kolding, Viborg, Silkeborg, Herning, Sønderborg og Nørresundby. Dommen fra Retten i Esbjerg handler også om hvidvask for knap to millioner kroner samt forsikringssvindel og dokumentfalsk. Selv har hun erklæret sig uskyldig i anklagerne om rufferi, hvidvask og forsikringssvindel.

Arbejdsdelingen var klar: Rehena Wajid stod for alt det praktiske, mens de fortrinsvis sydamerikanske kvinder sled på lagnerne. Indtjeningen blev oftest delt fifty-fifty. Hun sørgede for lejemål, annoncering, sexlegetøj, kondomer og glidecreme med mere og stod ifølge anklageskriftet frem for alt for at dirigere kunderne frem til de i alt 54 kvinder, der indgår i politiets efterforskning. Kundefordelingen skete ved brug af mobiltelefoner. Rehena Wajid havde kundetelefoner med forskellig skærmbaggrund for hver af de prostituerede, så hun straks kunne se, hvem af hendes »piger« opringningen gjaldt.

Købesexmarkedet har været genstand for flere undersøgelser, men der findes ikke meget konkret viden om forholdene for udenlandske prostituerede, der kommer til Danmark på kortvarigt ophold, hvor de dirigeres rundt fra by til by for hele tiden at kunne præsenteres som en ’nyhed’. Den 131 sider lange dombog fra straffesagen, som Information har fået aktindsigt i, kaster lys over et lidt ukendt hjørne af købesexmarkedet.

Målrettet som et missil

Rehena Wajid kom til Danmark som 12-årig sammen med sine forældre i 2003. Efter gymnasiet tog hun en kandidat i erhvervsjura og var desuden selvstændig erhvervsdrivende med egen tøjbutik i Esbjerg. I et portræt i Esbjerg Ugeavis fra 2018 blev hun kaldt »Rehena 110 procent«.

»Rehena Wajid er ikke, hvad du ser. Heller ikke, hvad du tror, du ser. Hun er ikke bare butiksejer med bling bling, og hun er heller ikke bare en forfængelig kvinde med silikone og fillers. Hun er mere,« hed det i portrættet, der fortsatte: »Rahena Wajid er topelev, veluddannet, muslim og målrettet som en krydsermissil.«

Ifølge hendes forklaring i byretten var det lidt af et tilfælde, at hun kom i kontakt med købesexmarkedet. En veninde spurgte før sommerferien 2017, om ikke hun ville tjene nogle penge på at passe hendes telefon. Hun skulle stå for bookingen og få 300 kroner pr. dag. På det tidspunkt var hun i gang med sin bachelor på Syddansk Universitet. Hvad der begyndte som en tjeneste, udviklede sig til en forretning.

Derfra voksede det i den kommende tid: Hun blev telefonpasser for to kvinder, tre kvinder … op til syv kvinder ad gangen, og snart havde Rehena Wajid overtaget styringen: Hun skaffede lejlighederne i de jyske byer og betalte huslejen, hun fik kontakt til kvinder (som hun konsekvent omtaler som »piger«), der ville til Danmark. Hun hjalp med rejsen, og via Google Translate kommunikerede hun med kvinderne om at få lavet annoncer om kvinderne, der kunne bringes i Ekstra Bladet, escort-side.dk eller annoncelight.dk.

Annoncerne var afgørende, for de styrede, hvor kvinderne blev sat i arbejde. Pengene skulle betales en måned forud, og Ekstra Bladet var dyrest med 3-5.000 kroner for en lille annonce med telefonnummer bagerst i avisen i en uge. I annoncerne blev kvinderne omtalt med, hvad Rehena Wajid kalder deres »kunstnernavn«, eksempelvis »Sexy Alexandra«. Selv brugte hun navnet Sofia.

Sofia som arbejdsgiver

Rehena Wajid stillede ifølge sin forklaring ikke krav til kvinderne om, hvor mange kunder de skulle have. Hvis der var underskud med en kvinde, talte hun med kvinden om det, men hvis en kvinde var doven og sov i stedet for at svare på mobiltelefonen, opsagde hun aftalen.

Det fremgår flere steder af dombogen, at en prostitueret havde den største omsætning den første uge i en by. Derfor blev kvinderne ofte flyttet til en anden by efter en kort periode. Men det var ikke det eneste problem. »Pigerne brugte typisk falske fotos i annoncerne, og der kunne derfor være kunder, der valgte at gå, når de så den pige, der var på adressen,« sagde Rehena Wajid.

