Sverige lægger op til at trække sig fra SAS. Nu er alles øjne rettet mod Danmark

Skal den danske stat fortsætte som aktiv ejer i SAS eller ej? Det spørgsmål hænger i luften, efter at Sveriges regering tirsdag morgen meldte ud, at der ikke kommer flere penge fra de svenske skatteydere til det nødlidende flyselskab.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har varslet en afklaring i midten af juni.

SAS ejes af den danske og den svenske stat som storaktionærer, samt en række private, mindre aktionærer, blandt andet Wallenberg Investments, der ejes af familiefonden Knut & Alice Wallenberg Stiftelsen.

»Vi noterer os den svenske stats holdning, og vi står, som tidligere kommunikeret, fuldt ud bag SAS’ nødvendige arbejde for at blive langsigtet og bæredygtigt konkurrencedygtige gennem FORWARD-planen,« siger Jacob Wallenberg.

Wallenberg Investments ejer 3,4 procent af aktierne i SAS og vil nu afvente, at detaljerne i redningsplanen SAS FORWARD bliver fremlagt, siger Jacob Wallenberg:

»Wallenberg Investments vil tage stilling til, hvorvidt vi deltager i en kommende kapitalrejsning, når der er fremlagt et prospekt og skabt større klarhed om implementeringen af ​​SAS FORWARD.«

Tirsdag morgen meldte den svenske erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson ud, at der ikke kommer flere penge fra den svenske stat til SAS:

»De må søge kapital på anden vis, hos andre investorer.«

Med den svenske udmelding er presset øget på den danske regering for at melde ud i forhold til SAS og dermed enten vende tommelfingeren op eller ned for flyselskabet. 

»Danmark sidder på nøglen til SAS,« siger den svenske flyanalytiker Jan Ohlsson til den svenske avis Aftonbladet.

Jan Ohlsson vurderer, at en hurtig udmelding fra Danmarks side er afgørende for SAS fremtid:

»De skal vise kortene relativt hurtigt og fortælle, hvad de vil med SAS. Hvis de, lige som Sverige, melder ud, at de ikke tror på virksomheden, så vil vi hurtigt komme tættere på en konkurs,« siger Jan Ohlsson.

Sverige vil ud af SAS

Den svenske regering siger klart nej til at tilføre ny kapital til SAS, men er indstillet på, at selskabets gældsposter konverteres til nye aktier, der kan bruges til at hente nye investorer ind. Det vil betyde, at den svenske stats ejerandel i SAS vil falde. Den svenske regering signalerer klart, at den svenske stat ikke skal betragtes som en langsigtet medejer af flyselskabet.

»Man er nødt til at sige et sted, hvor grænsen går, og vi tror, ​​at der er andre offentlige udgifter, der er mere presserende end at fortsætte med at investere penge i et flyselskab,« sagde erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson.

Meldingen fik straks SAS’ aktiekurs til at falde dramatisk. Den danske stat er sammen med den svenske stat storaktionærer i flyselskabet. Den norske stat solgte sine aktier i 2018, og allerede dengang stod det klart, at Sverige også ønsker at sælge sig ud af flyselskabet.

Onsdag opfordrede Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) regeringen og et flertal i Folketinget til at støtte SAS med flere penge og sikre et aktivt, dansk ejerskab.

»Min forventning er, at vi skal have et ejerskab, som er aktivt, så vi sikrer, at SAS også kommer ud af den krise, hvor vi har gjort alt for at holde hånden under selskabet. Så det håber jeg indgår i de tanker, som regeringen sidder og gør sig med et flertal i Folketinget lige nu,« siger Sophie Hæstorp Andersen til Ritzau.

SAS vigtig for København

Overborgmesteren understreger SAS’ rolle i forhold til flytrafikken ind og ud af Københavns Lufthavn, hvor SAS står for en tredjedel af trafikken.

»Jeg tror ikke, at man kan undervurdere Københavns Lufthavn som knudepunkt. Det betyder, at vi kan tiltrække internationale events. Det betyder, at vores forretningsliv kan komme ud i verden og lave handler og sikre, at vi fortsat kan trække investeringer til byen.«

Også Venstre anbefaler, at den danske stat skyder nye penge i SAS for på den måde fortsat at have en ejerandel, der kan sikre indflydelse på selskabet.

Imod dette står Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, der siger, at SAS’ bedste chance for at overleve er, at selskabet overtages af private investorer:

»Vi har smidt enormt mange penge efter SAS, uden at det har vendt skuden, og det bliver at kaste gode penge efter dårlige penge, hvis man bliver ved med at tro, at hvis bare staten træder til igen og igen, så kommer tingene til at vende for SAS.«

Coronaen var hård ved SAS

Coronapandemien var hård ved SAS, og det kan ses på økonomien, selv om der i år har været fremgang i antallet af passagerer. I maj i år fløj 1,8 millioner rejsende med SAS. Det er tre gange så mange passagerer som i maj sidste år. Men fremgangen i passagertal er sket på et tidspunkt, hvor oliepriserne samtidig er presset i vejret, og det er også med til at underminere økonomien i SAS.

Den nuværende krise – og den svenske stats udmelding – kommer næsten på årsdagen for, at Danmark og Sverige gik sammen om at støtte SAS med 2,2 milliarder kroner i ekstraordinære lån, efter at flyselskabet blev stærkt påvirket af coronapandemiens anden bølge.

Dengang forklarede finansminister Nicolai Wammen, at SAS er »vigtig for Danmarks tilgængelighed, danske arbejdspladser, virksomheder samt dansk økonomi generelt«.

I forbindelse med dette lån erklærede Nicolai Wammen, at den danske stat er »en langsigtet og ansvarlig medejer« af SAS.