»Tiltalte betragtede det som en forretning,« hedder det i dombogen. Hun sørgede for en ydelse, og den skulle kvinderne betale for. »Hun og pigerne var i branchen for at tjene penge,« hedder det i dombogen, og hun kørte selv rundt til de forskellige lejemål og modtog den halvdel af indtjeningen, som hun skulle have.

Hun fik hurtigt meget travlt. Dels var hun i gang med sit studie, dels passede hun sin tøjbutik, dels dirigerede hun med alle mobiltelefonerne kunder rundt til forskellige lejligheder, alt efter hvilken mobil der ringede. Hendes arbejdsdag var fra ni morgen til midnat. Og sådan skulle det også være for kvinderne.

»Tiltalte synes ikke, det er specielt at arbejde fra klokken ni til midnat, da de fleste prostituerede gerne vil arbejde 24 timer i døgnet,« fortsætter dombogen. Af flere sms’er fremgår det dog, at arbejdstiden sagtens kunne strække sig helt til klokken 02, hvis der var kunder.

Selv havde Rehena Wajid, hvad hun kaldte for en dansk arbejdsmoral, men det havde de sydamerikanske kvinder efter hendes opfattelse ikke. »Det er derfor, at hun har været nødt til at skære det ud i pap, hvordan der skal arbejdes her,« som det hedder i dombogen.

Hun kunne godt acceptere, hvis en kvinde ville holde fri i tre dage, også selv om der var annonceret for de dage. »Hun ville dog ikke acceptere, at pigerne kun ville arbejde hver anden dag eller lignende.« 

Priser på menukortet

Rehena Wajid havde udarbejdet »en skabelon til de forskellige services«, som hun kunne bruge, når hun svarede på telefonhenvendelser fra kunder. Det kaldes for »menukortet«. Der var ikke altid faste priser. »Hvis der en dag ikke var mange kunder, var prisen lavere. To kunder om dagen er lidt. Otte kunder vil være en god dag,« fortalte hun i retten.

Efterhånden blev priserne ændret til, at kunderne betalte for et antal minutter samt tillæg for særskilte ydelser. Fra de mange sms’er, der blev dokumenteret i retten, fremgår det, at et kvarter kunne koste 400 kroner, mens tillæg af »superfransk« (oralsex uden kondom) kunne koste 100 kroner.

Når kvinderne kom til Danmark, holdt Rehena Wajid et kort »intro-møde« for dem, hvor de aftalte arbejdsfordelingen. »Hun har på intromøderne med pigerne blot fortalt, hvilke priser der var standardpriser, og at pigerne, hvis de ville forlange højere priser, måske fik færre kunder,« står der i dombogen.

Menukortet indeholdt også en passus om, at kunden ikke fik pengene tilbage, hvis vedkommende havde fået for hurtig udløsning. Det havde den jurakyndige Rehena Wajid indføjet for at undgå diskussioner med kunderne.

Kvinderne skulle sende oplysninger på mobilen om, hvor mange minutter kunden havde købt, så Rehena Wajid vidste, hvornår pigen var ledig igen. Kommunikationen foregik oftest via oversættelsesmaskiner. Rehena Wajid skulle også have at vide, hvilke services kunden havde købt. Hun kunne godt være nervøs for, at pigerne i virkeligheden snød hende, forklarede hun.

Det var heller ikke uden udfordringer at finde egnede lejemål, selv om Rehena Wajid ikke fortalte udlejerne, hvad lejlighederne skulle bruges til. Hun fastholdt derfor over for kvinderne, at de ikke måtte anvende høje hæle, fordi det kunne genere de øvrige beboere. Hvis naboerne først fik mistanke og begyndte at klage, var det nødvendigt at fraflytte lejemålet. Det ordnede hun for det meste selv.

»Der stod typisk ikke mange møbler i lejemålene,« sagde hun.

De prostitueredes vidneforklaringer

Retten i Esbjerg afhørte en kvinde, som politiet i december 2020 havde truffet i en lejlighed i Viborg. Ifølge hendes forklaring ydede hun »almindelig sex« og havde fire-seks kunder om dagen. Et kvarter kostede 400 kroner, og den typiske kunde købte for 15-20 minutter. De 10.000 kroner i kontanter, som politiet fandt, havde hun tjent »over flere uger« efter at have afregnet med Rehena Wajid.

»Det var ikke hendes idé, at der skulle flyttes fra by til by. Det var den person, der koordinerede det, der bestemte det,« forklarede hun og tilføjede, at »det var bedst at skifte by med jævne mellemrum på grund af ’nyhedens interesse’.«

Hun har typisk opholdt sig i Danmark i perioder på en eller to måneder, og hun har ifølge sin forklaring i retten ikke følt sig udnyttet af Rehena Wajid.

En anden kvinde, som politiet traf i en lejlighed i Herning i december 2020 med 30.000 kroner i kontanter, havde arbejdet som prostitueret fem-seks gange i Danmark. »Hun havde fra nul til tre kunder på en typisk arbejdsdag. Kunderne stod ikke i kø til hende«, sagde denne kvinde i retten og tilføjede, at betalingen svingede mellem 500 og 1.000 kroner afhængig af ydelserne. De 30.000 kroner havde hun tjent på cirka 14 dage, og dem skulle hun have med sig hjem til Italien, hvor hun har ophold. Hun følte sig ikke udnyttet af Rehena Wajid.

Det gjorde en tredje kvinde derimod. Hun havde tidligere arbejdet som prostitueret i Spanien, og via en bekendt kom hun i kontakt med Rehena Wajid, som havde et hus i Danmark, hvor der »kunne laves hurtige penge«. Som mange andre korresponderede hun med Rehena Wajid på WhatsApp om vilkårene, men det var først efter ankomsten til en lejlighed i Kolding, at hun hørte om arbejdstiden fra 09 til 02.

»Sofia sagde, at hun skulle arbejde hurtigt. Det gav hende nogle udfordringer. Sofia sagde, at en kunde, der havde købt for en time, skulle smides ud efter en halv, og at en kunde, der havde købt for en halv time, skulle være færdig efter 15 minutter,« forklarede hun og tilføjede, at da hun lige var kommet, følte hun, at hun måtte gøre, som Rehena Wajid sagde. Efter fire dage blev kvinden syg, muligvis på grund af en forkert creme. »Men Sofia forlangte, at hun arbejdede alligevel,« fortsatte hun sin forklaring i retten, og da hun havde brug for pengene, »holdt hun ud« og havde fem-ti kunder om dagen.

»Hun havde dog flere kunder på en god dag,« tilføjede hun.

Rettens dom

Politiet har opgjort, at der i perioden januar-oktober 2020 har været kontakt mellem 26 »prostitutionstelefoner«, der kan knyttes til Rehena Wajid, og 39.515 individuelle telefonnumre (mulige kunder). Heraf har ti procent ifølge politiets vurdering ført til »reelle kunder/handler«.

Desuden har politiet nøjere gennemgået sms’er til og fra de 26 telefoner i en seksugers periode. Her er konklusionen, at kunderne gennemsnitligt har betalt 474 kroner pr. besøg.

På den baggrund anslår politiet, at Rehena Wajid har haft en omsætning på over otte millioner kroner fra 2017-2020, hvorfra skal trækkes udgifter til husleje, annoncering og så videre.

Retten finder, at hun har været »bagmanden i en omfattende og organiseret prostitutionsvirksomhed«, hvor hun løbende sørgede for, at der kom udenlandske prostituerede til Danmark. Men retten skærer efter en samlet vurdering hendes fortjeneste ned til »ikke under tre millioner kroner«, som karakteriseres som »en ikke ubetydelig fortjeneste fra rufferivirksomhed«. Til gengæld fandt retten ikke grundlag for at dømme Rehena Wajid til udvisning, men hun meddeles dog en advarsel.

Ifølge Rehena Wajids advokat, Jørgen Iversen, har hans klient »efter grundige overvejelser besluttet sig for ikke at anke, selv om hun anser sig uskyldig i stort set hele tiltalen«.

Jørgen Iversen henviser blandt andet til, at Rehena Wajid »har været fængslet siden 1. december 2020 og vil kunne overgå til afsoning og med gældende prøveløsladelsesregler derefter løslades meget snart, hvorimod en anke med sandsynlighed vil medføre varetægtsfængsling i yderligere en række måneder, indtil sagen kan behandles«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rikke Petersen

Spørgsmålet er, om vi fortsat skal tillade prostitution i Danmark med al den kriminalitet og fornedrelse, som erhvervet medfører?

ulrik mortensen

Et forbud vil ikke gavne de prostituerede. Det viser forskningen på området, f.eks. udført af socialantropolog Sine Plambech - her i Ulrik Dahlins glimrende artikel om thai-prostitution i DK:

https://www.information.dk/indland/2007/09/forbud-sexkoeb-stopper-thai-p...

Frederik Schwane

ulrik mortensen, ja, så kan vi også lige så godt droppe alle andre love - de bliver alligevel overtrådt...

Optimalt ville en kulturændring, hvor køberne lærte at forholde sig til det fornedrende i at købe adgang til en krop være at foretrække, men måske også en naiv tankegang, at empatien vil kunne strække sig så langt...